Insulin

Hvad er insulin? Og hvordan virker det?

Insulin er et hormon, som blandt andet hjælper kroppen med at optage og bruge sukker som energikilde. Grundlæggende hjælper insulin med at flytte sukkerstofferne fra maden ind til cellerne for at udnytte dets energi. 

Regulering af blodsukker 

Tilførslen af sukker fra kosten varierer meget i løbet af dagen. Når der indtages et måltid, bliver næringsstofferne optaget fra tarmen til blodet – og blodsukkeret vil derfor naturligt stige. 
 
Optaget af sukker reguleres af insulin, som sænker niveauet af blodsukker. Der kan også være behov for at forøge niveauet af blodsukker i kroppen. Kroppen kan af vilkårlige årsager være under stort stress og have behov for akut tilførsel af sukker, eksempelvis til det centralnervesystem. Det sørger hormonet adrenalin for at regulerer.  

Sådan virker insulin

Insulin stimulerer optagelsen af næringsstoffer i lever-, fedt- og muskelcellerne ved at binder sig til receptorer, der sidder i membranen. Stimulationen har følgende virkninger: 

  • Øget glukoseoptagelse i cellerne. 
  • Øget glykogensyntese. 
  • Øget triglyceridproduktion: reducering af fedtstof i blodet og forøgelse af cellernes fedtlager. 
  • Øget aminosyreoptagelsen: reducerer aminosyresyrekoncentrationen i blodet. 
  • Øger proteinsyntesen. 

Dannelsen og nedbrydningen af insulin. 

Insulin er et peptidhormon, der består af en stor betakæde på 30 aminosyre og en mindre alfakæde på 21 aminosyrer, der sammenholdes af to disulfidbindinger. 

Insulin dannes først som præprohormon i betacellerne, som derefter omdannes til proinsulin. I proinsulinet sidder der en kemisk forbindelse, der hedder C-petid. Lige inde insulinet skal bruges bliver c-peptidet fjernet fra proinsulinet, som nu er blevet til insulin. 
 

Når insulinet har gjort sit hormonelle arbejde, bliver størstedelen nedbrudt i leveren og nyrerne. Kemisk sker det ved en nedbrydning af disulfidbindingerne, der holder de to aminosyrekæder sammen. 
Halveringstiden på insulin er omtrent 5-8 minutter. Det er for hurtigt til at kunne måle på om udskillelsen af insulin virker ordentligt. For at måle på insulin måler man derfor på c-peptidet, der har en længere halveringstid end insulin. 

Udskillelsen af insulin 

Den største faktorer, der fører til udskillelsen af insulin, er forøgelse af blodsukker (glukose), som   strømmer igennem bugspytkirtlen (pancreas).  

Forøgelsen af glukose i blodet er en simpel feedback regulering. Det betyder, at det kun er ved indtagelse af et måltid at insulin udskilles. Mængden af udskillelsen er derfor afhængig af hvor meget sukker måltidet indeholder.  

Udskillelsen af insulin efter et måltid sker i to faser: 

  1. 5-15 minutter efter måltidet er blevet indtaget udskilles insulin fra et lager. 
  1. Efter udskillelsen af det oplagrede insulin udskilles en præcis kalkuleret mængdet af nydannet insulin. 


I øjeblikket måltidet kommer ned i tarmen frigøres en række hormoner, der stimulerer insulinen med det samme. På den måde er insulin allerede udskilt når blodsukkeret begynder at stige, og insulinen kan udføre sit arbejde med det samme. 

 

Insulins effekt på optagelsen af glukose

Sukkermolekyler (glukose) kan ikke optages i cellerne med normal diffusion. I stedet skal de transporteres igennem specielle transportproteiner i cellemembranen.  
 
Transportproteinerne, der transporterer glukose ind i cellerne, hedder Glut-4. Det er en forkortelse for: glucose transporter number 4. Proteinerne sidder ikke i membranen i forvejen. Det er insulins job at ”indsamle” Glut-4 proteinerne fra cytoplasma, så glukosen kan transporteres fra blodet og ind i cellen. 

Insulin stimulerer optagelsen af glukose i skeletmuskulaturen og fedtvævet.  Glukoseoptaget i hjernen, leveren og tarmen er ikke afhængige af insulin. 

Insulins effekt på optagelsen af aminosyre

Insulin øger også optagelsen af aminosyre ved at stimulerer transportsystemet for aminosyrer i cellemembranen. Det betyder, at en større mængde aminosyre bliver tilgængeligt for proteinsyntese og energiproduktion. 

Insulins effekt på omsætningen af næringsstoffer 

Insulin forøger også den enzymatiske aktivitet af enzymer inde i cellen, der bidrager til omsætningen af glukose og aminosyrerne, der netop er bragt ind i cellen. 

Insulin hæmmer også aktiviteten af vandopløselige enzymer, der nedbryder fedt så fedtsyretransporten ud af fedtcellerne reduceres. 

Forholdet mellem Insulin og Glukagon 


Glukagon har den modsatte virkning af insulinets. Glukagon på følgende måde: 

  • Stimulerer nedbrydningen af glykogen (lagret sukket) 
  • Stimulerer fedtstofnedbrydningen. 
  • Stimulerer leverens nydannelse af glukose. 
  • Stimulerer dannelsen af ketoner i urinen. 

Overordnet set har virkningerne til formål at klargøre kroppen til en periode uden ny tilførsel af mad. Faster man over en længere periode er det glukagon, som hjælper kroppen til at overgå til fedtforbrænding. 

Glukagon og Insulin virker altså omvendt af hinanden, men samspillet er vitalt da de sammen regulerer sukkerbalancen i blodet.  

Når sukkeret i blodet falder vha. Insulin udskiller celler fra bugspytkirtlen glukagon. Glukagonet instruerer leveren til at nedbryde glykogen til glukose, som sendes ud i blodet. Når blodets sukkerkoncentration stiger udskilles insulin, som sørger for at cellerne kan optage sukkeret og sukker koncentrationen i blodet falder igen. Insulin og glukagon arbejder altså i en cirkel, og sørger for er kroppen er i Homøostase (ligevægt). 

Hvad er diabetes? 

Søg altid proffesionel hjælp hos egen læge.

De to mest udbredte former for diabetes er type 1 og 2. Begge er kroniske sygdomme, som kommer fra en kombination af livsstil og genetik.  

Har man type 1-diabetes producerer kroppen ikke længere insulin og man må have tilført ekstra for at kunne udnytte kostens energi.  

Har man type 2-diabetes svækkes kroppens evne til at producerer og udnytte insulin over en periode.  

Ved både type 1- og 2-diabetes fører fraværet af insulin til forhøjet blodsukker. Dette kan føre til følgende symptomer: 

  • Træthed 
  • Kløe ved kønsorganerne 
  • Forøget tissetrang 
  • Infektioner i hud og slimhinder 

Det er omkring 280.000 mennesker i Danmark har diabetes. 28.000 har type 1-diabetes og 252.000 har type 2-diabetes. 

Mangel på insulin er det centrale problem hos mennesker med diabetes. I artiklen gennemgår vi derfor først kort området vedrørende diabetes. Efterfølgende går vi helt i dybden med Insulin som et multifunktionelt hormon i kroppen. 

5/5 - (3 votes)

Nyhedsbrev