Hvad er eddikesyre? Og hvilke funktioner har det?

Eddikesyre er mere end blot en ingrediens i din salatdressing; det er et alsidigt stof med et væld af anvendelser, der spænder over flere sektorer. Fra madlavning til rengøring og fra kemiske laboratorier til store industrielle anlæg – eddikesyrens rolle kan næsten ikke overvurderes. Det anvendes endda i produktionen af noget så dagligdags som sodavandsflasker.

I denne artikel vil vi dykke ned i de forskellige måder, eddikesyre påvirker vores liv på, og hvordan dette enkle molekyle er blevet en uundværlig del af både vores husholdninger og industrielle processer.

Hvad bruger man eddikesyre til?

Eddikesyre bruges til:

  • Sylte fødevare.
  • Bruges som rengøringsmiddel.
  • Som vigtig komponent i kroppens kemiske reaktioner.
  • Bruges som opløsningsmiddel.
  • Bruges i medicin.
  • Bruges i kemi og til produktionen af bl.a. sodavandsflasker.

Hvad er forskellen på eddike og eddikesyre?

Eddike er ikke bare ren eddikesyre. Det er en blanding, hvor hovedbestanddelen er vand. Typisk udgør eddikesyre kun omkring 5-8% af den samlede opløsning. Resten er vand og ofte tilsættes der også smagsstoffer eller andre ingredienser. Det er eddikesyren i denne blanding, der er ansvarlig for eddikens karakteristiske sure smag og dens evne til at opløse kalk eller fungere som konserveringsmiddel.

Hvorfor så ikke bare bruge ren eddikesyre? Fordi ren eddikesyre er for stærk og kan være farlig at håndtere. Når den blandes med vand, bliver syren svagere, hvilket gør den mere håndterbar og alsidig til brug i hjemmet eller i madlavning.

Så, når vi taler om eddike, refererer vi til en vandig opløsning, der har en lille procentdel af eddikesyre i sig. Det er denne eddikesyre, der giver eddike sin unikke, sure profil.

Eddikesyre som rengøringsmiddel

Eddikesyre er effektiv til at fjerne kalk, fedt og snavs fra forskellige overflader. Det bruges også til at afkalke husholdningsapparater som kaffemaskiner og elkedler.

Derudover kan eddike med 5-8% eddikesyre bruges til at rengøre følgende:

  • Fjerne limen fra mærkater på glas. Eksempelvis mærket fra et gammelt syltetøjsglas.
  • Pudse kobber, messing, bronze eller sølv.
  • Som afløbsrens.
  • Rengøring af glas og rustfrit stål.
  • Afkalkning af kaffemaskiner, elkedler og vandhanefiltrer.

Kan man fjerne kalk med eddike?

Ja, eddikesyre kan bruges til at fjerne kalk. Den sure natur af eddikesyre opløser kalken, som er en base. En hjemmelavet blanding af opvaskemiddel og husholdningseddike er særlig effektiv. Forholdet mellem de to er 2 dele opvaskemiddel og 1 del eddike. Hvis du støder på en særlig genstridig kalkplet, kan du dyppe en klud i denne blanding og lægge den direkte på pletten for at forstærke effekten.

Er det farligt at indånde eddikesyre?

Indånding af eddikesyre kan være skadelig. Det irriterer luftvejene og kan i værste fald føre til lungeskader. Så hvis du arbejder med eddikesyre, er det vigtigt at gøre det i et godt ventileret område. Hvis du kommer til at indånde det, er det kritisk at komme ud i frisk luft så hurtigt som muligt.

Hvad bruger man eddikesyre 32% til?

Eddikesyre med en koncentration på 32% er en meget stærk syre og bruges primært i industrien for rengøringsformål. Denne høje koncentration gør det muligt at fjerne snavs og bakterier mere effektivt end svagere løsninger. Men vær forsigtig, for denne koncentration skal altid fortyndes, før den bruges. Ufortyndet 32% eddikesyre kan være farlig at arbejde med og kan forårsage forbrændinger eller andre skader.

Fremstilling af eddikesyre

Eddike kan fremstilles på forskellige måder, og metoden afhænger ofte af, hvad eddiken skal bruges til. Der er to hovedkategorier for fremstilling: syntetisk og naturlig via fermentering.

Methanolcarbonylering er en kemisk proces. Her bruger man methanol og carbonmonoxid til at fremstille eddikesyre. Dette er en metode, der ofte bruges i industriel skala.

Acetaldehydoxidation er en anden kemisk metode. Her omdannes acetaldehyd til eddikesyre gennem en oxidationproces. Dette er også en industrielt anvendt metode.

Oxidativ fermentering er en biologisk proces. Her bruges bakterier til at omdanne ethanol til eddikesyre i nærvær af ilt. Dette er den metode, der ofte bruges til at lave eddike til madlavning.

Anaerobisk fermentering er også en biologisk proces. Men i dette tilfælde arbejder bakterierne i et miljø uden ilt. Her bliver eddikesyre ofte en biprodukt af fermenteringen.

Hver metode har sine fordele og ulemper, og valget af metode kan påvirke både pris og kvalitet af den færdige eddike. Så når du ser eddike på hylden i butikken eller bruger det i opskrifter, er det værd at tænke over, hvordan det er blevet til.

