kolesterol

Alle celler i vores krop laver kolesterol. Celler bruger selv den kolesterol de producerer.

Nogle gange skal kolesterol sendes videre med blodet til andre celler, men af kemiske årsager kan kolesterolen kan ikke blandes med blodet. Derfor skal kolesterol pakkes ind noget (lipoproteiner), der kan transportere dem rundt i blodet.

Inde i lipoproteinerne er der kolesterol og triglycerider, som er beskyttet af lipoproteinets ydersider.

Disse lipoproteiner har forskellige densiteter, hvilket blot betyder at nogle typer lipoproteiner har mere kolesterol og lipider end andre lipoproteiner har. Densiteten og blandingen af proteiner udgør forskellige funktioner i vores krop.

Den højeste densitet af et lipoprotein kalder vi for HDL. Den næste kalder vi for LDL og dernæst VLDL.

Når folk siger “kolesterol er højt” siger det faktisk, at “min samlede koncentration af HDL, LDL og VLDL partikler i blodet er højt”.

Flere tænker kolesterol i sig selv er dårligt, men det er forkert. Uden kolesterol ville vi mennesker faktisk slet ikke kunne fungerer.

Kolesterol gør blandt andet følgende;

  • Produktionen af galdesyre, som nedbryder maden og er essentielt for optagelsen af fedt, vitaminer og en række hormoner såsom testosteron og østrogen.
  • Produktionen af D-vitamin, sammen med sollys.
  • Kolesterol er et essentielt element i vores cellers membran.
  • Kolesterol er essentielt for at lede nerveimpulser

LDL og HDL-kolesterol

Som nævnt findes der forskellige typer at lipoproteiner. De er sammensat på forskellige måder og har forskellige funktioner i vores krop. De mest udbredte LDL og HDL.

Populært sagt findes der ”den gode” HDL-kolesterol og ”den dårlige” LDL-kolesterol.

Selvom LDL-kolesterol er døbt “den dårlige kolesterol” har LDL stadigt ligeså vigtige egenskaber i kroppen som HDL har, men LDL-kolesterol kan modsat HDL grave sig fast i blodårerne (arterierne) hvis arterierne svækkes. Dette kan fører til åreforkalkning og i værste fald til blodprop. LDL graver sig fast i arteriernes væg når arteriene er inflammerede og svækkede.

Et svækket eller inflammeret arterie skaber omstændigheder for at LDL til at sætte sig fast. Vores arterier kan svækkes eller blive inflammerede på baggrund af dårlige livstilsvag (rygning, dårlig kost m.v.) eller sygdom. (1)

Med det sagt, er der en klar statistisk sammenhæng mellem forhøjet LDL og åreforkalkning. Det er der fordi et forhøjet niveau af LDL vil øge chancen for LDL sætter sig fast, hvis altså arterierne er svækkede. Fordi du ikke ved om dine arterier er svækkede anbefales det generelt at holde niveauet af LDL nede, da det statistisk set reducerer chancen for åreforkalkning.

Hvad er forskellen på LDL og HDL?

LDL

  • Den primære funktion for LDL er at transportere kolesterol fra leveren til vores væv og ind i cellemembranen.
  • LDL kan føre til åreforkalkning da de kan grave sig ind i arteriens væg og danne plaque. Dette sker når arterierne bliver svækket på grund af dårlig kost, dårlige livsstils vaner eller sygdom.
  • LDL står for Low density lipoprotein.
  • Vores krop danner selv det meste af vores LDL-kolesterol. Derfor er det ikke mængden af kolesterol vi indtager igennem føden, der har en reel betydning for niveauerne af LDL-kolesterol i vores blod, men derimod mængden af mættet fedt vi indtager.
  • Hvis du vil reducere mængden af LDL-kolesterol skal du grundlæggende spise mindre mættet fedt fra dyreriget. Derudover skal du spise mere fuldkorn, som er er rigt på kostfibre da de især vandopløselige kostfibre, kan især sænke LDL-kolesterol. Aerobisk træning virker også på at reducere mængden af LDL. (2) (3)

HDL

  • Den primære funktion for HDL-kolesterol er at bære “brugt” kolesterol til leveren hvor kolesterolet bliver genbrugt eller udskilt.
  • HDL står for High density lipoprotein.

