I denne oversigt finder du en liste for hvert enkelt vitamin samt en liste med de fødevarer, som har det absolut højeste indhold af det pågældende vitamin.
Listerne for hvert vitamin indeholder mindst 10 fødevare. Nummer et på listen indeholder den højeste mængde vitamin af stort set alle fødevare, der er blevet undersøgt i Danmark. Læs mere om hvordan vi har udvalgt fødevarerne her.
Fødevare med størst indhold af A-vitamin
Lever er den absolut bedste kilde til A-vitamin, specielt i rå format. Vi har udvidet listen herunder så vegetarer og veganer også får en række valgmuligheder. Gulerod, grønkål og spinat er gode muligheder.
Dagligt skal du bruge: 890 µg RE A-vitamin. (Kilde: fødevarestyrelsen)
A-vitamin angives i retinolækvivalenter (RE)
- Lever fra gås (31500 RE µg/100g)
- Levertran fra torsk (30000 RE µg/100g)
- Lever fra okse (15579 RE µg/100g)
- Lever fra gris (14125 RE µg/100g)
- Lever fra and (11984 RE µg/100g)
- Lever fra torsk (5100 RE µg/100g)
- Røget ål (1800 RE µg/100g)
- Gulerod (1287 RE µg/100g)
- Hyben (960 RE µg/100g)
- Smør, saltet (749 µg/100g)
- Æggeblomme (480 RE µg/100g)
- Creme fraiche (544 RE µg/100g)
- Grønkål (420 RE µg/100g)
- Spinat (377 RE µg/100g)
- Gedeost 45+ (350 µg/100g)
- Parmesan (266 RE µg/100g)
- Babyspinat (252 RE µg/100g)
- Forårsløg (250 RE µg/100g)
Fødevare med størst indhold af B1 vitamin (Thiamin)
Dagligt skal du bruge: 1,1 mg om dagen. (kilde: fødevarestyrelsen)
B1 vitamin findes i stor grad i korn, frø og nødder. En normal kornbaserede morgenmad vil klarer det daglige behov for B1-vitamin.
- Hvedekim (1,450 mg / 100g)
- Solsikkefri (1,310 mg /100g)
- Tahin (1,220 mg / 100g)
- Havreklid (1,170 mg / 100g)
- Grisekød, mørbrad (1,134 mg /100g)
- Paranød (1,130 mg /100g)
- Jordnød (0,900 mg / 100g)
- Sojabønner (0,874 mg / 100g)
- Pstacienød (0,840 mg / 100g)
- Seasamfrø (0,834 mg / 100g)
- Gule ærter (0,820 mg / 100g)
- Torskerogn (0,755 mg / 100g)
- Mungbønner (0,621 mg / 100g)
- Lever fra and (0,560 mg / 100g)
- Lever fra gås (0,549 mg / 100g)
- Linser (0,500 mg / 100g)
- Pinjekerner (0,485 / 100g)
- Brune ris (0,48 mg / 100g)
- Chiafrø (0,471 mg / 100g)
- Boghvedemel (0,455 / 100g)
- Hjerte fra gris (0,440 mg / 100g)
EFSA har vurderet, at thiamin (vitamin B1), vitamin B12 og riboflavin (vitamin B2) har en lav risiko for at være toksisk, og derfor er der ikke opstillet en vejledende værdi for maksimalt indhold af disse næringsstoffer – fødevarestyrelsen
Fødevare med størst indhold af B2-Vitamin (Riboflavin)
En række kornbasrede morgenmadsprodukter, herunder guldkorn, har også et højt niveau af B2-vitamin. Disse er dog ikke inkluderet i listen herunder.
