Valeriane, (Valeriana officinalis), også kaldet baldrian er et velkendt naturlægemiddel, der siges at have en beroligende effekt. Derfor benyttes det oftest når man skal forbedre angst og søvn.
I denne artikel gennemgår vi dosering, som anbefalet fra Fødevarestyrelsen, bivirkning, købsguide samt en grundig og letlæselig gennemgang af de videnskabelige studier – er der egentligt noget om snakken?
Dose
Ifølge Fødevarestyrelsens drogelise anbefales du at tage 400 mg baldrian dagligt.
Fødevarestyrelsen anbefaler desuden, at de 400 mg baldrian bliver udvundet fra roden. Dette har vi kigget på i købsguiden.
Bivirkninger
Der er blevet rapporteret om bivirkninger på leveren ved brug af valerianerod, og hvis man indtager store doser, kan det føre til forstyrrelser i hjertefunktionen. Det er også vigtigt at undgå at tage valerianerod sammen med andre lægemidler mod angst og søvnproblemer, da det kan føre til uønskede interaktioner.
Ved høje doser kan du opleve døsighed i løbt af dagen. I et meta studie oplevede dem der tog 900 mg Baldrian en tømmermænds-lignende tilstand. Det gjorde sig ikke gældende for dem, der tog 450 mg.
Et meta-studie rapporterede, at indtag af Baldrian gav flere af forsøgsdeltagerne diarré.
Købsguide
- NATUR DROGERIET ROLIN*AT indeholder 270 mg baldrianekstrakt (4:1) svarende til 1.080 mg tørret baldrianrod. Hvis du leder efter en høj dosis kan købe denne. Køb for 159,95 kr hos matas.dk
- Matas Striber – Baldrian indeholder 89 mg ekstrakt af baldrianroden pr. kapsel. Det svarer til 400 mg baldrianrod pr. kapsel. Hvis du nemmere vil kunne styre din dosis kan du købe denne. Køb for 109,95 kr hos matas.dk
- UNDGÅ Drogens Vital Baldrin: Mængden af Baldrian er ikke specificeret. Derudover indeholder tilskuddet tilsætningsstoffet titandioxid, der nu er blevet ulovligt i EU på grund af dets sundhedsskadelige effekter.
Studier
Hvis du selv ønsker at nærstudere studierne, vil du støde på Baldrian beskrevet som Valeriane eller Valeriana officinalis.
Baldrian for søvn
I forhold til tiden det tager at falde i søvn:
De første pilotstudier med otte personer og baldrian viste, at det kunne forkorte tiden, det tog at falde i søvn. Effekten med 400 mg virkede på samme måde som 900 mg, men den større dosis var forbundet med døsighed dagen efter.[1]
Et stort meta-studie af baldrian, der undersøgte søvnløshed, fandt dog ingen nævneværdig effekt for baldrian mod tiden det tog at falde i søvn.[2]
I forhold til søvn kvalitet
Den samme meta-analyse, fandt heller ingen beviser for at støtte en forbedring af søvnkvaliteten hos hverken raske personer eller personer med søvnløshed. Når der blev bemærket en betydelig fordel, var det udelukkende med en subjektiv (ja/nej) vurdering. Altså, en subjekt vurdering fra forsøgspersonerne hvor de følte, at deres søvn var forbedret. En subjektiv ja/nej vurdering i denne sammenhængende er svag evidens for baldrians virkning.[2]
Baldrian mod menstruationssmerter
Indtagelse af baldrianrod i en dosis af 225 mg tre gange dagligt i to menstruationscyklusser formåede at reducere smerteintensiteten, vurderet ud fra en 10-punkts skala. Baldrian reducerede også selvrapporteret varighed af smerte. [3]
Baldrian og Overgangsalderen.
Baldrian anbefales nogle gange til behandling af overgangsalder symptomer, mest i forbindelse med søvn og angst. En undersøgelse, der brugte baldrian-tilskud (225 mg rod ekstrakt tre gange dagligt i otte uger), bemærkede, at tilskuddet var i stand til at reducere hyppigheden og sværhedsgraden af hedeture med 29,3% efter 4 uger og 47,5% efter 8 uger. [4]
En undersøgelse, der brugte 530 mg baldrianrod to gange dagligt hos postmenopausale kvinder med søvnløshed, viste, at mens 4% af placebogruppen oplevede forbedring, var baldrian forbundet med en 30% reduktion i rapporteret søvnløshed vurderet ved PSQI. [5]
Baldrian mod angst
Baldrians rod har traditionelt været brugt til at behandle angst.
