Hvad er triatlon?

kvinde på triatlon cykel

Triatlon, eller triathlon, bliver fortsat mere og mere populært. Men hvad er det egentligt?

Jo, kort fortalt er det en sportsgren, som består af svømning, cykling og løb efterfulgt af hinanden.

Skal man ”løbe” en triatlon starter man altså med at svømme, så hopper man i cykeltøjet og op på cyklen og derefter i løbetøjet indtil man når målstregen.

Der er selvfølgelig meget mere til det end som så. Alt det, og mere til, gennemgår vi i artiklen her.

Hvad er forskellen på triatlon og Ironman?


Oftest bliver triatlon og Ironman løbet mikset sammen, men hvad er egentligt forskellen?

Forskellen er blot, at triatlon er selve sportsgrenen, og Ironman er en specifik distance indenfor sportsgrenen.

Et triatlonløb kan altså være en kort distance, såsom en ”sprint” på 750 meters svømning, 20 km cykling og 5 km løb.

Og det kan være en lang distance, såsom Ironman løbet på 3800 meters svømning, 180 km cykling og 42,2 km løb.

Er du interesseret i at læse mere om Ironman løbet, og hvad det kræver, har jeg skrevet en hel artikel om det her: Hvad er en Ironman?

Hver langt er en triatlon?


Triatlon har ikke én bestemt distance. Ligesom cykling eller løb heller ikke kun har én distance.

I tabellen herunder kan du se de mest typiske triatlon‐distancer

Løb typeSvømme distanceCykel distanceLøbe distance
Sprint750 meter 20 km5 km
Olympisk distance1500 meter40 km10 km
Halv Ironman1900 meter90 km21.1 km
Ironman3800 meter180 km42.2 km
Triathlon distancer

Hvad er rækkefølgen i triatlon?

Som nævnt tidligere er triatlon en multisport, som består af svømning, efterfulgt af cykling, efterfulgt af løb.

Men det er ikke altid i den rækkefølge. Nogle løb vælger kun at inkludere cykling og løb – dette kaldes et Duathlon – og andre vælger at mixe rækkefølgende.

Hvordan foregår triatlon?

Typisk starter en triatlon med svømning. Nogle løb foregår svømningen i en svømmehal, andre løb foregår i havet – det går an på distancen og vejret.

Efter man har svømmet, løber man – med eller uden svømme-våddragt – hen til et skifte-område, hvor man klæder om til cykeltøj. Skifteområdet kalder man T1, det står for ”transition 1”. Inden løbet startede, har man fået tildelt en plads, og man har lagt sit cykeltøj klar og sat sin cykel på plads.

Efter man har cyklet, ruller man ind til skifteområdet igen, sætter sin cykel og hopper i løbetøjet. Dette skifteområde kalder man får T2 – og ja! Det står selvfølgelig for ”transition 2”. 

Og derfra løber man ud af T2 og ind i mål.

De mest stillede triatlon spørgsmål

For mange er triatlon en sportsgren omgivet af en vis mystik. En sportsgren, der består af svømning, cykling og så løb? Ja, der vil naturligt være en masse spørgsmål.

Jeg har samlet de mest hyppige triatlon spørgsmål herunder.

Hvorfor er svømning den første disciplin i triatlon?

I triatlon løb er svømning typisk den først disciplin man starter med – og det er jo i og for sig mærkeligt, siden man jo så starter helt våd.

Men der er mening med galskaben. Det handler nemlig om sikkerhed.

Svømning er den farligste del af en triatlon. Det foregår typisk i havet og der er mange, der starter på en gang. Det betyder, at der eksisterer en reel farer for drukne ulykker hvis folk panikker. Derfor vil man gerne have at folk er så friske som muligt – og det ville de ikke være hvis de netop havde cyklet og svømmet.

Skal man have våddragt på i et triathlon?

I de fleste triatlon løb i Danmark skal man have våddragt på hvis svømningen foregår udenfor.

USA Triathlon reglement siger, at man må bruge våddragt når vandet er koldere end 25 grader. Det samme reglement følger de fleste danske løb også.

Hvor tyk må våddragten være i en triatlon løb?

I USA-triatlons reglement, som de fleste danske løb følger, står der at våddragten ikke må være tykkere end 5 mm.

Jo tykkere våddragten er, jo mere flyder man – og det kan nemlig være en fordel.

Hvad er T1 og T2 i triatlon?

T1 står for transition 1. I et triatlonløb er T1 området man skifter tøj fra svømning til cykling.

T2 står selvfølgelig for transition 2. Dette er området man skifter fra cykeltøjet til løbetøjet.

Der bliver taget tid på T1 og T2. Det vil også komme frem i de fleste resultatlister.

T1 og T2 tider i en halv ironman
Eksempel på T1 og T2 tider i en halv ironman
5/5 - (2 votes)

Nyhedsbrev

Skriv dig op til vores nyhedsbrev og modtag den seneste videnskabelige viden inden for kost og sundhed. Vi sender kun én overskuelig mail pr. måned.

Ved at trykke ‘Tilmeld’ acceptere du vores privatlivspolitik.