Hormoner

Hormoner er et signalstof. Altså et stof, der står for kommunikationen imellem cellerne. Du kan forstille dig hormonet som et brev, der bliver udskilt i blodet og sendt hen andre steder i kroppen for at aktivere en bestemt funktion. Dette system kaldes for det endokrine system.

I kroppen har vi to kommunikationssystemer: Hormonerne i det endokrine system og nervesystemet.

Vidste du? I kroppen har vi to kommunikationssystemer: Det endokrine system og nervesystemet.

Hormoner har mange funktioner. Typisk associerer vi hormoner med noget, der sker i puberteten, hormoner regulerer alt fra vores humør til vores stofskifte.

Hvordan udskilles hormoner?

Hormoner udskilles fra en række forskellige kirtler. En kirtler, som vi også kalder for en glandel, er et organ, der udskiller signalstoffet (hormonet), der interagerer med en receptorer på en celle i kroppen.

En receptorer er en specifik del af cellen, som er designet til at modtage det specifikke signalstof. Når cellen modtager signalet udløser det den virkning hormonet har på cellen.

Du kan tænke på det sådan som et signal til Tv’et. Hvis et hus (cellen) ikke har en antenne (receptor) kan huset ikke modtage signalet (hormonet) for at igangsætte hvad der nu end er på Fjernsynet. I denne analogi vil Tv-stationen være kirtlerne.

Så det vi ved nu er: Hormoner er signalstoffer, der sætter sig på en receptorer og derved udløser en virkning på cellen den sætter sig på.

Nu kunne du måske tænke. Hvordan ved kroppen at der er blevet sendt nok signalstoffer? Det ved den med det vi kalder det negative feedback loop.

Det negative feedback loop

Så snart aktiviteten i en målcelle, eller hele målorganet, ændres sættes det negative feedback loop i gang og frigivelsen af signalstoffet stoppes.

Kemisk sker det ved, at koncentrationen af stoffet opnår et bestemt niveau. Biologisk set betyder det negative feedback loop, at slutproduktet af en reaktion fører til at reaktionen stopper.

Af en vilkårlig årsag sættes der en reaktion i gang, som resultere i et slutprodukt. For at reaktionen ikke fortsætter vil slutproduktet være årsagen til, at reaktionen ikke kan fortsætte.

Figur: Det negative feedback loop.


Det kan forklares hormonet insulin. Efter vi har indtaget et måltid mad vil vores blodsukker stige naturligt. Den forøgede koncentration af blodsukker i blodet vil medføre at bugspytkirtlen udskiller hormonet insulin. Insulin vil dernæst hjælpe med at flytte sukkeret ind i cellerne. Når sukkeret er flyttet ind i cellerne vil udskillelsen af insulin ophøre.

Figur: Det negative feedback loop for insulin

Det endokrine system

Endokrine kirtler arbejder tit sammen med hinanden, og sammen med nervesystemet. Mange af aktiviteterne af de til kommunikationssystemer er samlet i hypothalamus i hjernen.

Hypothalamus og hypofysen

Hypothalamus modtager lynhurtige signaler fra nervesystemet om forandringer i vores indre og ydre miljø. Denne information fører til produktionen af hormoner i hypofysen, som er kroppens primære endokrine kirtel.

Signalet fra hypothalamus til hypofysen foregår vha. neurohormoner i blodet, som give den forreste del af hypofysen besked om at producere hormoner. Det er disse hormoner, der styrer styrer produktionen af hormoner i mange af de øvrige kirtler såsom: binyrerne, skjoldbruskirtlen og de kvindelige og mandelige kønskirtler.

Skjoldbruskirtlen

Hormoner fra skjoldbruskirtlen er bl.a. med til at regulerer vores krops temperatur. Disse hormoner er (sat på en spids) altså årsagen til, at kroppen ikke fryser til is om vinteren eller overopheder om sommeren.

Kroppen er yderst komplekst og hormoner har generelt mange forskellige funktioner. Hormoner fra skjoldbruskirtler er eksempelvis også ansvarlig for udviklingen af centralnervesystemet i vores første leveår.

Binyrebarken

Der udskilles mange hormoner fra binyrebarken. Aldosteron bidrager eksempelvis til at blodtrykket holdes stabilt og kortisol medfører at blodsukkeret stiger, som er vigtigt når vi skal håndtere stress.

Binyremarven

I binyremarven dannes der hormoner, som kaldes for katekolaminer. Den mest kendte af disse er adrenalin.

