Kosttilskud mod Ledsmerter og Slidgigt

Artiklen gennemgår videnskabelig forskning om effektive kosttilskud mod ledsmerter og slidgigt. Den gennemgår også hvordan du tager disse kosttilskud. Curcumin, Ashwagandha og Boswellia kan alle reducere smerte og stivhed. Glucosaminsulfat hjælper mod ledsmerter, mens SAMe og Pycnogenol forbedrer mobilitet for personer med slidgigt.

Mange mennesker oplever ledsmerter og slidgigt og søger efter alternative måder at håndtere disse udfordringer på. Vi har kigget hele den videnskabelige litteratur igennem og fundet de mest effektive kosttilskud mod ledsmerter og slidgigt.

Nedenstående kosttilskud er alle underbygget af solid videnskabelig forskning.

  • Curcumin: Kan reducere inflammation og dermed smerter og stivhed i leddene.
  • Ashwagandha: Kan reducere smerte, stivhed og hævelse. Vist sig specielt effektivt ved knæsmerter.
  • Boswellia: Kan reducere smerte, stivhed og forbedre ledfunktionen.
  • Glucosaminsulfat: Kan reducere ledsmerter.
  • SAMe: Kan forbedre mobiliteten hos folk med slidgigt.
  • Pycnogenol: Kan forbedre mobiliteten hos personer med slidgigt.

Sådan tager du dem

Ashwagandha: I studierne var dosis på 250 mg om dagen mest effektiv. Du skal vælge et kosttilskud, der er lavet fra roden af planten da den indeholder flest af de aktive stoffer. Det bedste vi kunne finde er Ashwagandha Premium fra Healthwell, der indeholder fra ekstrakt fra roden med 5% withanolider, som er det aktive stof. Desuden indeholder det også piperin, som øger optagelsen af stoffet og dermed gør det bedre til at reducere smerter, stivhed og hævelse.

Curcumin: Det er vigtigt at vide, at curcumin optages meget dårligt i kroppen. Derfor bør det tages sammen med et stof som piperin, der forbedrer optagelsen. Tilskuddet skal også indeholde en høj koncentration af curcuminoider, som er det aktive stof, der står for effekten. Healthwell har fremstillet et fremragende tilskud til curcumin, som de kalder Healthwell Kurkuma Premium. Det indeholder 526 mg gurkemejeekstrakt, hvoraf 500 mg er curcuminoider. Derudover indeholder det piperin, som forbedrer optagelsen. Tag en af disse kapsler om dagen.

Boswellia: Den aktive bestanddel i Boswellia, kendt som boswellinsyre, har vist sig at have antiinflammatoriske egenskaber. Den er blevet brugt i behandlingen af forskellige inflammatoriske sygdomme, herunder slidgigt. Du kan købe Boswellia-ekstrakt med et indhold på 65% boswellinsyre hos svenskkosttilskud.dk. Du skal dog være opmærksom på, at Boswellia kan købes mange steder. Hvis producenten, som for eksempel hos Natur Drogeriet, ikke oplyser indholdet af boswellinsyre, indikerer det enten et meget lavt niveau af det aktive stof, eller at de slet ikke har styr på koncentrationen i deres kosttilskud. Dette er endnu mere bekymrende.

Det anbefales at tage mindst 100-250 mg Boswellia i mindst fire uger for at opnå disse fordele.

Glucosaminsulfat: Dette stof kan reducere ledsmerter. For at supplere med glucosamin anbefales det at tage mellem 300 og 500 milligram tre gange om dagen. Det giver en samlet daglig dosis på mellem 900 og 1.500 milligram. At tage stoffet i opdelte doser kan gøre det lettere for kroppen at absorbere det. Det kan også minimere risikoen for bivirkninger, såsom maveproblemer, der kan opstå ved højere enkeltdoser. Generelt betragtes glucosamin som sikkert i de anbefalede doser. Men det er altid en god idé at tale med en læge, især hvis du allerede tager andre former for medicin eller har kendte helbredsproblemer. Vi anbefale WeightWorlds Glucosamin & Chondroitin som kosttilskud.

