Inositol: Virkning, studier, dose & bivirkninger

I denne artikel vil vi tage et nærmere kig på inositol. Vi gennemgår forskningen og ser på hvilken virkning inositol-tilskud har på forskellige tilstande såsom fertilitet, polycystisk ovariesyndrom (PCOS), diabetes, depression og andre relaterede lidelser.

For de biologi interesserede kigger vi til sidst nærmere på inositols virkning på kroppen.

Opsummering

  • Kan være lige så effektivt mod PCOS som metformin.
  • Kan reducere akne hos kvinder med PCOS.
  • Kan muligvis være effektiv til behandling af diabetes ved at reducere insulinresistens og øge insulinfølsomhed.
  • Kan muligvis være effektiv mod depression for kvinder med PMDD.
  • Dosering: typisk mellem 2-4 g om dagen. Mod depression op mod 18 g.
  • Milde bivirkninger: Kvalme, luft i maven og diarré. Kun 5% oplever dette.
Inositol er kendt for at reducere insulinresistens, øge insulinfølsomhed og have forskellige egenskaber, der er vigtige for alt fra celledeling til stofskifte.

Hvad er inositol?

Inositol er et stof, der naturligt findes i kroppen og i visse fødevarer som frugt, bælgfrugter og korn. Det er en vitaminlignende forbindelse (pseudovitamin), som nogle gange siges at høre til klassen af B-vitaminer.

Det fungerer som en vigtig komponent i cellesignalering og er involveret i mange biologiske processer, såsom cellevækst, hormonregulering og nervefunktion.

Der findes forskellige former for inositol, hvoraf den mest almindelige er myo-inositol. Inositoltilskud er blevet undersøgt for deres potentiale til at forbedre symptomer på tilstande som polycystisk ovariesyndrom (PCOS), depression og insulinresistens.

Vi gennemgår biologien om inositol grundigt senere i artiklen (her).

Dose & Bivirkninger

Til behandling af PCOS benyttes der typisk mellem 200 mg – 4000 mg om dagen.

Til behandling af lidelser i hjernen, eksempelvis depression, er der brugt mellem 6000 mg – 18000 mg om dagen.

Inositol-tilskud er godt tolereret i doser op til omkring 12 gram om dagen.

Det er relativt få (omkring 5%), der oplever bivirkninger. Bivirkninger er typisk milde og hovedsageligt relateret til mave-tarm-kanalen (kvalme, luft i maven og diarré).1

Inositol som kosttilskud

Der er forskellige typer af inositol kosttilskud.

Forskning viser, at når inositol tages i en blød gel-form, som du kender det fra fiskeolie, kan man tage en mindre dosis, fordi kroppen lettere kan optage det. I stedet for at tage 2000 – 4000 mg inositol som pulver, kan man f.eks. tage 600-1,200 mg i en blød gel.2

Efter min mening er inositol 1000 fra svenskkostilskud.dk er det bedste kosttilskud på markedet.

Inositol kan også købes som rent inositol-pulver fra Myprotein.dk.

Inositol mod Polycystisk ovariesyndrom (PCOS)

PCOS er en beslastende sygdom, der blandt andet kan medføre uregelmæssige menstruationer og andre ærgerlige symptomer.

Der er meget lovende forskning omkring inositol mod PCOS.

En undersøgelse har kigget på data fra 26 forskellige studier. Disse studier havde tilsammen mere end 1600 kvinder med PCOS, som er en hormonforstyrrelse. Undersøgelsen fandt ud af, at kvinder, der tog et stof kaldet inositol, havde en større chance for at have en normal menstruationscyklus. De blev sammenlignet med kvinder, der tog en placebo, altså en uvirksom pille.

En central del af PCOS er ændringer i sukkeromsætningen. Det skyldes nedsat følsomhed overfor insulin. Det betyder, at evnen til at optage sukker bliver nedsat og der af den årsag bliver udskilt for meget insulin. Dette kan i sidste ende føre til type 2-diabetes.  Derfor bruges diabetesmedicinen metformin oftest til behandlingen af PCOS. Metformin kan nedsætte udskillelsen af testosteron og gøre menstruation mere regelmæssig.

I det førnævnte studie undersøgte de hvor effektivt inositol er, sammenlignet med metformin, da metformin typisk kommer med en række uheldige bivirkninger: Nedsat appetit, kvalme, opkastning, mavesmerter og diarre. I undersøgelsen konkluderede forskerne på baggrund af de 26 undersøgte studier, at inositol var ligeså effektivt som metformin.

