Tranebær er en lille, rød frugt, som er rig på antioxidanter, mangan, quercetin, vitamin A, vitamin C og vitamin K.
Ny forskning har forbundet forbruget af frugten eller dens juice med en lavere risiko for urinvejsinfektion og andre sundhedsmæssige fordele.
Opsummering af studier:
- Tranebærsaft virker mod urinvejsinfektion
- Tranebær er rig på antioxidanter
- Tranebær indeholder mange gavnlige næringsstoffer
- Tranebær ser ikke ud til at have en effekt på blodtryk
Studier om tranebær
Herunder gennemgår vi studier, der er fortaget med tranebær på forskellige områder.
Tranebær reducerer risiko for urinvejsinfektioner med 30%
Studiet undersøgte effektiviteten af tranebærprodukter i forebyggelsen af urinvejsinfektioner blandt personer særligt udsatte for disse. Inkluderet var 7,772 deltagere, herunder kvinder med hyppige urinvejsinfektioner, gravide, ældre, personer undergående visse medicinske indgreb, voksne med blæretømningsproblemer, og børn.
Gennem en meta-analyse af 38 studier fandt man, at tranebærprodukter generelt reducerede risikoen for UVI’er med 30%.
Effekten var mest markant hos børn, personer undergående risikofyldte indgreb, og kvinder med gentagne UVI’er, men ikke hos gravide, ældre, eller voksne med blæretømningsproblemer. Sammenlignet med probiotika reducerede tranebærprodukter risikoen for UVI’er betydeligt, men der var ingen signifikant forskel sammenlignet med antibiotika.
Konklusionen er, at tranebærprodukter kan reducere risikoen for UVI’er i visse befolkningsgrupper, men ikke i andre. Dette understreger behovet for yderligere forskning for at afklare deres effektivitet fuldt ud.1
Tranebærekstrakt vs. antibiotika mod ukomplicerede urinvejsinfektioner
Et studie fra 2024 har undersøgt effekten af at supplere med tranebærekstrakt sammenlignet med antibiotika på velvære og antallet af hvide blodlegemer i forbindelse med ukomplicerede urinvejsinfektioner.
I studiet deltog 170 voksne med ukomplicerede urinvejsinfektioner. Studiet var et 7-dages randomiseret kontrolleret forsøg, hvor deltagerne dagligt tog enten 1 tablet med tranebærekstrakt, standardiseret til at indeholde 36 mg proanthocyanidin (hovedaktivstoffet i tranebær), eller fosfomycin (et antibiotikum).
Velvære blev vurderet på dag 1, 3 og 7 ved hjælp af en 5-punkts Likert-skala fra “meget dårligt” til “meget godt”. Antallet af hvide blodlegemer blev målt ved starten og slutningen af forsøget.
Resultaterne viste, at antallet af hvide blodlegemer faldt i begge grupper, uden forskelle mellem grupperne ved forsøgets slutning.
Procentdelen af deltagere, der rapporterede, at de følte sig “godt” eller “meget godt” på dag 3, og procentdelen af deltagere, der rapporterede, at de følte sig “meget godt” på dag 7, var højere i tranebærgruppen end i antibiotikagruppen.
Selvom der var en statistisk signifikant forskel mellem grupperne med hensyn til velbefindende på dag 1, rapporterede forskerne ikke specifikt om målingen, der producerede denne forskel. Ved at kigge på Figur 1 i den offentliggjorte artikel, ser det ud til, at en højere procentdel af deltagerne i antibiotikagruppen rapporterede, at de følte sig “dårlige”, og en lavere procentdel af deltagerne i antibiotikagruppen rapporterede, at de følte sig “godt”.
Forskerne konkluderede, at patienternes klager mindskedes fra dag 3, og deres velbefindende øgedes ved udelukkende brug af tranebær. Specifikt var velbefindendet i tranebærgruppen højere end i fosfomycin-gruppen på dag 7. Derfor er tranebær en fordelagtig alternativ til antibiotika ved ukomplicerede og enkle urinvejsinfektioner.2
Note: Det er også værd at bemærke, at selvom forsøget betegnes som et “randomiseret kontrolleret forsøg”, nævner forfatterne, at deltagerne blev tildelt behandlings- eller kontrolgrupperne i henhold til deres ankomstrækkefølge, men også siger, at “…behandlingen af deres (deltagernes) valg blev iværksat.” Desuden er studiet i registreringsrekorderne for forsøget specificeret til at være observationsstudie (case-control), og forskerne nævner, at “to muligheder blev tilbudt i behandlingen til disse patienter.” Disse uoverensstemmelser mindsker tilliden til fundene
Tranebær og blodtryk
Studiet undersøgte, om supplerende indtag af blåbær eller tranebær reducerer blodtrykket hos personer med kardiometabolsk sygdom (f.eks. hjerte-kar-sygdomme, metabolisk syndrom).
I alt 835 deltagere med en form for kardiometabolsk sygdom blev inkluderet i studiet.
Det var en meta-analyse af 17 randomiserede kontrollerede forsøg. Ni studier blev udført i USA, 2 i Iran, 2 i Canada, 1 i Sverige, 1 i Storbritannien, 1 i Kina og 1 i Taiwan.
Ni studier havde deltagere, der supplerede med blåbær, og 8 studier med tranebær. I 5 studier blev ekstrakt af blåbær eller tranebær (1,4–1,5 gram pr. dag) brugt som intervention, mens i de resterende 12 studier blev juice (450–500 mL/dag), pulver (22–45 g/dag), smoothies (lavet med 22,5 gram blåbær) eller frysetørrede bær (22–150 g/dag) anvendt. Interventionsvarigheden var fra 4 til 24 uger.3
Resultaterne viste, at hverken blåbær eller tranebærsupplementering reducerede blodtrykket.
Note: En potentiel begrænsning af studiet er, at der ikke blev foretaget subgruppeanalyser ifølge formen (f.eks. juice vs. ekstrakt) eller dosis af supplementinterventionen.
Kilder
- Williams, G., Hahn, D., Stephens, J. H., Craig, J. C., & Hodson, E. M. (2023). Cranberries for preventing urinary tract infections. The Cochrane database of systematic reviews, 4(4), CD001321. https://doi.org/10.1002/14651858.CD001321.pub6 ↩︎
- Güven, O., Sayılan, S., Tataroğlu, Ö., Hökenek, N. M., & Keleş, D. V. (2023). Antibiotic versus cranberry in the treatment of uncomplicated urinary infection: a randomized controlled trial. Revista da Associacao Medica Brasileira (1992), 70(1), e20230799. https://doi.org/10.1590/1806-9282.20230799 ↩︎
- Delpino, F. M., Dos Santos, F. S., Flores, T. R., Cerqueira, H. S., & Santos, H. O. (2024). The effects of blueberry and cranberry supplementation on blood pressure in patients with cardiovascular diseases: A systematic review and meta-analysis of randomized clinical trials. Phytotherapy research : PTR, 38(2), 646–661. https://doi.org/10.1002/ptr.8069 ↩︎