Inflammation er kroppens naturlige måde at reagere på, når der opstår skader eller irritation. Det kunne eksempelvis være forsvar mod bakterier, virus eller et snitsår.
Du kan betragte inflammation som kroppens alarmsystem, der hurtigt sender hjælp til det område, der har brug for reparation. For eksempel, når du får et snitsår, er det inflammationen, der hjælper med at beskytte området og starter genopbygningen af vævet. Det er denne proces, der forårsager rødme, hævelse, og nogle gange smerte – alle tegn på, at kroppen arbejder på at reparere sig selv. Denne form for inflammation kategoriseres som akut inflammation.
Men inflammation kan også blive problematisk. Hvis kroppens inflammatoriske reaktion bliver for intens eller varer for længe, kan det skabe yderligere helbredsproblemer. Dette kender du måske som kronisk inflammation.
Kronisk inflammation adskiller sig fra akut inflammation ved, at den er langvarig, og kan vare i måneder eller år. I modsætning til akut inflammation, som typisk er en direkte og forbigående reaktion på en skade eller infektion, er kronisk inflammation ofte mindre synlig og mere snigende. Den kan udvikle sig som følge af vedvarende lavgradige helbredstrusler, som for eksempel langvarig eksponering for forurenende stoffer, vedvarende stress, usund kost, eller autoimmun respons, hvor immunforsvaret angriber kroppens egne celler.
Kronisk inflammation er knyttet til en række alvorlige helbredstilstande, herunder hjerte-kar-sygdomme, diabetes, arthritis, og visse former for kræft. Det er derfor vigtigt at håndtere kronisk inflammation, hvilket kan involvere livsstilsændringer som sundere kost, regelmæssig motion, og stresshåndtering.
God og dårlig inflammation
Et eksempel på dårlig inflammation kunne være ved kroniske sygdomme som leddegigt, hvor immunforsvaret angriber kroppens egne led, hvilket forårsager langvarig hævelse, smerte og skade på leddene. Dette er en type kronisk inflammation, der ikke løser problemet, men i stedet skader kroppen yderligere.
Et godt eksempel på inflammation er, når du får et snitsår, og området bliver rødt og hævet. Dette er tegn på akut inflammation, hvor kroppen effektivt arbejder på at beskytte og helbrede det beskadigede væv ved at sende hvide blodlegemer til at bekæmpe eventuelle infektioner og starte genopbygningen af vævet. Her hjælper inflammation med at sikre, at kroppen kan komme sig hurtigt og korrekt.
Kronisk inflammation
For at stoppe inflammation og undgå at den bliver til et langvarigt problem, skal kroppen kunne skrue ned for betændelsesreaktionen efter skaden er håndteret. Det er som at slukke for en alarm, når faren er ovre. Når betændelsen aftager, stopper kroppen med at sende så mange hvide blodlegemer til det område, der var skadet. Hvis denne ‘slukningsproces’ ikke fungerer som den skal, kan betændelsen blive ved og udvikle sig til en konstant tilstand, hvilket kan føre til alvorlige sygdomme. Dette kaldes for kronisk inflammation.
Hvis ikke kroppen kan håndtere en betændelse ordentligt, kan det føre til langvarige sundhedsproblemer som hjertesygdomme, blodkarssygdomme som åreforkalkning, sukkersyge, gigt og endda nogle former for kræft. Derfor er det vigtigt at forstå, hvordan kroppen reagerer på skader og betændelse, så man kan udvikle bedre måder at behandle disse tilstande på.
For at inflammationen kan løse op, skal kroppen gøre flere ting: Den skal stoppe med at sende flere betændelsesceller til det skadede område, fjerne de betændelsesceller, der ikke længere er brug for, og sikre, at der ikke produceres for mange betændelsesfremmende stoffer.
Antiinflammatorisk kost
Inflammation er en nøgleproces i kroppen, der tjener til at reparere skader og beskytte os mod infektioner og skader. Men når inflammation bliver vedvarende eller kronisk, kan det blive skadeligt og endda føre til en række sygdomme. Livsstilsfaktorer som usund kost, mangel på motion, overdreven alkoholforbrug og rygning kan forstyrre kroppens evne til korrekt at håndtere inflammation.
Kronisk stress og lavt aktivitetsniveau kan også spille en rolle i vedligeholdelsen af inflammation. Derudover kan visse fødevarer, der fremmer inflammation, øge risikoen for sundhedsproblemer. Derfor er det vigtigt at integrere antiinflammatoriske fødevarer i kosten for at understøtte kroppens evne til at håndtere og reducere inflammation.
