Spermidin: Studier, fordele og købsguide

Spermidin er et stof, der har tiltrukket sig forskernes opmærksomhed for sin evne til potentielt at forlænge levetiden.

Spermidin er en naturligt forekommende polyamin, som findes i mange levende celler og er vigtig for cellefunktion og vækst. Spermidin har flere biologiske roller og er særligt kendt for sine potentielle anti-aldringseffekter.

Sådan virker spermidin:

  1. Fremmer autophagi: En af de primære mekanismer, hvorved spermidin påvirker kroppen, er ved at fremme autophagi. Autophagi er en proces, hvor cellerne nedbryder og genbruger deres egne komponenter, såsom beskadigede proteiner og organeller. Dette hjælper med at holde cellerne sunde og kan forsinke aldringsprocessen.
  2. Forlængelse af levetid: Forskning har vist, at spermidin kan forlænge levetiden hos forskellige organismer såsom gær, fluer, orme og mus, sandsynligvis på grund af dens evne til at støtte autophagi.
  3. Modvirker aldersrelateret tilbagegang: Spermidin har vist sig at forsinke aldersrelateret kognitivt forfald og reducere symptomer på metabolisk syndrom og fedme i dyremodeller.
  4. Beskyttelse mod hjerte-kar-sygdomme: Ved at fremme cellulær genanvendelse og sundhed kan spermidin også hjælpe med at beskytte mod aldersrelateret hjertesvigt.
  5. Regulering af inflammatoriske processer: Spermidin kan også påvirke inflammatoriske processer i kroppen, hvilket kan bidrage til dets beskyttende virkninger mod forskellige sygdomme.1

Det er vigtigt at understrege, at selvom resultaterne for spermidin som et potent anti-aging-stof er lovende, er der stadig behov for yderligere forskning for at finde ud af, hvordan det bedst kan udnyttes.

Purovatalis er den eneste danske leverandør og producent af Spermidin. Produktet indeholder 5 mg liposomal spermidin per kapsel. Tilskuddet er blevet testet for renhed af et uafhængigt tredjeparts laboratorium. Ifølge testen er produktet 99,9 % rent. Læs testen her (PDF).

Spermidin som kosttilskud

Den eneste danske forhandlere af spermidin-kosttilskud er Purovatalis:

Hvad er spermidin?

Spermidin er en naturligt forekommende polyamin, som findes i mange levende celler og er vigtig for cellefunktion og vækst. Det findes i forskellige fødevarer såsom modne oste, svampe, fuldkornsprodukter, sojabønner og nogle frugter.

Spermidin er en vigtig del af cellernes funktion og er medvirkende i en række biologiske processer, herunder cellefornyelse og DNA-syntese.


Polyamin er en organisk forbindelse, der består af flere aminogrupper. En aminogruppe er en funktionel gruppe, der består af et nitrogenatom (N) bundet til to hydrogenatomer (H), repræsenteret som -NH2 i kemiske formler.

Polyaminer, inklusiv spermidin, spiller en vigtig rolle i kroppens stofskifte. De bliver produceret af vores egne celler, så de er ikke vitaminer. Men mængden af disse polyaminer i vores krop kan ændres meget af det, vi spiser og drikker, eller af de gavnlige bakterier i vores tarm, som også kan lave polyaminer.

Bivirkninger

Der er foretaget flere studier med spermidin kosttilskud, både hos mennesker og i dyremodeller. Der er endnu ikke blevet fundet nogle alvorlige bivirkninger ved indtag af spermidin.2

Hvordan virker spermidin?

Spermidins virkninger er tæt forbundet med en proces vi kalder for autophagi.  

Autofagi er en naturlig proces i kroppens celler, hvor de renser sig selv ved at nedbryde og genbruge deres egne komponenter. Processen kan sammenlignes med en slags indvendig oprydning eller genbrugsstation.

Forskere mener, at spermidin virker ved at stoppe aktiviteten af et protein i vores krop kaldet EP300.

EP300 får normalt autofagi til at stoppe. Når spermidin hæmmer EP300, stimulerer det således autofagi.

Forsøg har vist, at hvis autofagi stoppes, mister spermidin sin effekt på at forlænge levetiden for gær, orme og fluer. Det ser også ud til, at spermidin har positive effekter på hjertesygdomme og kræft hos mus.3


Ovenstående billede af viser de forskellige former for autophagi, som f.eks. makroautofagi og mitofagi, og hvordan de påvirkes af forskellige faktorer som alder og næringsstoffer. Diagrammet viser også autophagis rolle i udviklingen af organer og dens betydning i visse sygdomme, herunder Alzheimers, betændelse i bugspytkirtlen og leverkræft.

