Forskning peger på, at spermidin kan forlænge levetiden hos en række arter, herunder insekter og gnavere. Desuden synes spermidin at have en effekt på visse aldersrelaterede lidelser, som hjerte-kar-sygdomme og neurodegeneration, idet det ser ud til at kunne forsinke deres udvikling hos mus.
Studier har også vist, at mus lever længere, når de indtager spermidin, som eksempelvis kan tilføjes deres drikkevand, hvilket resulterer i en øget levetid sammenlignet med mus, der ikke får spermidin.
Spermidin findes også i mange dagligdags fødevarer, hvilket gør det til et oplagt emne for forskning inden for menneskelig aldring. Det er blevet påvist, at en kost rig på spermidin kan øge kroppens eget niveau af dette stof. Spermidin er til stede i en række almindelige fødevarer som fuldkornsprodukter, æbler, modne oste, pærer, broccoli, svampe og nødder.
Forskere har også fundet ud af, at mennesker, der indtager mere spermidin gennem deres kost, har en lavere risiko for at dø af hjertesygdomme, kræft og andre årsager. De fandt ud af dette ved at bruge madspørgeskemaer til at regne ud, hvor meget spermidin folk indtog. Det ser ud til, at indtagelsen af spermidin er en god indikator for lavere dødelighed, selv når man tager højde for andre faktorer som alder, vægt, alkoholforbrug, diabetes, fysisk aktivitet, køn, socioøkonomisk status og kostkvalitet. [1]
Det er vigtigt at understrege, at selvom resultaterne for spermidin som et potent anti-aging-stof er lovende, er der stadig behov for yderligere forskning for at finde ud af, hvordan det bedst kan udnyttes.
Spermidin som kosttilskud
Der findes ikke kosttilskud, der indeholder rent spermidin. Men du kan købe kosttislkud, der indeholder hvedekim-ekstrakt, der har et højt indhold af spermidin.
Hvad er spermidin?
Spermidin er en type polyamin, en organisk forbindelse, der findes naturligt i mange forskellige levende celler. Det er en vigtig del af cellernes funktion og er medvirkende i en række biologiske processer, herunder cellefornyelse og DNA-syntese.
Polyaminer, inklusiv spermidin, spiller en vigtig rolle i kroppens stofskifte. De bliver produceret af vores egne celler, så de er ikke vitaminer. Men mængden af disse polyaminer i vores krop kan ændres meget af det, vi spiser og drikker, eller af de gavnlige bakterier i vores tarm, som også kan lave polyaminer.
Hvordan virker spermidin?
Spermidins virkninger er tæt forbundet med en proces vi kalder for autophagi.
Autofagi er en naturlig proces i kroppens celler, hvor de renser sig selv ved at nedbryde og genbruge deres egne komponenter. Processen kan sammenlignes med en slags indvendig oprydning eller genbrugsstation.
Forskere mener, at spermidin virker ved at stoppe aktiviteten af et protein i vores krop kaldet EP300.
EP300 får normalt autofagi til at stoppe. Når spermidin hæmmer EP300, stimulerer det således autofagi.
Forsøg har vist, at hvis autofagi stoppes, mister spermidin sin effekt på at forlænge levetiden for gær, orme og fluer. Det ser også ud til, at spermidin har positive effekter på hjertesygdomme og kræft hos mus. [2]
Spermidin studier
Forskere fra Tyskland gennemførte et 12-måneders eksperiment fra januar 2017 til maj 2020, hvor 100 deltagere i alderen 60 til 90 år, som følte deres kognitive evner aftage, blev tilfældigt udvalgt til at tage enten et spermidin-rigt kosttilskud udvundet fra hvedekim eller en placebo. Målet var at se, om kosttilskuddet kunne forbedre deltagernes hukommelsespræstationer.
Desværre viste resultaterne ingen signifikante ændringer i hukommelsespræstationen for gruppen, der tog spermidin, sammenlignet med dem, der tog placebo. Men forskerne fandt mulige tegn på, at spermidin kunne have en gavnlig effekt på inflammation og verbal hukommelse. Det skal dog understreges, at disse fund kræver yderligere forskning, måske ved højere doseringer, for at bekræfte deres gyldighed. Ingen alvorlige bivirkninger blev rapporteret blandt deltagerne. [3]
Et andet studie undersøgte effekten spermidin på 85 deltagere mellem 60 og 96 år fra 6 plejehjem i Østrig. De gennemgik hukommelsestests, og deres blodprøver blev taget for at måle spermidin koncentration og andre metaboliske parametre.
Resultaterne viste en klar sammenhæng mellem indtagelsen af spermidin og forbedring i hukommelsespræstationer hos deltagere med mild til moderat demens, der fik en højere dosis spermidin. Den mest markante forbedring blev fundet hos deltagere med mild demens, der havde en stigning på 2,23 point i mini mental state examination (MMSE) og 1,99 i fonematisk flydighed. I modsætning hertil havde gruppen, der fik en lavere dosis spermidin, en konstant eller faldende hukommelsespræstation. [4]
Kilder
- Kiechl, S., Pechlaner, R., Willeit, P., Notdurfter, M., Paulweber, B., Willeit, K., Werner, P., Ruckenstuhl, C., Iglseder, B., Weger, S., Mairhofer, B., Gartner, M., Kedenko, L., Chmelikova, M., Stekovic, S., Stuppner, H., Oberhollenzer, F., Kroemer, G., Mayr, M., Eisenberg, T., … Willeit, J. (2018). Higher spermidine intake is linked to lower mortality: a prospective population-based study. The American journal of clinical nutrition, 108(2), 371–380. https://doi.org/10.1093/ajcn/nqy102
- Madeo, F., Carmona-Gutierrez, D., Kepp, O., & Kroemer, G. (2018). Spermidine delays aging in humans. Aging, 10(8), 2209–2211. https://doi.org/10.18632/aging.101517
- Schwarz, C., Benson, G. S., Horn, N., Wurdack, K., Grittner, U., Schilling, R., Märschenz, S., Köbe, T., Hofer, S. J., Magnes, C., Stekovic, S., Eisenberg, T., Sigrist, S. J., Schmitz, D., Wirth, M., Madeo, F., & Flöel, A. (2022). Effects of Spermidine Supplementation on Cognition and Biomarkers in Older Adults With Subjective Cognitive Decline: A Randomized Clinical Trial. JAMA network open, 5(5), e2213875. https://doi.org/10.1001/jamanetworkopen.2022.13875
- Pekar, T., Bruckner, K., Pauschenwein-Frantsich, S., Gschaider, A., Oppliger, M., Willesberger, J., Ungersbäck, P., Wendzel, A., Kremer, A., Flak, W., Wantke, F., & Jarisch, R. (2021). The positive effect of spermidine in older adults suffering from dementia : First results of a 3-month trial. Wiener klinische Wochenschrift, 133(9-10), 484–491. https://doi.org/10.1007/s00508-020-01758-y