Astaxanthin er et rødt/pink farvepigment (carotenoid), der findes i organismer som krill og laks. Astaxanthin stof markedsføres i vid udstrækning som et kosttilskud og menes at have en lang række sundhedsmæssige fordele.
I denne artikel vil vi undersøge, hvorvidt der er videnskabelig evidens, der understøtter disse påstande.
Dose
I studier tages astaxanthin typisk i doser på mellem 6-8 mg dagligt. Astaxanthin er blevet undersøgt I doser helt op til 50 mg. Der er dog ikke observeret nogle særlige, eller bedre, virkninger ved høje doser.
Den ideelle dosis astaxanthin i øjeblikket ikke kendt.
Da astaxanthin er et carotenoid og relateret til stofskiftet af vitamin A (et fedtopløseligt vitamin), vil det være fornuftigt at tage astaxanthin sammen med et måltid.
Astaxanthin virker desuden til at være sikkert, men der er behov for mange flere studier på området.
Studier
Herunder gennemgår vi studier, der er foretaget på Astaxanthin.
Astaxanthin og øjets sundhed
I et studie gav forskere g 20 sunde personer enten 12 mg astaxanthin eller et placebo-stof i fire uger. Den gruppe, der fik astaxanthin, oplevede en forbedring i blodgennemstrømningen til øjnene, hvilket kunne være et tegn på, at astaxanthin kan bidrage til øjets sundhed. [1]
Astaxanthin som antioxidant
I et studie blev en gruppe storrygere bedt om at tage 5, 20 eller 40 mg astaxanthin dagligt i 3 uger. I løbet af denne periode målte forskerne mængden af malondialdehyd, som rygerne udskilte. Malondialdehyd udskilles ved rygning og kan være skadeligt for vores krop, da det fører til oxidativ stress, celleskader og sygdom. Forskerne var derfor interesserede i, om mængden af malondialdehyd, som rygerne udskilte, blev mindsket, hvis de tog astaxanthin.
Resultatet? Malondialdehyd blev betydeligt reduceret i alle grupper, der tog astaxanthin! Med andre ord tyder studiet på, at astaxanthin kan virke som en antioxidant. [2]
Undersøgelser med antioxidante stoffer kan være lidt vanskelige at finde hoved og hale i. For at forstå det næste studie, skal du kende til lipidperoxidation. Det er en videnskabelig betegnelse for, at fedtstoffer omdannes (oxideres) til skadelige (oxiderede) stoffer. Antioxidanters rolle er at bekæmpe disse oxiderede stoffer, deraf navnet antioxidant.
Nå, men forskerne ville altså undersøge, om astaxanthin kunne virke som antioxidant mod lipidperoxidation. De undersøgte det hos 30 raske personer, der blev tildelt 6-12 mg astaxanthin eller et uvirksomt stof (placebo) over 12 uger. [3]
Resultatet? Der var mindre lipidperoxidation målt! Med andre ord, det virker til, at astaxanthin fungerer som en antioxidant.
Der er behov for mange flere studier om Astaxanthin rent faktisk kan virke som antioxidant. Andre studier har f.eks. ikke fundet nogle sammenhængende. [4]
Astaxanthin vs mørk chokolade
I et forsøg blev 34 deltagere tildelt at tage enten 10 g mørk chokolade, 7 mg astaxanthin, en kombination taget separat, eller 7 mg astaxanthin i 10 g mørk chokolade lycosome i 4 uger.
Forskerne kiggede på nivueat af oxideret LDL. Oxideret LDL (low-density lipoprotein) er en type “dårligt” kolesterol, som er blevet skadet af frie radikaler og kan føre til øget risiko for hjerte-kar-sygdomme. Det er relevant i forsøget, da astaxanthin er en antioxidant, og forskerne ønsker at undersøge, om det har en positiv effekt på at reducere oxideret LDL-niveauer.
Resultatet? Oxideret LDL blev reduceret i alle grupper undtagen mørk chokolade alene, og kombinationsgrupperne så en større reduktion end astaxanthin alene. Inflammatorisk-oxidativ skade blev reduceret i alle astaxanthin-grupper, med den største reduktion i lycosome-formuleringsgruppen. [5]
Astaxanthin og forbedret udholdenhed
Et studie viste, at tilskud med 12 mg astaxanthin dagligt i 7 dage gav en præstationsfremmende fordel under 40 km cykelløb hos amatør-trænede mandlige cyklister. Det forbedrede desuden også fedtforbrændingsraten i kroppen i de sidste faser af denne udholdenhedspræstationsbegivenhed. [7]
Biotilgængelighed & tilskud
Astaxanthin er har en lav biotilgængelighed, hvilket betyder, at det optages dårligt. Det betyder, at når astaxanthin indtages gennem munden, absorberes kun en lille del af det i kroppen, fordi det ikke opløses effektivt nok i fordøjelsessystemet. Dette kan føre til, at astaxanthin ikke udnyttes fuldt ud, og dets sundhedsmæssige fordele kan derfor være begrænsede.
Studier viser, at astaxanthin bedst optages som olie. [6]
Kilder
- Saito, M., Yoshida, K., Saito, W., Fujiya, A., Ohgami, K., Kitaichi, N., Tsukahara, H., Ishida, S., & Ohno, S. (2012). Astaxanthin increases choroidal blood flow velocity. Graefe’s archive for clinical and experimental ophthalmology = Albrecht von Graefes Archiv fur klinische und experimentelle Ophthalmologie, 250(2), 239–245. https://doi.org/10.1007/s00417-011-1843-1
- Kim, J. H., Chang, M. J., Choi, H. D., Youn, Y. K., Kim, J. T., Oh, J. M., & Shin, W. G. (2011). Protective effects of Haematococcus astaxanthin on oxidative stress in healthy smokers. Journal of medicinal food, 14(11), 1469–1475. https://doi.org/10.1089/jmf.2011.1626
- Nakagawa, K., Kiko, T., Miyazawa, T., Carpentero Burdeos, G., Kimura, F., Satoh, A., & Miyazawa, T. (2011). Antioxidant effect of astaxanthin on phospholipid peroxidation in human erythrocytes. The British journal of nutrition, 105(11), 1563–1571. https://doi.org/10.1017/S0007114510005398
- Coombes, J. S., Sharman, J. E., & Fassett, R. G. (2016). Astaxanthin has no effect on arterial stiffness, oxidative stress, or inflammation in renal transplant recipients: a randomized controlled trial (the XANTHIN trial). The American journal of clinical nutrition, 103(1), 283–289. https://doi.org/10.3945/ajcn.115.115477
- Petyaev, I. M., Klochkov, V. A., Chalyk, N. E., Pristensky, D. V., Chernyshova, M. P., Kyle, N. H., & Bashmakov, Y. K. (2018). Markers of Hypoxia and Oxidative Stress in Aging Volunteers Ingesting Lycosomal Formulation of Dark Chocolate Containing Astaxanthin. The journal of nutrition, health & aging, 22(9), 1092–1098. https://doi.org/10.1007/s12603-018-1063-z
- Madhavi, D., Kagan, D., & Seshadri, S. (2018). A Study on the Bioavailability of a Proprietary, Sustained-release Formulation of Astaxanthin. Integrative medicine (Encinitas, Calif.), 17(3), 38–42.
- Brown, D. R., Warner, A. R., Deb, S. K., Gough, L. A., Sparks, S. A., & McNaughton, L. R. (2021). The effect of astaxanthin supplementation on performance and fat oxidation during a 40 km cycling time trial. Journal of science and medicine in sport, 24(1), 92–97. https://doi.org/10.1016/j.jsams.2020.06.017