Der er forskellige slags videnskabelige undersøgelser inden for forskellige videnskabsområder. Visse typer af studier betragtes som mere stærkere bevis end andre. For eksempel er en meta-analyse langt bedre til at bevise noget, end et enkelt dyreforsøg eller en enkeltstående case undersøgelse.
Denne artikel vil gennemgå alle typerne af studier.
Vi opbygger artiklen omkring “evidenspyramiden”, som er et redskab til at kategorisere studierne efter deres styrke og validitet. De studier, der ligger i toppen af pyramiden, vil være de bedste og mest pålidelige typer studier. I bunden af pyramiden findes den svageste grad af evidens.
Studiedesigns
Herunder er de forskellige typer af studier beskrevet. Det er angivet i rækkefølge ift. evidenspyramiden. Meta studiet er den højeste form for evidens og ekspertvurderinger er den laveste form for evidens.
Meta studier
En meta-analyse er en videnskabelig undersøgelse, der samler og analyserer data fra flere undersøgelser for at trække konklusioner på baggrund af den samlede viden. Meta-analyser bruges ofte til at belyse et bestemt spørgsmål eller problem, og de har som formål at opnå en mere præcis konklusion end hver enkelt undersøgelse kan opnå alene.
Resultaterne af meta-analysen vil være en samlet konklusion, der er baseret på den samlede evidens fra de inkluderede undersøgelser.
Meta-analyser er ofte anset for at være en af de højest styrkede typer videnskabelige studier, da de bygger på mange undersøgelser og giver et overblik over den samlede viden inden for et område.
Systematiske oversigtsartikler
En systematisk oversigtsartikel samler og analyserer data fra flere undersøgelser for at skabe et overblik og trække konklusioner på baggrund af den samlede viden.
Formålet med en systematisk oversigt er at opnå en så præcis og samlet konklusion som muligt ved at inkludere alle relevante undersøgelser om et bestemt emne. Systematiske oversigter er ofte anset for at være en af de højest styrkede typer videnskabelige studier, da de bygger på mange undersøgelser og giver et overblik over den samlede viden inden for et område.
En systematisk oversigt kan være kvalitativ, hvis den fokuserer på at beskrive og sammenligne resultaterne fra de inkluderede undersøgelser, eller den kan være kvantitativ, hvis den samler og analyserer data statistisk for at trække konklusioner.
Forskellen mellem meta-analyse og systematisk oversigtsartikel
Formålet med en systematisk oversigt er at skabe et overblik og drage konklusioner på baggrund af den samlede viden inden for et bestemt emne. Formålet med en meta-analyse er at opnå en så præcis konklusion som muligt ved at samle og analysere data fra mange undersøgelser.
Inklusion af undersøgelser
En systematisk oversigt inkluderer alle relevante undersøgelser om et bestemt emne, mens en meta-analyse kun inkluderer undersøgelser, der opfylder bestemte kriterier for kvalitet og relevans.
Analyse af data
En systematisk oversigt kan være kvalitativ, hvis den fokuserer på at beskrive og sammenligne resultaterne fra de inkluderede undersøgelser, eller den kan være kvantitativ, hvis den samler og analyserer data statistisk for at drage konklusioner. En meta-analyse samler og analyserer altid data statistisk for at drage konklusioner.
Styrke og validitet
Både systematiske oversigter og meta-analyser anses for at være højest styrkede typer af videnskabelige studier, da de bygger på mange undersøgelser og giver et overblik over den samlede viden inden for et område. Meta-analyser er dog ofte betragtet som endnu stærkere end systematiske oversigter, da de kun inkluderer højt vurderede undersøgelser og samler og analyserer data statistisk.
Randomiserede kontrollende forsøg (RCT)
Randomiserede kontrollerede forsøg (RCT’er) er en type videnskabeligt studie, der anvendes til at undersøge effekten af en intervention eller behandling.
I et RCT deltager forsøgspersonerne tilfældigt i enten en behandlingsgruppe eller en kontrolgruppe. Behandlingsgruppen modtager interventionen eller behandlingen, mens kontrolgruppen ikke modtager nogen intervention eller behandling, eller modtager en placebobehandling.
Formålet med et RCT er at undersøge, om interventionen eller behandlingen har en effekt på en bestemt variabel (den afhængige variabel), og om denne effekt kan tilskrives interventionen eller behandlingen. For at sikre, at resultaterne ikke påvirkes af andre faktorer, er det vigtigt, at forsøgspersonerne tilfældigt fordeles til behandlings- og kontrolgrupperne.
