Log ind

Andet » Videnskabelige studier: En oversigt over de forskellige typer.

Videnskabelige studier: En oversigt over de forskellige typer.

Skrevet af:  
#image_title

Der findes mange forskellige typer af videnskabelige studier, og de kan variere afhængigt af det område, der undersøges. Denne artikel vil gennemgå alle typerne af studier.

Vi vil strukturere artiklen omkring evidenspyramiden, som er et redskab til at kategorisere studierne efter deres styrke og validitet. De studier, der ligger i toppen af pyramiden, vil være de bedste og mest pålidelige typer studier. I bunden af pyramiden findes den svageste grad af evidens.

Figur: Evidenspyramiden

Tips til gennemgang af studier

  • Er studiet trykt i et videnskabeligt tidsskrift, der er peer reviewed?
  • Husk: Enkelte studier er ikke lig den endegyldige sandhed.
  • Hver opmærksom på interesse konflikt

Studiedesigns

Herunder er de forskellige typer af studier beskrevet. Det er angivet i rækkeføge ift. evidenspyramiden. Meta studiet er den højeste form for evidens og ekspertvurderinger er den laveste form for evidens.

Meta studier

En meta-analyse er en videnskabelig undersøgelse, der samler og analyserer data fra flere undersøgelser for at trække konklusioner på baggrund af den samlede viden. Meta-analyser bruges ofte til at belyse et bestemt spørgsmål eller problem, og de har som formål at opnå en mere præcis konklusion end hver enkelt undersøgelse kan opnå alene.

Resultaterne af meta-analysen vil være en samlet konklusion, der er baseret på den samlede evidens fra de inkluderede undersøgelser.

Meta-analyser er ofte anset for at være en af de højest styrkede typer videnskabelige studier, da de bygger på mange undersøgelser og giver et overblik over den samlede viden inden for et område.

Systematiske oversigtsartikler

En systematisk oversigtsartikel samler og analyserer data fra flere undersøgelser for at skabe et overblik og trække konklusioner på baggrund af den samlede viden.

Formålet med en systematisk oversigt er at opnå en så præcis og samlet konklusion som muligt ved at inkludere alle relevante undersøgelser om et bestemt emne. Systematiske oversigter er ofte anset for at være en af de højest styrkede typer videnskabelige studier, da de bygger på mange undersøgelser og giver et overblik over den samlede viden inden for et område.

En systematisk oversigt kan være kvalitativ, hvis den fokuserer på at beskrive og sammenligne resultaterne fra de inkluderede undersøgelser, eller den kan være kvantitativ, hvis den samler og analyserer data statistisk for at trække konklusioner.

Systematiske oversigter adskiller sig fra almindelige oversigter ved at følge en struktureret og standardiseret metode til at udvælge, vurdere og inkludere undersøgelser i oversigten.

Forskellen mellem meta analyse og systematisk review

En systematisk oversigt og en meta-analyse er begge videnskabelige undersøgelser, der samler og analyserer data fra flere undersøgelser for at trække konklusioner på baggrund af den samlede viden. Der er dog nogle vigtige forskelle mellem de to typer studier:

Formål

Formålet med en systematisk oversigt er at skabe et overblik og trække konklusioner på baggrund af den samlede viden inden for et bestemt emne. Formålet med en meta-analyse er at opnå en så præcis konklusion som muligt ved at samle og analysere data fra mange undersøgelser.

Inklusion af undersøgelser

En systematisk oversigt inkluderer alle relevante undersøgelser om et bestemt emne, mens en meta-analyse kun inkluderer undersøgelser, der opfylder bestemte kriterier for kvalitet og relevans.

Analyse af data

En systematisk oversigt kan være kvalitativ, hvis den fokuserer på at beskrive og sammenligne resultaterne fra de inkluderede undersøgelser, eller den kan være kvantitativ, hvis den samler og analyserer data statistisk for at trække konklusioner. En meta-analyse samler og analyserer altid data statistisk for at trække konklusioner.

Styrke og validitet

Både systematiske oversigter og meta-analyser anses for at være højst styrkede typer videnskabelige studier, da de bygger på mange undersøgelser og giver et overblik over den samlede viden inden for et område. Meta-analyser er dog ofte anset for at være endnu stærkere end systematiske oversigter, da de kun inkluderer højt vurderede undersøgelser og samler og analyserer data statistisk.

Randomiserede kontrollende forsøg (RCT)

Randomiserede kontrollerede forsøg (RCT’er) er en type videnskabeligt studie, der anvendes til at undersøge effekten af en intervention eller behandling. I et RCT deltager forsøgspersonerne tilfældigt i enten en behandlingsgruppe eller en kontrolgruppe. Behandlingsgruppen modtager interventionen eller behandlingen, mens kontrolgruppen ikke modtager nogen intervention eller behandling, eller modtager en placebobehandling.

Formålet med et RCT er at undersøge, om interventionen eller behandlingen har en effekt på en bestemt variabel (den afhængige variabel), og om denne effekt kan tilskrives interventionen eller behandlingen. For at sikre, at resultaterne ikke påvirkes af andre faktorer, er det vigtigt, at forsøgspersonerne tilfældigt fordeles til behandlings- og kontrolgrupperne.

