Nicergoline bruges til at behandle en række tilstande som slagtilfælde i hjernen, omsætningsforstyrrelser og forskellige former for demens, herunder Alzheimers sygdom.
Det bruges også af nogle som ‘nootropics‘.
Sikkerhedsaspektet ved nicergoline er dog blevet kritiseret. Specielt efter Den Europæiske Lægemiddelagentur (EMEA) begrænsede brugen af alle ergotderivater, inklusive nicergoline. De fleste undersøgelser peger dog på, at eventuelle bivirkninger er milde og forbigående.1
Hvordan virker det?
Nicergoline er en semisyntetisk ergotderivat. Det blokerer specifikt alpha-1A adrenerge receptorer og har andre virkningsmekanismer, både i hjernen og i kroppen.
Nicergoline er et lægemiddel, der er delvist menneskeskabt, baseret på et naturligt stof kaldet ergot. Dette gør det til en “semisyntetisk ergotderivat”. Ergot er en type svamp, og dets derivater er stoffer lavet fra det.
Når vi taler om, at det “blokerer specifikt alpha-1A adrenerge receptorer,” refererer det til nicergolines måde at virke på i kroppen. Alpha-1A adrenerge receptorer er en type protein, der findes på cellernes overflade. De spiller en rolle i, hvordan signaler overføres mellem celler, især i hjernen og det perifere nervesystem. Nicergoline “blokerer” disse receptorer, hvilket betyder, at det forhindrer dem i at fungere som de normalt ville. Dette kan have en effekt på blodgennemstrømning og andre funktioner i hjernen og kroppen.
Udover at blokere disse specifikke receptorer har nicergoline også “andre virkningsmekanismer”. Det betyder, at det kan påvirke kroppen på flere måder, ikke kun gennem alpha-1A adrenerge receptorer. Disse virkninger kan være gavnlige for behandling af en række forhold som demens, slagtilfælde og cirkulationsproblemer.
Anvendelser
Nicergoline bruges i behandlingen af en række forskellige tilstande fra vaskulær demens til perifere cirkulationsproblemer. Det er også blevet undersøgt for sin effekt på en række andre sygdomme og tilstande som Parkinson’s sygdom og balanceforstyrrelser.
Stoffet har også vist sig at være gavnligt i behandlingen af Alzheimer’s sygdom og andre former for demens. Det kan hjælpe med at forbedre kognitive funktioner og har vist effekt på forskellige dyremodeller for hukommelsestab.
Samlet set er nicergoline et alsidigt lægemiddel med en række potentielle anvendelser, der spænder fra forbedring af cerebral blodgennemstrømning til behandling af demens. Dog er der brug for yderligere forskning for at bekræfte og udvide vores forståelse af dets effekter.
Bivirkninger
Hvad angår bivirkninger, har studier rapporteret flere forskellige. Centralnervesystemet påvirkes ofte, med symptomer som hallucinationer og træthed. Mave-tarm-systemet kan også reagere, med symptomer som halsbrand og mavesmerter. Kredsløbssystemet kan ligeledes påvirkes, hvor mindre, forbigående episoder af forhøjet blodtryk eller lavt blodtryk er blevet noteret.
Enkelte alvorlige tilfælde er også blevet rapporteret. En kvinde oplevede angina, en type brystsmerter, efter at have taget nicergoline. Men disse alvorlige tilfælde er sjældne og kræver yderligere undersøgelse.
Desuden har nogle studier vist en stigning i urinsyreniveauer i blodet. Dette kunne teoretisk set føre til udvikling af gigt, selvom det er sjældent.
På den positive side viser mange studier, at nicergoline generelt er godt tolereret i terapeutiske doser. Faktisk rapporterede næsten 8 studier ingen bivirkninger overhovedet, selvom det skal nævnes, at metoden eller dataindsamlingen i disse studier kan være problematisk.
En nylig metaanalyse viste ingen statistisk signifikant forskel i tilbagetrækningsraten mellem nicergoline og placebo-grupperne. Den viste også, at risikoen for alvorlige bivirkninger var lidt lavere i nicergoline-gruppen, men dette var ikke statistisk signifikant.
Sammenfattende kan man sige, at nicergoline generelt er en sikker medicin, men der er brug for mere forskning for at forstå de fulde implikationer af dens langtidsbrug og bivirkninger, især hos mennesker med demens eller kognitiv tilbagegang.2
Kilder
- Saletu, B., Garg, A., & Shoeb, A. (2014). Safety of nicergoline as an agent for management of cognitive function disorders. BioMed research international, 2014, 610103. https://doi.org/10.1155/2014/610103 ↩︎
- Fioravanti, M., Nakashima, T., Xu, J., & Garg, A. (2014). A systematic review and meta-analysis assessing adverse event profile and tolerability of nicergoline. BMJ open, 4(7), e005090. https://doi.org/10.1136/bmjopen-2014-005090 ↩︎