Glutathion er en kraftig antioxidant, der findes i alle celler og væv i kroppen. Det er afgørende for mange processer, men det har begrænset anvendelighed som kosttilskud. Det skyldes, at det hurtigt nedbrydes, når det indtages oralt.
Antioxidanter hjælper med at neutralisere skadelige molekyler kaldet frie radikaler, og glutathion er især kendt for denne evne.
Hvad er glutathione godt for?
Hovedfordelen med glutathion er dens beskyttelse mod oxidativ stress, som er forårsaget af frie radikaler.
Det kan forbedre immunsystemets funktion og er også vigtig for leverens detoxifikationsprocesser.
Forskning har vist, at forhøjede niveauer af glutathion kan have en positiv effekt på helbredet, lige fra at forbedre hudens tilstand til at bekæmpe aldringsprocessen.
Her er en liste med fordele. Bemærk, den er baseret på mindre studier og med og typisk også med studier hvor glutathion er injekteret frem for spist oralt. Det skal tages med et gran salt.
- Reducerer oxidativ stress – Afværger ubalance mellem frie radikaler og antioxidanter.
- Forbedrer psoriasis – Valleprotein har vist potentiale i behandlingen.1
- Mindsker leverskade – Gavnlig for både alkoholisk og ikke-alkoholisk fedtlever.2 3
- Øger mobilitet ved perifer arteriesygdom – Forbedrer cirkulation og reducerer smerter i benene.4
- Reducerer Parkinsons symptomer – Kan mindske rystelser og stivhed.5
- Bekæmper autoimmune sygdomme – Reducerer kronisk inflammation og oxidativ stress.6
- Mindsker oxidativ skade i autisme – Kan potentielt beskytte mod neurologisk skade.7
Hvordan får man Glutathion?
Glutathion findes naturligt i en række fødevarer, selvom det skal bemærkes, at madlavnings- og forarbejdningsprocesser kan reducere dets niveauer. Her er nogle fødevarer, der er rige på glutathion:
- Råt eller meget let tilberedt kød: Når kød tilberedes i lang tid, nedbrydes glutathion.
- Upasteuriseret mælk.
- Friskplukkede frugter og grøntsager: Eksempler inkluderer avocado og asparges.
Inden du begynder at fylde kosten med råt til let tilberedt køb skal det understreges, at du blot skal spise en varieret kost. En varieret kost vil sørger for at kroppen får de aminosyrer den skal bruge til selv at lave glutathion.
Glutathion kosttilskud
Glutathion kan købes som kosttilskud hos Svenskkostilskud.dk for 229 kr. Glutathion virker dog bedst hvis det kombineres med citrullin. Citrullin kan også købes hos Svenskkostilskud.dk for 115 kr.
Studier viser også, at kroppens niveauer af glutathion kan hæves ved at tage glycine. Du kan købe glycine hos Healthwell.dk for 109 kr.
Glycin er en af de tre aminosyrer, der er nødvendige for at danne glutathion. De andre to aminosyrer er cystein og glutamin. Når disse aminosyrer er tilgængelige i cellerne, kombineres de for at skabe glutathion. Dette er en vigtig antioxidant, der spiller en central rolle i kroppens evne til at bekæmpe oxidativ stress og styrke immunsystemet.
Processen foregår i to trin: Først kombineres cystein og glutamin for at danne et molekyle kaldet gamma-glutamylcystein. Derefter tilføjes glycin til dette molekyle, hvilket fuldfører syntesen af glutathion.
Glycin hjælper altså med at færdiggøre denne vigtige molekylestruktur. Hvis du har tilstrækkelige niveauer af disse aminosyrer, kan det fremme din krops produktion af glutathion.
Bivirkninger
Mulige bivirkninger kan være:
- Mavesmerter: Nogle personer kan opleve krampelignende smerter i maven. Oppustethed: En følelse af at være oppustet kan forekomme.
