GABA er et stof i hjernen, der hjælper med at berolige nerveceller. Det er vigtigt for at holde hjernen i balance. Simpelthen sagt, hjælper GABA med at berolige hjernen og er vigtig for at regulere stress og angst.
GABA’s Funktioner:
- Regulerer hjernens aktivitet: GABA sænker signalerne mellem nerveceller og holder hjernen i balance.
- Kontrol af bevægelse: I striatum hjælper GABA med at dæmpe uønskede bevægelsessignaler.
- Regulering af vejrtrækning: I medulla, en del af hjernestammen, kan GABA sænke vejrtrækningsraten.
- Koordination af muskelbevægelser: I rygmarven hjælper GABA med at glatte og kontrollere muskelbevægelser.
GABA kan også købes som kosttilskud og har i mindre studier vist sig at forbedre søvn og symptomer på stress. Healthwell GABA 500 eller Solgars GABA 500 er gode eksempler.
Sygdomstilstande:
- Vitamin B6-mangel: Kan føre til anfald, fordi B6 er nødvendigt for GABA-produktion.
- Hepatic Encephalopathy: Leverproblemer kan forstyrre GABA-signaling og forårsage symptomer.
- Huntington’s sygdom: Manglen på GABA kan bidrage til symptomerne.
- Dystoni og spasticitet: Disse tilstande kan være relateret til utilstrækkelig GABA-aktivitet.
Så GABA har en omfattende rolle i både at regulere kroppens normale funktioner og i forskellige sygdomstilstande.
Hvad er GABA?
GABA (Gamma-aminobutyric acid) er en aminosyre og neurotransmitter, der fungerer som den primære hæmmende signalstof i hjernen og en vigtig hæmmende signalstof i rygmarven.
GABA virker ved at binde sig til specifikke receptorer på cellerne i nervesystemet. Dette skaber en ændring i cellens elektriske tilstand, som gør det sværere for cellen at sende elektriske signaler videre. Derved virker stoffet afslappende.
Denne funktion er yderst vigtig for kroppens evne til at opretholde en balance i nervesystemet. Hvis der er problemer med GABA-signalsystemet, kan det føre til en række neurologiske og psykiatriske sygdomme.
Derfor er GABA også et vigtigt mål for mange lægemidler inden for neurologi, psykiatri og anæstesi. Med andre ord spiller GABA en central rolle i vores nervesystem og er afgørende for mange aspekter af vores mentale og fysiske helbred.
Funktioner
GABA er regulerer som sagt aktiviteten i hjernen og det centrale nervesystem. Det gør det ved at hæmme, eller sænke, signalerne mellem neuroner (nerveceller).
Dette sker i forskellige dele af hjernen og påvirker mange kropslige funktioner.
Et eksempel er i striatum, en hjerneområde, hvor GABA hjælper med at kontrollere bevægelse. Her frigives GABA for at hæmme uønskede motoriske signaler.
Et andet eksempel er i medulla, en del af hjernestammen, hvor GABA påvirker vejrtrækningen. Øget GABA-aktivitet kan sænke vejrtrækningsraten.
I rygmarven findes der særlige celler, kaldet interneuroner, der bruger GABA. Disse celler har til opgave at dæmpe signaler fra sanserne. Det hjælper med at koordinere muskelbevægelser, så de bliver mere glatte og kontrollerede. Så GABA i rygmarven hjælper os med at bevæge os på en mere koordineret måde.
Sygdomstilstande
GABA er også involveret i flere sygdomstilstande.
For eksempel, hvis man mangler vitamin B6, som er nødvendigt for at lave GABA, kan det føre til anfald.
I tilstanden hepatic encephalopathy, en leversygdom, er symptomerne delvis forårsaget af forstyrrelser i GABA-signaling.
Det samme gælder for symptomerne ved Huntingtons sygdom og tilstande som dystoni og spasticitet, som også tænkes at være relateret til mangler i GABA-signaling.
Så GABA er ikke bare en hæmmer af neurale signaler; det spiller en kompleks og vital rolle i styring af mange forskellige fysiologiske processer og sygdomme.
Lægemidler og GABA
GABA har stor klinisk betydning og er relevant for mange typer af medicin og behandlinger. Medicin, der påvirker GABA-receptorer, bruges ofte i kliniske situationer.
Benzodiazepiner er en klasse af lægemidler, der virker ved at binde sig til GABA-A-receptoren. Det øger passage af klorid-ioner gennem cellemembranen, hvilket har en beroligende effekt. De bruges i narkose, epilepsibehandling og for at afhjælpe alkoholabstinenser, blandt andet.
Alkohol, eller ethanol, har også en virkning på GABA-A-receptoren. Ved alkoholudtræden anvendes medicin som benzodiazepiner til at modulere GABA og lette symptomer.
Der er mange andre lægemidler, der påvirker GABA-signaling:
- Barbiturater øger tiden, kloridkanalen er åben, når GABA binder sig til receptoren.
- Vigabatrin er en antiepileptisk medicin, der hæmmer nedbrydningen af GABA.
- Propofol bruges i anæstesi og forstærker GABA’s virkning.
- Flumazenil kan omgøre effekterne af benzodiazepiner og hjælper ved leverencephalopati.
- Baclofen er en muskelafslappende medicin, der virker på GABA-B-receptoren.
- Valproinsyre er en humørstabiliserende og antiepileptisk medicin, der kan hæmme optagelsen af GABA.
- Zolpidem er et beroligende middel, der også virker på GABA-A-receptoren.