RCT’er betragtes som en af de højst styrkede typer af videnskabelige studier, da de har et højt niveau af kontrollerede forhold, der gør det muligt at udelukke andre faktorer, der kan påvirke resultaterne. RCT’er anvendes ofte inden for medicin og sundhedsforskning, men kan også anvendes inden for andre områder.
Kohortestudier
Et kohortestudie er en type videnskabeligt studie, hvor en gruppe mennesker (kohorten) følges over en periode for at undersøge, om der er en sammenhæng mellem en bestemt egenskab (f.eks. rygning) og forekomsten af en bestemt sygdom eller lignende (f.eks. lungekræft).
Prospektive og retrospektive er to forskellige tilgange til at gennemføre et kohortestudie.
Prospektive kohortestudier er studier, hvor forsøgspersonerne inddeles i eksponerings- og kontrolgrupper, og derefter følges de over en periode for at undersøge, om der er en sammenhæng mellem den undersøgte egenskab og forekomsten af den undersøgte sygdom eller lignende. Prospektive kohortestudier gennemføres altså på et tidspunkt, hvor man ikke ved, om der vil være en sammenhæng mellem de to variabler.
Retrospektive kohortestudier er studier, hvor forsøgspersonerne inddelas i eksponerings- og kontrolgrupper ud fra deres egenskab og sygdom på et tidligere tidspunkt. Derefter undersøges, om der er en sammenhæng mellem den undersøgte egenskab og forekomsten af den undersøgte sygdom eller lignende.
Kohortestudier er en vigtig type videnskabelige studier, der anvendes inden for forskellige områder, herunder medicin og sundhedsforskning, og de kan give indsigt i årsager og sammenhænge mellem forskellige faktorer og sygdomme. Dog betragtes kohortestudier generelt som mindre styrkede end RCT’er og meta-analyser, da de ikke altid har det samme niveau af kontrollerede forhold og kan være mere påvirket af forstyrrende faktorer og bias.
Case-kontrolstudier
Case-kontrolstudier er en type epidemiologisk studie, der sammenligner personer med en bestemt sygdom (cases) med personer uden denne sygdom (kontrolpersoner).
Formålet med et case-kontrolstudie er at undersøge, om der er en sammenhæng mellem en bestemt faktor (f.eks. rygning, kostvaner eller eksponering for en bestemt kemisk forbindelse) og udviklingen af en bestemt sygdom.
Case-kontrolstudier er ofte anvendt, når det er vanskeligt eller umuligt at gennemføre en randomiseret kontrolleret undersøgelse, f.eks. fordi sygdommen er sjælden eller fordi det tager lang tid at udvikle sygdommen.
Case-kontrolstudier har imidlertid en række begrænsninger, f.eks. kan der være bias (systematiske fejl) i valget af cases og kontrolpersoner, og det kan være svært at estimere den relative risiko for at udvikle sygdommen på grund af manglende information om incidens (forekomsten) af sygdommen i befolkningen.
Enkelte vurderinger
Det laveste trin i evidenspyramiden er oplysninger fra eksperter, der bygger på deres viden, erfaring og vurderinger. Dette kan f.eks. være anbefalinger fra sundhedsfaglige organisationer, konsensusudtalelser fra eksperter eller ekspertsynspunkter fra enkeltpersoner.
Ekspertvurderinger har som regel en lavere evidensværdi end andre former for evidens, da de ikke bygger på videnskabelige undersøgelser, men derimod på eksperters subjektive vurderinger. Det betyder, at ekspertvurderinger kan være påvirket af eksperternes personlige holdninger og erfaringer og kan være mindre pålidelige og reproducerbare end andre former for evidens. Ekspertvurderinger bør derfor altid ses i sammenhæng med andre former for evidens, f.eks. undersøgelser på mennesker eller dyr, for at afgøre deres relevans og troværdighed.
Forsøg med dyr og mennesker
Udover de nævnte studiedesigns bør man også kigge på om studiet er et klinisk forsøg med mennesker, eller et laberatorieforsøg på dyr og celler
Kliniske forsøg med mennesker (høj evidens)
Kliniske forsøg er forsøg, der udføres på mennesker med det formål at undersøge virkningen af nye lægemidler, behandlinger, diagnostiske metoder eller forebyggende tiltag på menneskers sundhed og sygdom.