- Åndedrætsbesvær: I sjældne tilfælde kan glutathion forårsage indsnævring af luftvejene, hvilket gør det svært at trække vejret.
- Allergiske reaktioner: Udslæt og andre allergiske symptomer kan opstå.
Glutathion i kroppen
Molekylært set er glutathion en lille peptid. Det består af aminosyrerne L-glutaminsyre, L-cystein og glycin. Glutathion virker i kroppen via det, der kaldes ‘glutathionsystemet’. Dette system omfatter enzymer, der både skaber og bruger glutathion for at beskytte cellerne mod skade.
Men her kommer problemet. Selvom noget glutathion kan absorberes fra tarmene, kan det ikke trænge ind i cellerne i sin oprindelige form. Det skal først omdannes til L-cystin, som derefter kan optages af cellerne. Derfor er tilskud af L-cystein eller N-acetylcystein ofte mere effektive og billigere måder at øge glutathionniveauerne på.
For at gøre det mere komplekst, er der også spørgsmålet om kost. Indtag af proteinrige fødevarer som valleprotein kan også øge L-cysteinindtaget, men det er en ineffektiv metode. N-acetylcystein er både mere effektivt og billigere.
Til sidst er der en interessant detalje. Selvom oralt indtaget glutathion ikke effektivt øger niveauet af glutathion inde i cellerne, kan det øge niveauerne i blodet. Det har vist sig at forsinke nedbrydningen af nitrogenoxid, en anden vigtig molekyle i kroppen. Derfor kan glutathion bruges sammen med nitrogenoxidforstærkere som L-Citrullin eller L-Arginin.
Samlet set er glutathion en vigtig antioxidant, men det har sine begrænsninger som kosttilskud. Det er ofte mere omkostningseffektivt at fokusere på andre måder at øge kroppens glutathionniveauer på. Hvis du overvejer at tage et glutathiontilskud, er det vigtigt at tale med en sundhedsekspert for at finde den bedste løsning for dig.
Glutathions rolle i specifikke organer
I tarmen kan glutathion have en beskyttende effekt i tilfælde af inflammatoriske tarmsygdomme som colitis og Crohns sygdom. I dyreforsøg har det vist sig, at glutathion kan reducere inflammation og oxidativt stress i disse tilstande.8
Når det kommer til mandlig fertilitet, kan der også være en rolle for glutathion. Oxidativt stress kan være en begrænsende faktor for mandlig infertilitet. Glutathion kan potentielt forbedre sædkvaliteten. Især har injektioner af glutathion i nogle tilfælde ført til forbedret sædmotilitet.9
Glutathion bruges ofte som et kosttilskud for at lysne huden. Forskning viser, at det kan have en mindre effekt på hudens melanin, stoffet der giver huden farve. Effekten ser ud til at være uafhængig af sollys. Nogle studier viser også, at glutathion kan forbedre andre aspekter af hudens kvalitet, som fugtighed og elasticitet.Så overordnet set ser det ud til, at glutathion kan have nogle fordele både i forhold til aldring og hudens udseende. Men der er brug for mere forskning for at forstå det fuldt ud.10 11
Aldring og glutathion
Glutathion niveaur falder med alderen. Faldet i glutathion kan være relateret til nedsat evne til at lave mere glutathion i kroppen. Ældre mennesker har også lavere niveauer af de byggesten, som glutathion er lavet af. Det betyder, at ældre mennesker har lavere forsvar mod skadelige stoffer og frie radikaler i kroppen.
