Rooibos-te, brygget på Aspalathus linearis, er kendt for sin semi-søde smag. Rooibos-te indeholder desuden ingen koffein.
Det har fået opmærksomhed på dets grund af dets antioxidantegenskaber, som markedsføres som gavnlige for sundheden. Skønt disse antioxidanter findes i Rooibos, viser forskning desværre, at deres effekt er meget begrænset.
Dose
Der er ikke nok information til at fastslå den optimale dosis af Rooibos som te eller kosttilskud. Det synes dog, at den mindste effektive dosis hos mennesker er en kop te brygget på 750 mg af planten.
En daglig indtagelse på 750-3,000 mg af tebladene, helst fordelt over flere doser i forbindelse med måltider, kan muligvis være optimal.
Købsmuligheder
Der er mange muligheder for at købe Rooibos-te i Danmark. Både Med24 og Matas har mange forskellige rooibos te varienter.
YogiTea Rooibos Te
Indeholder 17 te breve med 70% Rooibos.
Sikkerhed & bivirkninger
Generelt er Rooibos-te meget sikkert og er ikke forbundet med alvorlige bivirkninger. Et enkelt tilfælde fra 2010 viste, at dagligt indtag af store mængder Rooibos-te var forbundet med en stigning i leverenzymer, hvilket ofte kan indikere et leverproblem. Dette var dog et komplekst, isoleret tilfælde.1
Derfor er det usandsynligt, at moderat nydelse af Rooibos-te som en del af en afbalanceret kost vil forårsage problemer for de fleste mennesker.
Dog er der stadig behov for flere højkvalitetsstudier på mennesker for at bekræfte te’ens sikkerhed og virkninger fuldt ud.
Virkning
Den vigtigste bioaktive forbindelse i Rooibos, aspalathin, har stærke antioxidantegenskaber når den bliver testet i laberatorier.2
Disse egenskaber ser du ikke ud at kunne overføres til mennesker. Aspalathin absorberes nemlig dårligt i kroppen, hvilket betyder, at dets potentiale til at forbedre helbredet er begrænset. Selvom Rooibos har antioxidantpotential, er det både beskedent og upålideligt sammenlignet med andre teer, som grøn te.3
Det betyder, at selvom der er nogle potentielle fordele ved at drikke Rooibos, såsom lindring af tarmsymptomer og mulige afslappende virkninger på tarmene, mangler der på nuværende tidspunkt beviser fra menneskestudier for disse påstande.
Rooibos kan også hæmme glukoseoptagelsen i tarmene hos mus, hvilket kunne antyde fordele mod fedme og diabetes, men igen, der er ingen konkrete menneskestudier, der understøtter dette.4
Andre påstande
Der er mange sundhedspåstande omkring rooibos-te, men mange af dem mangler videnskabelig bevisførelse. Blandt de ikke-verificerede fordele er:
- Knogle sundhed: Nogle reagensglasstudier antyder, at Rooibos kan forbedre aktiviteten af celler, der fremmer knoglesyntese, og samtidig nedsætte aktiviteten af celler, der nedbryder knoglevæv. Der er dog brug for yderligere forskning for at bekræfte dette.
- Forbedret fordøjelse: Te’en markedsføres ofte som en hjælp til fordøjelsesproblemer. Et dyrestudie fra 2006 fandt, at den kunne forbedre diarré, men beviserne for dette er svage.
- Søvn: På trods af anekdotiske beretninger er der ingen stærk evidens for, at Rooibos kan hjælpe med søvnproblemer, allergier, hovedpine eller kolik.
Studier med mennesker
I et studie med 12 sunde mænd undersøgte forskerne effekten af forskellige Rooibos-drikke. Studiet viste, at selvom der blev fundet forskellige metabolitter af Rooibos-flavonoider i kroppen, var der kun en lille mængde af disse i blodet. Desuden medførte indtagelsen ikke nogen signifikant forøgelse af kroppens antioxidantkapacitet.5
Et andet studie viste, at indtagelse af Rooibos-te øger antioxidantkapaciteten i blodet kortvarigt, med en top 1 time efter indtagelse.
Selvom teerne ikke påvirkede niveauerne af fedtstoffer eller urinsyre, og kun forårsagede en midlertidig stigning i blodsukkeret, indikerer resultaterne, at antioxidanterne i Rooibos-te muligvis kun er effektive i en kort periode eller slet ikke kan absorberes effektivt af kroppen.6
Virker roobos-te hydrerende?
Nej. Et studie testede effekten af Rooibos-te, flaskevand og en kulhydratdrik på rehydrering efter dehydrering hos en gruppe atleter. Deltagerne, der havde tabt 3% af deres kropsvægt sefter træning, indtog en af drikkevarerne, og forskerne målte forskellige hydreringsindikatorer i blod og urin. Resultaterne viste, at Rooibos-te ikke var mere effektivt end almindeligt vand til rehydrering. Derimod viste kulhydratdrikken en bedre effekt på at genoprette hydrering.7
Er Rooibos te sundt?
