Biotin er en essentiel vitamin, der ofte er grupperet med B-kompleks vitaminer og derfor blevet givet navnet “vitamin B7”. Det er også blevet givet navnet Vitamin H, men denne betegnelse er ikke så almindelig.
Biotin blev først opdaget som en vigtig komponent i negle, hud og hår. Det har derfor længe været markedsført som et skønhedssupplement, men der mangler videnskabelig evidens for at understøtte denne rolle.
Biotins funktion
Biotin har flere vigtige funktioner i kroppen:
- Enzymhjælper: Biotin er afgørende for funktionen af flere enzymer, der er involveret i stofskiftet af fedt, kulhydrater og proteiner.
- Genregulering: Det hjælper med at regulere signalerne mellem celler og aktiviteten af gener.
- Hud, hår og negle: Selvom beviserne er begrænsede, antages det, at biotin kan hjælpe med at opretholde sund hud, hår og negle. Men kun hos personer, der mangler biotin.
- Energiomdannelse: Biotin spiller en rolle i gluconeogenese, processen, der omdanner ikke-kulhydrater til glukose, som kroppen kan bruge som energi.
- Fedtsyntese: Det er nødvendigt for syntesen af fedtsyrer, hvilket er vigtigt for at opretholde cellemembraner.
- Aminosyreomsætning: Biotin er involveret i omsætningen af aminosyrer, byggestenene i proteiner.
- Nervesystemet: Selvom det er mindre klart, antyder nogle studier, at biotin kan have en rolle i at opretholde et sundt nervesystem.
- Blodsukkerregulering: Der er nogle indikationer på, at biotin kan hjælpe med at regulere blodsukkerniveauer, men mere forskning er nødvendig i denne retning.
Biotin til hår, hud og negle
Biotin er et vitamin, der ofte forbindes med sundt hår, hud og negle. Hvis man mangler biotin, kan det føre til hududslæt, hårtab og skrøbelige negle. Derfor markedsføres biotin-tilskud ofte som godt for netop disse ting. Men der er kun få små studier og enkelte tilfælde, der understøtter disse påstande.
For eksempel er der tre små studier, der har set på biotin og skrøbelige negle. I ét studie blev neglene 25% tykkere hos nogle kvinder, der tog biotin. I et andet studie blev neglene fastere og hårdere hos næsten alle deltagere. Men disse studier var små og havde ikke en kontrolgruppe, så det er svært at drage klare konklusioner.
Når det kommer til hår, er der kun enkelte tilfælde, der viser, at biotin kan hjælpe. Disse tilfælde var børn med en sjælden hårtilstand. De oplevede forbedringer i deres hår efter at have taget biotin.
Der er også meget begrænset bevis for, at biotin kan forbedre hudens sundhed. De få tilfælde, der findes, er alle hos spædbørn, hvor biotin hjalp med at forbedre hududslæt.
Sammenfattende er der brug for mere forskning for at finde ud af, om biotin virkelig kan forbedre sundheden for hår, hud og negle, især hos raske mennesker.
Dosering
Der er ingen fastlagte grænseværdier for tilstrækkeligt eller utilstrækkeligt biotinindtag.
En anbefalet daglig indtagelse er dog blevet sat til 40 µg/dag for både mænd og kvinder, baseret på observationer af kostindtag uden tegn på mangel i EU. 1
Bivirkninger
Nogle mennesker rapporterer milde bivirkninger som kvalme og fordøjelsesproblemer ved indtagelse af biotin-supplementer.
Der er endnu ikke fundet nogle alvorlige bivirkninger ved højt indtag af biotin.
Mangel på biotin
Mangel på biotin er usandsynlig i den generelle befolkning, men kan forekomme i tilfælde af arvelig biotinidase-mangel.
Kilder til biotin
Biotin findes i en række fødevarer, herunder æggeblomme, indmad som lever og nyrer, nødder som mandler og valnødder, samt sojabønner og andre bælgfrugter.
Biotin til hårvækst
Biotin er relativt billig og nem at få fat i, hvilket gør det til en populær ingrediens i mange produkter – specielt i kosmetiske produkter til forbrugere, der ønsker længere og sundere hår og negle.
Men der er desværre kun yderst begrænset forskning, der viser dets effektivitet.
I tilfælde af biotinmangel eller visse sygdomme kan biotintilskud være gavnligt, men det er sjældent nødvendigt for “normale” og raske personer. 2
Biotin og huden
Biotin blev først kendt for sin rolle i hudens sundhed, da mangel på biotin fører til hudproblemer. Disse ses primært som skællende og rød (erytematøs) dermatitis.
Biotin kan let trænge igennem huden, især hvis huden er beskadiget. Det er også vist, at biotin kan øge serum-biotin-niveauer, når det påføres huden.
En foreløbig undersøgelse har bemærket, at biotin kan reducere sværhedsgraden af hududslæt hos personer, der får kemoterapi. Dette er dog baseret på et meget lille antal forsøgspersoner.3
Biotin og diabetes
Udover sin potentielle rolle i skønhed, fungerer biotin også som en enzymatisk kofaktor.
Dette har ført til forskning, der antyder, at det kan have en interaktion med glukosemetabolismen i menneskekroppen. I dyreforsøg har det vist sig, at højere niveauer af biotin i blodet kan føre til en øget frigivelse af insulin, når der udføres en glukosetest.
Dette kan potentielt være gavnligt, da det ikke fører til øget insulinresistens.
Forskning på mennesker er dog begrænset, især i forhold til diabetes. En enkelt undersøgelse har vist, at biotin administreret intramuskulært kunne reducere symptomer på neuropati hos tre personer med diabetes.4
Generelt set er der dog ikke nok solid evidens til at støtte biotins sundhedsmæssige fordele, medmindre man har en biotinmangel.
Sådanne mangler kan opstå i tilfælde af alkoholisme, visse epileptiske lægemiddelbehandlinger og overdreven indtagelse af rå æggehvider.
Kilder
- Nordic Nutrition Recommendations 2023 (PDF) ↩︎
- Patel, D. P., Swink, S. M., & Castelo-Soccio, L. (2017). A review of the use of biotin for hair loss. Skin appendage disorders, 3(3), 166-169. ↩︎
- Ogawa, Y., Kiba, T., Nakano, K., Fujiwara, K., Taniguchi, H., Hosokawa, A., Nakashima, T., Kimoto, S., Kajiume, S., Okada, Y., & Ichiba, Y. (2014). Gan to kagaku ryoho. Cancer & chemotherapy, 41(4), 517–522. ↩︎
- Revilla-Monsalve, C., Zendejas-Ruiz, I., Islas-Andrade, S., Báez-Saldaña, A., Palomino-Garibay, M. A., Hernández-Quiróz, P. M., & Fernandez-Mejia, C. (2006). Biotin supplementation reduces plasma triacylglycerol and VLDL in type 2 diabetic patients and in nondiabetic subjects with hypertriglyceridemia. Biomedicine & pharmacotherapy = Biomedecine & pharmacotherapie, 60(4), 182–185. https://doi.org/10.1016/j.biopha.2006.03.005 ↩︎