A-vitamin er et fedtopløseligt vitamin og en fællesbetegnelse for karotenoider og retinoider. De vigtigste retinoider er retinol, retinal og retinsyre. Beta-karoten er et forstadie til A-vitamin, og det kan omdannes til retinal i kroppen.

Funktion

Funktion A-vitamin har fire primære roller i kroppen:

1. Synspigment: Synspigmentet, også kendt som rhodopsin, er et lysfølsomt pigment i fotoreceptorcellerne i nethinden (retina) i øjet. Det består af retinaldehyd bundet til proteinet opsin. Når synspigmentet udsættes for lys, frigøres retinaldehyd og gennemgår en konformationsændring, hvilket udløser en nerveimpuls, der sendes til hjernen og gør det muligt for os at se. A-vitamin er vigtigt for dannelsen og funktionen af synspigmentet.
2. Kernemodulator af genekspression: A-vitamin, i form af retinsyre, er involveret i reguleringen af genekspression ved at binde sig til og aktivere bestemte kernereceptorer. Dette har en effekt på cellevækst og differentiering, samt på vævsudvikling. Både mangel på og overskud af retinsyre kan resultere i alvorlige udviklingsfejl.
3. Bærer af mannosylenheder i syntesen af glycoproteiner: A-vitamin, i form af retinol, fungerer som en bærer af mannosylenheder under syntesen af glycoproteiner. Glycoproteiner er proteiner, der indeholder kulhydratgrupper (mannosylenheder) bundet til aminosyrer og er involveret i mange biologiske processer, såsom celledifferentiering, immunrespons og celledeling.
4. Retinoylationer af proteiner: Retinoylation er en proces, hvor en retinoylgruppe (en metabolit af A-vitamin) overføres til et protein, hvilket kan påvirke proteinets funktion og stabilitet. Retinoylationer af proteiner kan have betydning for reguleringen af cellevækst og differentiering, såvel som for andre biologiske processer.

Optagelse, transport og lagring

A-vitamin og beta-karoten optages i tarmen og transporteres til leveren, hvor de enten omdannes til retinaldehyd og retinylestre eller lagres som intakt karotenoid.

Det meste A-vitamin transporteres til leveren og omdannes til frit retinol, som binder sig til apo-retinolbindende protein (apo-RBP) og danner kompleks med et thyroidhormonbindende protein, transthyretin.

Mangel og overskud

Mangel på A-vitamin kan føre til øget infektionsrisiko, nedsat immunforsvar og nedsat mørkeadaptation.

Alvorlig mangel kan medføre natteblindhed og øjenskader, som kan udvikle sig til blindhed.

Overskud af A-vitamin kan forårsage forgiftning, som kan medføre kvalme, opkastning, hovedpine, hudproblemer og i alvorlige tilfælde, leverforgiftning og død.

Måling af status Plasmakoncentration af A-vitamin er meget konstant og ændrer sig kun, når leverreserverne er stort set udtømte, eller når forgiftningssymptomer opstår. Den mest sensitive metode til måling af A-vitaminstatus er den såkaldte “relative dosis-respons-test”.

Danskernes indtag

Danskernes gennemsnitlige indtag af A-vitamin ligger på mellem 1.000 og 1.300 RE/dag. Beta-karoten bidrager med ca. 1/3 og retinol med ca 2/3.

Gode kilder til A-vitamin i danskernes kost er gulerødder, lever, leverpostej, mælk, æg og smør, samt mørkegrønne bladgrøntsager og røde eller orange frugter og grøntsager.