For at bekæmpe inflammation og fremme sundhed kan følgende fødevarer inkluderes i ens kost:
- Bær som jordbær, blåbær, hindbær og brombær, som er fyldt med antioxidanter, der kan reducere inflammation.1 2
- Fed fisk som laks, sardiner, makrel og ansjoser, som er rig på omega-3 fedtsyrer, der hjælper med at mindske inflammation.3
- Broccoli, der er rig på antioxidanter, herunder sulforaphan, der kan reducere inflammation.
- Avocadoer, der indeholder hjerte-sunde fedtstoffer og antioxidanter, som kan mindske inflammation.4
- Peberfrugter og chili, som er fyldt med vitamin C og andre antioxidanter.5
- Svampe, der indeholder antioxidanter, som giver antiinflammatorisk beskyttelse.6
- Druer, som har antiinflammatoriske egenskaber og kan reducere risikoen for en række sygdomme. Druer er også den bedste kilde til det gavnlige stof resveratrol. 7
- Gurkemeje, der indeholder curcumin, et stof med kraftige antiinflammatoriske egenskaber.8
- Ekstra jomfru olivenolie, som er rig på monoumættede fedtstoffer og har vist sig at reducere risikoen for mange alvorlige sundhedstilstande.9
- Mørk chokolade og kakao, som er fyldt med antioxidanter, der hjælper med at reducere inflammation.10
- Tomater, som er høje i vitamin C og lycopene, en antioxidant med imponerende antiinflammatoriske egenskaber.11
- Kirsebær, som er rige på antioxidanter, der kan mindske inflammation.12
Antiinflammatoriske kosttilskud
Forskning viser også at disse kosttilskud kan hjælpe med at reducere inflammationen:
- Curcumin: Findes i krydderiet gurkemeje, og kan hjælpe med at mindske inflammation ved flere sygdomme, herunder diabetes og hjertesygdomme. Piperin fra sort peber kan øge optagelsen af curcumin.13
- Fiskeolie: Indeholder omega-3 fedtsyrer, som er vigtige for god sundhed og kan hjælpe med at reducere inflammation forbundet med flere sygdomme.
- Ingefær: Kendt for sine antiinflammatoriske egenskaber, der kan reducere inflammation, særligt ved type 2-diabetes.14
- Resveratrol: En antioxidant, der findes i druer, blåbær og andre frugter med lilla skind, og som har vist potentiale for at reducere inflammation.15
- Spirulina: En type blågrønne alger med kraftige antioxidante virkninger, der kan reducere inflammation.16
- Vitamin D: Spiller en nøglerolle i immunforsvaret og kan have kraftige antiinflammatoriske egenskaber.
- Bromelain: En enzym fundet i ananas, der har vist sig at have antiinflammatoriske egenskaber.17
- Grøn te-ekstrakt: Rigt på forbindelser, der kan reducere inflammation, især EGCG (epigallocatechin-3-gallat).
- Hvidløg: Rig på allicin, en potent antiinflammatorisk forbindelse, der kan styrke immunforsvaret.18
- Vitamin C: En kraftig antioxidant, der kan reducere inflammation ved at neutralisere frie radikaler, der forårsager oxidativ skade på cellerne.
Hvordan identificere kroppen skader?
Immunsystemet har særlige genkendelsesreceptorer, der kan identificere skadelige mikrober eller signaler fra beskadigede celler. Når disse receptorer aktiveres, starter de en række signalveje inde i cellerne, som fører til frigivelsen af stoffer, der fremmer inflammation, og tiltrækningen af flere inflammatoriske celler.
Blandt de vigtigste signalveje i denne proces er NF-κB, MAPK og JAK-STAT. NF-κB er involveret i mange processer, som immunreaktion og celleoverlevelse. MAPK hjælper celler med at reagere på forskellige stimuli, og JAK-STAT er en måde, hvorpå celler kan omsætte signaler fra udenfor cellen til en reaktion inde i cellekernen.
Ubalance i disse signalveje kan føre til en række sygdomme, herunder autoimmune og metaboliske sygdomme samt kræft. Forståelse af disse signalveje er vigtig, da de spiller en nøglerolle i udviklingen af betændelsestilstande og de tilhørende sygdomme.
Inflammatoriske markører
Inflammatoriske markører er stoffer i kroppen, der kan hjælpe læger med at se forskellen mellem normale og sygdomsrelaterede processer. De kan også vise, hvordan kroppen reagerer på behandling. Disse markører kan være forudsigende for inflammatoriske sygdomme og er relateret til årsagerne og konsekvenserne af forskellige betændelsestilstande, som for eksempel hjerte-kar-sygdomme og infektioner.
