Moringa: Virkning, bivirkninger, studier

Moringa, eller moringa oleifer, er træ, der kendt for sine ernæringsmæssigt rige blade og frø. Den bruges ofte som kosttilskud og i traditionel medicin, og derfor kendt som “mirakeltræet” på grund af dens mange angivelige sundhedsmæssige fordele.

I studier med mennesker er der blevet draget følgende foreløbige konklusioner:

• Moringa-creme kan forbedre hudens glathed.
• Moringa kosttilskud kan muligvis øge mælkeproduktionen hos nye mødre med for tidligt fødte børn.
• Moringa kosttilskud kan muligis virke som en naturlig blodsukkerregulerende middel for personer med prædiabetes.
• Moringa kosttilskud kan muligvis sænke blodtrykket.
• Moringa kosttilskud anbefales ikke til gravide kvinder.

Muligheder for køb af moringa

I Danmark sælges tørrede moringa-blade typisk som kosttilskud i pulver- eller kapsel-form. Der er mange muligheder på det danske marked:

• Kapsler – WeightWorld Moringa
• Pulver – Dragon Superfoods Moringa
• Hudpleje creme – One Step Facial Cleanser
• Hudpleje creme – Revitalizing Supreme+ Youth Power

Hvad er moringa godt for?

Moringa er en fremragende kilde til mange vitaminer og mineraler. Bladdet fra planten indeholder betydelige mængder af B6 Vitamin, C Vitamin, A Vitamin (fra beta-caroten), jern, riboflavin (B2 Vitamin) og magnesium.¹

Moringa indeholder også flere antioxidanter, som bekæmper frie radikaler i kroppen, hvilket muligvis kan nedsætte risikoen for kroniske sygdomme – dette er dog ikke blevet bekræftet i studier.

De antioxidante forbindelser i moringa omfatter quercetin, som kan hjælpe med at sænke blodtrykket, og chlorogensyre, som findes i kaffe og kan hjælpe med at regulere blodsukkerniveauer efter måltider.

Moringa-bladekstrakt kan også anvendes som fødevarekonserveringsmiddel, der øger køds holdbarhed ved at reducere oxidation.

Moringa-blade har dog også en ulempe: De kan indeholde høje niveauer af antinæringsstoffer.

Antinæringsstoffer er forbindelser, der kan forstyrre kroppens evne til at optage vigtige næringsstoffer.

I tilfældet med moringa-blade kan disse antinæringsstoffer reducere optagelsen af mineraler og protein. Dette betyder, at selvom bladene er næringsrige, kan antinæringsstofferne potentielt mindske de ernæringsmæssige fordele ved at hindre fuld udnyttelse af de næringsstoffer, de indeholder.²

Om moringa creme

Når blade fra Moringa anvendes topisk som en del af en ansigtscreme (3% koncentration), synes det at forbedre hudens udseende.

Et studie viste, at en sådan creme, når den blev påført kinderne to gange dagligt over tre vintermåneder, forbedrede hudens glathed, ensartethed i farven og reducerede fine rynker, sandsynligvis på grund af en øget hydrering af huden.³

Bivirkninger og Sikkerhed

Det er vigtigt at bemærke, at selvom planten generelt anses sikker og ikke-gift, er dette ikke altid tilfældet.

Doseringer, der er lidt højere end anbefalet (3-4 gange den anbefalede dosis), kan forårsage genetisk skade og muligvis fremme kræftudvikling, mens endnu højere doser kan forårsage skader på organer, især lever og nyrer. Dette er dog kun observeret i frøene, mens ekstrakter fra bladene synes at være et mindre problem.

Derudover er det i et studie fra 1988 vist, at normale doseringer af moringa ekstrakt fra bladet medførte et tidligt graviditetstab hos gravide rotter, så det anbefales ikke til gravide kvinder.⁴

Studier med Moringa

Herunder gennemgår vi de kliniske studier vi har fundet om moringa.

Mælkeproduktion hos nye mødre

Mælkeproduktionen hos nye mødre er et centralt fokusområde i forskningen om moringa.

I det et systematisk review fra 2022 (en omfattende gennemgang af forskning) blev det observeret, at moringa Oleifera-tilskud havde en mærkbar effekt på mælkeproduktionen.⁵

Hos mennesker viste et studie, at en dosis på 500 mg moringa Oleifera dagligt kunne øge mælkeproduktionen for mødre der fødte for tidligt.

I dyreforsøg blev det også observeret, at moringa kunne øge mælkeproduktionen. I to ud af tre studier, der involverede dyr, blev der rapporteret en stigning i mælkeproduktionen som følge af tilskuddet.

Dette studie tilbyder interessante indsigter, men det skal ses som et enkelt skridt i en større forskningsproces. Yderligere studier er nødvendige for at bekræfte effektiviteten og sikkerheden af moringa til mælkeproduktion.

Prædiabetes

I et studie med 65 deltagere med prædiabetes, der indtog 2400 mg moringa blad-pulver viste resultaterne, at moringa havde en positiv effekt på blodsukkerniveauet, hvor fastende blodsukker og HbA1c (et mål for langtidsblodsukker) faldt i moringa-gruppen, men steg i placebogruppen.

