Alt du skal vide om aminosyren Cystein

Cystein er en aminosyre, kroppen selv kan lave. Den indgår i proteiner og er vigtig for hud, hår og negle. Den spiller også en rolle i produktionen af andre vigtige stoffer som antioxidanter. L-cystein kan også bruges som energi gennem en proces kaldet oxidering, der kræver forskellige vitaminer og mineraler.

Cystein (L-cystein) er en ikke-essentiel aminosyre, hvilket betyder, at kroppen selv kan producere den. Den fungerer som en grundlæggende byggesten i proteiner og findes i beta-keratin, som er hovedproteinet i negle, hud og hår.

Ud over at være en komponent i proteiner, spiller cystein en afgørende rolle i produktionen af kollagen, et protein, der er afgørende for hudens elasticitet og tekstur.

L-cystein er en vigtig komponent i proteiner. Det giver svovl til flere typer forbindelser i kroppen, inklusiv jern-svovl proteiner og tRNA, som er involveret i proteinsyntese. L-cystein er også en forløber for glutathion, en antioxidant, og taurin, som har flere funktioner inklusive i cellemembraner og syn.

Interessant nok fungerer L-cystein også som en energikilde ved hjælp af oxidering.

Oxidering er den proces, hvor L-cystein afgiver elektroner og omdannes til en anden form. Denne kemiske forandring frigiver energi, som kroppen kan bruge. For at denne oxidering skal ske effektivt, er der brug for forskellige vitaminer og mineraler som hjælpemidler i processen.

For at oxidere L-cystein fuldt ud kræves en række vitaminer og mineraler. Det inkluderer blandt andet thiamin, riboflavin og niacin, som er B-vitaminer, samt mineraler som jern, zink og magnesium. For at fjerne svovlet i cystein fra kroppen er mineralet molybdæn nødvendigt.

Da cystein er en aminosyre, kan du få den gennem proteiner i din kost. Der findes også kosttilskud med cystein i forskellige former, herunder tabletter, væsker og pulver. Som kosttilskud tages L-cystein typisk som N-acetylcystein (NAC) her er WeightWorlds NAC et godt bud. Omvendt kan L-cystein også købes som som rent, i den “ikke-acetylerede form”. Her er Solgars L-cystein et godt bud. 1

Note: L-cystein og cystein refererer til den samme aminosyre, men “L-” angiver en specifik form. Aminosyrer, inklusiv cystein, kan eksistere i to forskellige former, der er spejlbilleder af hinanden: L-formen og D-formen. I biologiske systemer er det stort set kun L-formen, der bruges. Dette er grunden til, at du oftest vil se “L-cystein” i videnskabelige tekster og ernæringssupplementer.

Dagligt behov

De anbefalede daglige krav for L-methionin og L-cystein ligger på 845 mg per dag. Meget små børn og alvorligt syge voksne kan have brug for ekstra L-cystein, da de muligvis ikke kan producere nok af det fra L-methionin.

Manglen på L-cystein og L-methionin kan føre til væksthæmning, muskeltab og skade på organer. På den anden side kan for højt indtag af protein og aminosyrer forårsage nyreskader og fremskynde knogleskørhed. Desuden kan for meget L-cystein føre til produktion af store mængder sulfitter, hvilket kan være problematisk for følsomme personer. Langtidseffekterne af høje doser af L-cystein er endnu ikke fuldt ud forstået.

Sammenfattende spiller L-cystein en kompleks rolle i menneskekroppen. Det er ikke kun en byggesten i proteiner, men er også involveret i en række biologiske processer, fra antioxidation til energiproduktion.

Myter

En særlig form af cystein kaldet L-cystein har også fået opmærksomhed. Der er påstande om, at L-cystein kan være gavnlig i behandlingen af arthritis og åreforkalkning, men det skal bemærkes, at disse påstande endnu ikke er videnskabeligt underbygget. Cystein og L-cystein har også antioxidantegenskaber, der beskytter kroppens celler mod skade.

Hvad angår hud og hår, har cystein vist sig at spille en rolle i normal hårvækst og kan endda reducere alderens effekter på huden. Det er også foreslået, at det kan fremme heling efter kirurgiske indgreb og forbrændinger og beskytte huden mod stråleskader. Selvom nogle hævder, at cystein kan hjælpe med at forbrænde fedt og øge muskelmassen, er disse påstande endnu ikke bekræftet gennem forskning.