Dagligt skal du bruge: 1,4 mg om dagen (kilde: fødevarestyrelsen)
- Bouillon okse (3,40 mg /100g)
- Lever fra kylling (3,40 mg /100g)
- Lever fra gås (3,20 mg / 100g)
- Lever fra okse (3,00 mg / 100g)
- Lever fra gris (2,95 mg / 100g)
- Nyre fra okse (1,90 mg / 100g)
- Nyre fra kalv (1,90 mg / 100g)
- Nyre fra gris (1,65 mg / 100g)
- Æg (1,63mg / 100g
- Mandler (0,94 mg /100g)
- Sojabønner (0,87 mg / 100g)
- Hjerte fra okse (0,75 mg/100g)
- Hjerte fra høne (0,83 mg/100g)
- Hjerte fra kalv (0,76 mg/100g)
- torkserogn (0,66 mg /100g
- Lever fra torsk (0,65 mg/100g)
- Hvedekim (0,61mg /100g)
- Roquefort, Dannablu, Chedda, Cheside alle 50+ (0,5 mg/100g)
- Soltørret tomat (0,49 mg / 100g)
- Parmesan (0,49 mg / 100g)
EFSA har vurderet, at thiamin (vitamin B1), vitamin B12 og riboflavin (vitamin B2) har en lav risiko for at være toksisk, og derfor er der ikke opstillet en vejledende værdi for maksimalt indhold af disse næringsstoffer – fødevarestyrelsen
Fødevare med størst indhold af B3-vitamin (Niacin)
Overordnet set findes B3-vitamin mest i kød og fisk. For veganerne er jordnødder, soltørret tomat, bygmel og majsmaj en god kilde til b3-vitamin.
Dagligt skal du bruge: 16 mg (kilde: fødevarestyrelsen)
- Hvedeklid (29,40 mg / 100g)
- Instant kaffe (22 mg / 100g)
- Jordnød (20 mg / 100g)
- Lever fra okse (17 mg / 100g)
- Lever fra gris (16 mg / 100g)
- Tun (15 mg / 100g)
- Tun i tomat (10,10 mg / 100g)
- Lever fra kylling (10,20 mg / 100g)
- Laks, vild (10 mg / 100g)
- Kyllingebryst (9,90 mg / 100g)
- Kalkunkød (9,10 mg / 100g)
- Soltørret tomat (9,05 mg / 100g)
- Grisekød (8,81 mg / 100g)
- Bouillon fra oksekød (8,80 mg / 100g)
- Makrel (8,55 mg / 100g)
- Hjerte fra okse (7,50 mg / 100g)
- Oksekød (6,00 mg / 100g)
- Kalvekød (6,00 mg / 100g)
- Grisekød (5,99 mg / 100g)
- Kyllingekød (5,90 mg / 100g)
- Bygmel (5,70 mg / 100g)
- Majsmel (5,70 mg / 100g)
Fødevare med størst indhold af B5-vitamin (pantothensyre)
Kød indeholder klart mest B5-vitamin. Der findes dog fine vegetariske og veganske alternativer.
Dagligt skal du bruge: 6 mg kilde: fødevarestyrelsen)
- Kyllingekød (15,55 mg / 100g)
- Lever fra okse (7,70 mg / 100g)
- Leve fra gris (6,40 mg / 100g)
- Lever fra gås (6,18 mg / 100g)
- Lever fra and (6,18 mg / 100g)
- Lever fra kylling (6,00 mg / 100g)
- Æggeblomme (4,80 mg / 100g)
- Torskerogn (4,45 mg / 100g)
- Nyre fra kalv (4,00 mg / 100g)
- Nyre fra okse (3,85 mg / 100g)
- Kalvekød (3,56 mg / 100g)
- Oksekød (3,49 mg / 100g)
- Nyre fra gris (3,20 mg / 100g)
- Hjerte fra kalv (2,8 mg / 100g)
- Hjerte fra kylling (2,56 mg / 100g)
- Hjerte fra okse (2,50 mg / 100g)
- Hjerte fra gris (2,50 mg / 100g)
- Hvedeklid (2,40 mg / 100g)
- Soltørret tomat (2,09 mg / 100g)
- Laks, vildt (2,00 mg / 100g)
- Gule ærter, flækærter (2,00 mg / 100g)
- Sojabønner (1,92 mg / 100g)
- Quinoa, rød (1,50 mg / 100g)
- Boghvedegryn (145 mg / 100g)
- Linser (1,36 mg / 100g)
- Peanuts (1,22 mg / 100g)
- Quinoa, hvid (1,12 mg / 100g)
- Quinoa, sort (1,02 mg / 100g)
- Grønkål (1,00 mg / 100g)
- Avocado (0,97 mg / 100g)
Fødevare med størst indhold af B6-vitamin
Kød indeholder klart mest b6-vitam, men der findes også vegetariske alternativer. Æg og laks er rige kilder til b6-vitamin. For veganerne er pistacienødder, solsikkefrø, sojamel og gul/rød peberfrugt de bedste kilder.
