Glukose, et enkelt sukkerstof kendt som blodsukker, er en fundamental energikilde, der driver utallige processer i den menneskelige krop. Det optræder naturligt i miljøet, spiller en central rolle i fotosyntesen, og findes i fødevarer som honning og frugter.
Når man taler om glukose i sammenhæng med ernæring og sundhed, refererer vi ofte til den vitale rolle, glukose spiller i at regulere vores energiniveauer og hvordan det interagerer med kroppens hormonelle systemer for at opretholde en balance i blodsukkerniveauet.
Det er vigtigt at skelne mellem ‘glukose’ og ‘sukker’.
Udtrykket ‘sukker’ kan dække over en bred vifte af sødestoffer, fra de enkle monosakkarider, som inkluderer glukose selv, til disakkarider som sukrose – det almindelige bordssukker, der er en kombination af glukose og fruktose.
Denne skelnen er central, fordi kroppens behandling af forskellige typer sukker varierer betydeligt. For eksempel absorberes og metaboliseres glukose direkte i blodbanen og påvirker blodsukkeret hurtigt, mens sukrose først skal nedbrydes til sine komponenter, før det kan anvendes af kroppen. Forståelsen af disse forskelle er afgørende for at værdsætte kompleksiteten af kroppens energistofskifte og de ernæringsmæssige valg, vi træffer hver dag.
Denne artikel vil udforske glukose fra flere vinkler: dens biokemiske identitet, dens rolle i kroppens energiøkonomi, hvordan det nedbrydes fra forskellige kulhydratkilder, og dets relevans i forhold til insulin og diabetes. Gennem disse diskussioner vil vi dykke ned i betydningen af glukose og sukker i vores diæt, samt hvordan kroppen balancerer energiforbrug og -opbevaring gennem komplekse metaboliske processer.
Hvad er glukose? (Biokemisk)
Glukose kaldes også for druesukker eller dextrose. Det er et simpelt kulhydrat, der er letfordøjeligt med en sød smag – dog ikke så sød som sukrose. (1)
Glukose har den kemiske formel C6H12O6, hvilket betyder, at det er en hexose. Glukose hører også under kategorien monosakkarid.
At glukose kaldes for et simpelt kulhydrat betyder, at det er et monosakkarid. “Mono” betyder “ét”, og “sakkarid” betyder “sukker” – hvilket betyder, “ét sukkermolekyle”.
Glukose er ringformet og indeholder seks kulstofatomer. Fem af de seks kulstofatomer danner – med ét af iltstofatomerne – en ring (pyranosering). I hver af kulstofatomerne i ringen er der bundet en hydroxylgruppe og et brintatom med undtagelse af det femte kultstofatom, som er bundet sammen udenfor ringen med det sjette kultstofatom. Her dannes der er CH2OH-gruppe.
De øvrige monosakkarider er fruktose, galaktose (med seks c-atomer) og deoxyribose (ribose med fem C-atomer).
Hvis en glukose bliver koblet sammen med eksempelvis fruktose, opstår disakkaridet sukrose. “Di” betyder “tó”, og “sakkarid” betyder “sukker”. Altså hedder det “to sukkermolekyler”, som er koblet sammen.
Hvad bruges glukose til i kroppen?
- Glukose bruges til at danne energi-molekylet, ATP. Dette sker igennem en lang række processer. Den først er glykolysen:
- I glykolysen oxideres glukose til pyruvat. Pyruvat omdannes til Acetyl-CoA, som dernæst indtræder i citronsyrecyklussen. (2)
- I citronsyrecyklussen dannes 1 GTP, 1 FADH2 og 3 NADH. ATP’en (fra GTP) kan derefter bruges direkte i cellens energiomsætning, mens FADH2 og NADH går videre til elektrontransportkæden.
- I elektrontransportkæden produceres ATP.
- Glukose bruges til at lave glykogen, som er sukker på lager (oplagret). Dette bliver gjort vha. af glykogenesen. (3)
- Når der skal bruges energi i kroppen, bliver glukogen-depoterne brugt. I den forbindelse nedbrydes glukogen til glukose-6-fosfat og glokose (n-1). Denne proces hedder glykogenolyse. Glukose bliver dernæst brugt til at skabe energi. (4)
Hvordan nedbrydes kulhydrater til glukose?
Glukose skal som bekendt bruges til at danne energi i kroppen. Energien kan bruges med det samme, eller den kan oplagres som glykogen.
