Natriumnitrit med e-nummeret E-250 er et konserveringsmiddel og farvestabilisator, der ofte anvendes i forarbejdede kødprodukter som bacon, pølser og skinke. Det hjælper med at forhindre væksten af bakterier. Natriumnitrit spiller også en rolle i at bevare den røde farve i kød.
Natriumnitrit (E-250) og andre nitriter kan være farlige for mennesker, og det er blevet dokumenteret, at stoffet er kræftfremkaldende. Følgende kræfttyper er sat i sammenhæng med nitrater og nitriter som tilsætningsstoffer.
- Mave- og tarmkræft
- Kolorektal kræft
- Brystkræft
- Prostatakræft
Til trods for dette findes natriumnitrit i mange danske fødevarer, og det er desværre svært at spotte, hvis man ikke har styr på sine e-numre.
For eksempel kan du i REMA 1000 købe Pepperoni skiver fra frilandsgris. Lige under deres påstand om, at de går op i, at deres “emballage ikke indeholder problematiske stoffer”, kan du læse, at produktet indeholder det kræftfremkaldende stof E-250. Vel at mærke uden at nævne tilsætningsstoffet ved navn.
Sikkerhed
Forskning har vist en sammenhæng mellem nitrosaminer og en øget risiko for visse typer kræft, især mave- og tarmkræft.1
Forarbejdet kød, som natriumnitrit (E-250) tilsættes, er klassificeret af International Agency for Research on Cancer (IARC) som kræftfremkaldende for mennesker (gruppe 1), og et dagligt forbrug af 50 g forarbejdet kød kan øge risikoen for kolorektal kræft med 18 %.
Et nyere studie, der har samlet data fra over 101.000 personer, viser sammenhængen mellem indtag af nitrater og nitriter fra naturlige kilder (som fødevarer og vand) og fra tilsætningsstoffer i forarbejdede kødprodukter, og risikoen for kræft.
Resultaterne viser:
- En øget risiko for brystkræft blandt høje forbrugere af nitrater tilføjet som fødevaretilsætning, specifikt kaliumnitrat, med en hazard ratio (HR) på 1,24.
- En øget risiko for prostatakræft blandt høje forbrugere af nitriter tilføjet som fødevaretilsætning, specifikt natriumnitrit, med en HR på 1,58.
- Der blev også observeret en lignende risikoforøgelse for kolorektal kræft for både nitriter og nitrater, men ingen statistisk signifikant sammenhæng blev fundet, muligvis på grund af begrænset statistisk styrke for denne kræfttype.
Studiet konkluderer, at nitrater og nitriter tilføjet som fødevaretilsætning er positivt forbundet med risikoen for brystkræft og prostatakræft.
Disse resultater understøtter bekymringerne omkring sikkerheden ved disse tilsætningsstoffer, selvom der kræves yderligere bekræftelse gennem andre store prospektive studier. Ingen sammenhænge blev fundet for naturlige kilder af nitrater og nitriter, hvilket antyder, at risiciene primært er forbundet med de tilsatte former i forarbejdede fødevarer.2
Hvordan virker det i kroppen?
Nitrit kan omdanne normalt hæmoglobin i blodet til methemoglobin, som ikke er i stand til at transportere ilt effektivt. Dette kan føre til methemoglobinæmi, en tilstand, hvor kroppen ikke får nok ilt, hvilket kan være særligt farligt for spædbørn og personer med visse sundhedstilstande.
Nitrit kan reagere med aminer i visse fødevarer under tilberedning eller fordøjelse og danne nitrosaminer, som er potentielt kræftfremkaldende.
Sådan skærer du ned på E-250
Natriumnitrit skal altid stå i ingredienslisten, enten som “konserveringsmiddel E 250” eller som “konserveringsmiddel natriumnitrit”. Det er altså ingredienslisten og ikke forsiden af pakken, du skal læse. Vil du begrænse dit indtag, kan du:
- skære ned på forarbejdet kød som bacon, pølser, salami og skinke
- vælge produkter, hvor der hverken står E 250 eller natriumnitrit i ingredienslisten
- stege bacon og andet nitritsaltet kød ved lavere varme, da dannelsen af nitrosaminer stiger, jo kraftigere kødet bliver varmet op
- spise grøntsager og andre C-vitaminrige fødevarer til, da C-vitamin hæmmer dannelsen af nitrosaminer
Vil du læse om flere e-numre, kan du fortsætte med E-471 og natriumbenzoat (E-211).
Hvorfor er det lovligt?
Som både Sundhedsstyrelsen, Fødevarestyrelsen og EFSA skriver, er stofferne meget strengt reguleret. Det vil sige, at EFSA styrer, hvor meget natriumnitrit (E-250), der må tilsættes til en fødevare.
Med det sagt kan de dog ikke styre, hvor meget en enkelt person spiser af den pågældende fødevare.
Dette må vi antage på en eller anden måde er indregnet i deres vurdering, men ikke desto mindre viser studier stadig, at folk får kræft af tilsætningsstoffet.
Så hvorfor er det lovligt at tilsætte det i fødevarer, selvom vi ved, at det er kræftfremkaldende?
Det er et godt spørgsmål.
Kilder
- EFSA Panel on Food Additives and Nutrient Sources added to Food (ANS), Mortensen, A., Aguilar, F., Crebelli, R., Di Domenico, A., Dusemund, B., Frutos, M. J., Galtier, P., Gott, D., Gundert-Remy, U., Lambré, C., Leblanc, J. C., Lindtner, O., Moldeus, P., Mosesso, P., Oskarsson, A., Parent-Massin, D., Stankovic, I., Waalkens-Berendsen, I., Woutersen, R. A., … Younes, M. (2017). Re-evaluation of potassium nitrite (E 249) and sodium nitrite (E 250) as food additives. EFSA journal. European Food Safety Authority, 15(6), e04786. https://doi.org/10.2903/j.efsa.2017.4786 ↩︎
- Chazelas E, Pierre F, Druesne-Pecollo N, Esseddik Y, Szabo de Edelenyi F, Agaesse C, De Sa A, Lutchia R, Gigandet S, Srour B, Debras C, Huybrechts I, Julia C, Kesse-Guyot E, Allès B, Galan P, Hercberg S, Deschasaux-Tanguy M, Touvier M. Nitrites and nitrates from food additives and natural sources and cancer risk: results from the NutriNet-Santé cohort. Int J Epidemiol. 2022 Aug 10;51(4):1106-1119. doi: 10.1093/ije/dyac046. PMID: 35303088; PMCID: PMC9365633. ↩︎