Dagligt skal du bruge: 14 mg b6-vitamin (Kilde: fødevarestyrelsen)
- Krebs (2,1 mg per 100g)
- Hvedeklid (1,38 mg per 100g)
- Hvidløg (1,24 mg per 100g)
- Karry pulver (1,25 mg per 100g)
- Lever fra okse: (1 mg per 100g)
- Laks vild, (1 mg per 100g)
- Lever fra gås (0,93 mg per 100g)
- Pistacienød (0,90 mg per 100g)
- Lever fra and (0,76 mg per 100g)
- Fasan kød (0,74 mg per 100g)
- Solsikkefrø (0,57 mg pr 100g)
- Sojamel (0,57 mg pr 100g)
- Linser (0,56 mg pr 100g)
- Birkes (0,55 mg pr 100g)
- Æggeblomme (0,51 mg pr 100g)
- Ris, brune (0,50 mg pr 100g)
- Oksekød (0,50 mg pr 100g)
- Peanuts (0,47 mg pr 100g)
- Peberfrugt, gul (0,47 mg pr 100g)
- Peberfrugt, rød (0,43 mg pr 100g)
Fødevare med størst indhold af B8-vitamin (Biotin)
Biotin findes I bredt udvalg af fødevare.
Dagligt skal du bruge: 50 µg biotin
- Peanuts (114 µg/100g)
- Solsikkefrø (114 µg/100g)
- Æggeblomme (97,3 µg/100g)
- Hasselnød (87,8 µg/100g)
- Mandel (82,5 µg/100g)
- Sojabønner (60 µg/100g)
- Pistacienød (45,5 µg/100g)
- Rødspætte (44,5 µg/100g)
- Søtunge (44,5 µg/100g)
- Lever fra gris (44 µg/100g)
- Østers (41 µg/100g)
- Grønkål (36 µg/100g)
- Jordnød (34 µg/100g)
- Quinoa, hvid (33,5 µg/100g)
- Lever fra okse (33 µg/100g)
- Nyre fra gris (32 µg/100g)
- Quinoa, rød (29,5 µg/100g)
- Quinoa, sort (24,5 µg/100g)
- Chiafrø (24,5 µg/100g)
- Nyre fra kalv (24 µg/100g)
- Nyre fa okse (24 µg/100g)
Fødevare med størst indhold af B9-vitamin (Folat / folsyre)
B9-vitamin findes i høj grad i lever, men kan også fås fra æg, quinoa og broccoli
Dagligt skal du bruge: 100 -300 µg B9-vitamin. (kilde: sundhed.dk)
Som gravid skal du dagligt bruge: 400 µg B9-vitamin. (Kilde: sundhedsstyrelsen)
- Lever fra kylling (2700 µg/100g)
- Leve fra okse (2300 µg/100g)
- Lever fra gris (1000 µg/100g)
- Sojamel (800 µg/100g)
- Lever fra gås (738 µg/100g)
- Lever fra and (738 µg/100g)
- Lever fra torsk (300 µg/100g)
- Sojabønner (280 µg/100g)
- Æggeblomme (244 µg/100g)
- Quinoa, hvid (239 µg/100g)
- Broccoli (239 µg/100g)
- Spinat (220 µg/100g)
- Kikærter (180 µg/100g)
- Seasomfrø (170 µg/100g)
- Blomkål (165 µg/100g)
- Karry pulver (154 µg/100g)
- Solsikkefri (151 µg/100g)
- Grønne asparges (150 µg/100g)
- Hvide asparges (150 µg/100g)
- Rucola (130 µg/100g)
- Græskarkerner (129 µg/100g)
- Valnød (123 µg/100g)
- Grønne ærter (121 µg/100g)
- Jordbær (117 µg/100g)
Fødevare med størst indhold af B12-vitamin (Cyanocobalamin)
