Natriumbenzoat, også kendt som E-211, er et udbredt konserveringsmiddel inden for fødevare- og drikkevareindustrien. Det anvendes for at forhindre væksten af skadelige mikroorganismer som mug, gær og visse bakterier.
Natriumbenzoat er især effektivt i produkter med lav pH-værdi, hvilket gør det ideelt til brug i sure fødevarer og drikkevarer. E-211 findes i en lang række produkter, herunder sodavand, saft, syltede grøntsager, syltetøj og visse mejeriprodukter.
Sikkerhed
Der har været nogen diskussion om potentielle sundhedsrisici, såsom dannelse af benzen, når natriumbenzoat bruges sammen med askorbinsyre under visse forhold.
I 2028 have den britiske professor Peter Piper udtrykt bekymring omkring sikkerheden ved brug af E-211. Han påpeger, at stoffet potentielt kan forårsage skader på DNA’et, hvilket kunne føre til alvorlige helbredsmæssige konsekvenser som Parkinsons sygdom og levercirrose.
I 2016 foretog Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) en genevaluering af sikkerheden ved natriumbenzoat (E-211), når det bruges som tilsætningsstof i fødevarer. EFSA konkluderede, at natriumbenzoat generelt er sikkert at indtage. Det absorberes hurtigt i kroppen efter det er blevet spist, og der er ingen tegn på, at det skulle være genotoksisk, altså skade arvematerialet. Ydermere fandt EFSA ingen beviser for, at natriumbenzoat skulle have kræftfremkaldende virkninger.
Ved hjælp af forskellige studier, herunder en langvarig studie på rotter, bestemte EFSA, at den maksimalt acceptable daglige indtagelse (ADI) af natriumbenzoat er 5 mg pr. kg kropsvægt. Denne vurdering betyder, at indtag af natriumbenzoat under dette niveau anses for at være sikkert for mennesker under normale omstændigheder. EFSA’s gennemgang og konklusioner giver generelt en beroligende besked om sikkerheden ved brug af E-211 i fødevarer.
Virkning
Natriumbenzoat (E-211) anvendes bredt som konserveringsmiddel i sodavand, hvor det hjælper med at forhindre væksten af bakterier, gær og mug. Dets virkemåde i sodavand er særligt effektiv på grund af det sure miljø, som sodavand typisk tilbyder. Her er hvordan det fungerer:
- pH-afhængig effektivitet: Natriumbenzoat er mest effektivt i sure miljøer (med en pH-værdi under 7). De fleste sodavand har en lav pH-værdi på grund af tilstedeværelsen af kulsyre og andre syrer, som citronsyre, hvilket gør dem ideelle for anvendelsen af natriumbenzoat.
- Forstyrrelse af metaboliske processer: Når natriumbenzoat opløses i sodavand, omdannes det til benzosyre. Benzosyre trænger ind i de skadelige mikroorganismer og forstyrrer deres evne til at omdanne næringsstoffer til energi, hvilket er nødvendigt for deres vækst og reproduktion. Dette hæmmer effektivt deres evne til at formere sig og forlænger derved sodavandens holdbarhed.
- Forhindrer eftergæring: Ved at forhindre vækst af gær, hjælper natriumbenzoat også med at forhindre eftergæring i sodavand. Eftergæring kan føre til øget tryk i flasken og ændringer i smagen, hvilket kan være uønsket.
Samlet set hjælper natriumbenzoat med at bevare sodavandens ønskede kvalitet og smag ved at forlænge holdbarheden og sikre mod vækst af uønskede mikroorganismer. Dette er en vigtig faktor i produktionen af sikre og stabile sodavandsprodukter.