Spermidin stimulerer autophagiprocessen, hvilket bidrager til cellernes evne til at nedbryde og genanvende deres egne komponenter effektivt. Dette kan påvirke mange af de nøgleområder, der er afbildet:

  1. Typer af autophagi: Spermidin kan påvirke alle de forskellige typer af autophagi, der er vist, ved at støtte de basale cellulære processer, som holder cellerne sunde ved at fjerne beskadigede dele og bekæmpe ophobningen af skadelige stoffer.
  2. Autophagi ander morfogenese: Under organudvikling kan spermidin bidrage til sund cellefunktion og morfogenese ved at sikre, at cellerne vedligeholdes ordentligt gennem autophagi. Dette er særligt vigtigt i leveren, som spiller en central rolle i stofskiftet og afgiftningen af kroppen.
  3. Autophagi modulerende faktorer og autophagi i sygdomme: Da aldring, næringsstoffer og stress kan nedsætte autophagi, kan spermidins evne til at stimulere autophagi modvirke nogle af disse effekter og dermed muligvis reducere risikoen for visse aldersrelaterede sygdomme og støtte en sund aldringsproces.

I betragtning af autophagis rolle i at opretholde cellernes sundhed og funktion, er spermidins potentiale til at fremme denne proces af særlig betydning, ikke kun for grundforskning i cellebiologi, men også for potentiel behandling af sygdomme og forståelsen af aldringsprocessen.4

Spermidin studier

Et stort kohortestudie undersøgte sammenhængen mellem indtagelse af spermidin og dødelighed blandt 23.894 deltagere, der alle var 18 år eller ældre.

Deltagerne blev inddelt i grupper efter deres indtagelse af spermidin: lavt, middel eller højt.

Dette blev estimeret ved hjælp af kostdata fra to ikke-sammenhængende 24-timers kostopgørelser.

Studiet fokuserede på den samlede dødelighed og dødelighed som følge af hjerte-kar-sygdomme (CVD). Analysen tog højde for demografiske data, livsstilsvaner og helbredstilstande.

Resultatet:

Sammenlignet med deltagere, der havde det laveste indtag af spermidin, havde deltagere med det højeste indtag en lavere risiko for både samlet dødelighed og dødelighed koblet til hjerte-kar-sygdomme.5

For hukommelse

Forskere fra Tyskland gennemførte et 12-måneders eksperiment fra januar 2017 til maj 2020, hvor 100 deltagere i alderen 60 til 90 år, som følte deres kognitive evner aftage, blev tilfældigt udvalgt til at tage enten et spermidin-rigt kosttilskud udvundet fra hvedekim eller en placebo.

Målet var at se, om kosttilskuddet kunne forbedre deltagernes hukommelsespræstationer.

Desværre viste resultaterne ingen signifikante ændringer i hukommelsespræstationen for gruppen, der tog spermidin, sammenlignet med dem, der tog placebo.

Men forskerne fandt mulige tegn på, at spermidin kunne have en gavnlig effekt på inflammation og verbal hukommelse.

Det skal dog understreges, at disse fund kræver yderligere forskning, måske ved højere doseringer, for at bekræfte deres gyldighed.6

Eksempelvis viste dette studie med 60 ældere personer, at det spermidin havde en mild effekt på hukommelse.7

Hukommelse hos personer med mild demens

Et andet studie undersøgte effekten spermidin på 85 deltagere mellem 60 og 96 år fra 6 plejehjem i Østrig. De gennemgik hukommelsestests, og deres blodprøver blev taget for at måle spermidin koncentration og andre metaboliske parametre.

Resultaterne viste en klar sammenhæng mellem indtagelsen af spermidin og forbedring i hukommelsespræstationer hos deltagere med mild til moderat demens, der fik en højere dosis spermidin.

Den mest markante forbedring blev fundet hos deltagere med mild demens.8

Fødevare

Spermidin findes også i mange dagligdags fødevarer, hvilket gør det til et oplagt emne for forskning inden for menneskelig aldring. Det er blevet påvist, at en kost rig på spermidin kan øge kroppens eget niveau af dette stof. Spermidin er til stede i en række almindelige fødevarer som fuldkornsprodukter, æbler, modne oste, pærer, broccoli, svampe og nødder.