Studier har også vist, at akne, som er relateret til PCOS, også kan blive reduceret ved indtag af inositol (4g dagligt). Dette studie viser eksempelvis, at ”alvorlig” akne blev reduceret fra 68% til 34%, og moderat akne faldt fra 32% til 13%.3 4

Inositol og fertilitet

Forskere har undersøgt om hvorvidt inositol kan virke for kvinder, der har svært ved at få børn. Der er mange lovende resultater, men

Der er maget lovende forskning om hvorvidt inositol kan benyttes af kvinder, der har svært ved at få børn. Specielt for kvinder, der har PCOS.  Jeg nævner et par af studierne om lidt, men inden vi går videre, skal jeg dog understrege, at der stadig er behov for flere kvalitetsstudier på området. 

Et studie med 84 kvinder med PCOS viste, at 2g myo-inositol forbedrede modningen og kvaliteten af ægcellerne. I et andet studie fik 100 kvinder enten 2g inositol eller placebo dagligt. Efter tre måneder viste det sig, at gruppen, der tog inositol havde en højere fertilitetsrate. Et tredje studie med 25 kvinder, der havde PCOS viste, at 2g inositol dagligt i 35 dage forbedrede fertiliteten de næste seks måneder.5 6 7 8

Inositol, diabetes, Gestationel diabetes & metabolisk syndrom

Fordi Inositol er kendt for at forbedre insulinfølsomhed og æggestokfunktion hos kvinder med polycystisk ovariesyndrom. Er det også blevet undersøgt om inositol kan forebygge eller reducere insulinresistens hos kvinder i overgangsalderen med metabolisk syndrom og gravide kvinder med gestationsdiabetes eller risiko for at udvikle det.

I et studie gav forskerne 2 g inositol om dag, kombineret med en kontrolleret diæt i 8 uger for kvinder med gestationsdiabetes og i 6-12 måneder for postmenopausale kvinder med metabolisk syndrom. Insotol-tilskuddet forbedrede fastende insulin og blodsukkerniveauer mere end diæt alene. Dette resulterede også i en større forbedring af HOMA-IR-indekset.

Note: HOMA-IR-indekset (Homeostatic Model Assessment for Insulin Resistance) er en matematisk metode til at estimere insulinfølsomhed og insulinresistens ud fra fastende blodsukker og insulin-niveauer. En større forbedring af HOMA-IR-indekset betyder, at der er en mere betydelig reduktion i insulinresistens. Det betyder, a at personer,ne der tog inositol-tilskud og fulgte en diæt, havde en mere betydelig reduktion i insulinresistens sammenlignet med dem, der kun fulgte en diæt uden at taget inositol-tilskud.

I et andet studie med gravide kvinder, der havde en familiehistorie af type 2-diabetes hjalp  4g inositol tilskud om dagen gennem hele graviditeten med at sænke blodsukkerniveauet og reducere risikoen for gestationsdiabetes med 40%. Dette førte også til en signifikant reduktion af visse negative graviditetsresultater relateret til højt blodsukker.

Hos kvinder efter overgangsalderen har det vist sig, at et tilskud af inositol kan hjælpe med at forbedre faktorer, der er forbundet med hjerte-kar-sygdomme. Disse forbedringer inkluderer lavere blodtryk, lavere niveauer af kolesterol og fedtstoffer i blodet kaldet serumtriglycerider, samt øgede niveauer af det “gode” kolesterol, HDL-kolesterol.9 10 11 12

Inositol mod depression

Større undersøgelser, der har samlet konklusionerne fra 15 andre studier, har konkluderet, at inositol muligvis kan være en effektiv behandling mod depression, specielt for kvinder med PMDD. 13

Note: PMDD står for Præmenstruelt dysforisk syndrom og er en tilstand, hvor kvinder oplever humørsvingninger, angst, irritabilitet og andre symptomer i den sidste del af deres menstruationscyklus. Det kan påvirke deres daglige liv og forhold, og kan kræve behandling med medicin og terapi.

Inositols biologi & kemi

Inositol er et lille molekyle, der har en strukturel lighed med glukose.