SAMe: Dette stof kan forbedre mobiliteten for folk med slidgigt, selvom det ikke nødvendigvis reducerer smerten markant. Den mest almindelige dosis er 1.200 mg, men nogle vælger en lavere dosis på 600 mg for at spare på omkostningerne. For at opleve en fordelagtig effekt kræver det normalt et par uger til en måned med kontinuerlig brug af SAMe. Tilskuddet sælges umiddlebart ikke i Danmark, men det kan købes fra Amazon i England og fragtes til hovedøren.

Pycnogenol: Dette stof kan også forbedre mobiliteten for folk med slidgigt. Doseringer af Pycnogenol varierer, men standarddoser ligger typisk mellem 100-200 mg om dagen. Studier har anvendt både én og to daglige doser og begge strategier ser ud til at være effektive. Det absorberes godt, uanset om det tages med eller uden mad. Vi anbefaler enten Pharma Nord Bio-Pycnogenol eller Terranova Pine Bark & Grape Seed Complex.

Studier om kosttilskud

Knæsmerter og ubehag er de mest udbredte symptomer på kroniske reumatiske sygdomme og en førende årsag til handicap i de fleste lande. Sygdommen osteoarthritis (OA), eller slidgigt på dansk, er særligt udbredt blandt ældre mennesker og mere almindelig hos kvinder end mænd. Denne tilstand bidrager meget til den samlede byrde af kroniske sygdomme og forventes at blive en af de største årsager til handicap på verdensplan.

De mest anvendte lægemidler til behandling af slidgigt er ikke-steroide antiinflammatoriske lægemidler (NSAID’er). Men NSAID’er har bivirkninger som mavesår, der gør dem uegnede for nogle patienter. Der er også andre smertestillende midler som opioider og steroider, men de er ikke effektive for alle.

Derfor er der behov for alternative behandlinger.

Overblik over alle kosttilskud

Her er en opsummering af forskningen på forskellige kosttilskud og deres effektivitet:

God til moderat forbedring af ledsmerter og mod slidgigt:

  • Curcumin
  • Boswellia
  • S-Adenosyl Methionine
  • Pycnogenol
  • Ashwagandha

Små forbedringer:

Ingen effekt:

Ashwagandha

Et eksempel er på alternative behandlinger er planten Withania somnifera, også kendt som Ashwagandha.

Denne plante er kendt i Ayurvedisk medicin for sine antiinflammatoriske egenskaber. Forskning har vist, at ekstrakter fra denne plante kan være effektive i behandlingen af forskellige reumatiske tilstande, herunder OA.

Et studie undersøgte eksempelvis effekten af ekstrakter fra planten Withania somnifera (også kendt som Ashwagandha) på knæledssmerter. Forskerne anvendte en dobbeltblind metode, hvor hverken deltagerne eller forskerne ved, hvem der får den ægte behandling og hvem der får placebo.

Formålet var at finde ud af, om denne planteekstrakt er effektiv og sikker at bruge for patienter med knæproblemer. I alt 60 patienter blev inddelt tilfældigt i tre grupper, som enten fik 250 mg, 125 mg af ekstrakten eller placebo to gange dagligt.

Effekten blev målt med forskellige skalaer som WOMAC, Knee Swelling Index (KSI), og Visual Analogue Scale (VAS) over 12 uger.

Resultaterne viste, at ekstrakten havde en betydelig positiv effekt på smerte, stivhed og hævelse i knæene sammenlignet med placebo.

Den højere dosis på 250 mg viste sig at være mest effektiv og virkede hurtigst (allerede efter 4 uger).

Sikkerheden blev også vurderet, og alle behandlinger blev godt tolereret uden alvorlige bivirkninger.

Konklusionen er derfor, at Withania somnifera-ekstrakt kan være en effektiv og sikker behandling for knæledssmerter.1

Vi anbefaler kosttilskuddet Ashwagandha Premium fra Healthwell.

Reumatiske tilstande: En gruppe af sygdomme, der påvirker leddene, musklerne og bindevævet. Osteoarthritis (OA) er en af de mest almindelige reumatiske sygdomme. Den er karakteriseret ved nedbrydning af brusk i leddene, hvilket fører til smerte, stivhed og nedsat bevægelighed.