I en rottestudie blev det bemærket, at de rotter, der fik baldrian i høje doser, havde en større lindrende effekt mod angst.
Et studie med mennesker, der havde angst (GAD), fandt dog ingen fordel ved at bruge baldrian sammenlignet med referencestoffet diazepam. De fik 81,3 mg dagligt i fire uger.[6]
Virkning
Vi ved ikke helt præcis, hvordan valerianerod virker, eller hvilke stoffer i planten der er ansvarlige for dens virkning. Men forskning har vist, at valerianerodsekstrakt kan hjælpe med at falde i søvn hurtigere og forbedre kvaliteten af søvn ved at øge virkningen af et kemisk stof i hjernen kaldet GABA.
Baldrians effekt på GABA
GABA er en “beroligende” neurotransmitter, der modvirker glutamat (stimulerende), idet de to regulerer hjernens aktivering på en Yin-Yang-lignende måde.
Baldrian ser ud til at hjælpe GABA-signaler i hjernen, som kan have en beroligende effekt. Det gør det ved at påvirke nogle særlige receptorer. Nogle stoffer i baldrian hjælper disse GABA-signaler, men det er stadig uklart, hvordan de virker sammen.
Selvom baldrian måske hjælper med at sove bedre og virker mod angst, er der endnu ikke fundet klare beviser for, at det forbedrer GABA-signaler i mennesker, når det indtages oralt. [7-9]
Aktive stoffer
- Valepotriater
- Valerensyre
- Valerenal
- Valeranon
Forveksling
Der er en anden planteart, kendt som “Indian Valerian” eller Valeriana wallichii, som har nogle ligheder med Valeriana officinalis og patchouli. Men det er vigtigt at huske, at de to planter er forskellige og har forskellige egenskaber.
Kilder
- Leathwood, P. D., & Chauffard, F. (1985). Aqueous extract of valerian reduces latency to fall asleep in man. Planta medica, (2), 144–148. https://doi.org/10.1055/s-2007-969430
- Fernández-San-Martín, M. I., Masa-Font, R., Palacios-Soler, L., Sancho-Gómez, P., Calbó-Caldentey, C., & Flores-Mateo, G. (2010). Effectiveness of Valerian on insomnia: a meta-analysis of randomized placebo-controlled trials. Sleep medicine, 11(6), 505–511. https://doi.org/10.1016/j.sleep.2009.12.009
- Mirabi, P., Dolatian, M., Mojab, F., & Majd, H. A. (2011). Effects of valerian on the severity and systemic manifestations of dysmenorrhea. International journal of gynaecology and obstetrics: the official organ of the International Federation of Gynaecology and Obstetrics, 115(3), 285–288. https://doi.org/10.1016/j.ijgo.2011.06.022
- Mirabi, P., & Mojab, F. (2013). The effects of valerian root on hot flashes in menopausal women. Iranian journal of pharmaceutical research : IJPR, 12(1), 217–222.
- Taavoni, S., Ekbatani, N., Kashaniyan, M., & Haghani, H. (2011). Effect of valerian on sleep quality in postmenopausal women: a randomized placebo-controlled clinical trial. Menopause (New York, N.Y.), 18(9), 951–955. https://doi.org/10.1097/gme.0b013e31820e9acf
- Andreatini, R., Sartori, V. A., Seabra, M. L., & Leite, J. R. (2002). Effect of valepotriates (valerian extract) in generalized anxiety disorder: a randomized placebo-controlled pilot study. Phytotherapy research : PTR, 16(7), 650–654. https://doi.org/10.1002/ptr.1027
- Yuan, C. S., Mehendale, S., Xiao, Y., Aung, H. H., Xie, J. T., & Ang-Lee, M. K. (2004). The gamma-aminobutyric acidergic effects of valerian and valerenic acid on rat brainstem neuronal activity. Anesthesia and analgesia, 98(2), 353–358. https://doi.org/10.1213/01.ANE.0000096189.70405.A5
- Cavadas, C., Araújo, I., Cotrim, M. D., Amaral, T., Cunha, A. P., Macedo, T., & Ribeiro, C. F. (1995). In vitro study on the interaction of Valeriana officinalis L. extracts and their amino acids on GABAA receptor in rat brain. Arzneimittel-Forschung, 45(7), 753–755.
- Benke, D., Barberis, A., Kopp, S., Altmann, K. H., Schubiger, M., Vogt, K. E., Rudolph, U., & Möhler, H. (2009). GABA A receptors as in vivo substrate for the anxiolytic action of valerenic acid, a major constituent of valerian root extracts. Neuropharmacology, 56(1), 174–181. https://doi.org/10.1016/j.neuropharm.2008.06.013
