Celler

Hvad er celler?

Alle levende dyr og planter er opbygget celler. Ordet celle kommer fra det latinske sprog og betyder “lille rum”.

Vi kategoriserer celler i to typer:

  1. Eukaryote celler, som indeholder en cellekerne. (cellerne i alle levende organismer)
  2. Prokayote celler, som ikke inderholder en cellekerne. (cellerne i baktier og arkæer)

De eukaryote celletyper er byggestenene for alle levende organismer, herunder mennesker, dyr, planter og svampe. En eukaryot celle indeholder som sagt en cellekerne.

Der findes også encellede organismer (protister), som består af én celle, som kan udføre alle de livsnødvendige processer.

Hvad bruger man celler til?

Hos mennesker foregår der et smarbejde mellem forskellige typer af celler, som er specialiseret i hver deres opgave. Det kan være alt fra nervecellerne, som sørger for kommunikationen i kroppen, til blodlegemerne (erytrocytter), som sørger for at ilten transporteres rundt i kroppen.

Hvad består cellerne af?

De forskellige bestanddele af en celle kaldes for organeller. Både pro- og eukaryote celler indeholder:

  1. En cellemembran, der fungerer som cellens ydre mur. Cellemembranen regulerer blandt andet hvilke stoffer, der kommer ind og ud af cellen.
  2. Cytosolen som er den vandige væske indenfor cellemembranens mur. Det er denne væske hvori alle cellens bestanddele befinder sig. Hele cellens indhold kalder vi for cytoplasma.
  3. Ribosomers, som er specielle små strukturer, der producerer proteiner via en proces der kaldes proteinsyntesen.

Hvad består eukaryote celler af?

Eukaryote celler er langt større og mere komplekse end prokaryote celler. Udover cytoplasma og ribosomerne indeholder den eukaryote celle:

  1. Cellemembran, som består af phospholipider.
  2. Cellekerne, som er omsluttet af en kernemembran. Kernemembranen indeholder kernesporer hvor små stoffer kan trænge igennem.
  3. Cytoplasma indeholdere et cytoskelet, som fungerer som cellens indre skelet. Cytoskellettet giver cellens dens form og hjælper reguleringen af stof-transporten rundt i cellen.
  4. Mitokondrier, som er kroppens energiproducerende organel. Den primære funktion er at udvinde energi fra andre stoffer.
  5. Golgiapparat, som modificerer proteiner.
  6. ER (Endoplasmatisk retikulum) er en todelt struktur. Der findes ru ER, som indeholder ribosomer, der producerer proteiner som sendes ud af cellen og glat ER, som producerer lipider (phospholipider) og hormoner (steroidhormoner).
  7. Enzymer, som er store proteinkæder, der har utrolig mange vigtige funktioner.

Hvad er en cellekerne?

Det er fra cellekernen alt arbejdet styres. I cellekernen findes cellens gener, som ligger på en lang streng, der kaldes for vores DNA. Hvert gen indeholder opskriften til et protein. Det er denne opskrift, som eksempelvis benyttes af ribosomerne, til at lave proteiner.

Vores DNA-streng ligger som sagt inde i cellens kerne. Den er snoet sammen som lang spiral. Tager vi et stykke ud af den lange spiral er det vores gen, altså et stykke af vores DNA.

Et DNA er omtrent 1,7 – 2 meter langt, hvis vi skulle folde det ud og det består af ca. 40.000 gener. I alle vores celler ligner de 40.000 gerne hinanden ned til mindste detalje. Undtagen sæd- og ægcellerne.

Hvad består prokaryote celler af?

Der er mange forskellige type prokaryote celler, men de har alle en række grundlæggende ting til fælles:

  1. Cellevæg, som består af peptidoglycan. Cellevæggens tykkelse har indflydelse på hvilken type antibiotika, som er mest effektiv mod den pågældende baktier. Det måles vha. gramfarvning. Et tykt lag cellevæg kaldes for grampositive baktier og et tyndt lag kaldes for gramnegative baktier.
  2. Bakteriekromosomer, som indeholder cellens arvemateriale.
  3. Plasmider, som blandt kan gøre bakterien resistent overfor bestemte typer antibiotika.
  4. Nogle prokaryote celler har en flagel, som er en slags hale cellen kan bruge til at bevæge sig rundt med.

Denne video forklarer forskellen mellem prokaryote og eukaryote celler meget fint.

Celler der sidder sammen

Nogle celler, såsom cellerne i blodet, flyder ensomme rundt i plasmaet. De fleste andre celler deltager dog i opbygninger af faste væv eller organer og kan ikke drive frit omkring.

Imellem disse fastsiddende celler er en lille spalte på 20 nm, som er fyldt med ekstracellulærvæske, som hjælper med transporten af forskellige stoffer fra nabocelle til nabocelle.

Derudover findes de andre måder hvorpå sammenkoblingen sker:

  1. Calcium ionen er specielt vigtigt ift. Sammenbinding af naboceller, da negativt ladede grupper i nabocellen danner bro med calcium.
  2. Desmoser: er specielt stærke sammenkoblinger, som kan tåle hårde stræk (eksempelvis hudceller). I disse typer forbindelser ligger cellerne sig tæt op af hinanden med et netværk af proteiner på membranens cytoplasmaside. I dette område hæfter membranproteiner fra begge celler sig til hinanden.
  3. Tætte celleforbindelser (tight junctions): i disse typer forbindelser sidder membranerne så tæt sammen med proteiner, at der ikke er noget væske imellem cellerne. Ved disse typer sammenkoblinger kan der ikke transporteres molekyler igennem spalterne. Epithel celler er et eksempel på denne type sammenkoblinger.

    Epithelceller, såsom keratinocytter, danner overhuden og beskytter os mod elementerne.
  4. Åbne celleforbindelser (gap junctions) dannes af membranproteiner, der laver kanaler gennem cellemembranen, som tillader molekyler at passere igennem fra celle til celle.  Vi finder disse typer celler i vores hjertemuskulatur og i glat muskulatur.

Nedenstående video forklarer forskellen mellem de forskellige cellekoblings mekanismer.

Vurder post

Nyhedsbrev