Åreforkalkning

Åreforkalkning (fagsprog: aterosklerose) forekommer når kolesterol (LDL) graver sig ind i indersiden af arteriernes væg. Efterhånden vil volumen af LDL opbygges begynder der er formeres sig en bule på indersiden af arterien (fagsprog: aterom-masse). Når massen tager til i størrelse, kaldes det også for plaque, som kan udvikle sig til aterosklerotiske plaques.

Hvis en plaque sprækker vil fedtindholdet komme i kontakt med blodet. Hændelsen kan fører til et total stop i blodgennemstrømning (blodprop).

Hvordan sætter LDL sig fast?

Kolesterol plaques kommer fra en proces, der hedder atherosclerosis. (4)

Kolesterol sætter sig fast i arteriernes vægge lang tid før det kan kaldes plaque. Åreforkalkning forekommer over flere år og det sker igennem en række komplicerede processer.

Når kolesterol graver sig ind i arteriernes cellevæg vil de hvide blodceller (macrophages) omslutter sig og nedbryder LDL-kolesterolen. Dette sker inde i arteriens cellevæg og medfører fører inflammation og en forstørrelse af ophobningen. Ophobningen kan udvikler sig til aterosklerotiske plaques. (5)

Forklaret: LDL er ikke den primære årsag til åreforkalkning

Realiteten er, at det ikke er LDL, der i sig selv forsager ophobningen af kolesterol, men derimod andre dårlige fysiologiske forhold. (6)

Plaques dannes ikke som en direkte effekt at forøget LDL-kolesterol. Derimod dannes plaques som en effekt af sygdom eller dårlig livsstils valgt, der fører til svækkede arterier. Når arterierne svækkes, vil LDL-kolesterolet nemmere kunne sætte sig fast.

LDL-kolesterol er altså ikke skadeligt i sig selv, det er svækkelsen af arterierne, der er farligt.

Et studie med 28.000 deltagere fandt eksempelvis ud af, at 46% af folk med kardiovaskulære problemer havde et normalt LDL-niveau – hvilket indikerer, at forhøjet LDL ikke er den direkte årsag til kardiovaskulære problemer. (7)

Skader på arterierne, og dermed øget risiko for åreforkalkning, er påvist at forekomme på følgende måder:

  • Manglende nærende mikronæringstoffer (vitaminer, mineraler m.m.) (8)
  • Cigaretter (9)
  • Psykologisk stress (10)
  • For høje niveauer af jern (11)
  • For højt indtag af transfedt fra kosten (12)
  • For højt indtag af raffineret sukker (13)
  • For højt indtag af omega-6 fedt (14)
  • For lavt indtag af omega-3 fedt (14)

Kolesteroltal

Oftest taler man om den samlede mængde af kolesterol, men der er flere forskellige kolesterol typer, herunder HDL og LDL-kolesterol.

Ifl. sundhed.dk er følgende mål for det totale-kolesterol gældende:

  • Mindre end 5 mmol/L er et ønskeligt niveau
  • 5,0-6,4 mmol/L, let forhøjet kolesterol
  • 6,5-7,9 mmol/L, moderat forhøjet kolesterol
  • Højere end 8,0 mmol/L er udtalt forhøjet kolesterol

For HDL-kolesterol skal niveauet helst ligge over 0.9 mmol/L. (16)

For LDL-kolesterolet skal du helst ligge imellem

  • 18 – < 30 år: 1,2 – 4,3 mmol/L
  • 30 – < 50 år 1,4 – 4,7 mmol/L
  • 50 år og ældre: 2,0 – 5,3 mmol/
  • Ved patienter med diabetes eller hjerte- og karsygdomme skal niveauerne være mindre. (17)

Mængden af triglycerid, der kan måles i blodet (efter en fasteperiode) skal være under 2,0 mmol/L. (18)

Mængden af kolesterol i blodet er ikke afhængigt af faste da mængden af kolesterol i blodet er langt større end mængden der når at blive optaget pr. døgn.

