Piracetam er et stof, der hører under en gruppe kaldet racetamer. Dets primære formål er at forbedre hjernefunktionen. Det er mest effektivt for folk, der allerede oplever en form for kognitiv svækkelse, som det ofte ses hos ældre.
Piracetam bruges typisk som en nootropisk substans af personer, der ønsker at forbedre hjernens funktioner. Men hvis du er ung, sund og rask, skal du ikke forvente en stor effekt ved at tage piracetam.
Forskningen peger på, at det især er ældre mennesker, der får mest ud af det.
Studier om piracetam
I forskellige studier har det vist sig at have varierende effekter, afhængigt af hvem det gives til.
I et studie med ellers sunde deltagere forbedrede det korttidshukommelsen efter 14 dages brug. Dette skal dog tages med et gran salt, da studiet er fra 1976.1
Et andet studie viste, at det også kunne forbedre verbal indlæring i en kontrolgruppe af ikke-dyslektiske personer. Blandt ældre over 50 år, som ikke viste tegn på kognitiv svækkelse, var der en generel forbedring i kognition efter otte ugers brug.2
En meta-analyse fandt, at Piracetam ser ud til at være særligt gavnligt for personer med nogen form for kognitiv svækkelse. Dette indikerer, at stoffets effektivitet kan variere afhængigt af den enkeltes kognitive status.3
Sammenfattende kan Piracetam potentielt forbedre kognitiv funktion, men effekten ser ud til at være mere betydelig for dem, der allerede har kognitive udfordringer. Flere studier er nødvendige for at forstå fuldt ud, i hvilke situationer Piracetam er mest effektivt.
Hvordan virker Piracetam?
Først og fremmest øger det ilt- og glukoseforbrug i hjernen. Dette er særligt interessant for personer med Alzheimer, hvor glukoseforbruget er forstyrret.
Det tyder på, at Piracetam kan have en unik virkning på personer med kognitive problemer.
Piracetam interagerer også med forskellige receptorer i hjernen. Det påvirker især AMPA-glutamat-receptorer, hvilket kan øge calciumindstrømningen i neuroner. Dette kunne muligvis føre til bedre signaltransmission mellem hjerneceller. Det har dog også indflydelse på andre typer receptorer og ionkanaler, hvilket gør det til en kompleks substans med mange potentielle virkningsmekanismer.
En anden vigtig faktor er Piracetams indvirkning på cellemembraners fluiditet. Ved at interagere med fedtstoffer i cellemembranen kan Piracetam potentielt forbedre deres funktion. Dette er især relevant i tilfælde af oxidativt stress eller lipidperoxidation, som kan forekomme i aldersrelateret kognitiv nedgang.
Piracetam er også blevet fundet at have en hæmmende effekt på visse calciumkanaler i neuroner. Det kan reducere overdreven neuronal affyring, hvilket er relevant for at kontrollere signaltransmission i hjernen. Denne mekanisme er også kendt fra levetiracetam, et andet stof i samme klasse.
Piracetam og GABA
Piracetam har en strukturel lighed med neurotransmitteren GABA. Piracetam er et cyklisk derivat af GABA: piracetam er lukket i en ring, mens GABA selv er en åben kæde. I Piracetams tilfælde er der to kvælstofatomer (nitrogen) i strukturen. Et af disse kvælstofatomer har en sidekæde med to kulstofatomer, og det andet kvælstofatom er indlejret i denne sidekæde.
Denne strukturelle lighed med GABA kunne få nogen til at tro, at Piracetam ville interagere med GABA-receptorer i hjernen. Men selvom de deler strukturelle træk, viser forskning, at Piracetam ikke har en betydelig indflydelse på GABA-receptorer. Det betyder, at selvom de ligner hinanden strukturelt, har de ikke nødvendigvis de samme biologiske virkninger.
Dosering, bivirkninger og hvem bør undgå piracetam
Piracetam er ikke et kosttilskud, du frit kan købe i Danmark. I EU er stoffet godkendt som receptpligtigt lægemiddel, og dosering hører derfor hjemme hos en læge og ikke i en kur, du selv sammensætter.
De bivirkninger, der oftest beskrives, er milde: uro og nervøsitet, søvnighed, hovedpine og vægtøgning. Piracetam udskilles næsten uændret gennem nyrerne, så personer med nedsat nyrefunktion skal have dosis tilpasset. Stoffet frarådes ved hjerneblødning og ved Huntingtons chorea, og gravide og ammende bør ikke tage det. Fordi piracetam kan hæmme blodpladernes evne til at klumpe sammen, bør du tale med din læge, hvis du tager blodfortyndende medicin eller skal opereres.
Vil du læse om beslægtede stoffer, kan du starte med aniracetam fra samme klasse eller vores overblik over nootropics.
Kilder
- Dimond, S. J., & Brouwers, E. M. (1976). Increase in the power of human memory in normal man through the use of drugs. Psychopharmacology, 49(3), 307–309. https://doi.org/10.1007/BF00426834 ↩︎
- Mindus, P., Cronholm, B., Levander, S. E., & Schalling, D. (1976). Piracetam-induced improvement of mental performance. A controlled study on normally aging individuals. Acta psychiatrica Scandinavica, 54(2), 150–160. https://doi.org/10.1111/j.1600-0447.1976.tb00107.x ↩︎
- Waegemans, T., Wilsher, C. R., Danniau, A., Ferris, S. H., Kurz, A., & Winblad, B. (2002). Clinical efficacy of piracetam in cognitive impairment: a meta-analysis. Dementia and geriatric cognitive disorders, 13(4), 217–224. https://doi.org/10.1159/000057700 ↩︎