Studiet konkluderer, at moringa kan virke som en naturlig blodsukkerregulerende middel.⁶

I et andet studie blev effekten af moringa bladpulver på sundheden undersøgt hos personer med prædiabetes. Deltagerne tog enten moringa bladpulver eller et placebo i 12 uger.

orskerne fandt ingen store forskelle mellem de to grupper i forhold til forskellige sundhedsmarkører som blodtryk, blodlipider og inflammatoriske markører. De opdagede at moringa ikke havde en betydelig effekt på de undersøgte sundhedsmarkører hos personerne med prædiabetes.⁷

Blodtryk

Et klinisk studie undersøgte effekten af at spise tilberedte blade af moringa på blodtrykket hos sunde deltagere.

41 deltagere blev inddelt i to grupper, hvor den ene gruppe spiste 120 g tilberedte moringa blade, mens kontrolgruppen ikke spiste moringa. Blodtrykket blev målt før måltidet og derefter regelmæssigt over 24 timer for begge grupper.

Resultaterne viste, at der var en signifikant forskel i diastolisk blodtryk to timer efter måltidet i gruppen, der spiste moringa. Trods et højt saltindtag på 7 g/dag før studiet, observerede man et signifikant fald i både systolisk og diastolisk blodtryk i moringa-gruppen.

Konklusionen på studiet er, at forbrug af moringa oleifera blade muligvis kan sænke blodtrykket, selv hos personer, der tidligere har indtaget store mængder salt.⁸

Om Moringa planten

Moringa Oleifera er et hurtigtvoksende, løvfældende træ, der kan nå en højde på 10-12 meter og en stammediameter på 45 cm. Barken er hvidlig-grå og omgivet af tykt kork. Unge skud har purpur eller grønlig-hvid, håret bark. Træet har en åben krone med hængende, skrøbelige grene, og bladene danner en fjeragtig løvmasse af tripinnate blade (blade, der er opdelt i mindre bladeafsnit).

Blomsterne er duftende og hermafroditiske (har både mandlige og kvindelige kønsorganer), omgivet af fem ulige, tyndt årede, gulhvidlige kronblade. Blomsterne er omkring 1-1,5 cm lange og 2 cm brede. De vokser på slanke, behårede stilke i spredte eller hængende blomsterklaser, der er 10-25 cm lange.

Blomstring begynder inden for de første seks måneder efter plantning. I områder med sæsonmæssig kulde sker blomstringen kun én gang om året i det sene forår og tidlige sommer (i den nordlige halvkugle mellem april og juni, i den sydlige halvkugle mellem oktober og december). I mere konstante sæsonmæssige temperaturer og med konstant regnfald kan blomstring ske to gange eller endda året rundt.

Frugten er en hængende, tredelt, brun kapsel på 20-45 cm, som indeholder mørkebrune, kugleformede frø med en diameter på omkring 1 cm. Frøene har tre hvidlige, papirlignende vinger og spredes via vind og vand.

I dyrkning beskæres træet ofte årligt til 1-2 meter og får lov til at vokse igen, så bælgene og bladene forbliver inden for rækkevidde.

Kilder

1. Teixeira, E. M., Carvalho, M. R., Neves, V. A., Silva, M. A., & Arantes-Pereira, L. (2014). Chemical characteristics and fractionation of proteins from Moringa oleifera Lam. leaves. Food chemistry, 147, 51–54. https://doi.org/10.1016/j.foodchem.2013.09.135 ↩︎
2. Richter, N., Siddhuraju, P., & Becker, K. (2003). Evaluation of nutritional quality of moringa (Moringa oleifera Lam.) leaves as an alternative protein source for Nile tilapia (Oreochromis niloticus L.). Aquaculture, 217(1-4), 599-611. ↩︎
3. Ali, A., Akhtar, N., & Chowdhary, F. (2014). Enhancement of human skin facial revitalization by moringa leaf extract cream. Postepy dermatologii i alergologii, 31(2), 71–76. https://doi.org/10.5114/pdia.2014.40945 ↩︎
4. Sethi, N., Nath, D., Shukla, S. C., & Dyal, R. (1988). Abortifacient activity of a medicinal plant “moringa oleifera” in rats. Ancient science of life, 7(3-4), 172–174. ↩︎
5. Brar, S., Haugh, C., Robertson, N., Owuor, P. M., Waterman, C., Fuchs III, G. J., & Attia, S. L. (2022). The impact of Moringa oleifera leaf supplementation on human and animal nutrition, growth, and milk production: A systematic review. Phytotherapy Research, 36(4), 1600-1615. ↩︎
6. Gómez-Martínez, S., Díaz-Prieto, L. E., Vicente Castro, I., Jurado, C., Iturmendi, N., Martín-Ridaura, M. C., Calle, N., Dueñas, M., Picón, M. J., Marcos, A., & Nova, E. (2021). Moringa oleifera Leaf Supplementation as a Glycemic Control Strategy in Subjects with Prediabetes. Nutrients, 14(1), 57. https://doi.org/10.3390/nu14010057 ↩︎
7. Díaz-Prieto, L. E., Gómez-Martínez, S., Vicente-Castro, I., Heredia, C., González-Romero, E. A., Martín-Ridaura, M. D. C., Ceinos, M., Picón, M. J., Marcos, A., & Nova, E. (2022). Effects of Moringa oleifera Lam. Supplementation on Inflammatory and Cardiometabolic Markers in Subjects with Prediabetes. Nutrients, 14(9), 1937. https://doi.org/10.3390/nu14091937 ↩︎
8. Chan Sun, M., Ruhomally, Z. B., Boojhawon, R., & Neergheen-Bhujun, V. S. (2020). Consumption of Moringa oleifera Lam Leaves Lowers Postprandial Blood Pressure. Journal of the American College of Nutrition, 39(1), 54–62. https://doi.org/10.1080/07315724.2019.1608602 ↩︎