Silymarin fra mælketidsel: Virkning, bivirkninger og mere

Silymarin er et stof fra mælketidselplanten. Den hjælper med at beskytte leveren og bekæmper inflammation. Folk bruger det til at behandle leverproblemer. Det virker ved at stoppe skadelige molekyler og beskytter leverceller.

Marietidsel Kapsler

En dosis WeightWorlds Marietidsel kosttilskud inderholder 2000mg Silybum Marianum med 80% Silymarin. Det oversættes til, at hver kapsel indeholder 800 mg Silymarin.

Se pris

Virkning

Silymarin, som findes i mælketidselplanten, har længe været brugt til at behandle forskellige leversygdomme, som for eksempel alkoholrelateret leversygdom, leverskader forårsaget af giftstoffer, skrumpelever og virusbetændelse i leveren.

Men forskningens resultater er ofte modstridende, hvilket betyder, at det ikke altid er klart, hvor godt silymarin virker.

Tilskud med silymarin kan være nyttige for folk med ikke-alkoholisk fedtlever (NAFLD), en tilstand hvor fedt ophobes i leveren hos personer, der ikke drikker meget alkohol. En større undersøgelse viste, at silymarin kan sænke niveauerne af visse leverenzymer i blodet, som hedder alanin transaminase (ALT) og aspartam transaminase (AST). Høje niveauer af disse enzymer kan indikere skader på leveren.¹

Derudover har man i samme store studie set nogle lovende resultater hos personer med skrumpelever og andre leversygdomme, hvor AST-niveauerne faldt efter de begyndte at tage silymarin.²

På den anden side, i tilfælde af kronisk hepatitis C, en virusinfektion i leveren, har silymarin ikke vist sig at reducere ALT-niveauer sammenlignet med et placebo (et præparat uden aktivt stof). Det har heller ikke haft en markant effekt på mængden af hepatitis C-virus RNA i blodet. Selvom nogle symptomer som fysisk funktion og kropssmerter blev forbedret, tyder det på, at silymarin muligvis ikke er effektivt til behandling af kronisk hepatitis C-infektion.³

Samlet set viser forskningen, at silymarin kan have nogle fordele for leverens sundhed, men effektiviteten kan variere afhængigt af den specifikke leversygdom.

Bivirkninger

Silymarin anses generelt for at være et sikkert og godt tolereret kosttilskud.

Nogle mennesker, der tager silymarin, har oplevet bivirkninger, men disse er normalt milde. Disse bivirkninger kan inkludere:

• Tør mund
• Kvalme
• Uregelmæssige afføringer
• Dyspepsi (fordøjelsesbesvær)
• Diarré.
• Hovedpine
• Allergiske reaktioner

Det er dog stadig uklart, hvor ofte disse bivirkninger opstår, og det er ikke endeligt bekræftet, at de direkte skyldes silymarin.

I studier med kræftpatienter, hvor der blev givet meget høje doser silymarin (mellem 10 og 20 gram om dagen), har man observeret mild levertoxicitet, men denne var asymptomatisk, hvilket betyder, at den ikke viste nogen symptomer.⁴

Sikkerheden ved brug af silymarin under graviditet og amning er ikke fastlagt. Der er behov for mere forskning på dette område, og derfor anbefales det ikke at bruge silymarin i disse perioder.

Sådan virker det

Silymarin har vist sig at have beskyttende effekter på leveren i studier udført i laboratoriet og på dyr. Dets evne til at beskytte leveren, kendt som hepatoprotektive effekter, kan forklares gennem flere mekanismer:

1. Antioxidant Egenskaber: Silymarin hjælper med at bekæmpe skader forårsaget af frie radikaler, som er skadelige molekyler, der kan dannes når kroppen nedbryder giftige stoffer som alkohol. Silymarin binder sig til disse frie radikaler og forhindrer dem i at skade celler og væv.
2. Regulering af cellemembraners permeabilitet: Silymarin griber ind i processen, hvor fedtstoffer i cellemembranerne bliver oxideret (lipid peroxidation), hvilket er vigtigt for at bevare cellernes integritet og funktion.
3. Jernkelator: Silymarin kan binde sig til jernioner og inaktivere dem, hvilket er vigtigt, fordi jern kan bidrage til dannelse af flere frie radikaler, når det er til stede i høje koncentrationer.
4. Øgning af antioxidative enzymer: Det ser ud til, at silymarin øger aktiviteten af ​​enzymer som superoxid dismutase samt niveauet af glutathion og glutathion peroxidase. Disse stoffer spiller en central rolle i at reducere oxidativ stress i kroppen.
5. Modvirkning af inflammation: Silymarin påvirker også kroppens inflammatoriske systemer. Det regulerer produktionen af pro-inflammatoriske cytokiner og øger niveauet af det anti-inflammatoriske cytokin interleukin 10 (IL-10). Derudover kan silymarin hæmme aktiveringen af ​​nuclear factor kappa B (NF-kB) og udtrykket af cyclooxygenase-2 (COX-2), som begge er vigtige i den inflammatoriske proces.
6. Forebyggelse af fibrose: Silymarin kan også modvirke dannelse af kollagenfibre i leveren, hvilket er et tegn på fibrose (arvæv i leveren). Det gør det ved at mindske produktionen af ​​en vækstfaktor kaldet platelet-derived growth factor (PDGF) i cellerne og ved at sænke niveauet af serum TGF-B (TGF-β), et stof der spiller en rolle i udviklingen af leverfibrose.

