I denne artikel vil vi se nærmere på kosttilskud i form af tabletter og kapsler.
Vi vil undersøge, hvilke forskellige typer der findes, hvad de kan bruges til og hvilke ingredienser, der bliver brugt i produktionen af dem.
Kapsler
Kapsler findes i to typer:
- hårde kapsler, der todelt. F.eks. ved magnesium tilskud.
- bløde kapsler, der er én del. F.eks. fiskeolie.
Hovedkomponenten i kapselhylstret er gelatine, men der er bruges også andre veganske alternativer til gelatine, f.eks. hydroxypropylmethylcellulose fra planter.
Gelatine er et stof, der er lavet af proteiner, som kommer fra dyr. Proteinerne er udvundet fra dyrs hud, sener og/eller knogler.
Kapsler kan fyldes med forskellige formuleringstype. Typisk finder du pulverblandinger i de hårde todelte kapsler og væsker i de bløde kapsler.
Ligesom med tabletter kan kapslerne være lavet af flere komponenter, som hver især er med til at gøre det nemmere at fremstille kapslen (og biligere for producenten) eller for at kontrollere dens virkning i kroppen.
Tabletter
Tabletter er den mest populære form for kosttilskud i dag. De er nemme at bruge, og der er mange forskellige typer af tabletter med forskellige måder at frigive kosttilskuddene på. Tabletter kan også frigive kosttilskuddet på et bestemt sted i kroppen, hvilket kan reducere bivirkninger og give en lokal effekt. Tabletter kan også indeholde flere forskellige stoffer på samme tid, som multivitaminpiller. Absorptionen af kosttilskud fra tabletter kan også variere fra person til person.
Liste over typer tabletter
- Almindelige komprimerede tabletter
- Tabletter, der er komprimeret flere gange
- Enterisk-belagte tabletter
- Sukker-belagte tabletter
- Film-belagte tabletter
- Tyggetabletter
- Brusetabletter
- Bukkale og sublinguale tabletter
Almindelige komprimerede tabletter
Disse tabletter er designet til at give frigivelse af det aktive stof, og udgør en betydelig andel af de tabletter, der produceres.
Fremstillingen af tabletterne indebærer blot at pulver-mixet, der indeholder det aktive stof, presses sammen til den ønskede fysiske form. Efter indtagelse vil tabletterne opløses i mave-tarmkanalen (maven) og optages.
Tabletter, der er komprimeret flere gange
Disse tabletter består af mindst to lag. Der er typisk to designs af disse tabletter:
- Flerlaget
- Kompressionsbelagt.
I det første design dannes det første lag ved let kompression af pulveret der indeholder det aktive stof. Det næste lag dannes derefter ved kompression af en anden blanding af pulver (også med det aktive stof), på det første let komprimerede lag.
Der kan tilføjes flere lag på samme måde.
I det andet design fremstilles det første lag ved let kompression (som beskrevet ovenfor), tages ud og placeres i en anden tablet presser. Pulveret af det andet lag føres ind i pressen og danner en ensartet masse omkring overfladen (og kanterne) af den første tablet, inden den komprimeres til det færdige produkt.
Der kan laves tabletter med flere end to lag, men det gør fremstillingsprocessen mere kompliceret. Der er flere anvendelser af flerlags tabletter, herunder:
- Adskillelse af de af de aktive stoffer i separate lag, som ikke er normalt vil kunne blandes, når de formuleres som en enkeltlagstablet
- Levering af det aktive stof i forskellige hastigheder eller til forskellige steder i mave-tarmkanalen fra en enkelt tablet. Opløsningen af tabletternes lag, eller opløsning/diffusion af lægemidlet fra laget, kan kontrolleres ved at tilføje hjælpestoffer.
- Produktion af tabletter, der er belagt med overfladebehandling. Dette er vigtigt i tilfælde, hvor lægemidlet har en bitter smag eller er irriterende for maven eller er kemisk ustabil under sure forhold som der er i maven.
Enterisk-belagte tabletter
Disse tabletter er dækket af et polymerlag, der ikke opløses under syreholdige betingelser (f.eks. i maven), men som opløses under mere basale betingelser i tyndtarmen (hvor pH-værdien er > 4)
Disse polymerer kaldes enteriske polymerer og bruges primært som belægning på konventionelle tabletter. Ved at forhindre opløsning af lægemidlet i maven beskytter de mod mulig nedbrydning eller irritation af maveslimhinden. Når belægningen er opløst, vil det aktive stof blive optaget hvor det ønskes.
F.eks. bruges Hydroxypropylmethyl cellulose succinate, som belægning da det er uopløseligt i maven og opløseligt i tarmen.
Sukkerovertrukne tabletter
Sukkerovertrukne tabletter er konventionelle tabletter, der er blevet overtrukket med en koncentreret sukkeropløsning for at forbedre udseendet af tabletten og/eller skjule den bitre smag af det terapeutiske middel. Brugen af sukkerovertræk er dramatisk faldet på grund af filmovertrukne tabletter, der har forbedrede mekaniske egenskaber i overtrækket.
Filmovertrukne tabletter
Filmovertrukne tabletter er almindelige tabletter, der er blevet dækket af en tynd film. Denne film kan være af forskellige typer af stoffer og har typisk bedre egenskaber end en sukkerovertræk.
Filmovertrukne tabletter kan også bruges til at kontrollere, hvor hurtigt og hvor længe medicinen frigives i kroppen eller for at få medicinen til at virke på et specifikt sted i tarmene.
Tyggetabletter
Tyggetabletter er tabletter, der tygges i munden, før de sluges. Denne form for tabletter bruges primært i to tilfælde:
- Børn og voksne, der har svært ved at sluge almindelige tabletter
- Antacid formularer, hvor størrelsen af tabletten normalt er stor, og effekten af tabletten er relateret til partikelstørrelsen i maven.
Det kan også bruges, hvis det aktive stof i tabletterne interagerer positivt med stoffer fra spytkirtlerne i munden, som det er tilfældet med B12-vitamin.
Brusetabletter
Brusetabletter opløses hurtigt i vand og danner en opløsning med det aktive stof.
Det sker på grund af en kemisk reaktion mellem to stoffer i tabletten: en syre og natriumbicarbonat i vand.
Når disse stoffer reagerer, frigives kuldioxid, som får tabletten til at opløses. Fordelen ved at bruge brusetabletter er, at det aktive stof optages hurtigere end fra andre former for tabletter.
Tabletter til administration i mundhulen
Buccale og sublinguale tabletter er dosisformer, der holdes i munden og langsomt opløses. Det produces typisk til medicin, og ikke kosttilskud.
I munden optages det gennem slimhinden i munden og giver derfra en systemisk virkning.
Placeringen af tabletten i munden afhænger af typen af tablet. Buccale tabletter lægges mellem kinden og tandkødet, mens sublinguale tabletter lægges under tungen.
Disse tabletter bruges enten til hurtig optagelse i blodet (f.eks. glyceryltrinitrat sublinguale tabletter) eller til situationer, hvor oral indtagelse af medicin er upassende, f.eks. ved kvalme.
Når medicinen optages gennem slimhinden i munden, undgår man, at den bliver nedbrudt i leveren. Buccale og sublinguale tabletter bør formulere sig til at opløse langsomt i munden (og ikke smuldre), blive i munden og må ikke indeholde stoffer, der stimulerer produktionen af spyt.
Kilder
- Aulton’s Pharmaceutics, 6th Edition af Kevin M.G. Taylor & Michael E. Aulton
- FASTtrack: Pharmaceutics – Dosage Form and Design af David Jones