Eddikesyre I kemien

Eddikesyre er en interessant kemisk forbindelse med betegnelsen C2H4O2. Denne forbindelse er en af de mest simple carboxylsyrer, vi kender til. Carboxylsyrer er en gruppe af syrer, der indeholder en særlig kemisk gruppe kaldet carboxylgruppe.

Men hvad gør eddikesyre til en syre? Det er dens evne til at afgive et hydron, som er et hydrogenatom uden sin elektron. Dette hydron stammer fra carboxylgruppen i syren. Når eddikesyre afgiver dette hydron, opfører den sig som en syre.

Selvom eddikesyre er en syre, er den faktisk ret svag i sammenligning med andre syrer. Det kan vi måle med noget, der hedder pH-værdi. Eddikesyrens pH-værdi er 2,4, hvilket betyder, at den er sur, men ikke ekstremt sådan. Den har også noget, der kaldes en pKa-værdi på 4,76. pKa-værdien er en anden måde at udtrykke, hvor stærk eller svag en syre er. I dette tilfælde bekræfter en pKa på 4,76, at eddikesyre er en svag syre.

Kort sagt, eddikesyre er en simpel, svag carboxylsyre med evnen til at afgive et hydron. Dette gør den sur, som vi kan se ud fra dens pH- og pKa-værdier.

Eddikesyre i kroppen

Eddikesyre spiller en vigtig rolle i kroppen, især i vores energiproduktion. Det omdannes til acetyl-CoA, et molekyle der er centralt i mange af kroppens kemiske processer. Acetyl-CoA er en nøglespiller i citronsyrecyklus, en cyklus der producerer energi.

Alkohol, eddikesyre og tømmermænd

Når du drikker alkohol, går det først gennem mavesækken og tyndtarmen. Herfra transporteres det med blodet rundt i kroppen. Leveren spiller en nøglerolle i at nedbryde alkohol. Her omdannes alkohol først til et stof kaldet etanal, og derefter til eddikesyre.

Dette sker gennem en række enzymatiske reaktioner.

Eddikesyren sendes så fra leveren til kroppens celler via blodet. I cellerne indgår eddikesyren i en proces kaldet citronsyrecyklussen, der producerer energi.

Hvis du sammenligner med kulhydrater, får du faktisk mere energi fra alkohol. Et gram alkohol giver omkring 30 kJ energi, mens et gram kulhydrat kun giver 17 kJ.

Men det er vigtigt at forstå, at det ikke er en god idé at bruge alkohol som en energikilde. Alkohol kan nemlig forgifte din krop og føre til en række sundhedsproblemer. Derudover kan medicin som antabus hæmme omdannelsen af etanal til eddikesyre i leveren. Det fører til en ophobning af etanal, som er giftigt. Dette er årsagen til de ubehagelige symptomer, vi kender som tømmermænd. Så selvom alkohol kan omdannes til en form for energi i kroppen, er det forbundet med flere risici og bør ikke ses som en praktisk kilde til energi.

Eddikesyre som del i den oxidative decarboxylering

I din krop sker der utallige kemiske reaktioner for at omdanne det, du spiser og drikker, til energi. En sådan proces er den oxidative decarboxylering. Her spiller et stof ved navn acetyl-CoA en hovedrolle. Men hvad betyder alle disse komplekse termer egentlig?

I den oxidative decarboxylering omdannes et molekyle kaldet pyruvat til et andet molekyle ved navn acetyl-coenzym A, eller acetyl-CoA, som det ofte forkortes til. Acetyl-CoA er en vigtig byggesten i kroppen. Det bruges til at skabe en række forskellige molekyler, der hjælper os med alt fra energiproduktion til opbygning af celler.

Selve reaktionen går ud på at ændre pyruvat til acetat, som er den kemiske betegnelse for eddikesyre. Dette sker ved at fjerne en carboxylgruppe fra pyruvat. Derefter bindes dette acetat til coenzym A, og i processen frigives der kuldioxid, også kendt som CO2.

Så hvorfor kaldes denne proces for ‘den oxidative decarboxylering’? Navnet er faktisk en god indikator for, hvad der sker kemisk. Når CO2 frigives fra pyruvat, har vi en ‘decarboxylering’. Det vil sige, at en carboxylgruppe fjernes. Samtidig overføres to hydrogenatomer til et molekyle kaldet NAD, der bliver til NADH2. Denne fjernelse af hydrogenatomer er en form for oxidation. Så navnet ‘oxidativ decarboxylering’ kommer fra kombinationen af disse to processer: oxidation og decarboxylering.

For at opsummere: i den oxidative decarboxylering omdannes pyruvat til acetyl-CoA gennem en række trin, der involverer fjernelse af en carboxylgruppe og overførsel af hydrogenatomer. Processen er central for kroppens energiproduktion og opbygning af forskellige molekyler.

4/5 - (4 votes)

Nyhedsbrev

Hver uge udforsker vi et nyt sundhedsområde, såsom hukommelse, depression eller muskelopbygning, og leverer et komplet overblik over de kosttilskud, aktiviteter og diæter, der er videnskabeligt bevist at effekt. Følg med for at få klar indsigt i, hvad der rent faktisk gør en forskel.

Ved at trykke ‘Tilmeld’ acceptere du vores privatlivspolitik.

Opdateret på sundhed

Hver uge modtager du en gratis guide om et specifikt sundhedsemne. Det kan være alt fra depression til muskelopbygning. Guiden er nem at forstå og fyldt med råd, der kun er baseret på solid videnskabelig forskning.