Rooibos-te indeholder en række antioxidanter, men der er usikkerhed omkring deres optagelse i kroppen, hvilket stiller spørgsmålstegn ved te’ens fulde sundhedsmæssige fordele.
Selvom Rooibos-te teoretisk kan tilbyde sundhedsmæssige fordele, som at reducere oxidativ stress og bekæmpe inflammation, understreger behovet for yderligere forskning vigtigheden af at forstå, hvor effektivt disse antioxidanter absorberes og udnyttes af kroppen. På trods af denne usikkerhed, betragtes Rooibos-te ofte som en sund tilføjelse til kosten, især på grund af dets fravær af koffein og lave tanninindhold, men det er bedst at indtage den som en del af en varieret og afbalanceret kost.
Er rooibos te vanddrivende?
Rooibos-te betragtes generelt ikke som vanddrivende. I modsætning til visse andre typer te, såsom sort eller grøn te, indeholder Rooibos-te ikke koffein, som kendt for at være vanddrivende.
Om rooibos planten
Aspalathus linearis, mere kendt som Rooibos eller Rød Busk Te, er en plante fra Fabaceae-familien, som primært findes i Sydafrika. Planten bruges til at fremstille en let sød og samtidig stringent te, der i de senere år også er blevet populær som smagsstof i forskellige fødevarer og drikkevarer. Rooibos-te er anerkendt for sin unikke smag og har vundet popularitet på verdensplan, især som en naturlig te, der ikke indeholder koffein.
Rooibos vokser næsten udelukkende i Cederberg-regionen i Sydafrika. Den trives i regionens unikke klima og jordbundsforhold, hvilket gør det svært at dyrke den i andre dele af verden. Te produceres ved at høste plantens blade og stilke, hvorefter de fermenteres og tørres. Denne proces giver Rooibos dens karakteristiske røde farve og forbedrer dens naturlige sødme.
Interessant nok kan Rooibos også findes i en ufermenteret form, som er grøn i farven og har en mere græsagtig smag.
Kilder
- Sinisalo, M., Enkovaara, A. L., & Kivistö, K. T. (2010). Possible hepatotoxic effect of rooibos tea: a case report. European journal of clinical pharmacology, 66(4), 427–428. https://doi.org/10.1007/s00228-009-0776-7 ↩︎
- Huang, M., du Plessis, J., du Preez, J., Hamman, J., & Viljoen, A. (2008). Transport of aspalathin, a Rooibos tea flavonoid, across the skin and intestinal epithelium. Phytotherapy research : PTR, 22(5), 699–704. https://doi.org/10.1002/ptr.2422 ↩︎
- Breiter, T., Laue, C., Kressel, G., Gröll, S., Engelhardt, U. H., & Hahn, A. (2011). Bioavailability and antioxidant potential of rooibos flavonoids in humans following the consumption of different rooibos formulations. Food chemistry, 128(2), 338-347. ↩︎
- Beltrán-Debón, R., Rull, A., Rodríguez-Sanabria, F., Iswaldi, I., Herranz-López, M., Aragonès, G., Camps, J., Alonso-Villaverde, C., Menéndez, J. A., Micol, V., Segura-Carretero, A., & Joven, J. (2011). Continuous administration of polyphenols from aqueous rooibos (Aspalathus linearis) extract ameliorates dietary-induced metabolic disturbances in hyperlipidemic mice. Phytomedicine : international journal of phytotherapy and phytopharmacology, 18(5), 414–424. https://doi.org/10.1016/j.phymed.2010.11.008 ↩︎
- Breiter, T., Laue, C., Kressel, G., Gröll, S., Engelhardt, U. H., & Hahn, A. (2011). Bioavailability and antioxidant potential of rooibos flavonoids in humans following the consumption of different rooibos formulations. Food chemistry, 128(2), 338-347. ↩︎
- Villaño, D., Pecorari, M., Testa, M. F., Raguzzini, A., Stalmach, A., Crozier, A., … & Serafini, M. (2010). Unfermented and fermented rooibos teas (Aspalathus linearis) increase plasma total antioxidant capacity in healthy humans. Food Chemistry, 123(3), 679-683. ↩︎
- Utter, A. C., Quindry, J. C., Emerenziani, G. P., & Valiente, J. S. (2010). Effects of rooibos tea, bottled water, and a carbohydrate beverage on blood and urinary measures of hydration after acute dehydration. Research in sports medicine (Print), 18(2), 85–96. https://doi.org/10.1080/15438620903321102 ↩︎