B12-vitamin findes i kød, primært i indvolde. For vegetarer, der spiser skaldyr og fisk er blåmuslinger, sild, østers og torskerogn et godt alternativ. Spiser man ikke kød, fisk eller skaldyr anbefales det at B12-vitamin tilføjes som kosttilskud
Dagligt skal du bruge: 2 – 4 µg B12-vitamin (kilde: Sundhed.dk)
- Lever fra okse (110 µg/100g)
- Lever fra gås (54 µg/100g)
- Lever fra and (54 µg/100g)
- Lever fra gris (40 µg/100g)
- Nyre fra okse (31 µg/100g)
- Nyre fra kalv (23 µg/100g)
- Blåmuslinger (22,50 µg/100g)
- Torsk (22 µg/100g)
- Østers (17,20 µg/100g)
- Nye fra gris (17 µg/100g)
- Torskerogn (15 µg/100g)
- Sild (12,5 µg/100g)
- Hjerte fra kalv (12 µg/100g)
- Sardiner i olie (11,5 µg/100g)
- Makrel (11,50 µg/100g)
- Lever fra torsk (10 µg/100g)
- Krabbe (10 µg/100g)
- Hjerte fra okse (10 µg/100g)
- Hjert fra høne (7,29 µg/100g)
- Laks (6,20 µg/100g)
- Røget ål (5,80 µg/100g)
- Æggeblomme (3,06 µg/100g)
- Brie, 45+, 50+ og 60+ (1,65 µg/100g)
- Parmesan (1,6 µg/100g)
Fødevare med størst indhold af C-vitamin
C-vitamin er en antioxidant, som beskytter kroppens celler. Bær og frugter er de bedst kilder til C-vitamin.
Dagligt skal du bruge: 670 mg C-vitamin (Kilde: fødevarestyrelsen)
- Persille (308 mg / 100g)
- solbær (181 mg / 100g)
- Guavabær (176 mg /100g)
- Grønkål (169 mg / 100g)
- Rød peberfrugt (160 mg / 100g) grøn og gul peberfrugt indeholder næsten lige så meget.
- Rosenkår (140 mg / 100g)
- Havtorn (131 mg / 100g)
- Broccoli (116 mg / 100g)
- Papaya (78 mg / 100g)
- Blomkål (76 mg/100g)
Fødevare med størst indhold af D-vitamin
Dagligt skal du bruge: 10 µg d-vitamin (kilde: sunhed.dk)
D3 vitamin (cholecalciferol) dannes i huden af sollyset og der findes lidt i fisk, æg, kød og mælk. D2 vitamin (ergocalciferol) findes i gær. Plantesterol (ergosterol) findes i svampe. 25-hydroxycholecalciferol findes i små mængder i kød og mælk. D-vitamin i kosten er udtrykt som D3 vitamin (cholecalciferol).
- Levertran fra sej (500 µg/100g)
- Levertran fra torsk (250 µg/100g)
- Oksekød (167 µg/100g)
- Lever fra torsk (100 µg/100g)
- Laks, vildt (30 µg/100g)
- Ørred (18,66 µg/100g)
- Røget sild (13,65 µg/100g)
- Sardiner I olie (12 µg/100g)
- Røget makrel (6,06 µg/100g)
- Kippers i olie (6 µg/100g)
Fødevare med størst indhold af E-vitamin
Vitamin E aktivitet begrænset til at omfatte alfa-tocopherol, da det er den eneste form, som er anerkendt til at opfylde menneskers behov. Dette skrives som regel alfa-TE.