Kliniske forsøg er den højeste form for evidens for lægemidlers og behandlingers effektivitet og sikkerhed (sammenlignet med dyr), da de udføres på mennesker under kontrollerede forhold.
Kliniske forsøg er underlagt strenge etiske og regulerende krav, og deltagerne i kliniske forsøg skal give informeret samtykke til at deltage i forsøget. Derudover skal kliniske forsøg godkendes af en etisk komité og af relevante sundhedsmyndigheder.
Laberatorieforsøg med dyr og celler (lav evidens)
Laberatorieforsøg med dyr og celler er forsøg, der udføres i et laboratorium på dyr eller på cellekulturer fra dyr eller mennesker. Disse forsøg anvendes ofte som en indledende fase i forskningsprocessen og kan bidrage til at øge vores forståelse af biologiske processer og sygdomme.
Formålet med laberatorieforsøg med dyr og celler kan være at undersøge virkningen af bestemte stoffer eller behandlinger, at undersøge biologiske mekanismer, eller at udvikle nye lægemidler eller behandlinger. De kan også hjælpe med at identificere potentielle toksiciteter og bivirkninger, før de testes på mennesker.
Selvom laberatorieforsøg med dyr og celler har bidraget væsentligt til vores viden om biologiske processer og sygdomme, har de nogle begrænsninger med hensyn til deres evidensværdi for mennesker. Blandt disse begrænsninger er:
- Forskelle i biologiske processer og sygdomsmekanismer mellem dyr og mennesker: Selvom dyr kan fungere som nyttige modeller for visse sygdomme, kan der være betydelige forskelle i biologiske processer og sygdomsmekanismer mellem dyr og mennesker, hvilket kan påvirke resultaternes relevans for mennesker.
- Forskelle i stofmetabolisme og udskillelse: Der kan være forskelle i måden, stoffer optages, metaboliseres og udskilles på hos dyr og mennesker, hvilket kan påvirke deres effekt og sikkerhed hos mennesker.
- Skalering og dosering: Det kan være udfordrende at omsætte doser og resultater fra dyr til mennesker, da der kan være forskelle i vægt, stofskifte og følsomhed over for stoffer.
På grund af disse begrænsninger anses laberatorieforsøg med dyr og celler generelt for at have en lavere evidensværdi end kliniske forsøg og andre studier på mennesker.
Pilotundersøgelse
En pilotstyret undersøgelse er en mindre undersøgelse, hvor en lille gruppe af deltagere testes for at vurdere, om en større undersøgelse er mulig eller nødvendig.
Det er en slags prøveundersøgelse, der hjælper forskere med at afgøre, om en større undersøgelse vil være praktisk og effektiv.
Udgivelse studier
Studier bliver udgivet i forskellige platforme og formater, herunder:
Videnskabelige tidsskrifter
Den mest almindelige måde at offentliggøre forskning på er i videnskabelige tidsskrifter. Disse tidsskrifter offentliggør forskningsartikler inden for et specifikt eller bredere forskningsområde og gennemgår typisk en peer review-proces, hvor andre eksperter inden for feltet evaluerer og kommenterer på studiet, før det offentliggøres.
Konferenceartikler og -præsentationer
Forskere præsenterer ofte deres arbejde på faglige konferencer, hvor de kan dele deres resultater med andre inden for deres felt og få feedback. Nogle gange offentliggøres konferenceartikler i konference-proceedings, der er samlinger af artikler præsenteret på en bestemt konference.
Bøger og bogkapitler
Nogle studier offentliggøres som bøger eller bogkapitler. Dette er mere almindeligt inden for samfundsvidenskaber og humaniora, hvor forskningsresultater og teorier ofte udforskes i større dybde og i en bredere sammenhæng end i videnskabelige artikler.
Forskningsrapporter
Nogle forskningsprojekter resulterer i forskningsrapporter, der offentliggøres af institutioner, organisationer eller virksomheder, der har finansieret eller udført forskningen. Disse rapporter kan være interne eller offentligt tilgængelige og indeholder ofte mere detaljeret information om forskningsmetoder og resultater end en videnskabelig artikel.
