Curcumin er det aktive stof i gurkemeje, en krydderurt, der hører til ingefærfamilien og er kendt for sin karakteristiske gule farve. Det er curcumin, der giver gurkemeje dens intense farve og har været brugt i århundreder i både madlavning og traditionel medicin, især i Sydøstasien.
Curcumin er blevet undersøgt for sine potentielle sundhedsmæssige fordele. Det er især kendt for sine kraftige antiinflammatoriske og antioxidante egenskaber. Forskning tyder på, at curcumin kan være gavnligt i behandlingen af en række tilstande, herunder inflammatoriske sygdomme som arthritis, visse gastrointestinale lidelser, hjertesygdomme og endda visse former for kræft.
En af udfordringerne med curcumin er dets lave biotilgængelighed, hvilket betyder, at det ikke let absorberes i kroppen, når det indtages. Derfor kombineres curcumin ofte med andre stoffer, som for eksempel piperin (et stof fundet i sort peber), der kan øge optagelsen og effektiviteten.
Det er dog vigtigt at bemærke, at mens curcumin har vist lovende resultater i forskningsstudier, er det nødvendigt med yderligere forskning for fuldt ud at forstå dets sundhedsmæssige fordele og potentielle bivirkninger, især ved høje doser eller langtidsbrug.
Fordele
Her er de vigtigste områder, hvor curcumin viser lovende resultater:
- Reduktion af inflammation: Curcumin har vist sig at reducere visse markører for inflammation og øge niveauet af kroppens egne antioxidanter. Dette er især observeret i kontrollerede studier, men effekten på inflammatoriske markører hos personer med kroniske inflammatoriske sygdomme synes at være begrænset.1
- Symptomer på depression: Flere studier tyder på, at curcumin kan have en lille til moderat forbedrende effekt på symptomerne af depression.2
- Led- og knoglesmerter: Curcumin har vist moderate til store forbedringer i smerte og funktion hos personer med osteoarthritis (slidgigt), en form for gigt, der forårsager ledsmerter og stivhed.3
- Inflammatorisk tarmsygdom: Curcumin viser potentiale i behandlingen af ulcerøs colitis, en type inflammatorisk tarmsygdom. Optimal dosering og administrationsmåde kræver dog yderligere forskning.4
- Blodlipider og blykæmisk Kontrol: Supplering med curcumin har vist forbedringer i blodlipider, markører for glykæmisk kontrol, blodtryk og leverenzymer. Disse resultater er dog ikke altid konsekvente, og der er behov for yderligere højkvalitetsforskning for at drage faste konklusioner.5
- Vægttab: Der er også observeret forbedringer i vægttab hos personer, der supplerer med curcumin, men igen, forskningsresultaterne er ikke konsekvente.
Selvom disse fund er lovende, er det vigtigt at huske, at curcumin stadig er et område under aktiv forskning, og mange af de potentielle fordele kræver yderligere validering gennem strenge kliniske forsøg. Curcumins lave biotilgængelighed er også en faktor, der begrænser dets effektivitet, og forskning i optimering af optagelse og administration er i gang.
Bivirkninger
Generelt er curcumin sikkert at indtage. Ved høje doser af curcumin er der rapporteret om milde bivirkninger, såsom kvalme, diarré, hovedpine og hududslæt. Ved høje doser af curcumin er gul afføring også blevet observeret. Det antages dog at være helt sikkert.
Selvom doser op til 8 gram curcuminoider dagligt generelt ikke har været forbundet med alvorlige bivirkninger hos mennesker, er der stadig behov for mere langsigtede og omfattende studier for at bekræfte denne mangel på alvorlige bivirkninger.
Optagelse af curcumin
Curcumin har en lav biotilgængelighed, hvilket betyder, at det ikke let absorberes i kroppen, når det indtages. Dette skyldes dels en lav absorptionsrate i tarmene og dels en hurtig metabolisme, hvor curcumin omdannes (især via glucuronidering). Men der er forskellige metoder til at forbedre absorptionen af curcumin:
- Formuleringer til forbedret absorption: Forskellige formuleringer er blevet udviklet for at øge absorptionen af curcumin. Disse omfatter indkapsling i miceller (små fedtstofbærere), nanoformuleringer og fosfolipidkomplekser. Stoffer såsom piperin kan også øge optagelsen af curcumin. Disse teknikker kan øge absorptionen af curcumin betydeligt i forhold til curcumin alene.
- Kombination med andre stoffer: Absorptionen kan også øges ved at kombinere curcumin med andre lipofile (fedtopløselige) stoffer. Dette kan omfatte æteriske olier fra gurkemejeplanten eller traditionelle fremstillingsmetoder, såsom behandling med gum ghatti.