- Gabapentin bruges mod neuropatisk smerte og øger GABA-syntese.
Det er vigtigt at nævne, at en overdosis eller kombination af flere GABA-modulerende lægemidler kan føre til alvorlige bivirkninger, såsom nedsat åndedrætsfunktion.1
Produktion og frigivelse
GABA produceres i særlige neuroner, kaldet forsyningsceller. Enzymet (glutamat-decarboxylase) omdanner et andet stof ved navn glutamat til GABA og har brug for vitamin B6 for at kunne arbejde effektivt.
Når GABA er lavet, pakkes det i små pakker kaldet vesikler. Disse vesikler transporteres til cellens ydre overflade.
Når en nerveimpuls når denne celle, sker der en frigivelse af GABA fra cellens ydre ud i det mellemrum, der er mellem cellerne. Dette kaldes en synapse.
GABA kan nu binde sig til modtagerceller og påvirke deres aktivitet. Der er to hovedtyper af disse modtagerceller: GABA-A og GABA-B.
- GABA-A er en ionkanal, der lader klorioner strømme ind i cellen. Fordi klorioner er negativt ladede, bliver cellen mindre aktiv og mindre tilbøjelig til at sende yderligere signaler.
- GABA-B virker lidt forskelligt. Den er koblet til et protein, der gør cellen mindre aktiv ved at påvirke andre ionkanaler. Resultatet er dog det samme: cellen bliver mindre aktiv.
I hjernerne på ufødte og nyfødte børn fungerer GABA anderledes. Her fører det faktisk til øget aktivitet i cellerne. Det skyldes, at koncentrationen af klorioner er anderledes i disse celler. Dette kan gøre visse mediciner, der påvirker GABA, mindre effektive til at behandle anfald hos spædbørn.
Ud over hjernen findes GABA også i andre dele af kroppen, som for eksempel bugspytkirtlen. Her påvirker det de celler, der producerer insulin. Det ser også ud til, at GABA findes i lav koncentration i andre organsystemer, men forskerne er stadig i gang med at finde ud af, hvad det betyder.
FAQ
Hvor meget GABA må man tage?
Mængden af GABA man må tage, varierer og skal diskuteres med en læge, især hvis du allerede tager anden medicin eller har en sundhedstilstand. Som kosttilskud findes der ingen fastsat anbefalet dosis, men det er altid vigtigt at følge producentens anvisninger og rådføre sig med en sundhedsfaglig person.
Hvad er GABA godt for?
GABA er godt for reguleringen af aktiviteten i hjerneceller. Det virker hæmmende og hjælper med at afbalancere og berolige nervesystemet. Dette kan være vigtigt for at mindske stress, angst og for at forbedre søvnkvaliteten.
Hvordan påvirker alkohol GABA?
Alkohol påvirker GABA ved at binde sig til GABA-receptorer og forstærke deres hæmmende effekt. Dette er en af grundene til, at alkohol har en beroligende og sløvende virkning.
Er GABA en neurotransmitter?
Ja, GABA er en neurotransmitter. Det er et kemisk stof, der transmitterer signaler i hjernen.
Hvor sidder GABA receptor?
GABA-receptorer sidder på modtagercellerne i synapserne, som er de små mellemrum mellem neuronerne i hjernen og i rygmarven.
Modtagercellerne, også kendt som postsynaptiske neuroner, er placeret lige overfor de afsendende, eller presynaptiske, neuroner i synapserne. En synapse er den lille spalte eller mellemrum, der adskiller to neuroner og fungerer som et kommunikationspunkt mellem dem. Når en presynaptisk neuron sender et signal ved at frigive et neurotransmitter som GABA, er det modtagercellens opgave at “fange” dette signal. Dette sker ved, at GABA-receptorerne på modtagercellens overflade binder til GABA-molekylerne.
Disse modtagerceller findes overalt i centralnervesystemet, som omfatter både hjernen og rygmarven. Deres præcise placering varierer afhængigt af den specifikke funktion og det netværk af neuroner, de er en del af. For eksempel kan modtagerceller i hjernens angstcentre være målet for GABAergisk aktivitet, som har til formål at reducere angstsymptomer.
Er GABA en antagonist?
GABA er en agonist for sine egne receptorer, hvilket i praksis betyder, at det aktiverer dem. Når GABA binder sig til sine receptorer, fremmer det en hæmmende effekt i det neurale netværk. Dette er modsat af, hvad en antagonist gør.
En antagonist er et molekyle, der blokerer eller hæmmer en receptor fra at blive aktiveret. I stedet for at udløse en respons fra receptoren, som en agonist ville gøre, forhindrer en antagonist receptoren i at udføre sin normale funktion.
Så for at opsummere: Mens GABA er en agonist, der aktiverer sine egne receptorer for at skabe en hæmmende effekt i hjernen og rygmarven, ville en antagonist gøre det modsatte ved at forhindre eller blokere en sådan aktivering.
Hvad består GABA af?
GABA består af en aminosyre kaldet gamma-aminobutyric acid. Det dannes fra glutamat ved hjælp af enzymet glutamat-decarboxylase og vitamin B6 som en hjælper.
Hvad er GABA godt for?
GABA er godt for reguleringen af aktiviteten i hjerneceller. Det virker hæmmende og hjælper med at afbalancere og berolige nervesystemet. Dette kan være vigtigt for at mindske stress, angst og for at forbedre søvnkvaliteten.
Kilder
- Jewett, B. E., & Sharma, S. (2018). Physiology, GABA. ↩︎