Baldrian, også kaldet for Valeriane eller Valeriana officinalis, er et velkendt naturlægemiddel, der siges at have en beroligende effekt. Derfor benyttes det oftest når man skal forbedre angst og søvn, men det har også vist gavnlig effekt på symptomer i forbindelse med overgangsalderen.
I denne artikel gennemgår vi dosering, som anbefalet fra Fødevarestyrelsen, bivirkning, købsguide samt en grundig og letlæselig gennemgang af de videnskabelige studier – er der egentligt noget om snakken?
Opsummering
- Baldrian kan reducere hyppigheden og sværhedsgraden af hedeture hos kvinder i overgangsalderen.
- Baldrian kan forbedre søvnløshed hos kvinder i overgangsalderen.
- Baldrian kan virke beroligende og muligvis forkorte tiden det tager at falde i søvn.
- Baldrian ser ikke ud til at have en effekt på angst.
Dose
Ifølge Fødevarestyrelsens drogeliste anbefales du at tage 400 mg baldrian dagligt.
Fødevarestyrelsen anbefaler desuden, at de 400 mg baldrian bliver udvundet fra roden og ikke fra andre dele af planten. Dette har vi kigget på i købsguiden.
Bivirkninger
Bivirkninger ved brug af valerianerod omfatter potentielle leverpåvirkninger. Desuden kan høje doser forstyrre hjertefunktionen. Det er vigtigt at være opmærksom på, at valerianerod ikke bør kombineres med andre lægemidler mod angst eller søvnproblemer, da dette kan resultere i negative interaktioner.
Høje doser af valerianerod kan forårsage døsighed i dagtimerne. Et meta-studie viste, at deltagere, som indtog 900 mg Baldrian, oplevede symptomer svarende til tømmermænd. Denne effekt blev ikke observeret hos deltagere, der indtog 450 mg.
Samme studie rapporterede også, at flere deltagere oplevede diarré efter indtagelse af Baldrian.
Købsguide
Efter vores mening er Natur Drogeriets Baldrian det bedste, og en af de billigeste, muligheder på det danske marked. Et godt alternativ, der indeholder en mindre dosis baldrian, til Natur Drogeriets Baldrian er Matas Striber Baldrian, der kun indeholder 89 ekstrakt, svarende til 400 mg tørret baldrian rod, pr. kapsel.
Indeholder 270 mg baldrianekstrakt (4:1) svarende til 1.080 mg tørret baldrianrod.
UNDGÅ at købe “Drogens Vital Baldrin”. Først og fremmest er mængden af Baldrian er ikke specificeret. Derudover indeholder tilskuddet tilsætningsstoffet titandioxid, der nu er blevet ulovligt i EU på grund af dets sundhedsskadelige effekter.
Virkning & studier
Hvis du selv ønsker at nærstudere studierne, vil du støde på Baldrian beskrevet som Valeriane eller Valeriana officinalis. For nemhedens skyld beskriver vi det blot som baldrian herunder.
Baldrian mod menstruationssmerter
Indtagelse af baldrianrod i en dosis af 225 mg tre gange dagligt i to menstruationscyklusser formåede at reducere smerteintensiteten, vurderet ud fra en 10-punkts skala.
Baldrian reducerede også selvrapporteret varighed af smerte.1
Baldrian for søvn
Et pilotstudie med otte personer viste, at gruppen der tog baldrian faldt hurtigere i søvn.
Effekten med 400 mg virkede på samme måde som 900 mg, men den større dosis var forbundet med døsighed dagen efter.2
Et stort meta-studie af baldrian, der undersøgte søvnløshed, fandt dog ingen nævneværdig effekt for baldrian mod tiden det tog at falde i søvn.3
I forhold til søvn kvalitet
Den samme meta-analyse, fandt heller ingen beviser for at støtte en forbedring af søvnkvaliteten hos hverken raske personer eller personer med søvnløshed.
Når der blev bemærket en betydelig fordel, var det udelukkende med en subjektiv (ja/nej) vurdering. Altså, en subjekt vurdering fra forsøgspersonerne hvor de følte, at deres søvn var forbedret.
En subjektiv ja/nej vurdering i denne sammenhængende er svag evidens for baldrians virkning.
Baldrian for symptomer ved overgangsalderen
Baldrian anbefales nogle gange til behandling af overgangsalder symptomer.
En undersøgelse, der brugte baldrian-tilskud (225 mg rod ekstrakt tre gange dagligt i otte uger), bemærkede, at tilskuddet var i stand til at reducere hyppigheden og sværhedsgraden af hedeture med 29,3% efter 4 uger og 47,5% efter 8 uger.4
En undersøgelse, der brugte 530 mg baldrianrod to gange dagligt hos kvinder i overgangsalderen med søvnløshed, viste, at mens 4% af placebogruppen oplevede forbedring, var baldrian forbundet med en 30% reduktion i rapporteret søvnløshed vurderet ved PSQI.5
Baldrian mod angst
Baldrians rod har traditionelt været brugt til at behandle angst.
I en rottestudie blev det bemærket, at de rotter, der fik baldrian i høje doser, havde en større lindrende effekt mod angst.