Et interessant punkt er, at ældre menneskers glutathion-niveauer kan forbedres ved at tage tilskud af bestemte aminosyrer (L-cystein og glycine). 12
Kilder
- Prussick, R., Prussick, L., & Gutman, J. (2013). Psoriasis Improvement in Patients Using Glutathione-enhancing, Nondenatured Whey Protein Isolate: A Pilot Study. The Journal of clinical and aesthetic dermatology, 6(10), 23–26. ↩︎
- Glutathione in the treatment of chronic fatty liver diseases ↩︎
- Honda, Y., Kessoku, T., Sumida, Y., Kobayashi, T., Kato, T., Ogawa, Y., Tomeno, W., Imajo, K., Fujita, K., Yoneda, M., Kataoka, K., Taguri, M., Yamanaka, T., Seko, Y., Tanaka, S., Saito, S., Ono, M., Oeda, S., Eguchi, Y., Aoi, W., … Nakajima, A. (2017). Efficacy of glutathione for the treatment of nonalcoholic fatty liver disease: an open-label, single-arm, multicenter, pilot study. BMC gastroenterology, 17(1), 96. https://doi.org/10.1186/s12876-017-0652-3 ↩︎
- Arosio, E., De Marchi, S., Zannoni, M., Prior, M., & Lechi, A. (2002, August). Effect of glutathione infusion on leg arterial circulation, cutaneous microcirculation, and pain-free walking distance in patients with peripheral obstructive arterial disease: a randomized, double-blind, placebo-controlled trial. In Mayo Clinic Proceedings (Vol. 77, No. 8, pp. 754-759). Elsevier. ↩︎
- Effect of Glutathione Infusion on Leg Arterial Circulation, Cutaneous Microcirculation, and Pain-Free Walking Distance in Patients With Peripheral Obstructive Arterial Disease: A Randomized, Double-Blind, Placebo-Controlled Trial ↩︎
- Perricone, C., De Carolis, C., & Perricone, R. (2009). Glutathione: a key player in autoimmunity. Autoimmunity reviews, 8(8), 697–701. https://doi.org/10.1016/j.autrev.2009.02.020 ↩︎
- Rose, S., Melnyk, S., Pavliv, O., Bai, S., Nick, T. G., Frye, R. E., & James, S. J. (2012). Evidence of oxidative damage and inflammation associated with low glutathione redox status in the autism brain. Translational psychiatry, 2(7), e134. https://doi.org/10.1038/tp.2012.61 ↩︎
- Loguercio, C., D’Argenio, G., Delle Cave, M., Cosenza, V., Della Valle, N., Mazzacca, G., & Del Vecchio Blanco, C. (2003). Glutathione supplementation improves oxidative damage in experimental colitis. Digestive and liver disease : official journal of the Italian Society of Gastroenterology and the Italian Association for the Study of the Liver, 35(9), 635–641. https://doi.org/10.1016/s1590-8658(03)00379-7 ↩︎
- Lenzi, A., Culasso, F., Gandini, L., Lombardo, F., & Dondero, F. (1993). Placebo-controlled, double-blind, cross-over trial of glutathione therapy in male infertility. Human reproduction (Oxford, England), 8(10), 1657–1662. https://doi.org/10.1093/oxfordjournals.humrep.a137909 ↩︎
- Watanabe, F., Hashizume, E., Chan, G. P., & Kamimura, A. (2014). Skin-whitening and skin-condition-improving effects of topical oxidized glutathione: a double-blind and placebo-controlled clinical trial in healthy women. Clinical, cosmetic and investigational dermatology, 7, 267–274. https://doi.org/10.2147/CCID.S68424 ↩︎
- Arjinpathana, N., & Asawanonda, P. (2012). Glutathione as an oral whitening agent: a randomized, double-blind, placebo-controlled study. The Journal of dermatological treatment, 23(2), 97–102. https://doi.org/10.3109/09546631003801619 ↩︎
- Sekhar, R. V., Patel, S. G., Guthikonda, A. P., Reid, M., Balasubramanyam, A., Taffet, G. E., & Jahoor, F. (2011). Deficient synthesis of glutathione underlies oxidative stress in aging and can be corrected by dietary cysteine and glycine supplementation. The American journal of clinical nutrition, 94(3), 847–853. https://doi.org/10.3945/ajcn.110.003483 ↩︎