RCT’er anses for at være en af de højest styrkede typer videnskabelige studier, da de har et højt niveau af kontrollerede forhold, der gør det muligt at udelukke andre faktorer, der kan påvirke resultaterne. RCT’er anvendes ofte inden for medicin og sundhedsforskning, men kan også anvendes inden for andre områder.

Kohortestudier

Et kohortestudie er en type videnskabeligt studie, hvor en gruppe mennesker (kohorten) følges over en periode for at undersøge, om der er en sammenhæng mellem en bestemt egenskab (f.eks. rygning) og forekomsten af en bestemt sygdom eller lignende (f.eks. lungekræft).

Prospektive og retrospektive er to forskellige tilgange til at gennemføre et kohortestudie.

Prospektive kohortestudier er studier, hvor forsøgspersonerne inddeles i eksponerings- og kontrolgrupper, og derefter følges de over en periode for at undersøge, om der er en sammenhæng mellem den undersøgte egenskab og forekomsten af den undersøgte sygdom eller lignende. Prospektive kohortestudier gennemføres altså på et tidspunkt, hvor man ikke ved, om der vil være en sammenhæng mellem de to variabler.

Retrospektive kohortestudier er studier, hvor forsøgspersonerne inddeles i eksponerings- og kontrolgrupper ud fra deres egenskab og sygdom på et tidligere tidspunkt. Derefter undersøges, om der er en sammenhæng mellem den undersøgte egenskab og forekomsten af den undersøgte sygdom eller lignende.

Case-kontrolstudier

Case-kontrolstudier er en type epidemiologisk studie, der sammenligner personer med en bestemt sygdom (cases) med personer uden denne sygdom (kontrolpersoner). Formålet med et case-kontrolstudie er at undersøge, om der er en sammenhæng mellem en bestemt faktor (f.eks. rygning, kostvaner eller eksponering for en bestemt kemisk forbindelse) og udviklingen af en bestemt sygdom.

Case-kontrolstudier er ofte brugt, når det er vanskeligt eller umuligt at gennemføre en randomiseret kontrolleret undersøgelse, f.eks. fordi sygdommen er sjælden eller fordi det tager lang tid at udvikle sygdommen.

Case-kontrolstudier har imidlertid en række begrænsninger, f.eks. kan der være bias (systematiske fejl) i valget af cases og kontrolpersoner, og det kan være svært at estimere den relative risiko for at udvikle sygdommen på grund af manglende information om incidens (forekomsten) af sygdommen i befolkningen.

Enkelte vurderinger

Det laveste trin i evidenspyramiden er oplysninger fra eksperter, der bygger på deres viden, erfaring og vurderinger. Dette kan f.eks. være anbefalinger fra sundhedsfaglige organisationer, konsensusudtalelser fra eksperter eller ekspertsynspunkter fra enkeltpersoner.

Ekspervurderinger har som regel en lavere evidensværdi end andre former for evidens, da de ikke bygger på videnskabelige undersøgelser, men derimod på eksperters subjektive vurderinger. Det betyder, at ekspervurderinger kan være påvirket af eksperternes personlige holdninger og erfaringer og kan være mindre pålidelige og reproducerbare end andre former for evidens. Ekspervurderinger bør derfor altid ses i sammenhæng med andre former for evidens, f.eks. undersøgelser på mennesker eller dyr, for at afgøre deres relevans og troværdighed.

Forsøg med dyr og mennesker

Udover de nævnte studiedesigns bør man også kigge på om studiet er et klinisk forsøg med mennesker, eller et laberatorieforsøg på dyr og celler

Kliniske forsøg (høj evidens)

Kliniske forsøg er forsøg, der udføres på mennesker med det formål at undersøge virkningen af nye lægemidler, behandlinger, diagnostiske metoder eller forebyggende tiltag på menneskers sundhed og sygdom. Kliniske forsøg er den højeste form for evidens for lægemidlers og behandlingers effektivitet og sikkerhed (sammenlignet med dyr), da de udføres på mennesker under kontrollerede forhold.

Kliniske forsøg er underlagt strenge etiske og regulerende krav, og deltagerne i kliniske forsøg skal give informeret samtykke til at deltage i forsøget. Derudover skal kliniske forsøg godkendes af en etisk komité og af relevante sundhedsmyndigheder.

Laberatorieforsøg med dyr og celler (lav evidens)

Laberatorieforsøg med dyr og celler er forsøg, der udføres i et laboratorium på dyr eller på cellekulturer fra dyr eller mennesker.

Formålet med disse forsøg kan være at undersøge virkningen af bestemte stoffer eller behandlinger på dyr eller cellekulturer, at undersøge biologiske mekanismer eller at udvikle nye lægemidler eller behandlinger.

Laberatorieforsøg med dyr og celler har været og er stadig en væsentlig kilde til viden om biologiske processer og sygdomme, men de har en række begrænsninger, når det gælder deres evidensværdi i forhold til mennesker. Dette skyldes bl.a., at der kan være forskelle i biologiske processer og sygdomsmekanismer hos dyr og mennesker, og at der kan være forskelle i måden, stoffer optages, metaboliseres og udskilles på hos dyr og mennesker. Derfor er det nødvendigt at gennemføre yderligere forsøg på mennesker for at bekræfte resultaterne fra laberatorieforsøg med dyr og celler og for at afgøre, om de har relevans for mennesker.

Vurder post

SENESTE

Nyhedsbrev