Et studie med mennesker, der havde angst, fandt dog ingen fordel ved at bruge baldrian sammenlignet med referencestoffet diazepam. De fik 81,3 mg dagligt i fire uger.6
Virkning
Vi ved ikke helt præcis, hvordan valerianerod virker, eller hvilke stoffer i planten der er ansvarlige for dens virkning. Men forskning har vist, at valerianerodsekstrakt kan hjælpe med at falde i søvn hurtigere og forbedre kvaliteten af søvn ved at øge virkningen af et kemisk stof i hjernen kaldet GABA.
Baldrians effekt på GABA
GABA er en “beroligende” neurotransmitter, der modvirker glutamat (stimulerende), idet de to regulerer hjernens aktivering på en Yin-Yang-lignende måde.
Baldrian ser ud til at hjælpe GABA-signaler i hjernen, som kan have en beroligende effekt. Det gør det ved at påvirke nogle særlige receptorer. Nogle stoffer i baldrian hjælper disse GABA-signaler, men det er stadig uklart, hvordan de virker sammen.
Selvom baldrian måske hjælper med at sove bedre og virker mod angst, er der endnu ikke fundet klare beviser for, at det forbedrer GABA-signaler i mennesker, når det indtages oralt.7 8 9
Aktive stoffer
Der er flere interessante aktive stoffer i baldrian:
- Valepotriater: En gruppe kemiske forbindelser i baldrian, kendt for deres rolle i plantens beroligende egenskaber.
- Valerensyre: En anden vigtig kemisk forbindelse i baldrian, der bidrager til plantens sedative virkning.
- Valerenal: En forbindelse i baldrian, der menes at spille en rolle i plantens evne til at fremme søvn.
- Valeranon: Ligeledes en kemisk forbindelse i baldrian, der antages at medvirke til dens beroligende virkninger.
Disse stoffer bidrager tilsammen til baldrians anvendelse som et naturligt middel mod søvnforstyrrelser, angst og lignende tilstande.
Forveksling
Der er en anden planteart, kendt som “Indian Valerian” eller Valeriana wallichii, som har nogle ligheder med Valeriana officinalis og patchouli. Men det er vigtigt at huske, at de to planter er forskellige og har forskellige egenskaber.
Kilder
- Mirabi, P., Dolatian, M., Mojab, F., & Majd, H. A. (2011). Effects of valerian on the severity and systemic manifestations of dysmenorrhea. International journal of gynaecology and obstetrics: the official organ of the International Federation of Gynaecology and Obstetrics, 115(3), 285–288. https://doi.org/10.1016/j.ijgo.2011.06.022 ↩︎
- Leathwood, P. D., & Chauffard, F. (1985). Aqueous extract of valerian reduces latency to fall asleep in man. Planta medica, (2), 144–148. https://doi.org/10.1055/s-2007-969430 ↩︎
- Fernández-San-Martín, M. I., Masa-Font, R., Palacios-Soler, L., Sancho-Gómez, P., Calbó-Caldentey, C., & Flores-Mateo, G. (2010). Effectiveness of Valerian on insomnia: a meta-analysis of randomized placebo-controlled trials. Sleep medicine, 11(6), 505–511. https://doi.org/10.1016/j.sleep.2009.12.009 ↩︎
- Mirabi, P., & Mojab, F. (2013). The effects of valerian root on hot flashes in menopausal women. Iranian journal of pharmaceutical research : IJPR, 12(1), 217–222. ↩︎
- Taavoni, S., Ekbatani, N., Kashaniyan, M., & Haghani, H. (2011). Effect of valerian on sleep quality in postmenopausal women: a randomized placebo-controlled clinical trial. Menopause (New York, N.Y.), 18(9), 951–955. ↩︎
- Andreatini, R., Sartori, V. A., Seabra, M. L., & Leite, J. R. (2002). Effect of valepotriates (valerian extract) in generalized anxiety disorder: a randomized placebo-controlled pilot study. Phytotherapy research : PTR, 16(7), 650–654. ↩︎
- Andreatini, R., Sartori, V. A., Seabra, M. L., & Leite, J. R. (2002). Effect of valepotriates (valerian extract) in generalized anxiety disorder: a randomized placebo-controlled pilot study. Phytotherapy research : PTR, 16(7), 650–654. https://doi.org/10.1002/ptr.1027 ↩︎
- Cavadas, C., Araújo, I., Cotrim, M. D., Amaral, T., Cunha, A. P., Macedo, T., & Ribeiro, C. F. (1995). In vitro study on the interaction of Valeriana officinalis L. extracts and their amino acids on GABAA receptor in rat brain. Arzneimittel-Forschung, 45(7), 753–755. ↩︎
- Benke, D., Barberis, A., Kopp, S., Altmann, K. H., Schubiger, M., Vogt, K. E., Rudolph, U., & Möhler, H. (2009). GABA A receptors as in vivo substrate for the anxiolytic action of valerenic acid, a major constituent of valerian root extracts. Neuropharmacology, 56(1), 174–181. https://doi.org/10.1016/j.neuropharm.2008.06.013 ↩︎