Ikke-essentielle aminosyrer er dem, kroppen kan lave selv, i modsætning til essentielle aminosyrer, som skal komme fra kosten.
Det betyder dog ikke, at de ikke-essentielle aminosyrer er uvigtige. De spiller en afgørende rolle i forskellige biologiske processer, som f.eks. opbygning af proteiner og energiproduktion.
Selvom kroppen kan producere disse aminosyrer, kan ekstra tilførsel fra kosten stadig være gavnlig. Det er især vigtigt under visse betingelser, som ved hård fysisk træning eller sygdom, hvor kroppens egne ressourcer måske ikke er tilstrækkelige. Derfor er det godt at have en varieret kost, der også inkluderer ikke-essentielle aminosyrer.
De ikke-essentielle aminosyrer er:
Ikke-essentielle aminosyrer har en central rolle i kroppens funktioner. De er ikke bare byggesten i proteiner, men de deltager også i mange andre vigtige processer. For eksempel kan de være grundlaget for at lave hormoner, som er signalstoffer, der regulerer alt fra stofskifte til følelser.
Desuden kan disse aminosyrer fungere som koenzymer. Koenzymer er hjælpestoffer, der gør det muligt for enzymer at udføre deres arbejde mere effektivt. På den måde spiller de en vigtig rolle i kroppens mange kemiske reaktioner.
De kan også være med til at regulere enzymer. Enzymer er proteiner, der katalyserer, altså fremskynder, kemiske reaktioner i kroppen. Ved at regulere disse enzymer hjælper ikke-essentielle aminosyrer med at styre forskellige biologiske processer, lige fra fordøjelse til energiproduktion.
Så selvom de kaldes ‘ikke-essentielle’, er disse aminosyrer faktisk uundværlige for mange af kroppens komplekse systemer.
Læs også:
Produktionen af ikke-essentielle aminosyrer
Mange af kroppens celler er i stand til at lave ikke-essentielle aminosyrer. De bruger grundlæggende byggesten som glukose eller andre aminosyrer til at lave dem. En undtagelse er tyrosin, der faktisk dannes fra fenylalanin, en essentiel aminosyre, som vi skal have fra kosten.
Lad os tage alanin som et eksempel. Kroppen kan lave alanin fra et stof kaldet pyruvat. Pyruvat er en del af en proces i cellerne kaldet glykolyse, som omdanner glukose til energi. Enzymet, der hjælper med denne omdannelse, er alaninaminotransferase.
Et andet eksempel er cystein. Dette er en aminosyre, som kroppen kan lave fra en anden aminosyre kaldet serin. Det betyder, at selvom en aminosyre er ‘ikke-essentiel’, kan den stadig spille en vigtig rolle i kroppens komplekse biokemi.
Betinget essentielle aminosyrer
Nogle af de ikke-essentielle aminosyrer bliver kaldt betinget essentielle. Det betyder, at kroppen normalt selv kan danne nok af dem, men at produktionen ikke altid slår til. Det kan for eksempel ske ved sygdom, større skader, operationer eller hos for tidligt fødte børn, og i de perioder skal aminosyrerne i højere grad komme fra kosten. Det gælder blandt andet arginin, cystein, glutamin, glycin, prolin og tyrosin. For raske voksne dækker en varieret kost med tilstrækkeligt protein normalt behovet for de aminosyrer, kroppen selv danner.