Fører kreatin til hårtab?

Kreatintilskud er populære blandt atleter og dem, der ønsker at forbedre deres muskelmasse og fysiske præstationer. Eller personer, der ønsker at forbedre deres kognitivitet.

En bekymring, der ofte kommer op i forbindelse med brugen af kreatin, er en mulig forbindelse til hårtab, men der er ingen studier, der viser en sammenhængende mellem indtag af kreatin og hårtab.

Yderligere forskning er nødvendig for at afdække, om kreatin faktisk kan føre til hårtab, og om de observerede stigninger i DHT-niveauer under kreatintilskud er tilstrækkelige til at fremme hårtab. Indtil videre viser det eksisterende forskningsmæssige fundament ikke en klar sammenhæng mellem kreatintilskud og hårtab. De fleste undersøgelser, der har set på kreatintilskuds effekt på testosteron og andre hormoner, har ikke fundet nogen signifikante ændringer, der kunne støtte hypotesen om, at kreatin fører til hårtab.

Bodylabs Creapure kreatin er det reneste produkt på markedet.

Hvor stammer bekymringen fra?

Bekymringen om at kreatin skulle fremme hårtab stammer fra et studie fra 2009 udført i Sydafrika, hvor forskere observerede en stigning i dihydrotestosteron (DHT) hos rugbyspillere, der tog kreatin.1

DHT er et hormon kendt for at kunne accelerere hårtab hos dem, der er genetisk disponerede for det.

Det er vigtigt at understrege, at denne forskning ikke direkte viste, at kreatin forårsager hårtab. Forskerne målte slet ikke hårtab hos rygbyspillerne, der tog kreatin.

I stedet antydede den, at kreatin kan øge niveauerne af DHT, et hormon som kan forkorte hårets vækstcyklus og potentielt fremme hårtab hos nogle personer.

Dette har ført til en almindelig misforståelse eller myte om, at kreatin direkte fører til hårtab, men denne forbindelse er ikke endegyldigt bevist og kræver yderligere forskning for at blive bekræftet.

Note:Derudover er det vigtigt at understrege, at intensiv træning i sig selv kan forårsage stigninger i androgene hormoner, herunder DHT.

Hvordan er DHT relaterer til hårtab?

Hårsækker har en naturlig livscyklus bestående af tre faser:

  1. Vækstfasen (anagen)
  2. Hvilefasen (telogen)
  3. Udfaldsfase (catagen).

Udfaldsfase (catagen). Under vækstfasen vokser håret aktivt, hvilefasen er en periode uden vækst, men håret falder ikke ud, og i udfaldsfasen falder håret ud, og en ny vækstcyklus begynder.

DHT er en androgen hormon, som er en mere potent form af testosteron og spiller en central rolle i udviklingen af mandlige kønskarakteristika under puberteten. Men DHT har også en betydelig indvirkning på hårsækkene. Det kan binde sig til androgenreceptorer i hårsækkene, hvilket kan føre til kortere vækstcyklusser. Når DHT påvirker disse receptorer, kan det føre til, at hårsækkene skrumper (en proces kendt som follikelminiaturisering), hvilket resulterer i tyndere og kortere hårstrå. Over tid kan dette reducere hårvæksten markant og i sidste ende føre til hårtab.

Nogle mennesker har en genetisk prædisposition for hårtab, hvor variationer i et gen kendt som AR (androgenreceptor) kan øge aktiviteten af ​​hormonreceptorerne i hårsækkene. Derudover kan enzymet, der omdanner testosteron til DHT, være mere aktivt hos personer med hårtab.

Der er kun spekulationer om, at kreatin måske øger aktiviteten af enzymet, som omdanner testosteron til DHT, men ingen undersøgelser har rapporteret hårtab eller skaldethed som følge heraf hos mennesker.2

Om studiet

I 2009 blev der udført et studie på rugbyspillere, der tog kreatintilskud over en periode, som begyndte med en “loading” fase på syv dage med høj dosis, efterfulgt af en vedligeholdelsesfase med lavere doser.

Forskerne observerede, at DHT-niveauerne steg med over 50% under “loading” fasen og forblev 40% højere end baseline i vedligeholdelsesfasen. Testosteronniveauerne ændrede sig ikke betydeligt.

Det vigtige at bemærke her er, at forskerne ikke målte hårtab direkte blandt studiets deltagere, men kun hormonniveauerne.

En stigning i DHT blev observeret, og da DHT spiller en rolle i hårtab, kunne denne stigning potentielt øge risikoen for hårtab, især hos personer, der er genetisk disponerede for det.

Kilder

  1. van der Merwe J, Brooks NE, Myburgh KH. Three weeks of creatine monohydrate supplementation affects dihydrotestosterone to testosterone ratio in college-aged rugby players. Clin J Sport Med. 2009 Sep;19(5):399-404. doi: 10.1097/JSM.0b013e3181b8b52f. PMID: 19741313. ↩︎
  2. Antonio J, Candow DG, Forbes SC, Gualano B, Jagim AR, Kreider RB, Rawson ES, Smith-Ryan AE, VanDusseldorp TA, Willoughby DS, Ziegenfuss TN. Common questions and misconceptions about creatine supplementation: what does the scientific evidence really show? J Int Soc Sports Nutr. 2021 Feb 8;18(1):13. doi: 10.1186/s12970-021-00412-w. PMID: 33557850; PMCID: PMC7871530. ↩︎
Vurder post

Nyhedsbrev

Hver uge udforsker vi et nyt sundhedsområde, såsom hukommelse, depression eller muskelopbygning, og leverer et komplet overblik over de kosttilskud, aktiviteter og diæter, der er videnskabeligt bevist at effekt. Følg med for at få klar indsigt i, hvad der rent faktisk gør en forskel.

Ved at trykke ‘Tilmeld’ acceptere du vores privatlivspolitik.

Indsend fejl eller feedback

Evidensbaserede guides om sundhed