Aniracetam er et eksperimentelt kosttilskud, der muligvis kan støtte hjernens funktion, som for eksempel hukommelsen.

I Japan blev aniracetam overvejet til brug i visse psykiske helbredstilstande, men det er siden blevet fjernet fra markedet der.

Klinisk forskning med mennesker og Aniracetam ser desuden ud til at være stoppet i 2014.

Dosering

Begrænsede undersøgelser på mennesker viser, at orale doser i området 1.000-1.500 mg fordelt på to doser over en dag.

Aniracetam pulver har en meget bitter smag, så kapsler kan være et bedre valg for dem, der ønsker at undgå denne smag.

Hvordan virker Aniracetam?

Aniracetam antages at virke positivt på bestemte receptorer i hjernen, specifikt de såkaldte AMPA-sensitive glutamatreceptorer. Det kan også påvirke forskellige hjernens kemikalier, herunder acetylcholin, dopamin og serotonin.

Sikkerhed og bivirkninger

Der er ikke foretaget mange studier om Aniracetam. Det er derfor ikke muligt at sige noget konkret om dets potentielle bivirkninger.

Studier om aniracetam

Der er foretaget få studier med mennesker og aniracetam.

Hukommelse

Aniracetam, alene eller sammen med cholinesterasehæmmere, I et studie fra 2011 forbedrede gruppen der fik aniracetam kognitiv præstation og humør hos patienter med mild demens. Yderligere forskning er dog nødvendig for at bekræfte disse resultater.1

I denne sammenhæng refererer “kognitiv præstation” til en persons evne til at udføre forskellige mentale opgaver og funktioner. Det inkluderer aspekter som hukommelse, men også opmærksomhed, problemløsning, sprogforståelse og beslutningstagning.

ADHD

Forskere fra en undersøgelse har foreslået, at Aniracetam muligvis kan være til hjælp for nogle børn med ADHD, især ved at afhjælpe nogle af de læring- og sprogproblemer, som børn med ADHD ofte oplever.2

Kilder

  1. Koliaki, C. C., Messini, C., & Tsolaki, M. (2012). Clinical efficacy of aniracetam, either as monotherapy or combined with cholinesterase inhibitors, in patients with cognitive impairment: a comparative open study. CNS neuroscience & therapeutics18(4), 302-312. ↩︎
  2. Sharma, A., L Gerbarg, P., & P Brown, R. (2015). Non-pharmacological treatments for ADHD in youth. Adolescent Psychiatry5(2), 84-95. ↩︎
Vurder post

Nyhedsbrev

Hver uge udforsker vi et nyt sundhedsområde, såsom hukommelse, depression eller muskelopbygning, og leverer et komplet overblik over de kosttilskud, aktiviteter og diæter, der er videnskabeligt bevist at effekt. Følg med for at få klar indsigt i, hvad der rent faktisk gør en forskel.

Ved at trykke ‘Tilmeld’ acceptere du vores privatlivspolitik.

Indsend fejl eller feedback

Evidensbaserede guides om sundhed