Adrenalin har flere funktioner. Først og fremmest øger hjertets antallet af slag i minutter, og styrer blodgennemstrømningen til kroppens organer.

Adrenalin har også en virkning på vores metabolisme ved at kunne øge blodsukkerkoncentrationen, ligesom kortisol. Ved at øge koncentrationen af blodsukker sikrer kroppen nok sukker (i glukose form) til centralnervesystemet, som er under stor belastning i stressede perioder.

I den forbindelse kaldes adrenalin og kortisol for stress-hormonerne.

Bugspytkirtlen.

Hormoner fra bugspytkirtler er vigtige for kroppens metabolisme. Der findes to vigtige hormoner herfra: Insulin og glukagon.

Insulin stimulerer cellen til at optage næringsstoffer. På den måde styrer Insulinblodets koncentration af glukose og aminosyre.

Når kroppen ikke får nok næringsstoffer fra tidligere måltider sørger Glukagon for at bruge cellernes oplagrede næringsstoffer.

Lokale hormoner

Der findes lokale hormoner, som er hormoner, der ikke bliver transporteret igennem blodbanen. De kan enten være parakrine og virke på lokalt på nabo-målcellen. Eller de kan være autokrine, og påvirke sin egen endokrine celle. Overordnet set findes der altså hormoner, som:

  • Produceres i den endokrine celle, og transporteres igennem blodbanen (med og uden stimulans fra nervesystemet).
  • Produceres i den endokrine celle og virke på nabocellen.
  • Produceres i den endokrine celle og virker på sig selv.

Hormoners struktur

Kemisk kan vi opdele hormoner i tre kategorier:

  1. Aminosyre- og fedtsyreforbindelser
  2. Peptider og proteiner
  3. Steroider.

Aminosyre- og fedtsyreforbindelser

Hormoner fra denne gruppe er typisk opbygget af aminosyren tyrosin. Tyrosin er byggestenen for produktionen af thyreoideahormonerne i skjoldbruskkirtlen og katekolaminerne fra binyremarven.

De dannes typisk også fra fedtsyren arakidonsyre. Arakidonsyre sidder i cellemembranen sammen med et enzym. Tilsammen, når de stimuleres, kan de danne en række forbindelse, der hedder eikosanoider. Disse stoffer kan virke som lokalhormoner (både para- og autokrint) i cellen.

Peptid- og proteinhormoner

Peptid- og proteinhormoner er alt fra 3-400 aminosyre lange molekyler, som dannes fra proteinsyntese. Det er denne gruppe af hormoner, som der er overvejende flest af.

Steroider

Steroider er hormoner, som er dannet fra kolesterol. Kønskirtklerne, binyrebarken og placenta er de endokrine kirtler, der danner steroider.

Et kendt hormon indenfor denne gruppe er østrogen, som har mange egenskaber forbundet med puberteten, udvikling af kønskarakter, vækst af uterus og meget mere.

Steroider, Peptid- og proteinhomoner virker på samme måde i den forstand, at de bliver transporteret i blodet til et sted hen i kroppe. På den anden side virker amonisyre- og fedsyreforbindelserne mere lokalt altså på deres naboceller, eller på deres egne celler.

Hormonernes transport

Kroppen skal have et hurtigt og effektivt system til at styre og udskille hormonerne når de er brugt i målcellen så de ikke bliver ved med at have deres virkning. Det bliver som nævnt gjort vha. det negative feedback loop.

I dette afsnit går vi lidt dybere.

Der findes både vandopløselige hormoner, som opløses nemt i blodet, og de fedtopløselige hormoner, som har brug for transportproteiner for at komme rundt i blodet.

De vandopløselige hormoner, såsom katolaminer og peptidhormoner, transporteres og absorberes i fri form.

Transportproteiner, som indeholder alle de fedtopløselige hormoner, er for store til at trænge igennem de små blodåre (kapillærerne) for at blive brugt i cellen. Vi kan derfor forstille os transportproteinerne som et slags lager, der ventet i blodbanen på at blive brugt.

Lagret virker også en slags kontroltårn, der vha. det førnævnte negative feedback loop regulerer mængden af produceret hormon.

Når et hormon er opbrugt skal det udskilles. De vandopløselige hormoner udskilles nemt og hurtigt gennem nyrerne.

De fedtopløselige hormoner tager længere tid. Eksempelvis skal steroidehormonerne først omdannes i leveren til vandopløselige molekyler for så at kunne blive udskilt. Denne process kan tage mange timer

5/5 - (2 votes)

Nyhedsbrev