Når immunsystemet aktiveres af stimuli som infektioner, begynder det at producere inflammatoriske cytokiner, som er signalstoffer, der kan forårsage inflammation.
Disse stoffer inkluderer IL-1β, IL-6, TNF-α blandt andre, og de kan fungere som biomarkører, hvilket betyder, at de kan hjælpe med at diagnosticere sygdomme, forudsige, hvordan sygdommen vil udvikle sig, og hjælpe med at træffe beslutninger om behandling.
Cytokiner er proteiner, der hovedsageligt bliver frigivet af immunsystemets celler som hvide blodlegemer. Der er både pro-inflammatoriske cytokiner, som fremmer inflammation, og anti-inflammatoriske cytokiner, som hæmmer inflammation. Disse cytokiner hjælper med at styre immunforsvarets reaktion på infektioner eller betændelsestilstande og regulere selve betændelsestilstanden gennem et komplekst netværk af interaktioner. Men for meget af disse cytokiner kan føre til vævsskade og i sidste ende organfejl.
Udover cytokiner inkluderer inflammatoriske proteiner og enzymer i blodet C-reaktivt protein (CRP), haptoglobin og andre, som hjælper med at genoprette balance og reducere mikrobiel vækst under trauma eller infektion. Unormal aktivering af visse enzymer er også vigtig i udviklingen af betændelsesrelaterede sygdomme som hjertesygdomme og kræft.
Antioxidanter i kroppen kan også betragtes som inflammatoriske markører, da de kan påvirke oxidative stress. Øget oxidativ stress kan føre til produktion af reaktive iltarter, som kan aktivere forskellige transkriptionsfaktorer og øge udtrykket af gener relateret til vækstfaktorer, inflammatoriske cytokiner og kemokiner.
Celler, der spiller en rolle i den inflammatoriske respons, omfatter makrofager, monocyter og andre celler, der medierer kroppens reaktion på vævsskade og infektion. Neutrofiler og monocyter er blandt de første celler, der ankommer til et skadet område, efterfulgt af lymfocytter og mastceller. Disse celler kan differentiere og rekrutteres til det beskadigede væv, hvor de hjælper med at bekæmpe infektionen og mediere betændelsesreaktionen.
Kilder
- McAnulty, L. S., Collier, S. R., Landram, M. J., Whittaker, D. S., Isaacs, S. E., Klemka, J. M., Cheek, S. L., Arms, J. C., & McAnulty, S. R. (2014). Six weeks daily ingestion of whole blueberry powder increases natural killer cell counts and reduces arterial stiffness in sedentary males and females. Nutrition research (New York, N.Y.), 34(7), 577–584. https://doi.org/10.1016/j.nutres.2014.07.002 ↩︎
- Golovinskaia, O., & Wang, C. K. (2021). Review of Functional and Pharmacological Activities of Berries. Molecules (Basel, Switzerland), 26(13), 3904. https://doi.org/10.3390/molecules26133904 ↩︎
- Kavyani, Z., Musazadeh, V., Fathi, S., Hossein Faghfouri, A., Dehghan, P., & Sarmadi, B. (2022). Efficacy of the omega-3 fatty acids supplementation on inflammatory biomarkers: An umbrella meta-analysis. International immunopharmacology, 111, 109104. https://doi.org/10.1016/j.intimp.2022.109104 ↩︎
- Henning, S. M., Yang, J., Woo, S. L., Lee, R. P., Huang, J., Rasmusen, A., Carpenter, C. L., Thames, G., Gilbuena, I., Tseng, C. H., Heber, D., & Li, Z. (2019). Hass Avocado Inclusion in a Weight-Loss Diet Supported Weight Loss and Altered Gut Microbiota: A 12-Week Randomized, Parallel-Controlled Trial. Current developments in nutrition, 3(8), nzz068. https://doi.org/10.1093/cdn/nzz068 ↩︎
- Villa-Rivera, M. G., & Ochoa-Alejo, N. (2020). Chili Pepper Carotenoids: Nutraceutical Properties and Mechanisms of Action. Molecules (Basel, Switzerland), 25(23), 5573. https://doi.org/10.3390/molecules25235573 ↩︎
