Siliciumdioxid anvendes til at stabilisere en række pulverformede fødevarer, herunder også kosttilskud (piller, kapsler, pulver og tabletter).
Det findes også i krydderier, salt, slik og visse frosne fødevarer og fungerer som et antiklumpningsmiddel, der tillader, at disse fødevarer flyder og blander sig jævnt.
Dette betyder, at siliciumdioxid forhindrer pulverblandingen i at klumpe sammen, hvilket kan være nødvendigt for at stabilisere de aktive ingredienser, såsom mineraler og vitaminer, der findes i kosttilskuddet.
Stoffet bag E-551
Siliciumdioxid (SiO2) er en kemisk forbindelse af grundstofferne silicium og ilt. Det findes overalt i naturen, blandt andet i sand og kvarts, og i små mængder i drikkevand og planter.
Den form, der bruges som tilsætningsstof i fødevarer og kosttilskud, er den amorfe form, altså uden den krystalstruktur, som kvarts har. Forskellen er værd at kende, for det er langvarig indånding af krystallinsk kvartsstøv på arbejdspladser, der kan skade lungerne. Den risiko gælder ikke for den amorfe form, man får gennem maden.
Stoffet optages kun i begrænset omfang fra tarmen, og størstedelen passerer igennem og forlader kroppen igen. Et andet hjælpestof, man ofte møder i tabletter og kapsler, er magnesiumstearat (E-572), der virker som smøremiddel under produktionen.
Sikkerhed
I 2018 foretog EFSA en genevaluering af siliciumdioxid og konkluderede, at der ikke er nogen indikation af negative virkninger ved brug af siliciumdioxid ved de rapporterede anvendelsesniveauer. Dog mener EFSA, at de nuværende EU-specifikationer for siliciumdioxid ikke er tilstrækkeligt detaljerede til at beskrive fødevaretilsætningsstoffet fuldt ud.
Det er nødvendigt med en mere præcis beskrivelse af partikelstørrelsesfordelingen. Altså anbefaler de at der skal beskrives hvor store selve partiklerne er.