Vi kan kun optage kulhydrater i form af monosakkarider/simple kulhydrater (glukose, fruktose og galaktose). Hvis du indtager ren glukose, fruktose eller galaktose, vil det blive optaget direkte i tyndtarmen uden nedenstående proces. Derfor stiger blodsukkeret hurtigere, hvis du eksempelvis spiser slik eller frugt, som indeholder glukose og fruktose.
Kostens kulhydrater indeholder også komplekse kulhydrater: Disakkarider samt oligo- og polysakkarider. Disse skal nedbrydes til monosakkarider, før de kan optages.
- Kulhydrater bliver spist, hvorfra der tilføjes enzymet spytamylase i munden fra spytkirtlen. Spytamylase nedbryder polysakkarider til oligosakkrider.
- I maven bliver oligosakkariderne nedbrudt til disakkarider af enzymet bugspytamylase fra bugspytkirtlerne.
- I tyndtarmen bliver disakkariderne spaltet til monosakkarider af en række enzymer, som er specifikt designet til at nedbryde disakkarid. Laktose bliver eksempelvis nedbrudt af laktase, og sukrose bliver nedbrudt af sukrase.
- Monosakkariderne føres af blodbanen til leveren, hvor galaktose og fruktose omdannes til glukose gennem hydrolyse.
Insulin og diabetes
Insulin, der er produceret i bugspytkirtlen, sørger for, at cellerne kan optage glukose, da glukose skal bruges til at lave kroppens energi.
Har man diabetes, vil virkningen af insulin være nedsat eller ikkeeksisterende. Dette resulterer i, at blodsukkerniveauet stiger, da kroppen ikke kan optage glukosen.
Læs mere om type 1-diabetes og type 2-diabetes på sunhed.dk.
Lave værdier af blodsukker ses ved
- Faste. (5)
- For meget insulin i blodet. Det kan ske på baggrund af en for stor insulindosis hos diabetiker. Det kan også ske på baggrund af en insulinproducerende tumor.
- Forstyrrelse i produktionen af regulerende hormoner. (6)
- Ketokost.
Høje værdier af blodsukker ses ved
- Indtagelse af for mange kulhydrater. Det gælder specielt simple kulhydrater.
- Forstyrrelse i produktionen af regulerende hormoner. (7)
- Velbehandlede personer med sukkersyge, som kan have forhøjet P-Glukose. (8)
Typisk stillede spørgsmål
Hvad er glukose lavet af?
Glukose er den simpleste form for sukker der findes – og der findes mange. Grundlæggende er glukose lavet af seks kulstofatomer, tolv hydrogenatomer og seks oxygenatomer. Tilsammen udgør de en ringformet struktur. Denne kemiske struktur kaldes for glukose.
Hvad er glukose i kroppen?
Glukose er et sukkerstof. Når glukose cirkulerer rundt i kroppen i vores blod, kaldes det for blodsukker. Blodsukkeret (glukosen) bruges af kroppen til at lave energi.
Hvorfor har vi brug for glukose?
Glukose bruges i kroppen til at lave energi. Du kan enten indtage ren glukose eller indtage kulhydrater, som laves om til glukose. Hvis man ikke spiser kulhydrater, vil kroppen gå i ketose, hvor fedt nedbrydes til ketoner, der bruges som energikilder i stedet.
Hvad er forskellen på glukose og sukker?
Sukker er en betegnelse for en masse forskellige former for sukker. Glukose er den simpleste form for sukker, når vi kigger på den kemiske struktur.
Er kulhydrater det samme som glukose?
Kulhydrater er en betegnelse for sukkerstoffer. Et kulhydrat kan være sammensat af mange forskellige sukkerstoffer, eller det kan være dannet ud fra ét sukkerstof. Det simpleste sukkerstof, der findes, er glukose.
Hvor kommer glukose fra?
Glukose bliver dannet i din lever og nyre.
Glukose bliver også dannet vha. fotosyntese i planter, men det er sjældent, at man spiser ren glukose.
Det findes stort set kun i frugt og honning.
Hvorfor måler man glukose?
Man måler glukose for at kende til niveauet af glukose i blodet (blodsukker). Dette bruges af folk med diabetes til at bestemme, hvor meget insulin som skal tages.
Er glukose farligt?
Glukose er ikke farligt for almindelige, raske mennesker. Glukose er et sukkerstof – hvis du får for meget sukker, kan du opleve et sukker-crash. Det er ufarligt, men ubehageligt. Hvis du har diabetes, skal du kontakte din læge vedr. virkningen af glukose på din sygdom.
Er der mange kulhydrater i æg?
I et æg findes der 1,3g kulhydrat pr. 100g æg.
Derudover indeholder et æg ca. 12,3g protein pr. 100g.