Disse forskellige virkningsmekanismer forklarer, hvordan silymarin potentielt kan beskytte leveren og understøtter dets anvendelse i behandlingen af forskellige leversygdomme.^{5 6}

Det aktive stof

Silymarin er et stof, der udvindes fra de tørrede frø og frugter af planten Silybum marianum, også kendt som mælketidsel. Silymarin består af en blanding af flere kemiske forbindelser kaldet flavonolignaner og et flavonoid. De vigtigste flavonolignaner i silymarin er silybin, isosilibinin, silichristin og silidianin. Af disse er silybin den mest aktive og udgør 50-70% af ekstraktet. Når man køber kosttilskud med silymarin, er de ofte standardiserede, hvilket betyder, at de indeholder en bestemt mængde silybin for at sikre, at de virker som de skal.

Optagelse i kroppen

Silybinin er den primære aktive bestanddel i silymarin, men den har en lav biotilgængelighed, hvilket betyder, at kroppen har svært ved at optage og anvende det, når det indtages. Flere faktorer påvirker denne optagelse, herunder koncentrationen af ekstraktet, valget af kapselmateriale i tilskudsformuleringen, samt tilstedeværelsen af andre stoffer som flavonoider, phenoler, aminosyrer, proteiner og tocopherol (en form for vitamin E). Disse stoffer kan påvirke silybinins opløselighed i kroppen.

For at forbedre silybinins opløselighed og dermed dens optagelse, anvender producenter ofte opløsningsfremmende stoffer eller bærere i formuleringen af tilskuddet. Det kan hjælpe med at gøre silybinin mere tilgængeligt for kroppen.

Til trods for disse bestræbelser viser studier dog betydelige variationer i indholdet, opløseligheden og biotilgængeligheden af silybinin blandt forskellige mærker og præparater. Disse variationer stemmer ikke altid overens med de oplysninger, som producenterne giver. Det betyder, at det kan være udfordrende at vide præcis, hvor effektivt et bestemt silymarin-produkt er, og det understreger behovet for nøje at vælge tilskud og være opmærksom på forskellene mellem de forskellige tilgængelige produkter.⁷

Virker det mod tømmermænd?

Selvom silymarin kan beskytte leveren mod skade, er der ingen beviser fra menneskelige studier, der viser, at det kan helbrede eller forebygge tømmermænd. Desuden er dens virkning i forhold til alkohol stadig ikke klart defineret.⁸

Kilder

1. Zhong, S., Fan, Y., Yan, Q., Fan, X., Wu, B., Han, Y., Zhang, Y., Chen, Y., Zhang, H., & Niu, J. (2017). The therapeutic effect of silymarin in the treatment of nonalcoholic fatty disease: A meta-analysis (PRISMA) of randomized control trials. Medicine, 96(49), e9061. https://doi.org/10.1097/MD.0000000000009061 ↩︎
2. Saller, R., Brignoli, R., Melzer, J., & Meier, R. (2008). An updated systematic review with meta-analysis for the clinical evidence of silymarin. Forschende Komplementarmedizin (2006), 15(1), 9–20. https://doi.org/10.1159/000113648 ↩︎
3. Yang, Z., Zhuang, L., Lu, Y., Xu, Q., & Chen, X. (2014). Effects and tolerance of silymarin (milk thistle) in chronic hepatitis C virus infection patients: a meta-analysis of randomized controlled trials. BioMed research international, 2014, 941085. https://doi.org/10.1155/2014/941085 ↩︎
4. Loguercio, C., & Festi, D. (2011). Silybin and the liver: from basic research to clinical practice. World journal of gastroenterology, 17(18), 2288–2301. https://doi.org/10.3748/wjg.v17.i18.2288 ↩︎
5. Achufusi, T. G. O., & Patel, R. K. (2022). Milk Thistle. In StatPearls. StatPearls Publishing. ↩︎
6. Jacobs, B. P., Dennehy, C., Ramirez, G., Sapp, J., & Lawrence, V. A. (2002). Milk thistle for the treatment of liver disease: a systematic review and meta-analysis. The American journal of medicine, 113(6), 506–515. https://doi.org/10.1016/s0002-9343(02)01244-5 ↩︎
7. Saller, R., Brignoli, R., Melzer, J., & Meier, R. (2008). An updated systematic review with meta-analysis for the clinical evidence of silymarin. Forschende Komplementarmedizin (2006), 15(1), 9–20. https://doi.org/10.1159/000113648 ↩︎
8. Verster, J. C., van Rossum, C. J., & Scholey, A. (2021). Unknown safety and efficacy of alcohol hangover treatments puts consumers at risk. Addictive B ↩︎