Mættet fedt og LDL-kolesterol

Leverens celler indeholder LDL-receptorer. Ved normal kost vil LDL-kolesterol blive optaget fra blodet når de kommer i kontakt med LDL-receptorerne. Studier viser, at mættet fedt kan forværre virkningen af LDL-receptorerne, der medfører at LDL-kolesterolet ikke bliver optaget. Derved forbliver LDL-kolesterolet i blodet, hvilket naturligt fører til et forhøjet niveau af LDL-kolesterol. (19, 20)

Lipoproteiner og kolesterol (deep-dive)

Kolesterol er et steroid. Et steroid er en gruppe, der kendes ved sammensætningen af en række steranringe. Steroidgruppen har vidt forskellige funktioner i kroppen.

De vigtigste steroider er steroler, galdesyrer og steroidhormoner. Den vigtigste sterol er kolesterolen.

Vi producerer det meste kolesterol selv. Faktisk, kan alle kerneholdige celler producerer kolesterol, men det er leverens celler som står for den mest betydelige syntese.

Syntesevejen for kolesterol indeholder 20-30 forskellige enzymer, heriblandt: hydroxymethyl-glutaryl-coenzym-A-reduktase (HMG-CoA-redktase) er specielt ansvarlig for produktionen af kolesterol. Derfor kan HMG-CoA-hæmmere tages for at reducere nivuearne af kolesterol.

I leveren omdannes kolesterol til galdesyre, som er nødvendigt for optagelsen af fedt i tarmen. Enzymet, der regulerer omdannelsen er 7-hydroxlase (CYP7A1).

Kødædende dyr har blandt andet et højt niveau af CYP7A1, hvilket gør at de omdanner kolesterol til galdesyre, som kan udskilles, langt hurtigere end planteædere. Nogle mennesker har også et forhøvet niveau af CYP7A1 og kan derfor udskille kolesterol mere effektivt.

Kolesterol transporteres i kroppen ved hjælp af forskellige lipoproteiner, som grundlæggende har de samme sammensætninger: Ydre membranlignende skal med frit kolesterol, fosfolipid og apolipoprotein samt en inderste kerne af triglycerid og esterificeret kolesterol.

Kategoriseringen af de forskellige lipoproteiner sker på baggrund af størrelsen, vægtfylden og sammensætningen af lipoproteiner. Der findes:

  1. Kylomikroner
  2. VLDL (very low density lipoprotein)
  3. LDL (low density lipoprotein)
  4. HDL (high density lipoprotein)
  5. Lp(a)

De forskellige lipoproteiner indeholder forskellige apolipoprotein(er), der sidder i lipoproteinet. Sammensætningen af apolipoproteinerne udgør funktionaliten af lipoproteinet.

Der findes et brede kategorier af lipoproteiner. Der findes dem, der omsluttes af ApoBs og dem der er omsluttet af ApoAs. ApoAs er HDL og ApoB er VLDL, IDL og LDL. ApoB er altså den totale koncentration af LDL og VLDL (herunder også Lp(a)).

Fordi ApoB indeholder kolesterol og triglycerider vil alt, der reducere kolesterol og tridlyceride sænke niveauet af ApoB. Triglycerider er generelt drevet af kulhydrater. Jo mere insulin resistent man er og jo flere kulhydrater man indtager jo flere triglycerider vil der være i blodet og dermed mere ApoB. Så ved at reducere mængden af kulhydrater kan man reducere mængden af ApoB. Hvis man omvendt øger niveauet af fedtindtag vil ApoB også stige.

Mættede fedtsyre vil også få ApoB til at stige. Derfor er det vigtigt at få indføt umættede fedtsyre, som ikke hæve niveauet af ApoB på samme måde.

Vurder post

Nyhedsbrev

Hver uge udforsker vi et nyt sundhedsområde, såsom hukommelse, depression eller muskelopbygning, og leverer et komplet overblik over de kosttilskud, aktiviteter og diæter, der er videnskabeligt bevist at effekt. Følg med for at få klar indsigt i, hvad der rent faktisk gør en forskel.

Ved at trykke ‘Tilmeld’ acceptere du vores privatlivspolitik.

Indsend fejl eller feedback

Evidensbaserede guides om sundhed