Hvad er NAD+ kosttilskud?

NAD+ (Nikotinamidadenindinukleotid) er et molekyle, som er involveret i mange vigtige processer i kroppen, som f.eks.

• Omdannelse af mad til energi
• Reparation af beskadiget DNA
• Styrkelse af cellers forsvarssystemer
• Indstilling af din krops indre ur eller døgnrytme

Niveauet af NAD+ i kroppen falder naturligt med alderen. Derfor er NAD+ tilskud blevet et populært emne indenfor forskning om aldring.

I denne artikel kigger vi på NAD+ som kosttilskud, hvad de videnskabelige studier fortæller os og hvor det kan købes.

Opsummering

• NAD+ har ingen reel effekt på den raske hjerne
• NAD+ tilskud virker lovende for Alzheimers og demens
• NADH med CoQ10 er lovende mod kronisk træthed
• Studie viser, at op til 2000 mg pr. dag var sikkert.
• Kosttilskud såsom NMN har vist sig at øge NAD+ i kroppen.

Bivirkninger

Forskerne har endnu ikke fastsat en officiel anbefalet dosis for NAD+. Fødevarestyrelsen og EU har heller ikke fastsat nogen retningslinjer for indtag af NAD+.

• Imidlertid har undersøgelser vist, at doser op til 2000 mg pr. dag synes at være sikre og uden bivirkninger.

Et lille studie undersøgte brugen af en intravenøs infusion af 750 mg NAD+ hos mennesker og fandt ingen negative virkninger på hverken kognitive funktioner eller noget andet. [1]

Intravenøs infusion betyder at en væske eller medicin bliver givet direkte ind i en vene i kroppen, typisk ved hjælp af en nål eller et kateter.

Andre undersøgelser på op mod 2000 mg har også vist sig at været uden bivirkninger. [2] [3]

Studier

De fleste studier med NAD+ og dets varianter er foretaget på dyr. [4]

NAD+ og forbedring af den raske hjerne

En undersøgelse med otte mænd, der fik 30 mg NADH via tabletter eller placebo i fire uger. Studiet viste ingen effekt på koncentrationsevne eller følelse af træthed. VO2 max og anaerob løbetid blev heller ikke påvirket, men sjovt nok – og måske ikke relateret til NADH – blev hoppeevnen forbedret. [5]

NAD+ og Alzheimers

De fleste undersøgelser om NAD+ og dets forstadier og deres virkning er blevet udført på dyr. En nylig systematisk gennemgang af 11 undersøgelser fra december 2020 om NAD+ og Alzheimer’s sygdom på rottemodeller viste, at behandling med NAD+ forstadier kunne genoprette niveauerne i hjernen og forbedre læring og hukommelse. [6]

Studier med NAD+ på mennesker med Alzheimers er dog mere tvetydige.

En undersøgelse af 17 patienter med Alzheimers sygdom, der fik dagligt tilskud af 10 mg NADH disodium salt i 8-12 uger, viste forbedret kognitiv funktion, uden bivirkninger eller negative hændelser. [7]

En anden undersøgelse af 25 demenspatienter, inklusiv dem med Alzheimer, viste ingen effekt. [8]

NADH og CoQ10 mod Kronisk træthed (CFS)

Kronisk træthed, eller Chronic fatigue syndrome (CFS) på engelsk, er en tilstand, der er kendetegnet ved vedvarende træthed og manglende energi, som kan påvirke dagligdagen og livskvaliteten.

I en undersøgelse på 207 personer med kronisk træthedssyndrom, fik halvdelen en daglig dosis af 200 mg CoQ10 og 20 mg NADH i 8 uger, mens den anden halvdel fik en placebo. Forskerne målte træthed, søvnproblemer og livskvalitet hos deltagerne før, under og efter behandlingen.

Resultater

• Gruppen, der fik CoQ10 + NADH, oplevede en lille forbedring i kognitiv funktion efter 4 og 8 uger samt en samlet forbedring i træthed efter 4 uger i forhold til udgangspunktet.
• Gruppen der fik CoQ10 + NADH-gruppen forbedrede længden af søvnen og søvnkvalitet efter 8 uger sammenlignet med udgangspunktet, og der var en signifikant forskel i søvnlængde mellem udgangspunktet og uge 4 sammenlignet med placebo.
• Gruppen der fik CoQ10 + NADH-gruppen forbedret fysisk funktion efter 4 og 8 uger samt forbedret kropssmerter efter 4 uger i forhold til udgangspunktet.

Tilskud af CoQ10 + NADH viste altså en vis forbedring i kognitiv funktion, træthed, søvnkvalitet, fysisk funktion og kropssmerter hos personer med CFS. [9]

Gå til: Hvad er forskellen på NAD+ og NADH?

Hvad er NAD+?

NAD, NAD+ (NADH er særlig vigtig i cellens energiproducerende processer, hvor stoffets primære funktion er at bære vigtige elektroner rundt til cellernes energifabrikker (mitokondrier).

Kroppen kan selv producere NAD+ ud fra forskellige former for niacin (vitamin B3) og fra dets varianter, som nicotinic acid, nicotinamide, nicotinamide riboside (NR) og nicotinamide adenine mononucleotide (NMN).

Hvad er forskellen på NAD+ og NADH?