Kilder

  1. Guarente, L., Sinclair, D. A., & Kroemer, G. (2024). Human trials exploring anti-aging medicines. Cell metabolism36(2), 354–376. https://doi.org/10.1016/j.cmet.2023.12.007 ↩︎
  2. Schwarz, C., Stekovic, S., Wirth, M., Benson, G., Royer, P., Sigrist, S. J., Pieber, T., Dammbrueck, C., Magnes, C., Eisenberg, T., Pendl, T., Bohlken, J., Köbe, T., Madeo, F., & Flöel, A. (2018). Safety and tolerability of spermidine supplementation in mice and older adults with subjective cognitive decline. Aging10(1), 19–33. https://doi.org/10.18632/aging.101354 ↩︎
  3. Madeo, F., Carmona-Gutierrez, D., Kepp, O., & Kroemer, G. (2018). Spermidine delays aging in humans. Aging10(8), 2209–2211. https://doi.org/10.18632/aging.101517 ↩︎
  4. Gómez-Virgilio, L., Silva-Lucero, M. D., Flores-Morelos, D. S., Gallardo-Nieto, J., Lopez-Toledo, G., Abarca-Fernandez, A. M., Zacapala-Gómez, A. E., Luna-Muñoz, J., Montiel-Sosa, F., Soto-Rojas, L. O., Pacheco-Herrero, M., & Cardenas-Aguayo, M. D. (2022). Autophagy: A Key Regulator of Homeostasis and Disease: An Overview of Molecular Mechanisms and ModulatorsCells11(15), 2262. https://doi.org/10.3390/cells11152262 ↩︎
  5. Kiechl, S., Pechlaner, R., Willeit, P., Notdurfter, M., Paulweber, B., Willeit, K., Werner, P., Ruckenstuhl, C., Iglseder, B., Weger, S., Mairhofer, B., Gartner, M., Kedenko, L., Chmelikova, M., Stekovic, S., Stuppner, H., Oberhollenzer, F., Kroemer, G., Mayr, M., Eisenberg, T., … Willeit, J. (2018). Higher spermidine intake is linked to lower mortality: a prospective population-based study. The American journal of clinical nutrition108(2), 371–380. https://doi.org/10.1093/ajcn/nqy102 ↩︎
  6. Schwarz, C., Benson, G. S., Horn, N., Wurdack, K., Grittner, U., Schilling, R., Märschenz, S., Köbe, T., Hofer, S. J., Magnes, C., Stekovic, S., Eisenberg, T., Sigrist, S. J., Schmitz, D., Wirth, M., Madeo, F., & Flöel, A. (2022). Effects of Spermidine Supplementation on Cognition and Biomarkers in Older Adults With Subjective Cognitive Decline: A Randomized Clinical Trial. JAMA network open5(5), e2213875. https://doi.org/10.1001/jamanetworkopen.2022.13875 ↩︎
  7. Wirth, M., Benson, G., Schwarz, C., Köbe, T., Grittner, U., Schmitz, D., Sigrist, S. J., Bohlken, J., Stekovic, S., Madeo, F., & Flöel, A. (2018). The effect of spermidine on memory performance in older adults at risk for dementia: A randomized controlled trial. Cortex; a journal devoted to the study of the nervous system and behavior109, 181–188. https://doi.org/10.1016/j.cortex.2018.09.014 ↩︎
  8. Pekar, T., Bruckner, K., Pauschenwein-Frantsich, S., Gschaider, A., Oppliger, M., Willesberger, J., Ungersbäck, P., Wendzel, A., Kremer, A., Flak, W., Wantke, F., & Jarisch, R. (2021). The positive effect of spermidine in older adults suffering from dementia : First results of a 3-month trial. Wiener klinische Wochenschrift133(9-10), 484–491. https://doi.org/10.1007/s00508-020-01758-y ↩︎
5/5 - (1 vote)

Nyhedsbrev

Hver uge udforsker vi et nyt sundhedsområde, såsom hukommelse, depression eller muskelopbygning, og leverer et komplet overblik over de kosttilskud, aktiviteter og diæter, der er videnskabeligt bevist at effekt. Følg med for at få klar indsigt i, hvad der rent faktisk gør en forskel.

Ved at trykke ‘Tilmeld’ acceptere du vores privatlivspolitik.

Indsend fejl eller feedback

Evidensbaserede guides om sundhed