Dagligt skal du bruge: 213 mg α-TE E-vitamin (kilde: Fødevarestyrelsen)
- Hvedekimolie (149,40 mg α-TE/ 100g)
- Solsikkeolie (55 mg α-TE/ 100)
- Tidselolie (38,70 mg α-TE/ 100)
- Solsikkefrø (36,70 mg α-TE/ 100)
- Levertran fra sej (30 mg α-TE/ 100)
- Levertran for torsk (30 mg α-TE/ 100)
- Mandel (23,35 mg α-TE/ 100)
- Hasselnød (22,25 mg α-TE/ 100)
- Karry pulver (21,99 mg α-TE/ 100)
- Lever fra torsk (20 mg α-TE/ 100
- Rapsolie (18,40 mg α-TE/ 100
- Pinjekerne (11,85 mg α-TE/ 100)
- Torskerogn (10,25 mg α-TE/ 100)
- Æggeblomme (10,11 mg α-TE/ 100
- Jordnød (8,20 mg α-TE/ 100)
Fødevare med størst indhold af K-vitamin
Der findes tre former for k-vitamin. Vi får k-vitamin fra kosten, men de fleste dannes i tarmflora. Spiser man usendt kan man ødelægge sundheden af tarmflora og dermed nedsætte ens egen evne til selv at producere k-vitamin.
- K1 (phylloquinone) findes især i grønne grøntsager
- K2 (menaquinone) dannes i tarmen ved hjælp af end sund bakterieflora
- K3 (menadion) tyntetisk
Dagligt skal du bruge: 75 µg k-vitamin
- Persille (790 µg/100g)
- Spinat (560 µg/100g)
- Sojaolie (540 µg/100g)
- Koriander (310 µg/100g)
- Purløg (310 µg/100g)
- Kikærter (264 µg/100g)
- Broccoli (260 µg/100g)
- Grønkål (250 µg/100g)
- Rosenkål (250 µg/100g)
- Mungbønner (170 µg/100g)
- Hvide bønner (170 µg/100g)
- Brune bønner (170 µg/100g)
- Spidskål (170 µg/100g)
- Rådkål (149 µg/100g)
- Iceberg salat (112 µg/100g)
- Lever fra okse (104 µg/100g)
Fødevare med størst indhold af Natrium
Natrium fås i overvejende grad igennem forarbejdet mad.
Dagligt indtag: 2,5g (kilde: medicin.dk)
- Salt, jodberiget (38,850g /100g)
- Graved laks (1,930g /100g)
- Saltet kødpålæg (1,8g /100g)
- Parmesan (1,529g/100g)
- Koldrøget laks (1,466g/100g)
- Marineret sild (1,180g/100g)
- Bacon (1,140g/100g)
- Feta, 50+ og 40+ (1,056g / 100g)
- Krebs (928 mg /100g)
- Danbo, Havarti, Esrom 45+ (755 mg / 100g)
Fødevare med størst indhold af Kalium
Dagligt indtag: 3,5g (kilde: medicin.dk)
- Tang, kombu (7500 mg /100g)
- Kaffe, instant (4000 mg /100g)
- Kakao pulver (3490 mg/100g)
- Soltørret tomat (3427 mg/100g)
- Dild (3308 mg/100g)
- Sojamel (1936 mg/100g)
- Sojabønner (1676 mg/100g)
- Karry pulver (1543 mg/100g)
- Brune bønner (1327 mg/100g)
- Mungbønner (1246 mg/100g)
- Gule ærter (115 mg/100g)
- Pistacieød (1042 mg/100g)
- Tørret abrikos (1026 mg/100g)
- Quinoa (870 mg/100g)
- Kikærter (800 mg/100g)
- Græskarkerner (790 mg/100g)
- Rosiner (786 mg/100g)
- Solsikkefrø (755 mg/100g)
- Mandel (730 mg/100g)
- Babyspinat (705 mg/100g)
Fødevare med størst indhold af Calcium
Dagligt indtag (voksne) = 800 mg (kilde: medicin.dk)
- Birkesfrø 1448 mg
- Fennikel frø 1196 mg
- Parmesan 1180 mg
- Alle typer fast ost, 45+ 960 mg
- Sesamfrø 959 mg
- Alle typer fast ost 20+ 752 mg
- Alle typer fast os 30+ 733 mg
- Tang, agar 690 mg
- Tang, kombu 680 mg
- Chiafrø 545 mg
- Brie 11% 600 mg
- Sardin i olie 420 mg
- Beriget havregryn 328 mg
- Selleri blade 325 mg
- Æggeblomme 319 mg
- Rucola 267 mg
- Mandler 256 mg
- Grønkål 245 mg
- Spinat 219 mg
- Ymer naturel 195 mg
- Tofu 195 mg