Prolin er en ikke-essentiel aminosyre, der fungerer som en byggesten for protein. Kroppen kan selv producere proline, men det findes også i kosten. En almindelig kost indeholder cirka 5 gram prolin om dagen. De primære kilder er proteinrige fødevarer som kød, fisk og mejeriprodukter.
Kroppen bruger proline til at lave proteiner som kollagen. Kollagen findes i huden, knoglerne og leddene. Proline er også involveret i cellernes generelle funktion. Dette betyder, at prolin spiller en vigtig rolle ikke bare i opbygningen af kroppens strukturer, men også i cellernes daglige arbejde.
Prolin er også afgørende for proteinsyntese og struktur samt stofskiftet. Her bidrager det til dannelsen af arginin, polyaminer og glutamat. Det har også betydning for sårheling, antioxidative reaktioner og immunforsvaret.
Prolin hjælper celler med at tilpasse sig skiftende miljøer. Det fungerer som en beskyttende substans, der kan ophobes i cellerne uden at forstyrre deres funktion.
I medicin bruges proline som en stabilisator for at forlænge levetiden på visse receptpligtige produkter.
Prolin og kost
Prolin og hydroxyprolin findes mest i kollagen og mælkeproteiner.
Kroppens behov for prolin er derfor højt, især i bestemte livsfaser. Selvom kroppen selv kan producere prolin fra arginin og glutamin/glutamat, er denne interne produktion ikke tilstrækkelig for nyfødte.1
Prolin i kroppen
Prolin dannes i cellens mitokondrier i en proces, der involverer to specifikke enzymer: ALDH18A1 og PYCR1. Det nedbrydes også i mitokondrier ved hjælp af andre enzymer.
Prolin findes især i proteiner, der er uden for cellen. Det interessante er, at mange af disse proteiner er rige på L-prolin. Dette påvirker proteinernes struktur og funktion, hvilket kan forklare, hvorfor de findes i så mange forskellige biologiske systemer.
Prolin kan omdannes til α-ketoglutarat, et stof i Krebs-cyklus, og kan dermed producere op til 30 ATP-molekyler.
Nogle celler bruger prolin til at lave andre aminosyrer som ornithin og arginin. Disse kan omdannes til polyaminer, der spiller en rolle i cellevækst og -død.
I stressende miljøer kan prolin hjælpe med at opretholde cellestrukturen ved at tiltrække vand ind i cellen. Det sker ved at forhindre, at proteiner klumper sig sammen forkert. Dette hjælper cellen med at håndtere stress som høje saltkoncentrationer eller lav temperatur. Dette er vigtigt for både planter og dyr, inklusive mennesker.2
For meget prolin
Høje niveauer af L-Pro kan forstyrre nervefunktionen. Det gør den ved at påvirke signalstofferne i hjernen, hvilket kan forstyrre normal hjerneaktivitet.
For meget L-Pro er også forbundet med skizofreni. Det sker ved at forhindre normal funktion af neurotransmittere, hvilket kan lede til skizofrenilignende symptomer.3
I planter
Planter bruger prolin til at neutralisere tungmetaller som cadmium. Det sker ved, at prolin hjælper med at modvirke skadelig ophobning af reaktive iltarter. Dette kan føre til celle-død, som også kaldes apoptose.
Indhold i fødevare
Herunder finder du en tabel med over 20 af de fødevarer, der har størst indhold af prolin.
| Fødevare | Prolin (mg) pr 100g fødevare |
|---|---|
| Gelatine | 13070 mg |
| Flæskesvær, snacks | 8394 mg |
| Skummetmælksost, max. 5+ | 4526 mg |
| Parmesan, revet | 4039 mg |
| Grana, 32+ | 3528 mg |
| Parmesan, 32+ | 3528 mg |
| Pålæg i skiver, med hvedeprotein | 3475 mg |
| Seitan | 3465 mg |
| Hvedekim, rå | 3181 mg |
| Havarti, 30+ | 3161 mg |
| Samsø, 30+ | 3161 mg |
| Gruyere, 45+ | 3140 mg |
| Ost, fast, 20+, alle typer | 3136 mg |
| Skummetmælkspulver | 3128 mg |
| Maribo, 30+ | 3056 mg |
| Mozzarella, 30+ | 3035 mg |
| Æg, høne, æggehvide, tørret | 3029 mg |
| Ost, fast, 30+, alle typer | 3014 mg |
| Danbo, 20+ | 2982 mg |
| Danbo, 30+ | 2982 mg |
| Emmentaler, 45+ | 2951 mg |
| Svenbo, 45+ | 2898 mg |
| Samsø, 45+ | 2835 mg |
| Elbo, 40+ | 2793 mg |
| Maribo, 45+ | 2793 mg |
| Smelteost, 30+ | 2772 mg |
| Cheddar, 50+ | 2752 mg |
Kilder
- Wu, G., Bazer, F. W., Burghardt, R. C., Johnson, G. A., Kim, S. W., Knabe, D. A., Li, P., Li, X., McKnight, J. R., Satterfield, M. C., & Spencer, T. E. (2011). Proline and hydroxyproline metabolism: implications for animal and human nutrition. Amino acids, 40(4), 1053–1063. https://doi.org/10.1007/s00726-010-0715-z ↩︎
- Patriarca, E. J., Cermola, F., D’Aniello, C., Fico, A., Guardiola, O., De Cesare, D., & Minchiotti, G. (2021). The multifaceted roles of proline in cell behavior. Frontiers in Cell and Developmental Biology, 9, 728576. ↩︎
- Patriarca, E. J., Cermola, F., D’Aniello, C., Fico, A., Guardiola, O., De Cesare, D., & Minchiotti, G. (2021). The mul ↩︎