Nootropika eller “Nootropics” er kemiske stoffer designet til at forbedre kognitive funktioner som hukommelse, opmærksomhed og koncentration. De bruges også som støttebehandling for patienter med sygdomme som Alzheimer’s og skizofreni.
Hvordan virker de?
Nootropics virker ikke direkte ved at frigive neurotransmittere eller som receptor-ligander. I stedet forbedrer de hjernens forsyning med glukose og ilt. De har også en beskyttende effekt mod lav ilttilførsel til hjernen og beskytter hjerneceller mod skadelige stoffer. Dette bidrager til en sundere hjernefunktion.
Disse stoffer påvirker også produktionen af protein og nukleinsyre i neuroner, hvilket er vigtigt for cellefunktion. De stimulerer desuden stofskiftet af fosfolipider i neurale membraner. Nogle nootropics påvirker også fjernelsen af frie iltradikaler, hvilket er skadelige molekyler, og forbedrer egenskaberne hos de røde blodlegemer. Dette gør, at blodet flyder bedre til hjernen.
En vigtig detalje er, at nootropika generelt ikke har en øjeblikkelig effekt. De skal bruges over en længere periode for at se en varig forbedring. De skal også kunne krydse blod-hjerne-barrieren for at virke optimalt i hjernen.
Langtidsbrug er derfor nødvendigt for at opnå stabile ændringer i hjernens funktion.
Så selvom nootropika har et komplekst virkningsmekanisme, er det vigtigt at forstå, at de kræver en investering i tid og passende brug for at producere mærkbare resultater.
Hvilke findes der?
Der findes mange forskellige nootropics.
Herunder finder du en lang, men ikke udtømmende liste af forskellige typer stoffer, der bliver brugt. Alle studierne, der er nævnt kan findes i referencen.1
Syntetiske stoffer
Deanol findes naturligt i menneskehjernen og markedsføres som et kosttilskud. Det er en forløber for cholin, som hjælper hjernen med at optimere produktionen af neurotransmitteren acetylcholin. Dette er vigtigt for indlæring og hukommelse. Daglig dosis bør ligge mellem 500–2000 mg, og det er ikke anbefalet til gravide, ammende eller personer med skizofreni.
Meclofenoxate øger også niveauerne af cholin og acetylcholin i hjernen. Det er særligt effektivt til at forbedre hukommelsesfunktionen og kan være nyttigt i behandlingen af forskellige former for demens. Daglig dosis bør også ligge mellem 500–2000 mg, og det er generelt sikkert at indtage. Bivirkninger kan inkludere svimmelhed og kvalme.
Nicergoline er et stof, der oprindeligt blev udviklet til at forbedre blodcirkulationen i hjernen. Det anvendes klinisk til behandling af kognitive og affektive lidelser. Det forbedrer hjernens blodgennemstrømning og kan have en positiv effekt på både degenerative og vaskulære former for demens. Daglig dosis bør ligge mellem 30–60 mg. Bivirkninger er sjældne, men kan inkludere kvalme og svimmelhed.
Piracetam er en kemisk forbindelse, der påvirker hjernens funktion ved at regulere ionkanaler. Det har potentiale til at forbedre læring og hukommelse og har været testet for forskellige medicinske tilstande som slagtilfælde. Dets dosis varierer, og bivirkninger er sjældne.
Pyritinol er et andet stof, der krydser ind i hjernen og har vist sig at påvirke neurotransmission i dyreforsøg. Det har hjulpet med reaktionstid i menneskelige studier, men ikke med hukommelse. Det har få bivirkninger og anbefales i doser fra 300 mg om dagen.
Inpocetine er en kemisk forbindelse afledt af perikon-planten. Den virker på flere måder i hjernen, blandt andet ved at udvide blodkarrene og forbedre blodgennemstrømningen. Det kan også beskytte neuroner og forbedre hjernefunktionen. Anbefalet dosis starter lavt for at undgå overfølsomhedsreaktioner, og der kan forekomme bivirkninger som kvalme og hovedpine.
Naftidrofuryl er et andet stof, der forbedrer blodgennemstrømningen og har vist sig at hjælpe med hjernens energistofskifte. Det anvendes i behandling af hjerte-kar-sygdomme og demens, inklusiv Alzheimers sygdom. Dosis varierer, men stoffet tolereres generelt godt.
Dihydroergotoxin, også kendt som hydergin, blev oprindeligt udviklet til behandling af forhøjet blodtryk. Det forbedrer stofskiftet i hjerneceller og er primært brugt til behandling af demens. Stoffet har en række bivirkninger, men er generelt sikkert ved lave doser.
Cholinergiske stoffer
Cholinergiske stoffer hører ofte til gruppen, der øger produktionen af acetylcholin.
Acetylcholin er en vigtig kemisk budbringer i hjernen, som spiller en rolle for hukommelse og opmærksomhed.