Fordi det er en vitaminlignende forbindelse (pseudovitamin), tidligere klassificeret det som tilhørende til klassen af B-kompleks vitaminer. Men da vi har fundet ud af, at inositol kan produceres fra glukose i kroppen, er det ikke længere essentielt eller klassificeret som et B-vitamin.

Der findes ni former for inositol: Myo-inositol, Epi-inositol, Cis-inositol, Allo-inositol, Muco-inositol, Scyllo-inositol, Neo-inositol, L-chiro-inositol og D-chiro-inositol. ‘Inositol’ refererer til en gruppe molekyler i stedet for et enkelt molekyle, og molekylerne i denne gruppe kaldes alle ‘stereoisomerer’ af inositol. Selvom alle stereoisomererne kan have biologisk betydning, er myo-inositol langt den mest udbredte, og det specifikke stereoisomer er oftest anvendt som kosttilskud.

Når du støder på  ‘inositol’ er det sandsynligvis derfor ‘myo-inositol’. Størstedelen af ​​kosttilskuddene er i form af myo-inositol, da dette er kroppens vigtigste stereoisomer (der udgør over 90% af cellulært inositol, mens scyllo-inositol kommer på andenpladsen).

Inositols virkning i kroppen

inositol er et stof, der danner grundlag for forskellige molekyler, der spiller en vigtig rolle i cellernes kommunikation og signalering. Det er vigtigt for cellernes kommunikation blandt andet er afgørende for at reagere på miljøændringer, koordinere vækst og udvikling, styrke immunsystemet, opretholde kroppens interne balance (hjemostase) og reparere samt regenerere beskadigede væv og organer. Disse processer sikrer, at organismen kan tilpasse sig, beskytte sig mod sygdomme og opretholde et godt helbred.

Inositol (myo-inositol) fungerer som en slags byggesten (precursor) til forskellige fosforylerede stoffer. inositol er i sin oprindelige form uden fosfatgrupper. Når fosfatgrupper tilføjes forskellige positioner, kan det skabe en lang række forskellige signalstoffer indenfor cellerne. Disse stoffer kategoriseres i grupper baseret på antallet af fosfater, de indeholder, og kaldes IP1-IP9.

Er inositol så vigtigt for vores krop? Ja, naturligvis! Men der faktisk ikke særlig meget evidens for at nedsat inositol kan skade være skadeligt. Dette skyldes muligvis, at kroppen kan lave inositol fra et sukkerstof kaldet glucose-6-fosfat.

Inositol & insulinregulering

Som vi tidligere har været inde på, fungerer inositol som et signaleringsmolekyle. En central virkning af inositol er dets evne til at regulere insulin-signalering i kroppen.

Insulin-signalering er en biologisk proces, hvor kroppen reagerer på insulin, et hormon der produceres af bugspytkirtlen. Insulin er vigtigt for at regulere blodsukkerniveauer og hjælpe kroppens celler med at optage glukose (sukker) fra blodet. Når glukoseniveauet i blodet stiger, som det gør efter et måltid, frigives insulin for at hjælpe med at flytte glukose ind i cellerne, hvor det kan bruges til energi eller lagres som glykogen.

Insulin-signalering starter, når insulin binder sig til insulinreceptoren på overfladen af en celle. Dette udløser en kaskade af kemiske reaktioner og signaleringsmolekyler inde i cellen, som arbejder sammen for at øge optagelsen af glukose og opretholde en korrekt blodsukkerbalance. Insulin-signalering er også involveret i reguleringen af ​​fedtsyre- og aminosyreoptagelse samt kontrol af cellevækst og udvikling.

Når insulin-signalering ikke fungerer korrekt, kan det føre til insulinresistens, hvor cellerne ikke reagerer korrekt på insulin. Dette kan resultere i forhøjede blodsukkerniveauer og øge risikoen for at udvikle type 2-diabetes og andre relaterede sundhedsproblemer.

Der er to hovedtyper af inositol-relaterede molekyler, kaldet P-IPG og A-IPG, som arbejder sammen for at kontrollere forskellige kropsfunktioner. Når kroppen har insulinresistens, ændres forholdet mellem disse to molekyler, og det antages, at inositol-tilskud kan hjælpe med at genoprette denne balance.

Når insulinreceptoren aktiveres, sætter det en række processer i gang, hvor inositol-derivater bruges. Et af disse inositol-derivater er PIP3, som er nødvendigt for at transportere et protein kaldet GLUT4 til cellemembranen, hvilket hjælper med at optage glukose.