- Niego, A. G., Rapior, S., Thongklang, N., Raspé, O., Jaidee, W., Lumyong, S., & Hyde, K. D. (2021). Macrofungi as a Nutraceutical Source: Promising Bioactive Compounds and Market Value. Journal of fungi (Basel, Switzerland), 7(5), 397. https://doi.org/10.3390/jof7050397 ↩︎
- Luvián-Morales, J., Varela-Castillo, F. O., Flores-Cisneros, L., Cetina-Pérez, L., & Castro-Eguiluz, D. (2022). Functional foods modulating inflammation and metabolism in chronic diseases: a systematic review. Critical reviews in food science and nutrition, 62(16), 4371–4392. https://doi.org/10.1080/10408398.2021.1875189 ↩︎
- Hewlings, S. J., & Kalman, D. S. (2017). Curcumin: A Review of Its Effects on Human Health. Foods (Basel, Switzerland), 6(10), 92. https://doi.org/10.3390/foods6100092 ↩︎
- Riolo, R., De Rosa, R., Simonetta, I., & Tuttolomondo, A. (2022). Olive Oil in the Mediterranean Diet and Its Biochemical and Molecular Effects on Cardiovascular Health through an Analysis of Genetics and Epigenetics. International journal of molecular sciences, 23(24), 16002. https://doi.org/10.3390/ijms232416002 ↩︎
- Mayorga-Gross, A. L., & Esquivel, P. (2019). Impact of Cocoa Products Intake on Plasma and Urine Metabolites: A Review of Targeted and Non-Targeted Studies in Humans. Nutrients, 11(5), 1163. https://doi.org/10.3390/nu11051163 ↩︎
- van Steenwijk, H. P., Bast, A., & de Boer, A. (2020). The Role of Circulating Lycopene in Low-Grade Chronic Inflammation: A Systematic Review of the Literature. Molecules (Basel, Switzerland), 25(19), 4378. https://doi.org/10.3390/molecules25194378 ↩︎
- Chai, S. C., Davis, K., Zhang, Z., Zha, L., & Kirschner, K. F. (2019). Effects of Tart Cherry Juice on Biomarkers of Inflammation and Oxidative Stress in Older Adults. Nutrients, 11(2), 228. https://doi.org/10.3390/nu11020228 ↩︎
- Panahi, Y., Saadat, A., Beiraghdar, F., & Sahebkar, A. (2014). Adjuvant therapy with bioavailability-boosted curcuminoids suppresses systemic inflammation and improves quality of life in patients with solid tumors: a randomized double-blind placebo-controlled trial. Phytotherapy research : PTR, 28(10), 1461–1467. https://doi.org/10.1002/ptr.5149 ↩︎
- Arablou, T., Aryaeian, N., Valizadeh, M., Sharifi, F., Hosseini, A., & Djalali, M. (2014). The effect of ginger consumption on glycemic status, lipid profile and some inflammatory markers in patients with type 2 diabetes mellitus. International journal of food sciences and nutrition, 65(4), 515–520. https://doi.org/10.3109/09637486.2014.880671 ↩︎
- Samsami-Kor, M., Daryani, N. E., Asl, P. R., & Hekmatdoost, A. (2015). Anti-Inflammatory Effects of Resveratrol in Patients with Ulcerative Colitis: A Randomized, Double-Blind, Placebo-controlled Pilot Study. Archives of medical research, 46(4), 280–285. https://doi.org/10.1016/j.arcmed.2015.05.005 ↩︎
- Gutiérrez-Rebolledo, G. A., Galar-Martínez, M., García-Rodríguez, R. V., Chamorro-Cevallos, G. A., Hernández-Reyes, A. G., & Martínez-Galero, E. (2015). Antioxidant Effect of Spirulina (Arthrospira) maxima on Chronic Inflammation Induced by Freund’s Complete Adjuvant in Rats. Journal of medicinal food, 18(8), 865–871. https://doi.org/10.1089/jmf.2014.0117 ↩︎
- Muhammad, Z. A., & Ahmad, T. (2017). Therapeutic uses of pineapple-extracted bromelain in surgical care – A review. JPMA. The Journal of the Pakistan Medical Association, 67(1), 121–125. ↩︎
- Xu, C., Mathews, A. E., Rodrigues, C., Eudy, B. J., Rowe, C. A., O’Donoughue, A., & Percival, S. S. (2018). Aged garlic extract supplementation modifies inflammation and immunity of adults with obesity: A randomized, double-blind, placebo-controlled clinical trial. Clinical nutrition ESPEN, 24, 148–155. https://doi.org/10.1016/j.clnesp.2017.11.010 ↩︎