Glucosamin er et stof, som naturligt findes i kroppens brusk og ledvæske, og er essentielt for at opbygge og vedligeholde brusk – det elastiske væv, der beskytter vores led.Som kosttilskud anvendes glucosamin ofte til behandling af ledsmerter, især ved slidgigt. Man mener, at glucosamin kan bidrage til genopbygning af beskadiget brusk, hvilket kan lindre ledsmerter.
Glucosamin fås i forskellige former, hvoraf glucosamin-sulfat er en af de mest almindelige. Denne form indeholder en svovlkomponent, som er vigtig for bruskproduktionen.
Opsummering
- Kan reducere smerte som følge af slidgigt.
- Kan reducere generelle ledsmerter.
- Kan lindre symptomer på den degenerative ledsygdom “Kashin-Beck sygdom”.
Dosering
Hvis du vil tage glucosamin, så tag 300 til 500 mg tre gange dagligt. Det svarer til en samlet daglig mængde på 900 til 1.500 mg.
Jo mere du tager, desto større er effekten. I forskningsstudier har man endda brugt op til 3.000 mg om dagen, delt op i mindre portioner
Bivirkninger
Nogle personer, der tager Glucosaminsulfat, oplever bivirkninger som mavesmerter, en brændende fornemmelse i halsen, diarré og kvalme.
Ydermere skal personer med skaldyrsallergi, astma, diabetespatienter, eller de, der tager blodfortyndende medicin som warfarin, udvise særlig forsigtighed. Glucosaminsulfat kan potentielt interagere negativt med deres tilstand eller medicin. Det anbefales altid at konsultere en læge før man begynder at tage Glucosaminsulfat.
Køb af glucosamin
Det er muligt at købe Glucosamin som kosttilskud. Vi anbefaler WeightWorlds Glucosamin, der indeholder Glucosamin-sulfat og har over 240 positive anmeldelser.
Glucosamine og slidgigt
Slidgigt er en almindelig degenerativ ledsygdom, der påvirker 240 millioner mennesker over hele verden, er en progressiv tilstand, der oftest påvirker de større vægtbærende led i kroppen.
Forskningen ikke klart bevist, at Glucosamine Sulfate kan bremse sygdomsprogression, men nogle studier viser, at det er effektivt til at mindske smerte forbundet med slidgigt.1
En ny omfattende meta-analyse har eksempelvis kigget på 15 studier for at afgøre, om glucosamin hjælper mod smerter i knæene forårsaget af slidgigt.
Studiet konkluderede at det var bedre end en placebo til at lindre smerter, især når smerten forbundet med slidgigt. Men det forbedrede ikke stivhed og funktionsevne.
Forskerne anbefaler en daglig oral dosis på 1500 mg glucosaminsulfat, da det er veldokumenteret og godt tolereret over tid. På trods af nogen debat om emnet er forskernes holdning, at glucosamin er en sikker og effektiv måde at håndtere symptomerne på slidgigt.2
Glycosamine og Kashin-Beck sygdom
Kashin-Beck sygdom (KBD) er en kronisk, degenerativ ledsygdom. Den påvirker primært knogler og led, og kan føre til fysiske deformiteter og bevægelsesproblemer. Sygdommen er mest udbredt i visse områder i Asien, især Kina, og det antages, at miljømæssige faktorer spiller en rolle i dens udbredelse.
I et studiet deltog 183 voksne med KBD. De blev inddelt i tre grupper. Hver gruppe fik enten diclofenac sodium, naproxen eller glucosamine af typen hydrochloride. Doserne blev givet to gange om dagen i seks uger.
Resultaterne viste, at alle tre lægemidler hjalp med at reducere ledsmerter og forbedre fysisk funktion samt daglige aktiviteter. Alle forbedringer var statistisk signifikante i forhold til tilstanden før behandlingen begyndte. Men når man sammenlignede de tre lægemidlers effektivitet mod hinanden, var der ingen signifikant forskel.
Bivirkninger var også en del af undersøgelsen. Især mave-tarmproblemer blev observeret. 18% af deltagerne i diclofenac-gruppen og 14% i glucosamine hydrochloride-gruppen oplevede sådanne bivirkninger. Dette var en smule lavere end i naproxen-gruppen, hvor 29% rapporterede problemer. Forskellen i bivirkninger mellem grupperne var dog ikke statistisk signifikant.
Samlet set viser studiet, at alle tre lægemidler var effektive til at lindre symptomer på KBD. De hjalp med at reducere smerte og forbedre både fysisk funktion og daglige aktiviteter.3
Glucosamin sulfat vs hydrochlorid
Der findes to hovedtyper af glucosamin: glucosaminhydrochlorid og glucosaminsulfat. Af disse to typer synes glucosaminsulfat at blive bedre optaget i kroppen, med en højere biotilgængelighed på omkring 90% sammenlignet med kun 26% for glucosaminhydrochlorid.
Glucosaminsulfat når også højere niveauer i blodet end glucosaminhydrochlorid og er blevet brugt i flere studier, som viser lovende resultater for lindring af ledsmerter, især ved slidgigt. En særlig formulering af glucosaminsulfat, kendt som ‘Rotta-formuleringen’, er blevet fremhævet i forskningen for sin effektivitet. Denne formulering, patenteret af Rottapharma, kræver kun en enkelt daglig dosis og har vist sig at være effektiv i mange studier, selvom der er diskussioner om potentielle interessekonflikter og publiceringsbias.
Samlet set er glucosaminsulfat en almindeligt anvendt og potentiel effektiv form for glucosamin til behandling af ledsmerter og slidgigt.4 5 6
Kilder
- Glucosamine Sulfate ↩︎
- Vo, N. X., Le, N. N. H., Chu, T. D. P., Pham, H. L., Dinh, K. X. A., Che, U. T. T., … & Bui, T. T. (2023). Effectiveness and safety of glucosamine in osteoarthritis: a systematic review. Pharmacy, 11(4), 117. ↩︎ ↩︎
- Liu, W., Liu, G., Pei, F., Liu, Y., Zhou, Z., Li, J., Shen, B., Kang, P., Xie, Q., & Ma, X. (2012). Kashin-Beck disease in Sichuan, China: report of a pilot open therapeutic trial. Journal of clinical rheumatology : practical reports on rheumatic & musculoskeletal diseases, 18(1), 8–14. https://doi.org/10.1097/RHU.0b013e31823e3a3b ↩︎
- Richy, F., Bruyere, O., Ethgen, O., Cucherat, M., Henrotin, Y., & Reginster, J. Y. (2003). Structural and symptomatic efficacy of glucosamine and chondroitin in knee osteoarthritis: a comprehensive meta-analysis. Archives of internal medicine, 163(13), 1514–1522. https://doi.org/10.1001/archinte.163.13.1514 ↩︎
- Towheed, T. E., Maxwell, L., Anastassiades, T. P., Shea, B., Houpt, J., Robinson, V., Hochberg, M. C., & Wells, G. (2005). Glucosamine therapy for treating osteoarthritis. The Cochrane database of systematic reviews, 2005(2), CD002946. https://doi.org/10.1002/14651858.CD002946.pub2* ↩︎
- Vlad, S. C., LaValley, M. P., McAlindon, T. E., & Felson, D. T. (2007). Glucosamine for pain in osteoarthritis: why do trial results differ?. Arthritis and rheumatism, 56(7), 2267–2277. https://doi.org/10.1002/art.22728 ↩︎