Alt du skal vide om aminosyren Arginin

Arginine er en ikke-essentiel aminosyre. Det betyder, at kroppen normalt kan producere arginin selv og derfor ikke behøver at få det gennem kosten.

Dog er der situationer, hvor kroppen måske ikke producerer nok arginin, såsom under intens træning eller sygdom. I disse tilfælde kan det blive “betinget essentielt,” hvilket betyder, at det kan være nødvendigt at få det gennem fødevarer eller kosttilskud.

Tilskud af arginin kan således forbedre immunforsvaret, fertilitet, helingsprocesser og næringsstofabsorption. Det kan også hjælpe med at behandle en række sundhedsmæssige problemer som for eksempel fedme, diabetes og forhøjet blodtryk. Det er også blevet brugt i behandlingen af individuelle sundhedstilstande som erektil dysfunktion og muskeldystrofi.

Sult

Når en person sulter, øges transporten af asparagin i kroppen.

Dette sker gennem en øget produktion af to transportmekanismerne:

• Transportmekanismerne A
• Transportmekanismerne L.

Når kroppen ikke får nok næringsstoffer, tilpasser den sig ved at øge effektiviteten af visse biologiske processer. I dette tilfælde aktiveres flere transportmekanismer for at sikre, at asparagin, som er en vigtig aminosyre, cirkulerer mere effektivt i kroppen. Dette gør det muligt for kroppen bedre at udnytte de begrænsede ressourcer den har til rådighed under sultebetingelser. Det er en del af kroppens overlevelsesmekanisme for at tilpasse sig knappe ressourcer og stressende forhold.

Aminosyremangel

Hvis der mangler aminosyrer i kroppen, aktiveres en bestemt signalvej, kendt som “aminosyre responsvejen“.

Denne aktivering forøger aktiviteten af enzymet asparaginsyntase, der laver asparagin.

Glukosemangel

Hvis der ikke er nok sukker (glukose) i kroppen, øges asparaginsyntaseaktiviteten gennem en anden signalvej knyttet til endoplasmatisk reticulum, en cellemembranstruktur.

Begge signalveje, som styrer produktion og transport af asparagin, virker ved at interagere med bestemte områder i cellen. Disse områder kaldes for “næringsfølsomme respons-elementer”, eller mere specifikt NSRE-1 og NSRE-2. Når signalvejene binder sig til disse elementer, sættes en proces i gang.

Denne proces fører til, at der skabes mere af et bestemt enzym kaldet asparaginsyntase. Enzymet er vigtigt, fordi det er ansvarlig for at lave asparagin. Så når der er mere asparaginsyntase, stiger mængden af asparagin i kroppen.

Forøgelsen i asparaginsyntase og dermed asparagin er en del af kroppens måde at tilpasse sig på under stressende forhold, som for eksempel når man sulter. Det sikrer, at cellerne har adgang til denne vigtige aminosyre, selv når ressourcerne er knappe.

Asparaginsyntase

Asparaginsyntase er et enzym, der laver aminosyren asparagin. Det gør det ved at blande aspartat, en anden aminosyre, med et molekyle kaldet ATP. Hvis der er et molekyle ved navn glutamin til stede, bruger enzymet det til at færdiggøre asparagin. Men det kan også bruge ammoniak i stedet, hvis det er nødvendigt.

Dette enzym kan også omdanne glutamin til en aminosyre ved navn glutamat. Dette sker, når der ikke er noget aspartat tilgængeligt.

Så kort sagt, asparaginsyntase er et alsidigt enzym, der kan lave asparagin på forskellige måder og endda lave en anden aminosyre, hvis det er nødvendigt.

Planternes kvælstofkredsløb

Asparagin spiller en nøglerolle i planternes kvælstofkredsløb.

Asparagin ophobes naturligt i planter under processer som frøspiring og transport af kvælstof. Forskning i landbrug viser, at mængden af frit asparagin i korn bestemmes allerede i frøets kim.

Det betyder, at det er urealistisk at dyrke korn, der er helt fri for asparagin. Uden asparagin ville kornene nemlig ikke kunne spire og vokse. Dog er det muligt at vælge kornsorter, der har lavere niveauer af asparagin. Desuden kan dyrkningsbetingelserne påvirke mængden af asparagin i kornet.

Mængden af asparagin kan variere af flere grunde. For eksempel kan stressende forhold som svovlmangel, for meget kvælstof eller sygdomme føre til øget ophobning af asparagin i planterne. Dyrkningssæsonen, vejret og geografiske forhold kan også spille en rolle. Dårligt vejr kan for eksempel fremme spiring, hvilket kan føre til højere niveauer af asparagin i kornet.

Begræns mængden af acrylamid med asparagin

For det første handler den første undersøgelse om acrylamid i gærhævet brød. Acrylamid er et stof, der kan dannes, når visse fødevarer bages eller steges.

Det er uønsket, da det kan være sundhedsskadeligt. Forskningen viser, at fri asparagin i dejen er den begrænsende faktor for acrylamid.

Det betyder, at man kan kontrollere mængden af acrylamid ved at vælge ingredienser med lavt indhold af asparagin eller ved at bruge enzymer, der nedbryder asparagin.