Der er også andre inositol-derivater, der kan bidrage til denne proces. For eksempel er det kendt, at D-chiro-inositol og dets beslægtede molekyle D-pinitol har insulinlignende egenskaber. Disse stoffer kan hjælpe med at flytte GLUT4 til cellemembranen på samme måde som insulin.

Inositol virkning mod depression

Selvom vi endnu ikke fuldt ud forstår inositols virkning i forhold til depression, viser studier, at inositolkoncentrationerne i hjernen er reduceret hos personer med depression og bipolar lidelse. Dette er blevet observeret hos personer, der har begået selvmord og lider af disse tilstande. Det antydes også, at inositolniveauerne hos deprimerede personer generelt kan være lavere end normalt.

I et forsøg viste det sig eksempelvis, at indtagelse af 12g inositol dagligt i fire uger reducerede depressive symptomer væsentligt hos patienter med depression. Dog blev det bemærket ved opfølgning, at halvdelen af deltagerne oplevede tilbagefald, da de stoppede med at tage inositol. Selvom vi endnu ikke har en komplet forståelse af inositols rolle, tyder det på, at det muligvis kan have en positiv effekt på depression.

Inositol metabolisme

Myo-inositol kan dannes i kroppen fra D-glucose i tre trin. Først omdannes glucose til glucose-6-fosfat, derefter omdannes dette til myo-inositol-1-fosfat, og til sidst omdannes myo-inositol-1-fosfat til frit MI. Denne proces sker i forskellige væv som testikler, hjerne, nyrer og lever hos rotter. Det andet trin er den begrænsende faktor for MI-syntese i de fleste organismer.

I mennesker er dannelsen af inositol vigtig, særligt i nyrerne, hvor der produceres omkring 2 gram om dagen. Den samlede produktion i kroppen er omkring 4 gram om dagen, hvilket er meget mere end den daglige indtagelse gennem kosten (ca. 1 g om dagen). Andre væv i kroppen bidrager også til dannelsen af inositol.

Myo-inositol kan omdannes til forskellige derivater og isomerer eller indgå i fosfolipider. Disse forbindelser opstår gennem forskellige processer som omdannelse, fosforylering eller methylering. Nogle af disse forbindelser dannes ikke fra myo-inositol i dyreceller, mens andre findes i planter og kan indtages gennem kosten.

Myo-inositol findes i mange forskellige former i cellerne, og disse former har forskellige funktioner. Myo-inositol og D-chiro-inositol kan også indgå i andre komplekse forbindelser, som er involveret i reguleringen af insulins virkning i cellerne.

Nyrerne er det vigtigste organ for nedbrydning af myo-inositol, hvor det omdannes til D-glucuronsyre. Denne proces regulerer koncentrationen af inositol i blodet.

Inositol metabolisme og insulinresistens

Abnormaliteter i inositol-stofskiftet er forbundet med insulinresistens. myo-inositol og D-chiro-inositol har en række cellulære funktioner, og problemer i deres stofskifte kan føre til flere sygdomme, herunder bipolar lidelse, panikangst, OCD, depression og Alzheimers sygdom. Disse abnormaliteter er især relateret til udviklingen af insulinresistens og diabetiske komplikationer. I diabetes påvirkes inositolniveauerne i kroppen, hvilket kan bidrage til insulinresistens og komplikationer.

I diabetes og insulinresistens observeres der ofte ændringer i inositolniveauerne i kroppen. Dette inkluderer et fald i D-chiro-inositol og en stigning i Myo-inositol i urinen, samt et fald i intracellulære Myo-inositol -niveauer i visse væv, såsom nyrer, synsnerve, nethinde og linse. Disse ændringer i inositolniveauer kan bidrage til insulinresistens og udviklingen af diabetiske komplikationer.

Intracellulær Myo-inositol -mangel kan skyldes nedsat optagelse af Myo-inositol fra ekstracellulære kilder, ændret Myo-inositol -syntese, øget Myo-inositol -udskillelse på grund af ophobning af sorbitol og øget Myo-inositol -nedbrydning. Mangel på Myo-inositol i cellerne kan føre til problemer med nervesignalering og nyrefunktion, hvilket kan bidrage til diabetiske mikrovaskulære komplikationer såsom neuropati, nefropati og retinopati.

