GLP-1 har flere vigtige roller. Det hjælper med at regulere blodsukkeret ved at stimulere frigivelsen af insulin og hæmme et andet hormon, glucagon, som har den modsatte effekt. Det påvirker også tarmens bevægelser og spiller en rolle i at styre vores appetit.
- GLP-1 er et hormon, der dannes fra L-celler i tarmen.
- GLP-1 hjælper med at regulere blodsukker ved at frigive insulin, der hiver sukker ind i cellerne.
- GLP-1 regulerer appetitten og kan bidrager til mæthedsfornemmelsen.
Funktioner
GLP-1 Det er et hormon, der spiller en vigtig rolle i reguleringen af blodsukkeret. Hormonet produceres i tarmene, især når du spiser. Når det frigives i blodbanen, sender det et signal til bugspytkirtlen om at frigive insulin.
Insulin hjælper med at sænke blodsukkeret ved at tillade cellerne at optage sukker fra blodet.
Men det er ikke alt.
GLP-1 har også en appetitnedsættende effekt. Det betyder, at det kan gøre dig mindre sulten, hvilket kan hjælpe med at kontrollere kropsvægt. Interessant nok er GLP-1 også involveret i at bremse tømningen af maven. Det gør, at du føler dig mæt i længere tid efter et måltid.
GLP-1 receptoragonister
GLP-1 er så effektivt til at regulere blodsukker, at det har inspireret udviklingen af medicin til type 2-diabetes.
Disse lægemidler efterligner GLP-1’s virkninger og kaldes GLP-1 receptoragonister.
De kan forbedre blodsukkerkontrol, reducere appetitten og endda føre til vægttab.
Hvor findes GLP-1?
GLP-1 findes primært i tarmene. Det produceres af en bestemt type celler kaldet L-celler, som er placeret i den nederste del af tyndtarmen og i starten af tyktarmen. Når du spiser, især fødevarer rig på kulhydrater eller fedt, stimuleres disse L-celler til at frigive GLP-1 i blodbanen.
Hvordan produceres GLP-1?
GLP-1 produceres som nævnt i tarmcellerne. Mere præcist dannes det fra et forstadieprotein kaldet proglucagon ved hjælp af et enzym. Når mad kommer ind i tarmen, aktiveres disse enzymer, og GLP-1 frigives i blodet. Det hele er en del af en kompleks biologisk proces, der involverer flere trin og enzymer.
Metabolisme
GLP-1 dannes det fra et forstadieprotein kaldet proglucagon ved hjælp af et enzym.
Proglucagon er et protein, der spiller en rolle i stofskiftet. Det genereres fra en enkelt gen i både bugspytkirtlen og tarmene. Men de produkter, der kommer ud i de to organer, er forskellige. Det skyldes den såkaldte posttranslationelle behandling, altså de ændringer, der sker med proteinet efter det er dannet.
Forskellige molekyler, kaldet transkriptionsfaktorer, styrer produktionen af proglucagon i forskellige væv. For eksempel aktiverer pax6 genet i tarmene. Uden pax6, dannes der ikke proglucagon i tarmene. Et andet molekyle, β-catenin, har også en rolle men kun i tarmcellerne.
Interessant nok er der en genetisk variation, som er knyttet til type 2-diabetes. Denne variation kan påvirke, hvordan proglucagon bliver produceret i tarmen. Det kan dermed have betydning for niveauerne af et hormon kaldet GLP-1, som er vigtigt for reguleringen af blodsukker.
Nu til den tekniske del. I bugspytkirtlen bliver proglucagon skåret op til flere mindre stykker, herunder glucagon, som er vigtigt for at hæve blodsukkeret. Enzymer kaldet prohormonkonvertaser står for denne opskæring. I tarmen dannes i stedet andre molekyler, som glicentin og GLP-1 og GLP-2, der har andre funktioner i kroppen.1
Nedbyrdning
En interessant detalje er, at GLP-1 bliver hurtigt nedbrudt af et enzym kaldet dipeptidyl peptidase IV. Det betyder, at det ikke cirkulerer i blodet i lang tid.
Andre funktioner
Ud over at regulere blodsukker og nedsætte appetitten har GLP-1 også andre funktioner i kroppen. For eksempel har forskning vist, at det kan spille en rolle i hjerte-kar-sundhed. Det ser ud til at forbedre funktionen af blodkarrene og kan endda beskytte hjertemusklen under visse stressbetingelser, som hjerteinfarkt.
GLP-1 påvirker også hjernens funktion. Nogle studier tyder på, at det kan have en beskyttende effekt på neuroner, de celler i hjernen, der er ansvarlige for at sende og modtage signaler. Dette gør det til et interessant forskningsområde inden for neurodegenerative sygdomme som Alzheimers.
Endelig er der beviser for, at GLP-1 kan påvirke immunsystemet. Selvom denne rolle er mindre forstået, tyder nogle undersøgelser på, at det kan have antiinflammatoriske egenskaber.
Kilder
- Holst J. J. (2007). The physiology of glucagon-like peptide 1. Physiological reviews, 87(4), 1409–1439. https://doi.org/10.1152/physrev.00034.2006 ↩︎