Den korte version: NAD findes i to varianter: NAD+ (den aktive form) og NADH (den opbevarende form).

…Og den lange: NAD+ (nicotinamid adenin dinukleotid) er den oxidationsform af coenzymet, mens NADH (nicotinamid adenin dinukleotid hydrogen) er den reducerede form. NAD+ fungerer som en elektronacceptor i cellulær respiration, hvilket betyder, at det accepterer elektroner fra andre molekyler i en redoxreaktion og bliver reduceret til NADH. NADH fungerer derefter som en elektrondonor og overfører elektroner til andre molekyler i andre redoxreaktioner.

Begge former for NAD spiller en vigtig rolle i cellestofskiftet, men de har forskellige funktioner. NAD+ er mere aktivt i anabolske processer (opbygning af molekyler), mens NADH er mere aktivt i katabolske processer (nedbrydning af molekyler). NAD+ er også involveret i DNA-reparation og cellecyklusregulering.

Det er vigtigt at bemærke, at NAD+ og NADH er tæt relateret og kan konverteres til hinanden i cellen afhængigt af behovet for energiproduktion og andre cellulære processer.

Forskellen på NAD+, NADP+ og NADPH

 NAD+ får en ekstra fosfatgruppe, bliver det til NADP+ og NADPH. Disse molekyler har også vigtige roller i cellerne, især i forbindelse med energiomsætning og beskyttelse mod skader.

NAD+ og NADP+ er begge oxidationsformer af coenzymet, mens NADPH er den reducerede form af NADP+. NAD+ fungerer primært som en elektronacceptor i redoxreaktioner og spiller en vigtig rolle i cellulær respiration og energiproduktion. NADP+ fungerer også som en elektronacceptor, men er primært involveret i anabolske processer, som inkluderer syntese og opbygning af molekyler.

NADPH, derimod, fungerer som en elektrondonor og spiller en vigtig rolle i antioxidativ beskyttelse og biosyntese. NADPH er også nødvendigt for syntese af fedtsyrer og kolesterol i cellerne. Derudover spiller NADPH en vigtig rolle i fagocytose (hvor celler “sluger” fremmede partikler), hvor det fungerer som en elektrondonor for at generere reaktive iltarter til at dræbe indtrængende mikroorganismer.

Samlet set er NAD+, NADP+ og NADPH alle vigtige coenzymer, der er nødvendige for en række cellulære processer, men deres specifikke roller varierer afhængigt af deres form og koncentration i cellen.

Kilder

1. Grant, R., Berg, J., Mestayer, R., Braidy, N., Bennett, J., Broom, S., & Watson, J. (2019). A Pilot Study Investigating Changes in the Human Plasma and Urine NAD+ Metabolome During a 6 Hour Intravenous Infusion of NAD. Frontiers in aging neuroscience, 11, 257. https://doi.org/10.3389/fnagi.2019.00257
2. Airhart, S. E., Shireman, L. M., Risler, L. J., Anderson, G. D., Nagana Gowda, G. A., Raftery, D., Tian, R., Shen, D. D., & O’Brien, K. D. (2017). An open-label, non-randomized study of the pharmacokinetics of the nutritional supplement nicotinamide riboside (NR) and its effects on blood NAD+ levels in healthy volunteers. PloS one, 12(12), e0186459. https://doi.org/10.1371/journal.pone.0186459
3. Martens, C. R., Denman, B. A., Mazzo, M. R., Armstrong, M. L., Reisdorph, N., McQueen, M. B., Chonchol, M., & Seals, D. R. (2018). Chronic nicotinamide riboside supplementation is well-tolerated and elevates NAD⁺ in healthy middle-aged and older adults. Nature communications, 9(1), 1286. https://doi.org/10.1038/s41467-018-03421-7
4. Campbell J. M. (2022). Supplementation with NAD⁺ and Its Precursors to Prevent Cognitive Decline across Disease Contexts. Nutrients, 14(15), 3231. https://doi.org/10.3390/nu14153231
5. Mero, A., Raitanen, R., Birkmayer, J., & Komi, P. (2008). Effects of nicotinamide adenine dinucleotide hydride on physical and mental performance. Journal of sports sciences, 26(3), 311–319. https://doi.org/10.1080/02640410701474200
6. Hosseini, L., Mahmoudi, J., Pashazadeh, F., Salehi-Pourmehr, H., & Sadigh-Eteghad, S. (2021). Protective Effects of Nicotinamide Adenine Dinucleotide and Related Precursors in Alzheimer’s Disease: A Systematic Review of Preclinical Studies. Journal of molecular neuroscience : MN, 71(7), 1425–1435. https://doi.org/10.1007/s12031-021-01842-6
7. Birkmayer, J. G. (1996). Coenzyme nicotinamide adenine dinucleotide: new therapeutic approach for improving dementia of the Alzheimer type. Annals of Clinical & Laboratory Science, 26(1), 1-9.
8. Rainer, M., Kraxberger, E., Haushofer, M., Mucke, H. A., & Jellinger, K. A. (2000). No evidence for cognitive improvement from oral nicotinamide adenine dinucleotide (NADH) in dementia. Journal of neural transmission (Vienna, Austria : 1996), 107(12), 1475–1481. https://doi.org/10.1007/s007020070011