Natriumnitrit (E-250): Det kræftfremkaldende tilsætningsstof i kød

Natriumnitrit med e-nummeret E-250, er et konserveringsmiddel og farvestabilisator der ofte anvendes i forarbejdede kødprodukter som bacon, pølser og skinke. Det hjælper med at forhindre væksten af bakterier. Natriumnitrit spiller også en rolle i at bevare den røde farve i kød.

Natriumnitrit (E-250) og andre nitriter kan være farlige for mennesker, og det er blevet dokumenteret, at stoffet er kræftfremkaldende. Følgende kræfttyper er sat i sammenhængen mellem nitrater og nitriter tilsættningstoffer.

  • Mave- og tarmkræft
  • Kolorektal kræft
  • Brystkræft
  • Prostatakræft

Til trods for dette findes natriumnitrit i mange danske fødevare, og det er desværre svære at spotte hvis man ikke har styr på sine e-numre.

For eksempel kan du i REMA 1000 købe Pepperoni skiver fra frilandsgris. Lige under deres påstand om, at de går op i, at deres “emballage ikke indeholder problematiske stoffer”, kan du læse, at produktet indeholder det kræftfremkaldene stof E-250. Vel og mærke uden at nævne tilsætningsstoffet ved navn.

Sikkerhed

Forskning har vist en sammenhæng mellem nitrosaminer og en øget risiko for visse typer kræft, især mave- og tarmkræft.1

Natriumnitrit (E-250) klassificeret af International Agency for Research on Cancer (IARC) som kræftfremkaldende for mennesker, og at et dagligt forbrug af 50g forarbejdet kød kan øge risikoen for kolorektal kræft med 18%.

Et nyere studie, der har samlet data fra over 101.000 personer viser sammenhængen mellem indtag af nitrater og nitriter fra naturlige kilder (som fødevarer og vand) og fra tilsætningsstoffer i forarbejdede kødprodukter, og risikoen for kræft

Resultaterne viser:

  • En øget risiko for brystkræft blandt høje forbrugere af nitrater tilføjet som fødevaretilsætning, specifikt kaliumnitrat, med en hazard ratio (HR) på 1.24.
  • En øget risiko for prostatakræft blandt høje forbrugere af nitriter tilføjet som fødevaretilsætning, specifikt natriumnitrit, med en HR på 1.58.
  • Der blev også observeret en lignende risikoforøgelse for kolorektal kræft for både nitriter og nitrater, men ingen statistisk signifikant sammenhæng blev fundet, muligvis på grund af begrænset statistisk styrke for denne kræfttype.

Studiet konkluderer, at nitrater og nitriter tilføjet som fødevaretilsætning er positivt forbundet med risikoen for brystkræft og prostatakræft.

Disse resultater understøtter bekymringerne omkring sikkerheden ved disse tilsætningsstoffer, selvom der kræves yderligere bekræftelse gennem andre store prospektive studier. Ingen sammenhænge blev fundet for naturlige kilder af nitrater og nitriter, hvilket antyder, at risiciene primært er forbundet med de tilsatte former i forarbejdede fødevarer.2

Hvordan virker det i kroppen?

Nitrit kan omdanne normalt hæmoglobin i blodet til methemoglobin, som ikke er i stand til at transportere ilt effektivt. Dette kan føre til methemoglobinæmi, en tilstand hvor kroppen ikke får nok ilt, hvilket kan være særligt farligt for spædbørn og personer med visse sundhedstilstande.

Nitrit kan reagere med aminer i visse fødevarer under tilberedning eller fordøjelse og danne nitrosaminer, som er potentielt kræftfremkaldende.

Hvorfor er det lovligt?

Som både Sundhedsstyrelsen, Fødevarestyrelsen og EFSA skriver, er stofferne meget strængt reguleret. Det vil sige, at EFSA styrere hvor meget natriumnitrit (E-250), der må tilsættes til en fødevare.

Med det sagt kan de dog ikke styre hvor meget en enkelt person spiser af den pågældene fødevare.

Dette må vi antage på en eller anden måde er indregnet i deres vurdering, men ikke desto mindre viser studier stadig, at folk får kræft af tilsætningstoffet.

Så hvorfor er det lovligt at tilsætte i fødevare, selvom vi ved at det er kræftfremkaldene?

Det er godt spørgsmål.

Kilder

  1. EFSA Panel on Food Additives and Nutrient Sources added to Food (ANS), Mortensen, A., Aguilar, F., Crebelli, R., Di Domenico, A., Dusemund, B., Frutos, M. J., Galtier, P., Gott, D., Gundert-Remy, U., Lambré, C., Leblanc, J. C., Lindtner, O., Moldeus, P., Mosesso, P., Oskarsson, A., Parent-Massin, D., Stankovic, I., Waalkens-Berendsen, I., Woutersen, R. A., … Younes, M. (2017). Re-evaluation of potassium nitrite (E 249) and sodium nitrite (E 250) as food additives. EFSA journal. European Food Safety Authority15(6), e04786. https://doi.org/10.2903/j.efsa.2017.4786 ↩︎
  2. Chazelas E, Pierre F, Druesne-Pecollo N, Esseddik Y, Szabo de Edelenyi F, Agaesse C, De Sa A, Lutchia R, Gigandet S, Srour B, Debras C, Huybrechts I, Julia C, Kesse-Guyot E, Allès B, Galan P, Hercberg S, Deschasaux-Tanguy M, Touvier M. Nitrites and nitrates from food additives and natural sources and cancer risk: results from the NutriNet-Santé cohort. Int J Epidemiol. 2022 Aug 10;51(4):1106-1119. doi: 10.1093/ije/dyac046. PMID: 35303088; PMCID: PMC9365633. ↩︎
Vurder post

Nyhedsbrev

Hver uge udforsker vi et nyt sundhedsområde, såsom hukommelse, depression eller muskelopbygning, og leverer et komplet overblik over de kosttilskud, aktiviteter og diæter, der er videnskabeligt bevist at effekt. Følg med for at få klar indsigt i, hvad der rent faktisk gør en forskel.

Ved at trykke ‘Tilmeld’ acceptere du vores privatlivspolitik.

Indsend fejl eller feedback

Evidensbaserede guides om sundhed