Nogle kendte eksempler på disse stoffer er acetyl-L-carnitin og fosfatidylcholin, også kendt som lecithin.
Stoffer fra planter
Forskere undersøger, hvordan planter og deres ekstrakter kan bruge som nootropiske stoffer til at forbedre hjernefunktion. Ginseng og ginkgo biloba er populære eksempler.
Ginseng indeholder ginsenosider, der kan øge produktionen af nitrogenoxid. Det forbedrer blodcirkulationen og har en mild blodtrykssænkende effekt. Desuden kan ginseng øge antioxidanternes aktivitet i kroppen. Det er særligt brugbart til at reducere oxidativ stress og kan muligvis forbedre hukommelsen. Det anbefales at tage 200 mg standardiseret ginseng-ekstrakt om dagen, men det er kontraindiceret for personer med akut astma og højt blodtryk.
Ginkgo biloba indeholder stoffer, der har en antioxidant effekt og kan forbedre blodcirkulationen. Det er blevet foreslået som en behandling for cerebral dysfunktion og neurologiske lidelser. Dog viser nogle studier modstridende resultater om dets effektivitet på kognitiv præstation.
Asiatisk Pennywort, også kendt som Centella asiatica, er en anden plante, der har vist lovende resultater. Det har en stærk antioxidant effekt og kan beskytte mod neurotoksicitet forårsaget af amyloid-β, et stof fundet i hjernerne af personer med Alzheimer’s sygdom. Centella ekstrakter har også vist sig at have en beroligende effekt.
Ashwagandha har vist sig at forbedre blodets kvalitet i mus og at være nyttig mod en række sygdomme i rottemodeller. Det er relativt sikkert i de anbefalede doser, men det anbefales ikke til gravide eller folk med hyperthyroidisme.
Vandhyssop er en plante, der har vist antioxidant-egenskaber i laboratorieforsøg og forbedret kognitiv funktion i dyremodeller. Ingen alvorlige bivirkninger er rapporteret.
Guarana er en plante rig på koffein. Det har vist angstlindrende og kognitivt forbedrende effekter i dyreforsøg. Det anbefales ikke til personer med visse sundhedsmæssige forhold som hjertesygdomme.
Eleuthero, også kaldet sibirisk ginseng, har vist antioxidantaktivitet og stressreducerende egenskaber i mus. Det er generelt sikkert, men det kan øge blodtrykket, så det anbefales ikke til personer med hypertension.
Rhodiola har vist beskyttende effekter på nerveceller og forbedret mental tilstand i nogle menneskeforsøg. Det er generelt sikkert, men det anbefales ikke til gravide eller personer med visse psykiske tilstande.
Skisandra-planten har mange anvendelser. Frugter og frø bruges ofte, og folk laver bl.a. te og tinkturer. Skisandra er kendt for at være et tonisk middel mod træthed.
Maca-rod er også alsidig i sin anvendelse. Forskere har studeret maca for dens positive effekter på hjernen. I dyreforsøg har maca forbedret læring og havde en antidepressiv effekt. Det har også vist sig at forbedre den generelle kognitive funktion i midaldrende mus.
Sikkerhed
Sikkerhedsprofilen for Nootropics er generelt god. Bivirkninger er sjældne og typisk milde, men komplikationer kan opstå.
For eksempel bør folk med hjertesygdomme undgå guarana på grund af det høje indhold af koffein. Der er også specifikke nootropics , der kan hjælpe i sådanne tilfælde, som naftidrofuryl, der virker som en blodkarudvider.
Hvad menes der med nootropics?
I daglig tale refererer “nootropics” ofte til kosttilskud, der kan købes i helsebutikker og som forbedrer kognitiv funktion. ordet “nootropics” eller “nootropika” bruges sjældent i en lægefaglig sammenhæng.
Nootropicsv først beskrevet af Cornelius E. Giurgea i begyndelsen af 1970’erne. Deres primære funktion er at forbedre kognitive egenskaber som hukommelse og indlæring. Dette er især gavnligt, når disse funktioner er nedsatte.
Der er ingen ensartet måde at kategorisere disse stoffer på. Nogle forskere deler dem op i klassiske nootropika og stoffer, der forbedrer hjernens stofskifte. Andre kombinerer disse grupper eller bruger betegnelsen “kognitiv effekt” i stedet for nootropika.
Forskellen på medicin og nootropics
Der er en markant forskel mellem medicin og nootropika i deres virkning på centralnervesystemet. For eksempel har Ritalin, et lægemiddel mod ADHD, en kraftigere effekt på centralnervesystemet end nootropika som koffein. Begge stoffer virker ved at påvirke neurotransmittere i hjernen, men Ritalin er mere potent og kræver recept.
Kilde
- Malík, M., & Tlustoš, P. (2022). Nootropics as Cognitive Enhancers: Types, Dosage and Side Effects of Smart Drugs. Nutrients, 14(16), 3367. https://doi.org/10.3390/nu14163367 ↩︎