Arginin og nitrogenoxid

Arginin hjælper med at lave et stof kaldet nitrogenoxid, som gør blodkar bredere og forbedrer blodgennemstrømningen i kroppen.

Denne aminosyre har også en vigtig rolle i at rense kroppen for ammoniak gennem urinstofcyklussen. Det er desuden involveret i forskellige cellulære signalveje, som kan fremme cellebevægelse og heling, styrke sædkvalitet og endda forbedre overlevelsen og væksten af fostre.

Selvom menneskekroppen kan danne arginin fra andre aminosyrer som glutamin og prolin, er det ikke nok hverken for børn eller voksne.

Derfor er det nødvendigt at få arginin gennem kosten for at støtte optimal vækst, udvikling og fertilitet.

Indtagelse af arginin som kosttilskud kan have mange sundhedsmæssige fordele.

Det kan forbedre blodgennemstrømningen ved at øge produktionen af nitrogenoxid, hvilket kan være gavnligt for eksempelvis muskelvæv og potens. ¹

Arginin og forhøjet blodtryk

Hypertension, eller forhøjet blodtryk, er en global sundhedsudfordring, der rammer millioner af mennesker. Det er ofte forbundet med dysfunktion i endotelet, som er det indre lag af celler i blodkarrene.

Nitrogenoxid er en vigtig faktor, der regulerer blodtrykket ved at afslappe blodkarrene. Stoffet produceres fra arginin (L-arginin).

L-arginin omdannes til Nitrogenoxid af et enzym kaldet endothelial nitric oxide synthase (eNOS). Når der er tilstrækkeligt med Nitrogenoxid, forbliver blodtrykket normalt.

Mangler Nitrogenoxid, kan det føre til forhøjet blodtryk, også kaldet hypertension.

En anden faktor er asymmetrisk dimethylarginin (ADMA), et stof der hæmmer produktionen af NO. Niveauerne af ADMA er ofte forhøjede hos personer med hypertension, især dem med nyreproblemer.

Selvom det endnu ikke er bekræftet, at L-arginin har en blodtrykssænkende effekt, viser studier en lille, men mærkbar nedgang i blodtrykket, når det gives til patienter. Denne effekt er især tydelig hos patienter med forhøjet blodtryk eller problemer med endotelet i blodkarrene.

Transporten af L-arginin ind i cellerne kan påvirkes af forskellige faktorer. Eksterne koncentrationer af L-arginin samt tilstedeværelsen af andre aminosyrer kan have en effekt. Insulin og glukose ser også ud til at spille en rolle i, hvordan L-arginin transporteres i endotelcellerne.

Nyrerne er centrale i denne proces. De spiller en vigtig rolle i syntesen og udskillelsen af L-arginin. Nyrerne omdanner en anden aminosyre, citrullin, til L-arginin, hvilket kan hjælpe med at sænke blodtrykket.

L-arginin ser ud til at være særligt effektivt til at behandle årsagerne til forhøjet blodtryk, som for eksempel høje niveauer af ADMA og Ang II. Det har også vist gode resultater i forhold til nyrehypertension.

Supplementering med L-arginin kan også forbedre endotelfunktionen, som ofte er nedsat hos personer med forhøjet blodtryk. Det har desuden vist lovende resultater hos patienter med diabetes og hjertesvigt.

For at bekræfte disse fund kræves der dog flere store kliniske forsøg. Især forsøg med specifikke patientgrupper kan hjælpe med at forstå L-arginins effekter endnu bedre.²

L-arginin mod Erektil Dysfunktion

En gruppe forskere satte sig for at udarbejde en meta-analyse, der undersøger, om arginintilskud kan hjælpe mod erektil dysfunktion.

Forskerne kiggede på kvalitetsstudier 10 studier med i alt 540 deltagere.

Resultaterne viser, at arginintilskud faktisk kan forbedre erektil dysfunktion, sammenlignet med ingen behandling eller placebo.³

LÆS OGSÅ: Løs dine Rejsningsproblemer

Kilder

1. Wu, G., Meininger, C. J., McNeal, C. J., Bazer, F. W., & Rhoads, J. M. (2021). Role of L-Arginine in Nitric Oxide Synthesis and Health in Humans. Advances in experimental medicine and biology, 1332, 167–187. https://doi.org/10.1007/978-3-030-74180-8_10 ↩︎
2. Abukhodair, A. W., Abukhudair, W., & Alqarni, M. S. (2021). The Effects of L-Arginine in Hypertensive Patients: A Literature Review. Cureus, 13(12), e20485. https://doi.org/10.7759/cureus.20485 ↩︎
3. Rhim, H. C., Kim, M. S., Park, Y. J., Choi, W. S., Park, H. K., Kim, H. G., Kim, A., & Paick, S. H. (2019). The Potential Role of Arginine Supplements on Erectile Dysfunction: A Systemic Review and Meta-Analysis. The journal of sexual medicine, 16(2), 223–234. https://doi.org/10.1016/j.jsxm.2018.12.002 ↩︎