Glukagon er et hormon, der hjælper med at holde blodsukkeret stabilt. Når blodsukkeret falder for lavt, frigiver kroppen glukagon.
Glukagon virker på leveren ved at få den til at omdanne lagret energi (glykogen) til glukose, som er en type sukker, og frigive den ind i blodet.
På den måde hjælper glukagon med at øge blodsukkeret, så kroppen har den energi, den behøver til at fungere. Det virker som et modstykke til insulin, som sænker blodsukkeret, når det er for højt.
Andre funktioner
Glukagon gør mere end bare at hæve blodsukkeret ved at omdanne glykogen til glukose.
Det har også tre andre vigtige funktioner:
- Stimulerer glukoneogenesen: Glukoneogenese er processen, hvor kroppen skaber ny glukose fra ting, der ikke er kulhydrater, såsom lactat, glycerol, og visse aminosyrer (byggestenene i proteiner). Glukagon sætter gang i denne proces, især i leveren, for at sikre, at der er nok glukose i blodet, især når du ikke har spist i et stykke tid eller under intens træning.
- Fremmer lipolysen: Lipolyse er processen, hvor fedt nedbrydes til fedtsyrer og glycerol, som kroppen så kan bruge til energi. Ved at stimulere lipolysen hjælper glukagon med at frigøre energi fra fedtdepoter, når blodsukkeret er lavt, og der er behov for ekstra energi.
- Glukagon kan hæmme leverens optagelse af glukose. Normalt kan leveren tage glukose fra blodet og omdanne den til glykogen eller bruge den til andre processer. Men når glukagon er højt, signalerer det til leveren, at den skal stoppe med at tage glukose fra blodet og i stedet bidrage til at hæve blodsukkerniveauet ved at producere og frigive mere glukose. Denne mekanisme sikrer, at der er tilstrækkeligt med glukose i blodet til kroppens celler, især under faste eller stress.1
Glukagon ved faste
Når man faster over længere perioder, sker der en markant ændring i, hvordan kroppen skaffer energi. Under disse omstændigheder spiller glukagon en central rolle ved at hjælpe kroppen med at skifte til fedtforbrænding som den primære energikilde.
At bruge fedt til energi er dog en mere kompleks proces end at bruge sukker. Det kræver mere ilt at omdanne fedt til energi, hvilket gør det til en mere krævende energiproduktionsmetode for kroppen.
Fedt bliver ikke direkte omdannet til sukker i kroppen. I stedet omdannes det til ketonstoffer, som er en type brændstof, der kan anvendes af hjernen og nervesystemet for energi.
Mens dette er en effektiv måde at holde kroppen kørende på, når sukkerreserverne er lave, har ketonstoffer den ulempe, at de er sure. Hvis ketonstoffer ophober sig i kroppen, kan det føre til en tilstand kaldet ketoacidose, som er en form for syreforgiftning.
Dette kan ske, hvis fedtforbrændingen bliver for høj, og er en risiko, der især er forbundet med langvarig faste eller ubalancer i stofskiftet.
Sådan virker glukagon
Glukagon spiller en vigtig rolle i reguleringen af blodsukkeret. Det bliver frigivet fra bugspytkirtlen ind i blodbanen, når blodsukkerniveauet falder for lavt. Samtidig med glukagon frigives ofte også adrenalin og binyrebarkhormon, som begge bidrager til at hæve blodsukkeret yderligere.
Omvendt, når blodsukkeret er højt, bliver udskillelsen af glukagon nedsat, og insulin, som sænker blodsukkeret, bliver frigivet. Insulin og glukagon virker altså som et checks-and-balances system for at holde blodsukkeret inden for sunde grænser.
Behandling med glukagon
Glukagon kan også bruges medicinsk i situationer, hvor kroppen selv har svært ved at opretholde passende blodsukkerniveauer. Dette er oftest tilfældet for personer med diabetes, som har taget for meget insulin og dermed risikerer at falde i hypoglykæmi – en farlig tilstand med alvorligt lavt blodsukker, der kan føre til besvimelse eller i værste fald koma. Her kan en injektion af glukagon hurtigt hæve blodsukkeret og afværge en krise.
Opbygningen af glukagon
Glukagon er et 29-aminosyrer-peptidhormon, som overvejende er i alfacellerne i bugspytkirtlen.
Hvor kommer navnet glukagon fra?
Den hyper glykæmiske virkning af glukagon blev beskrevet af Kimball og Murlin i 1922, som opdagede en hyper glykæmisk faktor i bugspytkirtelekstrakterne. Denne faktor kaldte de for “glukose-agonisten” og deraf kom navnet: Glukagon.2
Kilder
- Habegger, K. M., Heppner, K. M., Geary, N., Bartness, T. J., DiMarchi, R., & Tschöp, M. H. (2010). The metabolic actions of glucagon revisited. Nature reviews. Endocrinology, 6(12), 689–697. https://doi.org/10.1038/nrendo.2010.187 ↩︎
- Glucagon Physiology ↩︎