Uridin er byggesten i et af de fire nukleotider, der danner grundlaget for RNA (ribonukleinsyre). Et nukleotid er en kemisk forbindelse, der består af en sukkerdel, en base og en fosfatgruppe. I uridinets tilfælde er sukkerdelen ribose, og basen er uracil. Uridin selv, altså ribose og uracil uden fosfatgruppe, er et nukleosid, mens de fosforylerede former (UMP, UDP og UTP) er nukleotider.
Disse nukleotider sættes sammen i kæder for at danne RNA-strenge, som er afgørende for mange biologiske processer i cellerne, herunder proteinsyntese.
Når uridin indtages, enten gennem kosten eller som et kosttilskud, kan det omdannes i kroppen til andre vigtige stoffer. For eksempel kan uridin omdannes til UTP (uridintrifosfat), UDP (uridindifosfat) og UMP (uridinmonofosfat), som er vigtige for cellernes energimetabolisme og andre cellulære funktioner.
Tilskud med uridin
I hjernen har uridin en række potentielle funktioner. Det er en vigtig byggesten for RNA og DNA, hvilket er afgørende for cellernes funktion og overlevelse. Desuden er uridin involveret i syntesen af fosfolipider, der er vigtige komponenter i cellemembraner.
Dette kan potentielt understøtte hjernefunktionen, herunder hukommelse og læring.1
Der er også undersøgelser, der peger på, at uridin potentielt kan have positive virkninger på humøret og hjernens plastiske egenskaber, som er evnen til at danne nye forbindelser mellem neuroner. Disse virkninger kan gøre uridin til et interessant område for forskning i forhold til behandling af neurologiske og psykiatriske lidelser.
Der er stadig meget, vi ikke ved om uridin, og videre forskning er nødvendig for at forstå dets fulde spektrum af virkninger i kroppen og hjernen. Det er dog klart, at uridin spiller en vigtig rolle i mange grundlæggende cellulære processer og potentielt kan have bredspektrede effekter på menneskers sundhed og velvære.
Mod depression
De fleste studier med uridin er foretaget på dyr eller er “dårlige” studier.
Et studie undersøger syv deprimerede unge med bipolar lidelse, der blev behandlet med uridin i 6 uger.
Behandlingen viste en reduktion i depressive symptomer og blev godt tolereret af deltagerne. Undersøgelsen antyder, at uridin kan være en potentiel behandling for bipolar depression hos unge, men der er behov for yderligere forskning for at bekræfte disse resultater og forstå uridins sikkerhed og effektivitet.2
Dosering
Dosering af uridin synes at ligge i området 500-1.000 mg om dagen.
Medicinsk forbehold: Det er vigtigt at nævne, at selvom uridin er en naturlig del af kroppens biokemi, kan tilskud med uridin have uforudsete virkninger, især i de doser, der er angivet. Derfor er det essentielt at følge professionel medicinsk rådgivning, inden man begynder med at tage uridin som kosttilskud. Det gælder især, hvis man allerede er på medicin eller har eksisterende helbredstilstande.
Når man overvejer at tage et tilskud som uridin, er det vigtigt at overveje den aktuelle videnskabelige forståelse og de potentielle risici. Den ene undersøgelse på mennesker, der er nævnt, repræsenterer et meget begrænset datasæt, og mere forskning er nødvendig for at fastslå sikre og effektive doseringsniveauer.
Bivirkninger og hvem der bør være forsigtig
Uridin regnes for veltolereret i de mængder, der bruges i kosttilskud, og i den lille undersøgelse af unge med bipolar lidelse blev behandlingen tålt godt. De bivirkninger, der er beskrevet, er mest milde maveproblemer som kvalme og diarré. Der findes ingen officiel øvre grænse for indtaget, og langtidsvirkningerne er dårligt undersøgt. Tal med din læge først, hvis du er gravid eller ammer, tager fast medicin eller er i kræftbehandling: et forstadie til uridin (uridintriacetat) bruges som modgift ved overdosering af cellegiften fluorouracil (5-FU), så et tilskud kan i princippet påvirke den slags behandling. Uridin sælges ofte sammen med cholin og omega-3, fordi stofferne indgår i dannelsen af de samme fosfolipider i hjernen. Læs mere om det beslægtede tilskud CDP-cholin.