Curcumin

Et andet eksempel med stærk evidens er curcumin, som er en naturlig forbindelse i gurkemeje.

En stor meta-analyse har undersøgt effektiviteten og sikkerheden ved at bruge ekstrakt af curcumin til behandling af slidgigt.

Studiet bruger data fra 15 randomiserede kontrollerede forsøg (RCTs) med i alt 1621 deltagere.

Resultaterne på tværs af alle studierne viste, at curcumin kan reducere smerter og stivhed i forhold til placebo og har lignende effekter som ikke-steroide antiinflammatoriske lægemidler (NSAID), men med færre bivirkninger.2

Vi anbefaler kosttilskuddet Gurkemeje premium fra Healthwell.

Note: En meta-analyse er en teknik, der kombinerer resultaterne fra flere individuelle studier. Dette er godt, fordi det øger statistisk styrke og dermed pålideligheden af de konklusioner, der drages. Med flere data kan man få en bedre forståelse af effektiviteten og sikkerheden af en given behandling. Det giver også mulighed for at opdage mønstre eller tendenser, som ikke ville være synlige i et enkelt, isoleret studie. Så meta-analyser er en kraftfuld måde at syntetisere eksisterende forskning på, hvilket gør dem særligt værdifulde i medicinsk forskning.

Hvordan mener forskerne curcumin virker mod ledsmerter?

For det første ser curcumin ud til at beskytte såkaldte “apoptotiske chondrocytter” induceret af IL-1B. Chondrocytter er celler i bruskvæv, og deres død kan føre til nedbrydning af brusken, som er en nøglefaktor i slidgigt. Ved at beskytte disse celler kan curcumin potentielt bremse brusknedbrydningen.

For det andet virker curcumin ved at hæmme produktionen af enzymer og molekyler som cytoplasmisk phospholipase A2 (cPLA2), cyclooxygenase 2 (COX-2) og 5-lipoxygenase (5-LOX). Disse spiller en rolle i den inflammatoriske proces, som er central i slidgigts patologi.

Ved at hæmme disse stoffer kan curcumin reducere inflammation og dermed smerter og stivhed i leddene.

For det tredje har curcumin antioxidantegenskaber, hvilket betyder, at det kan neutralisere skadelige frie radikaler i kroppen. Dette kan være særligt nyttigt i OA, da oxidative stress også er en faktor i sygdommens udvikling.

Boswellia

Boswellia er en type træ, hvis harpiks bruges til medicinske formål. I form af kosttilskud findes Boswellia ofte som kapsler, tabletter eller i pulverform. Disse tilskud bruges især for at lindre symptomer på betændelsestilstande som slidgigt.

En lignende stor metaanalyse kiggede på effektiviteten af kosttilskuddet Boswellia og dets ekstrakt i behandlingen af slidgigt.

Forskerne samlede data fra syv kliniske forsøg, der involverede 545 patienter.

Resultaterne viste, at Boswellia og dets ekstrakt kan reducere smerte og stivhed, samtidig med at de forbedrer ledfunktionen.

Det er også vigtigt at bemærke, at forskningen indikerer, at Boswellia ikke har toksiske bivirkninger ved højere doser.

Så baseret på nuværende forskning kan Boswellia og dets ekstrakt være en sikker og effektiv behandlingsmulighed for patienter med slidgigt.

Forskerne anbefaler dog en behandlingsvarighed på mindst fire uger for at vurdere effekten tilstrækkeligt.

Samlet set tilbyder denne metaanalyse håb om en potentiel alternativ behandling for slidgigt, der kan være både effektiv og sikker. Det kan være især relevant for patienter, der oplever bivirkninger fra de traditionelle medicinformer.3

Vi anbefaler Boswellia Ekstrakt kapsler med 65% boswellinsyre.

Hvordan virker det?

En af de nøglemekanismer, hvorved det fungerer, er ved at hæmme et enzym kaldet 5-lipoxygenase eller 5-LOX. Dette enzym er centralt i fremstillingen af nogle særlige molekyler kaldet leukotriener.