Gurkemeje og Curcumin kosttilskud
Som nævnt ovenfor optages curcumin alene meget dårligt. Derfor skal gurkemeje og curcumin kosttilskud formuleres med andre stoffer, der øger curcumins optagelse.
Vi har foretaget en undersøgelse af de bedste gurkemeje tilskud på markedet. Kosttilskuddet med det største indhold af curcumin og piperin, der øger optagelsen af curcumin er BIDRO Ledflex.
- 3500 mg Gurkemeje
- 100 mg curcumin
- 1,5 mg sort peber pulver
- Indeholder også Ingefær, Pilebark, Polyphenoler og Vitamin C.
- 4,48 kr. pr kapsel.
Hvordan virker curcumin?
Curcumins potentielle gavnlige effekter skyldes i høj grad dets antiinflammatoriske og antioxidante egenskaber. Disse egenskaber opnås gennem curcumins direkte eller indirekte interaktion med og modulering af forskellige molekylære mål. Disse inkluderer:
- Transkriptionsfaktorer: Curcumin kan påvirke aktiviteten af visse transkriptionsfaktorer, som er proteiner, der regulerer udtrykket af gener. Dette kan føre til ændringer i produktionen af forskellige proteiner, herunder dem, der er involveret i inflammation og antioxidative forsvarsmekanismer.
- Enzymer: Det kan interagere med forskellige enzymer, som spiller en rolle i inflammatoriske processer. Ved at hæmme disse enzymer kan curcumin hjælpe med at reducere inflammation i kroppen.
- Cellecyklus Proteiner: Curcumin kan påvirke proteiner, der er involveret i reguleringen af cellecyklussen, hvilket kan påvirke celleproliferation og celleoverlevelse, især i sammenhæng med kræftceller.
- Receptorer: Det kan også påvirke forskellige cellemembranreceptorer, som spiller en rolle i cellekommunikation og signaltransduktion, igen bidragende til dets antiinflammatoriske og antikræft egenskaber.
- Cellemembranens Adhæsionsmolekyler: Curcumin kan interagere med molekyler på celleoverfladen, som er vigtige for celle-til-celle interaktioner og bevægelse.
- Vækstfaktorer: Det kan også påvirke vækstfaktorer, der er vigtige for celleproliferation og heling.
- Proteinkinaser: Endelig kan curcumin påvirke forskellige typer proteinkinaser, som spiller en central rolle i signalveje inden i celler.
Samlet set har curcumin en bred vifte af molekylære mål, hvilket giver det et potentiale for at påvirke mange forskellige cellulære processer, herunder dem, der er involveret i inflammation og oxidativ stress. Dette bidrager til dets forskelligartede sundhedsmæssige fordele og dets anvendelse i behandlingen af forskellige tilstande.
Kilder
- Ferguson, J. J. A., Abbott, K. A., & Garg, M. L. (2021). Anti-inflammatory effects of oral supplementation with curcumin: a systematic review and meta-analysis of randomized controlled trials. Nutrition reviews, 79(9), 1043–1066. https://doi.org/10.1093/nutrit/nuaa114 ↩︎
- Ng, Q. X., Koh, S. S. H., Chan, H. W., & Ho, C. Y. X. (2017). Clinical Use of Curcumin in Depression: A Meta-Analysis. Journal of the American Medical Directors Association, 18(6), 503–508. https://doi.org/10.1016/j.jamda.2016.12.071 ↩︎
- Hsiao, A. F., Lien, Y. C., Tzeng, I. S., Liu, C. T., Chou, S. H., & Horng, Y. S. (2021). The efficacy of high- and low-dose curcumin in knee osteoarthritis: A systematic review and meta-analysis. Complementary therapies in medicine, 63, 102775. https://doi.org/10.1016/j.ctim.2021.102775 ↩︎
- Zheng, T., Wang, X., Chen, Z., He, A., Zheng, Z., & Liu, G. (2020). Efficacy of adjuvant curcumin therapy in ulcerative colitis: A meta-analysis of randomized controlled trials. Journal of gastroenterology and hepatology, 35(5), 722–729. https://doi.org/10.1111/jgh.14911 ↩︎
- Saeedi, F., Farkhondeh, T., Roshanravan, B., Amirabadizadeh, A., Ashrafizadeh, M., & Samarghandian, S. (2022). Curcumin and blood lipid levels: an updated systematic review and meta-analysis of randomised clinical trials. Archives of physiology and biochemistry, 128(6), 1493–1502. https://doi.org/10.1080/13813455.2020.1779309 ↩︎