Nedsat D-chiro-inositol og øget Myo-inositol i insulinmålorganer som lever, muskel, fedt og nyre kan også have indflydelse på insulinresistens. En mulig årsag til dette er en nedsat epimeraseaktivitet, hvilket betyder, at MI ikke omdannes til DCI så effektivt som det burde. Dette kan føre til nedsat insulin signalering og forværre insulinresistens.

Sammenfattende kan insulinresistens og diabetes være forbundet med lavt D-chiro-inositol i urin, blod og insulinmålorganer samt højt Myo-inositol i urinen og lavt intracellulært Myo-inositol i visse væv. Disse ændringer i inositolniveauer kan bidrage til insulinresistens og diabetiske komplikationer. Det er derfor muligt, at kosttilskud med Myo-inositol og/eller D-chiro-inositol kan være gavnlige for at genoprette de manglende inositolkoncentrationer og forbedre insulinresistens og diabetiske komplikationer.14

Inositol i kosten

Inositol findes i vores kost fra både animalske og plantebaserede kilder. Det kan findes i fri form, som en del af fosfolipider (phosphoinositider) eller som fytinsyre (inositol hexafosfat eller IP6). Alle levende celler, herunder dyr, planter, bakterier og svampe, indeholder inositol fosfolipider i deres cellemembraner. Fytinsyre er den primære opbevaringsform for fosfor i mange plantevæv, især kli og frø.

De største mængder af myo-inositol findes i almindelige fødevarer som friske frugter og grøntsager samt i alle fødevarer, der indeholder frø, såsom bønner, korn og nødder.

Mælkeprodukter:

  • Chokolademælk: 0,19 mg/g
  • Yoghurt: 0,06-0,16 mg/g
  • Mælk: 0,04 mg/g

Frugter:

  • Tørrede svesker: 4,70 mg/g
  • Kantarup: 3,55 mg/g
  • Appelsin: 3,07 mg/g
  • Grapefrugt: 1,99 mg/g
  • Lime: 1,94 mg/g

Grøntsager:

  • Bønner (flere sorter): 1,10-4,40 mg/g
  • Kålroe: 2,52 mg/g
  • Grønne bønner: 1,05-1,93 mg/g
  • Artiskok: 0,6-1,16 mg/g
  • Okra: 1,17 mg/g

Kornprodukter:

  • Stengrundet hvede: 11,5 mg/g
  • Hamburgerbolle: 4,78 mg/g
  • Klidflager: 2,74 mg/g
  • Pumpernickel: 1,6 mg/g
  • Fuldkornshvede: 1,42 mg/g

Kød og alternativer:

  • Okselever: 0,64 mg/g
  • Svinekoteletter: 0,42 mg/g
  • Hakket oksekød: 0,37 mg/g
  • Kyllingebryst: 0,30 mg/g
  • Sirloin-bøf: 0,30 mg/g