Afhandlinger og specialeprojekter
Studerende på højere uddannelsesniveau, som kandidat- og ph.d.-studerende, udfører forskning som en del af deres uddannelse og offentliggør deres resultater i form af afhandlinger og specialeprojekter. Disse afhandlinger kan være tilgængelige gennem universitetsbiblioteker eller online databaser.
Preprints og arbejdspapirer
Forskere kan vælge at offentliggøre deres arbejde som preprints eller arbejdspapirer, før det gennemgår en formel peer review-proces. Disse dokumenter er normalt tilgængelige online og kan give forskere mulighed for at få tidlig feedback på deres arbejde, før de indsender det til et videnskabeligt tidsskrift.
Online databaser og arkiver
Nogle forskere vælger at offentliggøre deres arbejde i online databaser og arkiver, såsom arXiv, bioRxiv og PubMed Central. Disse platforme gør det muligt for forskere at dele deres arbejde med et bredt publikum og gør forskningen mere tilgængelig for offentligheden.
Det er vigtigt at bemærke, at kvaliteten og pålideligheden af forskning kan variere afhængigt af offentliggørelsesstedet og peer review-processen.
Tidsskriftet studiet er udgivet i er vigtig
Den mest almindelige måde at offentliggøre forskning på er i tidskrifter. Der findes mange forskellige tidsskrifter, af forskellige kvalitet.
Hvis et studie er udgivet i et anerkendt tidsskrift er der større sandsynlighed for, at studiet er godt skruet sammen.
De mest pålidelige videnskabelige tidsskrifter er dem, der har en høj impact factor, streng peer review-proces og en solid akademisk ry. Nogle af de mest anerkendte tidsskrifter inkluderer:
- Nature: Nature er et af de mest prestigefyldte multidisciplinære videnskabelige tidsskrifter, der dækker et bredt udvalg af forskningsområder, herunder biologi, fysik, kemi og geovidenskab.
- Science: Science er et andet højt anset multidisciplinært videnskabeligt tidsskrift, der publicerer forskning inden for naturvidenskab, samfundsvidenskab og teknik.
- The Lancet: The Lancet er et førende medicinsk tidsskrift, der dækker en bred vifte af medicinske specialiteter og fokuserer på klinisk forskning og global sundhed.
- The New England Journal of Medicine (NEJM): NEJM er et af de mest anerkendte tidsskrifter inden for medicinsk forskning og praksis og er kendt for sin strenge peer review-proces og høje kvalitet af publicerede artikler.
- Cell: Cell er et fremtrædende tidsskrift inden for molekylær og cellulær biologi og dækker forskning inden for genetik, immunologi, neurovidenskab og andre beslægtede områder.
Disse tidsskrifter er betragtet som pålidelige, fordi de har en streng peer review-proces, hvor ekspertforskere inden for det pågældende felt gennemgår og evaluerer manuskripter for at sikre, at de opfylder høje videnskabelige standarder. Dette hjælper med at sikre, at kun forskning af høj kvalitet publiceres i disse tidsskrifter.
Derudover har disse tidsskrifter høj impact factor, hvilket er et mål for, hvor ofte artikler i tidsskriftet bliver citeret af andre forskere. En høj impact factor indikerer, at forskningen publiceret i tidsskriftet er meget indflydelsesrig og respekteret inden for det videnskabelige samfund.
Selvom disse tidsskrifter er blandt de mest pålidelige, er det vigtigt at huske, at der er mange andre tidsskrifter, der publicerer forskning af høj kvalitet inden for specifikke fagområder. Det er altid en god ide at se på impact factor, peer review-processen og tidsskriftets ry, når man vurderer pålideligheden af et videnskabeligt tidsskrift.
TIP: Brug Google Scholar!
Google Scholar Metrics er et indeks, der rangerer videnskabelige tidsskrifter og konferencepublikationer baseret på deres citationer. Den bruger et mål kaldet h-indeks for at vurdere og rangere tidsskrifters og publikationers indflydelse og præstationer. H-indekset tager højde for både antallet af publikationer og antallet af citationer per publikation og giver dermed et indblik i tidsskriftets eller publikationens generelle indflydelse og betydning inden for det akademiske samfund.
Forstå videnskabelige metoder
–
Når noget er statistisk signifikant
Hvis en effekt er signifikant, betyder det, at der er stærk evidens for, at den observerede effekt ikke skyldes tilfældigheder, men faktisk er en reel effekt af den intervention, der undersøges.
P-værdier og statistisk signifikans
Signifkans og p-værdier er komplekst, men du behøver ikke at forstå statisk for at læse studier.
