Alt du skal vide om Aminosyren Methionin

Udover at være en grundlæggende komponent i proteiner, har methionin også særlige egenskaber. En af disse er evnen til at blive omdannet til vigtige svovlholdige molekyler.

Disse svovlholdige molekyler har flere funktioner. De beskytter vores væv, modificerer vores DNA og sikrer, at vores celler fungerer ordentligt.

Methionin har også en kritisk rolle i at starte processen med at lave nye proteiner inde i vores celler. Dette sker hele tiden, da ældre proteiner nedbrydes. For eksempel starter aminosyren processen med at producere nye proteiner i dine muskler efter en træningssession, der beskadiger dem.

Mens nogle anbefaler at øge indtaget af methionin på grund af de vigtige molekyler, det producerer, råder andre til at begrænse det på grund af mulige negative bivirkninger.

Derfor er det vigtigt at overveje, hvor meget methionin man indtager i sin kost, da det både har potentielle fordele og ulemper.

Indtag

Det daglige anbefalede indtag af methionin plus cystein er 19 mg pr. kg for voksne. Det svarer til omkring 1,3 gram for en person, der vejer 68 kg.

Nogle forskere anbefaler dog at indtage dobbelt så meget. Det skyldes begrænsninger i de studier, der er brugt til at fastsætte det anbefalede indtag.

Ældre mennesker har ofte et lavt indtag af methionin. Studier viser, at de måske har brug for højere indtag på 2 til 3 gram om dagen. Trods dette overstiger mange diæter allerede 2 gram om dagen af methionin plus cystein.

Bivirkning

En af de store bekymringer ved at indtage meget methionin er, at det kan omdannes til noget, der hedder homocystein i kroppen. Homocystein er en anden type aminosyre, som har forbindelser til forskellige hjerteproblemer.

Når du spiser mad, der er rig på methionin, kan niveauet af homocystein i dit blod stige. Dette er problematisk, fordi høje niveauer af homocystein kan være skadelige for dit hjerte.¹

Men det er vigtigt at bemærke, at ikke alle reagerer på samme måde. Nogle mennesker er mere følsomme over for denne forvandling fra methionin til homocystein. Det betyder, at de kan opleve en mere markant stigning i homocystein-niveauer, selv ved et mindre indtag af methionin.

Andre faktorer kan også ændre homocystein-niveauer. Selvom veganere og vegetarer har et lavere diætindtag af methionin, kan de have højere homocystein på grund af lavt indtag af vitamin B12.²

Primært observeres kun mindre bivirkninger som svimmelhed, søvnighed og ændringer i blodtryk.

Men der har været en alvorlig hændelse, der resulterede i dødsfald.

Generelt synes methionin at være sikkert for raske mennesker, medmindre det indtages i ekstremt høje doser. Selvom methionin er involveret i produktionen af homocystein, er der ingen beviser for, at et indtag inden for et typisk område er farligt for hjertet.³

Biologiske processer

Methionin er en aminosyre, der er nøglekomponent i mange biologiske processer i kroppen. Den kan omdannes til andre vigtige molekyler. En af disse er cystein, en anden svovlholdig aminosyre. Cystein kan videre skabe molekyler som proteiner, glutathion og taurin.

Glutathion er en stærk antioxidant på grund af sin kritiske rolle i kroppens forsvar.

Taurin har også mange funktioner, der hjælper med at opretholde sundheden og den korrekte funktion af dine celler.

En anden vigtig molekyle, som methionin kan omdannes til, er S-adenosylmethionin, eller “SAM”. SAM deltager i mange kemiske reaktioner og er også brugt i produktionen af kreatin, en vigtig molekyle for cellernes energi.

En af de mest fascinerende roller, som methionin spiller, er i DNA-metylering.

Dette betyder, at SAM kan tilføje en metylgruppe til dit DNA, hvilket kan ændre det. Dette kan både have positive og negative konsekvenser, afhængigt af konteksten.

Interessant nok viser forskning på dyr, at en lav-methionin diæt kan forlænge levetiden. Dette kan skyldes forbedret stressresistens og metabolisme. Nogle forskere mener, at lavt methioninindtag faktisk kan bremse aldringsprocessen. Forskning på mennesker er dog nødvendig for at drage konklusioner.^{4 5 6}

Kilder

1. Ganguly, P., & Alam, S. F. (2015). Role of homocysteine in the development of cardiovascular disease. Nutrition journal, 14, 6. https://doi.org/10.1186/1475-2891-14-6 ↩︎
2. Krajcovicová-Kudlácková, M., Blazícek, P., Kopcová, J., Béderová, A., & Babinská, K. (2000). Homocysteine levels in vegetarians versus omnivores. Annals of nutrition & metabolism, 44(3), 135–138. https://doi.org/10.1159/000012827 ↩︎
3. Blom, H. J., & Smulders, Y. (2011). Overview of homocysteine and folate metabolism. With special references to cardiovascular disease and neural tube defects. Journal of inherited metabolic disease, 34(1), 75–81. https://doi.org/10.1007/s10545-010-9177-4 ↩︎
4. Cohen, B. M., Lipinski, J. F., Vuckovic, A., & Prosser, E. (1982). Blood S-adenosyl-L-methionine levels in psychiatric disorders. The American journal of psychiatry, 139(2), 229–231. https://doi.org/10.1176/ajp.139.2.229 ↩︎
5. Cavuoto, P., & Fenech, M. F. (2012). A review of methionine dependency and the role of methionine restriction in cancer growth control and life-span extension. Cancer treatment reviews, 38(6), 726–736. https://doi.org/10.1016/j.ctrv.2012.01.004 ↩︎
6. Zimmerman, J. A., Malloy, V., Krajcik, R., & Orentreich, N. (2003). Nutritional control of aging. Experimental gerontology, 38(1-2), 47–52. https://doi.org/10.1016/s0531-5565(02)00149-3 ↩︎