Kilder

  1. Carlomagno, G., & Unfer, V. (2011). Inositol safety: clinical evidences. European review for medical and pharmacological sciences15(8), 931–936. ↩︎
  2. Carlomagno, G., De Grazia, S., Unfer, V., & Manna, F. (2012). Myo-inositol in a new pharmaceutical form: a step forward to a broader clinical use. Expert opinion on drug delivery, 9(3), 267–271. https://doi.org/10.1517/17425247.2012.662953. ↩︎
  3. Greff, D., Juhász, A. E., Váncsa, S., Váradi, A., Sipos, Z., Szinte, J., Park, S., Hegyi, P., Nyirády, P., Ács, N., Várbíró, S., & Horváth, E. M. (2023). Inositol is an effective and safe treatment in polycystic ovary syndrome: a systematic review and meta-analysis of randomized controlled trials. Reproductive biology and endocrinology : RB&E21(1), 10. https://doi.org/10.1186/s12958-023-01055-z ↩︎
  4. Zacchè, M. M., Caputo, L., Filippis, S., Zacchè, G., Dindelli, M., & Ferrari, A. (2009). Efficacy of myo-inositol in the treatment of cutaneous disorders in young women with polycystic ovary syndrome. Gynecological endocrinology : the official journal of the International Society of Gynecological Endocrinology25(8), 508–513. https://doi.org/10.1080/09513590903015544 ↩︎
  5. Showell, M. G., Mackenzie-Proctor, R., Jordan, V., Hodgson, R., & Farquhar, C. (2018). Inositol for subfertile women with polycystic ovary syndrome. The Cochrane database of systematic reviews12(12), CD012378. https://doi.org/10.1002/14651858.CD012378.pub2 ↩︎
  6. Unfer, V., Carlomagno, G., Rizzo, P., Raffone, E., & Roseff, S. (2011). Myo-inositol rather than D-chiro-inositol is able to improve oocyte quality in intracytoplasmic sperm injection cycles. A prospective, controlled, randomized trial. European review for medical and pharmacological sciences15(4), 452–457. ↩︎
  7. Lisi, F., Carfagna, P., Oliva, M. M., Rago, R., Lisi, R., Poverini, R., Manna, C., Vaquero, E., Caserta, D., Raparelli, V., Marci, R., & Moscarini, M. (2012). Pretreatment with myo-inositol in non polycystic ovary syndrome patients undergoing multiple follicular stimulation for IVF: a pilot study. Reproductive biology and endocrinology : RB&E10, 52. https://doi.org/10.1186/1477-7827-10-52 ↩︎
  8. Papaleo, E., Unfer, V., Baillargeon, J. P., De Santis, L., Fusi, F., Brigante, C., Marelli, G., Cino, I., Redaelli, A., & Ferrari, A. (2007). Myo-inositol in patients with polycystic ovary syndrome: a novel method for ovulation induction. Gynecological endocrinology : the official journal of the International Society of Gynecological Endocrinology23(12), 700–703. https://doi.org/10.1080/09513590701672405 ↩︎
  9. D’Anna, R., Scilipoti, A., Giordano, D., Caruso, C., Cannata, M. L., Interdonato, M. L., Corrado, F., & Di Benedetto, A. (2013). myo-Inositol supplementation and onset of gestational diabetes mellitus in pregnant women with a family history of type 2 diabetes: a prospective, randomized, placebo-controlled study. Diabetes care36(4), 854–857. https://doi.org/10.2337/dc12-1371 ↩︎
  10. Giordano, D., Corrado, F., Santamaria, A., Quattrone, S., Pintaudi, B., Di Benedetto, A., & D’Anna, R. (2011). Effects of myo-inositol supplementation in postmenopausal women with metabolic syndrome: a perspective, randomized, placebo-controlled study. Menopause (New York, N.Y.)18(1), 102–104. https://doi.org/10.1097/gme.0b013e3181e8e1b1 ↩︎
  11. Corrado, F., D’Anna, R., Di Vieste, G., Giordano, D., Pintaudi, B., Santamaria, A., & Di Benedetto, A. (2011). The effect of myoinositol supplementation on insulin resistance in patients with gestational diabetes. Diabetic medicine : a journal of the British Diabetic Association28(8), 972–975. https://doi.org/10.1111/j.1464-5491.2011.03284.x ↩︎
  12. Santamaria, A., Giordano, D., Corrado, F., Pintaudi, B., Interdonato, M. L., Vieste, G. D., Benedetto, A. D., & D’Anna, R. (2012). One-year effects of myo-inositol supplementation in postmenopausal women with metabolic syndrome. Climacteric : the journal of the International Menopause Society15(5), 490–495. https://doi.org/10.3109/13697137.2011.631063 ↩︎
  13. Mukai, T., Kishi, T., Matsuda, Y., & Iwata, N. (2014). A meta-analysis of inositol for depression and anxiety disorders. Human psychopharmacology29(1), 55–63. https://doi.org/10.1002/hup.2369 ↩︎
  14. Croze, M. L., & Soulage, C. O. (2013). Potential role and therapeutic interests of myo-inositol in metabolic diseases. Biochimie95(10), 1811–1827. https://doi.org/10.1016/j.biochi.2013.05.011 ↩︎
4.7/5 - (3 votes)

Nyhedsbrev

Hver uge udforsker vi et nyt sundhedsområde, såsom hukommelse, depression eller muskelopbygning, og leverer et komplet overblik over de kosttilskud, aktiviteter og diæter, der er videnskabeligt bevist at effekt. Følg med for at få klar indsigt i, hvad der rent faktisk gør en forskel.

Ved at trykke ‘Tilmeld’ acceptere du vores privatlivspolitik.

Indsend fejl eller feedback

Evidensbaserede guides om sundhed