Alt du egentligt behøver at vide er, at der i alle studier er en chance for at et resultat af et forsøg ikke har noget af gøre med hvad forskerne har reelt gjort, men derimod at det skete ved et rent tilfælde.
Og hvad er chancen for det skete ved et tilfælde? Det kan vi udregne i en procentsats som vi kalder p-værdien. En p-værdi på 10% (P = 0.1) betyder eksempelvis, at chancen for at, de resultaterne forskerne fik på grund af et tilfælde var 10%.
Lad os tage et eksempel på et studie, hvor forskerne ønsker at undersøge effekten af en ny medicin på patienter med højt blodtryk. Forskerne vil undersøge om medicinen sænker blodtrykket hos patienterne.
En lav p-værdi indikerer normalt en stærkere evidens for, at resultaterne af et studie ikke skyldes tilfældigheder, men er faktiske og pålidelige. Generelt anses en p-værdi på 0,05 eller lavere (5% chance for tilfældigheder) som en acceptabel grænse for signifikans i mange videnskabelige discipliner.
Det er vigtigt at bemærke, at p-værdier ikke kan fortælle os alt om resultaterne af et studie, og at de bør ses i sammenhæng med andre faktorer, såsom størrelsen af stikprøven og eventuelle potentielle fejlkilder i forsøget. Derudover skal man også overveje, om resultaterne er klinisk relevante og om de kan replikeres af andre forskere i andre studier.
P-værdi og nulhypotesen
P-værdien er tæt forbundet med nulhypotesen i en statistisk test.
Nulhypotesen er en hypotese, som siger, at der ikke er nogen forskel eller sammenhæng mellem to eller flere ting, som man undersøger i en videnskabelig test.
For eksempel, hvis man undersøger om en ny medicin sænker blodtrykket hos patienter, kan nulhypotesen være, at medicinen ikke har nogen effekt på blodtrykket.
I en statistisk test vil forskerne teste denne nulhypotese og undersøge om der er tilstrækkeligt evidens for at afvise den. Hvis nulhypotesen kan afvises, betyder det, at der er en signifikant forskel eller sammenhæng mellem de testede variable, mens hvis nulhypotesen ikke kan afvises, betyder det, at der ikke er tilstrækkelig evidens for at konkludere, at der er en signifikant forskel eller sammenhæng.
Eksempel
The treatment group that was given the high-concentration full-spectrum Ashwagandha root extract exhibited a significant reduction (P<0.0001) in scores on all the stress-assessment scales on Day 60, relative to the placebo group.
Source
Det betyder, at den gruppe af mennesker, der fik en høj dosis af Ashwagandha urt, oplevede en markant reduktion i deres stressniveauer i forhold til placebogruppen på dag 60.
“P<0.0001” betyder, at forskellene mellem de to grupper var meget usandsynligt at skyldes tilfældigheder og at der er stærk evidens for, at Ashwagandha urten faktisk førte til den signifikante reduktion i stressniveauerne i behandlingsgruppen sammenlignet med placebogruppen.
Variationer mellem målingerne
Du vil typisk støde på tal i parentes, ligesom dette (1779 +/- 90) i studier. Disse tal referer til variationer mellem de måler forskerne har lavet, som variere når de måler den samme ting flere gange.
Lad os se på tallet igen. (1779 +/- 90). Her angiver tallet 90 standardafvigelsen, som er en måling af variationen i dataene. Den gennemsnitlige værdi er 1779, og variationen er ± 90, hvilket betyder, at resultaterne kan variere fra 1689 til 1869.
Et simpelt eksempel kan være, hvis du måler temperaturen på et termometer flere gange. Hvis du måler temperaturen tre gange og får disse resultater: 23,4°C, 23,2°C, og 23,5°C, kan du beregne den gennemsnitlige temperatur til 23,4°C. Angivelsen af variationen i parentes kan se sådan ud: (23,4°C ± 0,1°C). Her angiver tallet 0,1 standardafvigelsen, som er en måling af variationen i dataene. Den gennemsnitlige temperatur er 23,4°C, og variationen er ± 0,1°C, hvilket betyder, at temperaturresultaterne kan variere fra 23,3°C til 23,5°C.