Indhold i fødevarer
Øl fremstår som en god kilde til uridin, relativt set. Uridin findes også i brystmælk, og mange typer modermælkserstatning indeholder det.3 4 5
Når vi bevæger os videre, så er det bemærkelsesværdigt, at der er en betydelig mængde DNA og RNA i visse fødevarer, hvilket kan indikere et indhold af uridin. 6
Her kommer nogle eksempler:
Lever fra både kvæg og svin indeholder RNA og DNA. I kvæglever ligger RNA-indholdet mellem 2,12 og 2,3 procent og DNA-indholdet mellem 1,7 og 2 procent. I svinelever ligger RNA-indholdet mellem 3,1 og 3,5 procent og DNA-indholdet mellem 1,4 og 1,8 procent, alt sammen opgjort i tørvægt.
Bugspytkirtlen viser sig at have den største mængde RNA med 6,4 til 7,8 procent i svin og 7,4 til 10,2 procent i kvæg. Lymfeknuder har den største mængde DNA med 6,7 til 7,0 procent i svin og 6,7 til 11,5 procent i kvæg.
Fisk har også et bemærkelsesværdigt indhold af RNA og DNA, specielt sild, der har det højeste RNA-indhold på 1,53 procent.
Bagergær, svampe som boletus, champignon og kastanje, samt broccoli, havre, kinesisk kål, spinat, blomkål og persille har alle varierende grader af RNA og DNA.
Slutteligt viser det sig, at indmad og, overraskende nok, korsblomstrede grøntsager generelt har et højt indhold af RNA og DNA, hvilket antyder, at de også har et uridinindhold.
Kilder
- Richter, Y., Herzog, Y., Eyal, I., & Cohen, T. (2011). Cognitex supplementation in elderly adults with memory complaints: an uncontrolled open label trial. Journal of dietary supplements, 8(2), 158–168. https://doi.org/10.3109/19390211.2011.569514 ↩︎
- Kondo, D. G., Sung, Y. H., Hellem, T. L., Delmastro, K. K., Jeong, E. K., Kim, N., Shi, X., & Renshaw, P. F. (2011). Open-label uridine for treatment of depressed adolescents with bipolar disorder. Journal of child and adolescent psychopharmacology, 21(2), 171–175. https://doi.org/10.1089/cap.2010.0054 ↩︎
- Yamamoto, T., Moriwaki, Y., Takahashi, S., Tsutsumi, Z., Ka, T., Fukuchi, M., & Hada, T. (2002). Effect of beer on the plasma concentrations of uridine and purine bases. Metabolism: clinical and experimental, 51(10), 1317–1323. https://doi.org/10.1053/meta.2002.34041 ↩︎
- Wurtman R. J. (2008). Synapse formation and cognitive brain development: effect of docosahexaenoic acid and other dietary constituents. Metabolism: clinical and experimental, 57 Suppl 2(Suppl 2), S6–S10. https://doi.org/10.1016/j.metabol.2008.07.007 ↩︎
- Sugawara, M., Sato, N., Nakano, T., Idota, T., & Nakajima, I. (1995). Profile of nucleotides and nucleosides of human milk. Journal of nutritional science and vitaminology, 41(4), 409–418. https://doi.org/10.3177/jnsv.41.409 ↩︎
- Jonas, D. A., Elmadfa, I., Engel, K. H., Heller, K. J., Kozianowski, G., König, A., Müller, D., Narbonne, J. F., Wackernagel, W., & Kleiner, J. (2001). Safety considerations of DNA in food. Annals of nutrition & metabolism, 45(6), 235–254. https://doi.org/10.1159/000046734 ↩︎