Leukotriener er fedtstof-lignende stoffer, der spiller en væsentlig rolle i at fremkalde inflammation. De medvirker til at tiltrække hvide blodlegemer til inflammationssitet, hvilket resulterer i yderligere inflammation og smerte. I sygdomme som osteoartritis, hvor ledene er inflammerede, kan denne proces forværre tilstanden.

Når boswellinsyre hæmmer 5-LOX, reduceres produktionen af disse inflammatoriske leukotriener. Dette kan i teorien dæmpe inflammationen i det påvirkede område, som for eksempel et slidt led. Mindre inflammation betyder ofte mindre smerte og bedre funktion af leddet.

Så ved at hæmme et enzym, der er dybt involveret i inflammationsprocessen, giver boswellinsyre en vej til potentielt at lindre symptomerne på inflammatoriske sygdomme som osteoartritis. Dette gør boswellinsyre til et interessant fokus for videre forskning og muligvis en lovende tilgang til behandling af inflammatoriske sygdomme.

SAMe

S-adenosylmethionin, ofte forkortet til SAMe, er et molekyle, der naturligt findes i kroppen. Det spiller en vigtig rolle i mange biologiske processer, herunder stofskiftet af neurotransmittere som serotonin og dopamin. Molekylet er også involveret i celleopbygning og -reparation.

En større – men også ældre – meta-analyse, har set på et kosttilskud ved navn SAMe var effektivt mod slidgigt og ledsmerter.

Undersøgelsen kiggede på elleve forskellige videnskabelige forsøg.

Resultaterne viste, at SAMe faktisk hjalp folk med at bevæge sig mere frit, selvom det ikke nødvendigvis mindskede deres smerte. Men vi skal være forsigtige med denne konklusion, da den kun bygger på to mindre studier.

Ved at sammenligne SAMe med NSAID fandt forskerne ud af, at begge behandlingsformer var omtrent lige effektive. Men en stor forskel var, at folk, der tog SAMe, oplevede færre bivirkninger.

Sammenfattende kan vi sige, at SAMe ser ud til at være en lovende alternativ behandling for slidgigt. Det hjælper med at forbedre funktionen i leddene og gør det uden de bivirkninger, der ofte følger med NSAID.4

Pycnogenol

Pycnogenol er en patenteret formel af fyrrebark ekstrakt.

Pycnogenol er et specialfremstillet og standardiseret fyrrebark ekstrakt rigt på procyanidiner, som også findes i grøn te, vindruekerner og kakao. Tilskuddet er blevet underøgt for en hel del forskellige sundhedsområder, herunder for slidgigt.

Et studie var eksempelvis med til at afdække dets effektivitet mod slidgigt. Forsøget var opbygget, så det både var dobbeltblindet og placebo-kontrolleret, hvilket giver en høj grad af videnskabelig troværdighed. Det vigtige her er, at både læger og patienter var uvidende om, hvem der fik den rigtige behandling, og hvem der fik placebo. Det eliminerer bias og gør resultaterne mere pålidelige.

Patienterne blev evalueret på flere måder. Først blev deres slidgigt-symptomer vurderet med noget, der kaldes en WOMAC-score. Det er en metode til at måle smerter, stivhed og fysiske funktionsevner i leddene. Derudover blev deres evne til at gå målt i en løbebåndstest. Her kiggede forskerne på, hvor langt patienterne kunne gå over en bestemt tid.

Resultaterne var positive for dem, der tog Pycnogenol. Deres WOMAC-score, som er et udtryk for graden af symptomer, faldt markant. Det vil sige, at deres livskvalitet blev forbedret. Deres mobilitet blev også bedre, hvilket løbebåndstesten bekræftede. Interessant nok faldt også behovet for at tage andre antiinflammatoriske lægemidler, og færre oplevede mave-tarm-problemer, som ofte er en bivirkning ved disse lægemidler.

Alt i alt peger studiet på, at Pycnogenol ikke kun kan forbedre symptomer og mobilitet hos patienter med slidgigt. Det kan også potentielt reducere behovet for anden medicin og dermed også risikoen for bivirkninger. Det kan endda føre til lavere behandlingsomkostninger. Dette gør Pycnogenol til en spændende mulighed for folk med slidgigt, der søger alternative behandlingsmuligheder.5

Glucosamin

Glucosamin er et naturligt forekommende stof, der findes i brusk og andre væv i kroppen. Det er en type sukker, mere præcist en aminosukker, der spiller en vigtig rolle i opbygningen og vedligeholdelsen af brusk. I medicinsk sammenhæng bruges glucosamin ofte som et kosttilskud. Formålet er primært at behandle symptomerne på ledsygdomme som slidgigt.

