Glucosamine Sulfate er en aminosukker, der spiller en nøglerolle i opbygningen af brusk. Det findes i høje koncentrationer i leddene, hvor det hjælper med at holde brusken sund og smidig. Det bruges ofte som et kosttilskud til behandling af ledproblemer som arthritis.
Dosering
Det tages typisk som en 500 mg dosis tre gange om dagen. Overvågning anbefales for at sikre tolerance og skærme for bivirkninger.
Bivirkninger
Nogle har rapporteret om bivirkninger såsom mavesmerter, brændende fornemmelse i halsen, diarré og kvalme.
Desuden, hvis du har allergi over for skaldyr, astma, eller hvis du tager medicin for diabetes eller et blodfortyndende middel kaldet warfarin, skal du være ekstra forsigtig. Det kan være, at Glucosamine Sulfate ikke er sikkert for dig at tage, eller at det kan forårsage problemer med din anden medicin. Det er altid en god idé at tale med din læge først.
Glucosamine Sulfate og Osteoartrose
Osteoartros er en almindelig degenerativ ledsygdom, der påvirker 240 millioner mennesker over hele verden, er en progressiv tilstand, der oftest påvirker de større vægtbærende led i kroppen.
Selvom mange tager Glucosamine Sulfate mod Osteoartros har forskningen ikke klart bevist, at Glucosamine Sulfate kan bremse sygdomsprogression eller effektivt mindske smerte forbundet med osteoarthritis. Nogle studier viser modstridende resultater.1
Om Glucosamine
Glucosamine Sulfate er en af flere former for Glucosaminer
Der er forskellige meninger om, hvorvidt glucosamine skal anbefales eller ej. Nogle organisationer støtter brugen af sulfatformen af glucosamine.
Der findes to former for glucosamine: HCl og sulfate. Begge former omdannes til fri glucosamine i tarmen efter indtagelse. Sulfatformen synes dog at blive bedre optaget i kroppen, med en biotilgængelighed på omkring 90%, sammenlignet med 26% for fri glucosamine.
Glucosamine sulfate ser ud til at blive bedre absorberet af ukendte årsager og har en længere halveringstid i kroppen.
Udskillelsesraterne (i urinen) mellem HCl og sulfate er ens, selvom sulfate når højere niveauer i blodet.
Sammenlignet med Glucosamine Hydrochloride resulterer sulfate i højere koncentrationer i væv og cirkulerende niveauer. Forsøg med Glucosamine Sulfate har mere lovende resultater end dem med HCl.
Sulfatgruppen kan have en uafhængig positiv effekt på leddene, men dette er stadig på hypotesestadiet.
Glucosamine sulfate kan dannes til en saltkrystalopløsning, som betragtes som en engangsdaglig dosis. Denne formulering er patenteret af Rottapharma i Tyskland og kaldes ofte ‘Rotta-formuleringen’.
Denne formulering af glucosamine er blevet valideret i mange forsøg, selvom der er mulige interessekonflikter med Rottapharma. En Cochrane-metaanalyse bemærkede, at effektiviteten af glucosamine på at reducere smerter i osteoarthritis var højere med Rotta-formuleringen.
Denne form for glucosamine betragtes som den bedste og unik, da den kræver en enkelt daglig dosis i stedet for den anbefalede tre gange daglig dosering. Beviser for at støtte denne form synes dog at være tæt forbundet med patentindehaveren (Rottapharma) og potentielle interessekonflikter.
Der synes at være utilstrækkelige beviser for at antyde tilstedeværelsen af væsentlig publiceringsbias i metaanalyser.2 3 4
Kilder
- https://www.ncbi.nlm.nih.gov/books/NBK558930/ ↩︎
- Richy, F., Bruyere, O., Ethgen, O., Cucherat, M., Henrotin, Y., & Reginster, J. Y. (2003). Structural and symptomatic efficacy of glucosamine and chondroitin in knee osteoarthritis: a comprehensive meta-analysis. Archives of internal medicine, 163(13), 1514–1522. https://doi.org/10.1001/archinte.163.13.1514 ↩︎
- Towheed, T. E., Maxwell, L., Anastassiades, T. P., Shea, B., Houpt, J., Robinson, V., Hochberg, M. C., & Wells, G. (2005). Glucosamine therapy for treating osteoarthritis. The Cochrane database of systematic reviews, 2005(2), CD002946. https://doi.org/10.1002/14651858.CD002946.pub2* ↩︎
- Vlad, S. C., LaValley, M. P., McAlindon, T. E., & Felson, D. T. (2007). Glucosamine for pain in osteoarthritis: why do trial results differ?. Arthritis and rheumatism, 56(7), 2267–2277. https://doi.org/10.1002/art.22728 ↩︎