Variationer kan skyldes mange faktorer, såsom menneskelig fejl, forskelle i udstyr, tilfældige variationer i kroppens funktion og andre faktorer. Derfor kan det være vigtigt at tage hensyn til variationen mellem målingerne, når man fortolker resultaterne af et eksperiment eller en undersøgelse. Hvis variationen er stor, kan det gøre det vanskeligt at opnå en præcis og pålidelig måling, og resultaterne kan være mindre overbevisende.
Fremmedord der bruges i studier.
Herunder gennemgår vi fremmedord, der oftest bliver brugt i studier.
In vitro vs In vivo
I videnskabelige studier, specielt indenfor det biologiske område, vil du støde på udtryk som In vivo og in vitro. Det referer blot til om undersøgelsen af foretaget i et reagensglas i laboratoriet eller i en levende organisme.
- In vivo er latin for ”I liv”. Denne type forsøg bliver udført på dyr og mennesker.
- In vitro er latin for ”i glas”. Denne type forsøg bliver typisk udført i reagensglas.
Fordelen ved in vivo-forsøg er, at du kan observere effekten på hele organismen. I vitro-forsøg kan du observere effekten isoleret fra organismen.
Ex-vivo
“Ex vivo” betyder “uden for kroppen” og refererer til en proces, hvor biologisk materiale (som celler eller væv) tages ud af en organisme og undersøges eller manipuleres uden for kroppen.
Hvad er forskellen på In vitro og Ex vivo?
For eksperimenter i ex vivo tages celler og væv fra en levende organisme, enten ved donation eller ved at tage en prøve. Dette er anderledes end in vitro test, hvor celler tages fra opbevaringssteder og dyrkes for at skabe en passende model.
De novo
De novo er et latinsk udtryk, der betyder “på ny”, “forfra” eller “fra begyndelsen”. Udtrykket anvendes ofte inden for forskellige discipliner og kontekster for at beskrive en proces, der starter fra begyndelsen eller uden forudgående viden.
I biologi og genetik refererer de novo ofte til mutationer, der opstår for første gang i en organisme eller en generation, i modsætning til at blive arvet fra forældre. Disse mutationer kaldes de novo-mutationer og kan føre til nye egenskaber eller sygdomme, der ikke var til stede i forældrene.
I syntetisk biologi refererer de novo-syntese til processen med at skabe nye biologiske systemer eller molekyler fra grundlæggende kemiske byggesten, snarere end at modificere eksisterende organismer eller molekyler. Dette kan omfatte syntese af nye proteiner, DNA-sekvenser eller metaboliske veje, der ikke findes i naturen.
Samlet set bruges de novo i forskellige fagområder for at beskrive en proces, der starter fra grunden, uden nogen tidligere viden eller baggrund.
Eksempler
Eksempel 1: “A prospective, randomized, placebo-controlled, double-blind, pilot trial was conducted in patients (n=44)”
Dette betyder, at der blev udført et fremadskuende, randomiseret, placebokontrolleret, dobbeltblindt pilotforsøg med 44 patienter.
- “Fremadskuende” betyder, at forsøget blev planlagt og udført for at studere effekten af en behandling fremadrettet.
- “Randomiseret” betyder, at patienterne blev tilfældigt tildelt enten den aktive behandling eller placebo (en inaktiv behandling).
- “Placebokontrolleret” betyder, at nogle patienter fik en inaktiv behandling (placebo) for at sammenligne resultaterne med dem, der fik den aktive behandling.
- “Dobbeltblindt” betyder, at hverken patienterne eller forskerne vidste, hvem der fik den aktive behandling og hvem der fik placebo. Dette hjælper med at reducere eventuelle forudfattede opfattelser og bias.
- “Pilotforsøg” betyder, at dette var et mindre forsøg, der blev udført for at vurdere, om metoderne og resultaterne var tilstrækkelige og sikre, før man går videre til et større forsøg.
Andre ord
- (n=44): “n” repræsenterer antallet af deltagere. I denne forbindelse var der 44 deltagere i studiet.
- Remission: En latinsk betegnelse for en bedring af sygdom. Bruges oftest i kliniske studier (med mennesker). Eksempel: “Boswellia patients went into remission compared with 75 percent on sulfasalazine”. betyder, at patienterne, der fik boswellia forbedrede deres sygdom.
- “Efficacy parameters”: Hvilke parametre forskerne undersøger. Et efficacy parameter for et studie om protein pulver, kunne f.eks. være hypertrofi (muskelopbygning).