Redoxbalancering og antioxidative forsvar.

Cystein er en aminosyre, der indeholder en svovlholdig thiol-gruppe i sin sidestruktur. Denne thiol-gruppe gør cystein vigtig for dannelse af disulfidbindinger, som er afgørende for proteiners struktur. Cystein fungerer også som en antioxidant og spiller en rolle i forskellige redoxreaktioner i kroppen.

Note: Redoxreaktioner er kemiske reaktioner, hvor overførsel af elektroner finder sted mellem to molekyler. En komponent i reaktionen reduceres (optager elektroner), mens den anden oxideres (afgiver elektroner). I biologisk sammenhæng er redoxreaktioner afgørende for mange processer, inklusive energiproduktion, signaltransduktion og celleforsvar. I denne kontekst er redoxreaktioner især vigtige, fordi de spiller en central rolle i antioxidative forsvarsmekanismer.

Selenocystein er en variant af cystein, hvor svovl er erstattet af selen. Denne ændring giver selenocystein unikke egenskaber, såsom en højere reduktionskapacitet. Det gør det særligt effektivt i antioxidative enzymer som glutathione peroxidaser (GSH-Px).

Glutathion (GSH) er en antioxidant, der består af cystein, glutaminsyre og glycin. Den beskytter cellerne mod oxidativt stress og er mindre modtagelig for oxidation end cystein alene. Det betyder, at glutathion også hjælper med at lagre og transportere cystein i kroppen. Glutathion findes i to former: den reducerede (GSH) og den oxiderede (GSSG), hvor den reducerede form er dominerende i cellen.

Glutathione peroxidase (GSH-Px) er et selenholdigt enzym, der bruger GSH til at nedbryde farlige peroxider i cellen. Det er en del af kroppens forsvar mod oxidativ skade. GSH-Px er faktisk det første selenprotein, der blev identificeret i pattedyr.

Sammenfattende er cystein, selenocystein, glutathion og glutathione peroxidase alle kritiske komponenter i kroppens redoxbalancering og antioxidative forsvar. De arbejder i samspil for at beskytte celler mod skader og regulere vigtige biologiske processer.2

I fødevare

To cysteinenheder bundet kaldes cystin. Herunder finder du en tabel med de fødevare, der har det største indhold af cystin.

FødevareCystin (mg) pr. 100g fødevare
Hvedekim, rå771 mg
Sojamel652 mg
Grisekød, tunge, rå626 mg
Tunge, gris, saltet626 mg
Æg, høne, blomme, tørret607 mg
Havreklid, dansk576 mg
Pålæg i skiver, med hvedeprotein534 mg
Seitan526 mg
Pistacienød, tørristet med salt524 mg
Sesamfrø, afskallede513 mg
Hørfrø, rå480 mg
Sojabønner, tørrede, rå475 mg
Birkes, frø462 mg
Hvedeklid435 mg
Sesamfrø, hele432 mg
Paranød, tørret, rå416 mg
Chiafrø414 mg
Fasan, kød og skind, rå400 mg
Havregryn, ikke beriget387 mg
Græskarkerner, tørret386 mg
Solsikkefrø, afskallede, tørrede385 mg
Kylling, kød og skind, friturestegt380 mg
Havregryn, beriget379 mg
Pistacienød, tørret376 mg
Havregryn, uspec.376 mg
Müsli med tilsat sukker.350 mg
Müsli uden tilsat sukker.350 mg
Gås, kød, rå349 mg
Tahin, lys343 mg
Kikærter, tørrede, rå340 mg
Jordnøddesmør334 mg
Jordnød, tørret334 mg
Linsespirer, rå330 mg
Kommen, rå329 mg
Peanuts, (jordnød, ristet og saltet)318 mg

Kilder

  1. Nutrient Metabolism – A volume in Food Science and Technology ↩︎
  2. Amino Acids: Metabolism ↩︎
Vurder post

Nyhedsbrev

Hver uge udforsker vi et nyt sundhedsområde, såsom hukommelse, depression eller muskelopbygning, og leverer et komplet overblik over de kosttilskud, aktiviteter og diæter, der er videnskabeligt bevist at effekt. Følg med for at få klar indsigt i, hvad der rent faktisk gør en forskel.

Ved at trykke ‘Tilmeld’ acceptere du vores privatlivspolitik.

Indsend fejl eller feedback

Evidensbaserede guides om sundhed