Hvad er Biotilgængelighed?

Biotilgængelighed refererer til den mængde eller proportion af et stof, som indtages i kroppen, der rent faktisk bliver tilgængelig for kroppen til at udnytte i dens fysiologiske funktioner.

I forhold til ernæring og kosttilskud er biotilgængelighed særligt vigtig, fordi det ikke kun handler om, hvor meget af et bestemt næringsstof eller stof man indtager, men også hvor meget af det, der rent faktisk kan anvendes af kroppen.

Lad os se på nogle eksempler for at forstå dette bedre.

Eksempler

1. Mineraler: Jern findes i både animalske og vegetabilske kilder. Jern fra animalske kilder (kaldet hæmjern) har en højere biotilgængelighed end jern fra vegetabilske kilder (ikke-hæmjern). Dette betyder, at kroppen lettere kan absorbere og udnytte jern fra animalske kilder sammenlignet med vegetabilske kilder.
2. Vitaminer: Betacaroten er en forløber for vitamin A. Når man indtager betacaroten (f.eks. fra gulerødder), omdanner kroppen det til vitamin A. Men biotilgængeligheden af betacaroten kan variere baseret på kilden og hvordan det er forberedt. For eksempel kan fedt forbedre absorptionen af betacaroten.
3. Kosttilskud: Nogle kosttilskud kan indeholde næringsstoffer i former, der er lettere for kroppen at absorbere. For eksempel kan magnesium i form af magnesiumcitrat have en højere biotilgængelighed end magnesiumoxid. Et andet eksempel kunne være, at magnesium L-threonate optages bedre i hjernen end de andre former for magnesium.

Der er også andre faktorer, der kan påvirke biotilgængeligheden.

Faktorer

• Interaktioner mellem næringsstoffer: Nogle næringsstoffer kan forbedre absorptionen af andre. For eksempel kan vitamin C forbedre absorptionen af ikke-hæmjern fra vegetabilske kilder.
• Tilberedning af mad: Madlavning kan øge biotilgængeligheden af nogle næringsstoffer og reducere den for andre. For eksempel kan kogning øge biotilgængeligheden af lycopen i tomater.
• Tarmens sundhed: Hvis en person har en tarmsygdom eller anden lidelse, der påvirker tarmens funktion, kan det påvirke absorptionen af næringsstoffer.
• Dosering: For nogle stoffer kan der være en mætningsgrænse for absorption. Dette betyder, at selvom man indtager en større mængde af et stof, kan kroppen kun absorbere en bestemt mængde ad gangen.
• Tidspunkt for indtagelse: Absorptionen af visse næringsstoffer kan påvirkes af, hvad man spiser samtidig. For eksempel kan calcium og jern konkurrere om absorption, så hvis man tager kosttilskud med begge dele på samme tid, kan det reducere biotilgængeligheden af begge.
• Kroppens behov: Kroppens aktuelle behov kan også påvirke biotilgængeligheden. For eksempel, hvis kroppen er mangel på et bestemt næringsstof, kan den muligvis øge absorptionen af det næringsstof.
• Bioaktive stoffer: Ud over vitaminer og mineraler indeholder fødevarer også bioaktive stoffer, som kan påvirke biotilgængeligheden. For eksempel kan fytinsyre, som findes i fuldkorn og bælgfrugter, binde mineraler og reducere deres biotilgængelighed.
• Formulering af kosttilskud: Teknologiske fremskridt har ført til udvikling af forskellige formuleringer af kosttilskud, der kan forbedre biotilgængeligheden. For eksempel kan liposomale formuleringer forbedre absorptionen af visse næringsstoffer.
• Alder og livsfase: Biotilgængelighed kan også variere afhængigt af individets alder. For eksempel kan ældre mennesker have sværere ved at absorbere visse næringsstoffer som B12.
• Genetik: Nogle mennesker kan have genetiske variationer, der påvirker, hvordan de metaboliserer eller absorberer bestemte næringsstoffer.

For at sikre optimal ernæring er det vigtigt at overveje biotilgængelighed, når man vælger fødevarer og kosttilskud. Det kan også være nyttigt at konsultere en ernæringsekspert eller diætist for at få rådgivning specifikt tilpasset ens individuelle behov.