Alt du skal vide om Fenylalanin

Fenylalanin (Phenylalanine på engelsk) er en essentiel aminosyre. Det vil sige, at kroppen ikke selv kan producere den, så vi skal have den gennem kosten.

Aminosyren spiller en central rolle i produktionen af andre aminosyrer og nogle neurotransmittere. Disse neurotransmittere inkluderer eksempelvis dopamin og adrenalin, som begge er vigtige for humør og mental funktion.

Fenylalanin spiller også en rolle i produktionen af andre vigtige aminosyrer.

Der er to typer Fenylalanin: L-form og D-form.

Disse forskellige former har forskellige funktioner i kroppen.

L-formen bliver inkorporeret i proteiner, mens D-formen fungerer som smertestillende middel.

L-Fenylalanin forekommer naturligt i visse fødevarer, mens D-Fenylalanin er en syntetisk variant af L-Fenylalanin

Funktioner

Udover at være en essentiel aminosyre, som kroppen bruger til at opbygge protiner, der findes over i os, har fenylalanin også en række andre interresante funktioner.

Det bliver eksempelvis også til en anden aminosyre kaldet tyrosin.

Tyrosin har sin egen rolle, som inkluderer at blive omdannet til adrenalin, et stof vi alle kender fra stressede situationer. Adrenalin hjælper os med at reagere hurtigt, når vi føler os truede.

Tyrosin bliver også til dopamin, et andet vigtigt stof i hjernen. Dopamin er centralt for hvordan vi føler glæde og tilfredshed. Det spiller også en rolle i hvordan vi bevæger os og husker ting.

Hvis noget går galt i omdannelsen af fenylalanin, kan det føre til problemer.

For eksempel har forskere fundet, at en mangel på dopamin kan være en medvirkende faktor til depression.

Som kosttilskud

Fenylalanin er blevet undersøgt i forskellige medicinske studier for sine mulige sundhedsfordele.

Et område, hvor det ser lovende ud, er behandling af vitiligo, en hudsygdom. Her kan en kombination af fenylalanin-tilskud og UV-lys hjælpe med at forbedre hudfarven.¹

På det mentale område har fenylalanin også vakt interesse, især i forbindelse med depression. Det er fordi fenylalanin kan omdannes til dopamin, et stof, der spiller en stor rolle i vores mentale velbefindende. ²

Nogle gamle studier har vist positive resultater, men vi mangler stadig klarhed og mere moderne forskning for at kunne sige noget sikkert.³

I forhold til Parkinsons sygdom og ADHD er billedet dog mere mudret. Der er ikke nok beviser til at sige, at fenylalanin kan hjælpe her.^{4 5}

Bivirkninger

Fenylalanin findes i mange fødevarer, der indeholder protein, og betragtes generelt som sikker af fødevaremyndighederne. For sunde mennesker er mængden i fødevarer normalt ikke et problem, og bivirkninger er sjældne, selv med tilskud op til 12 gram om dagen.

Men det er altid en god idé at tale med din læge, før du tilføjer nye tilskud til din kost.

For personer med en genetisk sygdom kaldet fenylketonuri er fenylalanin skadeligt. De mangler et enzym, der er nødvendigt for at omdanne fenylalanin til en anden aminosyre, tyrosin.

Mange fødevarer og drikkevarer, især light-produkter, indeholder en kunstig sødestof kaldet aspartam. Aspartam brydes ned i kroppen og bliver til fenylalanin. Derfor skal personer med PKU undgå produktermed aspartam. ⁶

Fødevare

Kilder til fenylalanin inkluderer kød, fisk, æg og mejeriprodukter.

Herunder finder du en omfattende liste med 40 fødevare, der inderholder mest fenylalani. Eksempelvis indeholder 100g sojamel 2020mg fenylalanin. Data er hentet fra DTUs fødevaredatabase.

Kilder

1. Cohen, B. E., Elbuluk, N., Mu, E. W., & Orlow, S. J. (2015). Alternative Systemic Treatments for Vitiligo: A Review. American journal of clinical dermatology, 16(6), 463–474. https://doi.org/10.1007/s40257-015-0153-5 ↩︎
2. Akram, M., Daniyal, M., Ali, A., Zainab, R., Shah, S. M. A., Munir, N., & Tahir, I. M. (2020). Role of phenylalanine and its metabolites in health and neurological disorders. In Synucleins-Biochemistry and Role in Diseases. IntechOpen. ↩︎
3. Beckmann, H., Athen, D., Olteanu, M., & Zimmer, R. (1979). DL-phenylalanine versus imipramine: a double-blind controlled study. Archiv fur Psychiatrie und Nervenkrankheiten, 227(1), 49–58. https://doi.org/10.1007/BF00585677 ↩︎
4. DiFrancisco-Donoghue, J., Rabin, E., Lamberg, E. M., & Werner, W. G. (2014). Effects of Tyrosine on Parkinson’s Disease: A Randomized, Double-Blind, Placebo-Controlled Trial. Movement disorders clinical practice, 1(4), 348–353. https://doi.org/10.1002/mdc3.12082 ↩︎
5. Bergwerff, C. E., Luman, M., Blom, H. J., & Oosterlaan, J. (2016). No Tryptophan, Tyrosine and Phenylalanine Abnormalities in Children with Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder. PloS one, 11(3), e0151100. https://doi.org/10.1371/journal.pone.0151100 ↩︎
6. Newbould, E., Pinto, A., Evans, S., Ford, S., O’Driscoll, M., Ashmore, C., Daly, A., & MacDonald, A. (2021). Accidental Consumption of Aspartame in Phenylketonuria: Patient Experiences. Nutrients, 13(2), 707. https://doi.org/10.3390/nu13020707 ↩︎