De glykogene aminosyrer er en kategori, som omfatter en række aminosyrer, der kan omdannes til glukose eller glykogen.
De glykogene aminosyrer er: Arginin, Histidin, Glutamat, Glutamin, Prolin, Valin, Cystein, Methionin, Aspartat, Asparagin, Alanin, Serin og Glycin.
Omdannelse til glukose sker gennem glukoneogenesen. Her omdannes de til enten pyruvat, alfa-ketoglutarat, succinyl-CoA, fumarat eller oxaloacetat, som kan bruges til at producere glukose eller glykogen.
De andre aminosyrer
Foruden glykogene aminosyrer findes der også to ketogene aminosyrer: Leucin og lysin. Disse kan gennem ketogenesen laves om til ketoner.
Der findes også en række aminosyrer, der både kan være ketogene og glykogene. Disse er threonin, phenylalanin, tryptofan, tyrosin og isoleucin.
Hvorfor betyder de noget?
Kroppen har hele tiden brug for glukose, og især hjernen og de røde blodlegemer er afhængige af den. Når du faster, spiser meget få kulhydrater eller træner længe, bliver glykogenlagrene tømt, og kroppen danner i stedet selv glukose ud fra blandt andet de glykogene aminosyrer. En del af dem kommer fra maden, mens resten kan frigives, når kroppen nedbryder sit eget protein — først og fremmest muskelvæv. Det er en af grundene til, at et tilstrækkeligt indtag af protein og kulhydrat betyder noget, hvis du træner meget eller er i kalorieunderskud.