Jod er et vigtigt næringsstof, der primært er kendt for sin rolle i skjoldbruskkirtlens funktion.
Det er en del af skjoldbruskkirtelhormonerne T4 og T3, som er afgørende for stofskiftet i kroppen.
Disse hormoner er også vigtige for vækst og neural udvikling fra fosterstadiet og gennem barndommen.
Hvad er jod godt for?
Jod er et essentielt sporstof og mineral, der spiller en afgørende rolle i produktionen af skjoldbruskkirtelhormoner. Disse hormoner er vigtige for en række kropslige funktioner, herunder:
- Stofskifte: Skjoldbruskkirtelhormoner regulerer kroppens stofskifte, hvilket påvirker, hvordan kroppens celler bruger energi.
- Vækst og udvikling: Jod er særligt vigtigt i fostrets, spædbarnets og børns vækst og neurologiske udvikling.
- Nervesystemet: Hormonerne understøtter også nervesystemets korrekte funktion.
- Temperaturregulering: De hjælper med at regulere kroppens temperatur.
- Hjerte og muskelfunktion: De påvirker hjertets og musklernes funktion, så de arbejder effektivt.
Anbefalet indtag
De nyeste anbefalinger fra 2023 lyder som følger:1
- For voksne er det anbefalede daglige indtag 150 mikrogram for både mænd og kvinder.
- For spædbørn er det justeret til 80-90 mikrogram om dagen.
Bivirkninger
Både mangel og for meget jod kan føre til skjoldbruskkirtelproblemer og sygdomme. Andre konsekvenser inkluderer nedsat fertilitet, dårlige graviditets- og fødselsresultater samt forringet neurokognitiv udvikling hos børn.
Hvis man mangler jod, kan det føre til en sygdom kaldet struma, hvor skjoldbruskkirtlen bliver forstørret og ikke kan danne nok hormoner. Dette er en relativt almindelig sygdom i Danmark. Siden 1998 har man i Danmark derfor valgt at tilsætte jod i bordsalt.
Risikogrupper
Personer, der ikke indtager fisk eller mælkeprodukter, kan mangle jod.
Personer, der spiser for meget tang, kan risikere at få for meget jod.
Jod og sundhed
Jod spiller en vigtig rolle i sundhed og sygdom på forskellige livsstadier. Her er tre hovedområder, hvor jod er afgørende:
- Foster- og spædbarnsudvikling: Jod er vigtigt for fostrets udvikling, især for skjoldbruskkirtlen. Forskning viser, at spædbørn er mere følsomme over for jodmangel end andre aldersgrupper. Anbefalet daglig dosis (RDA) for jod er højere for gravide og ammende kvinder.
- Kognitiv funktion i barndommen: Alvorlig jodmangel kan føre til nedsat IQ hos børn. Selv mild jodmangel kan have indflydelse på kognitiv funktion.
- Fibrocystisk brystsygdom: Nogle studier tyder på, at jodtilskud kan være gavnligt for kvinder med denne godartede brysttilstand.
Tilskud af jod er ikke altid nødvendigt og kan i nogle tilfælde endda være skadeligt. Det er derfor vigtigt at følge anbefalinger fra sundhedsmyndigheder og læger. Generelt set er der behov for mere forskning for at forstå jods rolle i sundhed og sygdom fuldt ud.
Hvem skal være forsigtig med jodtilskud?
De fleste i Danmark får jod nok gennem maden og gennem salt med tilsat jod, og et tilskud er derfor sjældent nødvendigt. Tal med din læge, før du begynder på jodtilskud, hvis du:
- har eller har haft en sygdom i skjoldbruskkirtlen, for eksempel knudestruma eller for højt eller for lavt stofskifte.
- tager medicin mod stofskiftesygdom eller anden medicin, der indeholder jod.
- er gravid eller ammer, hvor behovet er større, men hvor for meget jod også kan påvirke barnet.
- spiser tang, kelp eller andre koncentrerede jodkilder i større mængder.
Er du i tvivl om, hvordan jod spiller sammen med dine øvrige tilskud, kan du læse mere i vores guide til hvilke vitaminer og mineraler man ikke skal tage sammen.
Jod i fødevarer
Jod findes naturligt i visse fødevarer og tilsættes også til salt, der er mærket som “ioderet”. Du kan få den anbefalede mængde jod ved at spise en række forskellige fødevarer, herunder:
- Fisk som torsk og tun, tang, rejer og andre skaldyr er generelt rige på jod.
- Mejeriprodukter som mælk, yoghurt og ost samt æg er også gode kilder til jod.
Det er værd at bemærke, at forarbejdede fødevarer som dåsesupper sjældent indeholder salt med jod.
Specialsalte som havsalt, koshersalt, Himalayasalt og fleur de sel er normalt heller ikke tilsat jod.
Produktets etiket vil angive, om saltet er “ioderet” eller indeholder iodid.
Læs mere om jod i mad hos Fødevarestyrelsen.
Jodtabletter mod stråling
Jodtabletter, der bruges til at beskytte mod radioaktiv stråling, indeholder ofte kaliumiodid.
Disse tabletter er designet til at mætte skjoldbruskkirtlen med ikke-radioaktivt jod, så der er mindre chance for, at radioaktivt jod ophober sig i kirtlen.
LÆS OGSÅ: Robust og forberedt beredskab ved nukleare uheld i fremtiden
FAQ
Er jod og jern det samme?
Nej, jod og jern er ikke det samme; de er to forskellige mineraler med forskellige funktioner i kroppen.
Jod er primært kendt for sin rolle i skjoldbruskkirtlens funktion og er afgørende for produktionen af skjoldbruskkirtelhormoner. Disse hormoner regulerer stofskiftet, vækst og udvikling.
Jern, derimod, er vigtigt for produktionen af hæmoglobin, som er det protein i de røde blodlegemer, der transporterer ilt rundt i kroppen. Jern er også vigtigt for muskelfunktion og forskellige andre processer i kroppen.
Så selvom begge er vigtige mineraler, har de forskellige roller og er ikke udskiftelige.
Hvad hedder jod på engelsk?
Jod hedder “Iodine” på engelsk.