En større ny meta-analyse undersøgte 15 forskellige studier for at finde frem til, om glucosamin var effektivt mod knæslidgigt.

Resultaterne viste, at glucosamin effektivt reducerede smerter sammenlignet med en placebo, især når det blev målt med VAS-skalaen. Der var dog begrænsede forbedringer i fysisk funktion og stivhed ifølge WOMAC-skalaen. Yderligere statistisk analyse fandt ingen alvorlige bivirkninger eller medicinske interaktioner.

Samlet set konkluderer artiklen, at glucosamin er mere effektivt end en placebo til at reducere smerter i knæene for personer med slidgigt. Oral glucosaminsulfat i en dosis af 1500 mg/dag anses for at være godt tolereret på lang sigt. Selvom der er visse kontroverser omkring glucosamin, mener forskerne, at det er en sikker og effektiv behandling for symptomer på slidgigt.6

Kilder

  1. Ramakanth, G. S., Uday Kumar, C., Kishan, P. V., & Usharani, P. (2016). A randomized, double blind placebo controlled study of efficacy and tolerability of Withaina somnifera extracts in knee joint pain. Journal of Ayurveda and integrative medicine7(3), 151–157. https://doi.org/10.1016/j.jaim.2016.05.003 ↩︎
  2. Zeng, L., Yu, G., Hao, W., Yang, K., & Chen, H. (2021). The efficacy and safety of Curcuma longa extract and curcumin supplements on osteoarthritis: a systematic review and meta-analysis. Bioscience reports41(6), BSR20210817. https://doi.org/10.1042/BSR20210817 ↩︎
  3. Yu, G., Xiang, W., Zhang, T., Zeng, L., Yang, K., & Li, J. (2020). Effectiveness of Boswellia and Boswellia extract for osteoarthritis patients: a systematic review and meta-analysis. BMC complementary medicine and therapies20(1), 225. https://doi.org/10.1186/s12906-020-02985-6 ↩︎
  4. Soeken, K. L., Lee, W. L., Bausell, R. B., Agelli, M., & Berman, B. M. (2002). Safety and efficacy of S-adenosylmethionine (SAMe) for osteoarthritisThe Journal of family practice51(5), 425–430. ↩︎
  5. Belcaro, G., Cesarone, M. R., Errichi, S., Zulli, C., Errichi, B. M., Vinciguerra, G., Ledda, A., Di Renzo, A., Stuard, S., Dugall, M., Pellegrini, L., Errichi, S., Gizzi, G., Ippolito, E., Ricci, A., Cacchio, M., Cipollone, G., Ruffini, I., Fano, F., Hosoi, M., … Rohdewald, P. (2008). Treatment of osteoarthritis with Pycnogenol. The SVOS (San Valentino Osteo-arthrosis Study). Evaluation of signs, symptoms, physical performance and vascular aspects. Phytotherapy research : PTR22(4), 518–523. https://doi.org/10.1002/ptr.2376 ↩︎
  6. Vo, N. X., Le, N. N. H., Chu, T. D. P., Pham, H. L., Dinh, K. X. A., Che, U. T. T., … & Bui, T. T. (2023). Effectiveness and safety of glucosamine in osteoarthritis: a systematic reviewPharmacy11(4), 117. ↩︎
Vurder post

Nyhedsbrev

Hver uge udforsker vi et nyt sundhedsområde, såsom hukommelse, depression eller muskelopbygning, og leverer et komplet overblik over de kosttilskud, aktiviteter og diæter, der er videnskabeligt bevist at effekt. Følg med for at få klar indsigt i, hvad der rent faktisk gør en forskel.

Ved at trykke ‘Tilmeld’ acceptere du vores privatlivspolitik.

Indsend fejl eller feedback

Evidensbaserede guides om sundhed