Hvad er Piracetam?

Piracetam er et stof, der bruges til at behandle kognitiv svækkelse.

Piracetam er et tilskud, der hører under en kategori kaldet racetams. Dets primære formål er at forbedre hjernefunktionen. Det er mest effektivt for folk, der allerede oplever en form for kognitiv svækkelse, som det ofte ses hos ældre.

Piracetam bruges typisk som en nootropisk substans af personer, der ønsker at forbedre hjernens funktioner. Men hvis du er ung, sund og rask, skal du ikke forvente en stor effekt ved at tage piracetam.

Forskningen peger på, at det især er ældre mennesker, der får mest ud af det.

Studier om piracetam

I forskellige studier har det vist sig at have varierende effekter, afhængig af hvem det gives til.

I et studie med ellers sunde deltagere forbedrede det korttidshukommelsen efter 14 dages brug. Dette skal dog tages med et gran salt da studiet er fra 1976.1

Et andet studie viste, at det også kunne forbedre verbal indlæring i en kontrolgruppe af ikke-dyslektiske personer. Blandt ældre over 50 år, som ikke viste tegn på kognitiv svækkelse, var der en generel forbedring i kognition efter otte ugers brug.2

En meta-analyse fundet, at Piracetam ser ud til at være særligt gavnligt for personer med nogen form for kognitiv svækkelse. Dette indikerer, at stoffets effektivitet kan variere afhængig af den enkeltes kognitive status.3

Sammenfattende kan Piracetam potentielt forbedre kognitiv funktion, men effekten ser ud til at være mere betydelig for dem, der allerede har kognitive udfordringer. Flere studier er nødvendige for at forstå fuldt ud, i hvilke situationer Piracetam er mest effektivt.

Hvordan virker Piracetam?

Først og fremmest øger det ilt- og glukoseforbrug i hjernen. Dette er særligt interessant for personer med Alzheimer, hvor glukoseforbruget er forstyrret.

Det foreslår, at Piracetam kan have en unik virkning på personer med kognitive problemer.

Piracetam interagerer også med forskellige receptorer i hjernen. Det påvirker især AMPA-glutamat-receptorer, hvilket kan øge calciumindstrømningen i neuroner. Dette kunne muligvis føre til bedre signaltransmission mellem hjerneceller. Det har dog også indflydelse på andre typer receptorer og ionkanaler, hvilket gør det til en kompleks substans med mange potentielle virkningsmekanismer.

En anden vigtig faktor er Piracetams indvirkning på cellemembraners fluiditet. Ved at interagere med fedtstoffer i cellemembranen kan Piracetam potentielt forbedre deres funktion. Dette er især relevant i tilfælde af oxidative stress eller lipidperoxidation, som kan forekomme i aldersrelateret kognitiv nedgang.

Piracetam er også blevet fundet at have en hæmmende effekt på visse calciumkanaler i neuroner. Det kan reducere overdreven neuronal affyring, hvilket er relevant for at kontrollere signaltransmission i hjernen. Dette mekanisme er også kendt fra Leviracetam, en anden stof i samme klasse.

Opsummering: Sammenfattende har Piracetam en række forskellige virkningsmekanismer, der kan forbedre kognitiv funktion. Det inkluderer øget ilt- og glukoseforbrug, interaktion med flere neurale receptorer og forbedring af cellemembranfluiditet. Effekterne ser ud til at være mest udtalte hos personer med en form for kognitiv svækkelse, hvilket gør det til et interessant stof for videre forskning i neurologiske sygdomme.

Piracetam og GABA

Piracetam har en strukturel lighed med neurotransmitteren GABA. Begge stoffer har en ringlignende struktur, hvilket gør dem cykliske derivater. I Piracetams tilfælde er der to kvælstofatomer (nitrogen) i strukturen. En af disse kvælstofatomer har en sidekæde med to kulstofatomer, og det andet kvælstofatom er indlejret i denne sidekæde.

Denne strukturelle lighed med GABA kunne få nogen til at tro, at Piracetam ville interagere med GABA-receptorer i hjernen. Men selvom de deler strukturelle træk, viser forskning, at Piracetam ikke har en betydelig indflydelse på GABA-receptorer. Det betyder, at selvom de ligner hinanden strukturelt, har de ikke nødvendigvis de samme biologiske virkninger.

Hvad er GABA? GABA står for gamma-aminosmørsyre. Det er en neurotransmitter i hjernen, der har en hæmmende effekt på nerveaktivitet. Simpelthen sagt, hjælper GABA med at berolige hjernen og er vigtig for at regulere stress og angst.

Kilder

  1. Dimond, S. J., & Brouwers, E. M. (1976). Increase in the power of human memory in normal man through the use of drugs. Psychopharmacology49(3), 307–309. https://doi.org/10.1007/BF00426834 ↩︎
  2. Mindus, P., Cronholm, B., Levander, S. E., & Schalling, D. (1976). Piracetam-induced improvement of mental performance. A controlled study on normally aging individuals. Acta psychiatrica Scandinavica54(2), 150–160. https://doi.org/10.1111/j.1600-0447.1976.tb00107.x ↩︎
  3. Waegemans, T., Wilsher, C. R., Danniau, A., Ferris, S. H., Kurz, A., & Winblad, B. (2002). Clinical efficacy of piracetam in cognitive impairment: a meta-analysis. Dementia and geriatric cognitive disorders13(4), 217–224. https://doi.org/10.1159/000057700 ↩︎
Vurder post

Nyhedsbrev

Hver uge udforsker vi et nyt sundhedsområde, såsom hukommelse, depression eller muskelopbygning, og leverer et komplet overblik over de kosttilskud, aktiviteter og diæter, der er videnskabeligt bevist at effekt. Følg med for at få klar indsigt i, hvad der rent faktisk gør en forskel.

Ved at trykke ‘Tilmeld’ acceptere du vores privatlivspolitik.

Indsend fejl eller feedback

Evidensbaserede guides om sundhed