Benfotiamine er et kosttilskud, der i kroppen omdannes til thiamin (vitamin B1). Thiamin er vigtigt for omdannelsen af næringsstoffer til energi og er essentiel for hjernens funktion, men optages dårligt i kroppen. Benfotiamine optages langt bedre og omdannes i kroppen til thiamin.
Benfotiamine er blevet undersøgt for diabetisk neuropati (nervesmerter) og Alzheimers sygdom.
Denne artikel gennemgår den nuværende viden om benfotiamines effektivitet. Vi har inkluderet en komplet gennemgang af kosttilskuddet herunder også potentielle bivirkninger og forholdsregler, samt hvad man bør være opmærksom på, når man køber det.
Dosering
Det anbefalede indtag af benfotiamine er typisk mellem 300 om dagen. Dette indtag deles ofte op i to doser, som tages sammen med måltider – det vil sige 150 mg to gange dagligt.
Køb Benfotiamine
Befotiamin kan købes en webshops i Danmark som vi har noteret herunder. Der er mange, der sælger thiamine (B1 vitamin), men det er ikke det samme kosttilskud da optagelsen i kroppen er dårligere i kroppen. Skønt benfotiamine er tæt relateret til vitamin B1, tilbyder det altså potentielt stærkere fordele.
Närokällan Benfotiamin
Indeholder 150 mg Benfotiamine pr. kapsel.
Sikkerhed og bivirkninger
De almindelige bivirkninger er sjældne, og vi kender ikke meget til langtidssikkerheden ved brug af benfotiamine.
En undersøgelse af sikkerheden og tolerabiliteten viste eksempelvis, at bivirkningsraten ved kortvarig brug af benfotiamine hos unge, sunde frivillige var sammenlignelig med placebo. De højeste doser undersøgt var 1.200 mg dagligt i op til 10 dage.
Blandt de rapporterede bivirkninger var øgede leverenzymer, forhøjet blodtryk, sinusbradykardi (langsom hjertefrekvens), øget puls, forhøjet antal hvide blodceller, og proteinuri.1
Der er ingen dokumenterede alvorlige bivirkninger af benfotiamine, men de fleste studier er kortvarige, og der er begrænset data om sikkerhed.
Som forholdsregler bør benfotiamine undgås af gravide, ammende mødre, børn, personer med specifikke medicinske tilstande, og dem, der tager medicin. Benfotiamine indeholder svovl, så det bør ikke tages, hvis du har en svovlfølsomhed.
Bedre optagelse end thiamin
Benfotiamine har bliver bedre optaget i kroppen end thiamin.
Benfotiamines optagelse i kroppen, også kendt som biotilgængelighed, er bemærkelsesværdigt højere sammenlignet med almindeligt thiamin og thiaminhydrochlorid.
Ifølge en undersøgelse er benfotiamine omkring fem gange mere biotilgængeligt end thiamin og 3,7 gange mere end thiaminhydrochlorid.2 En anden undersøgelse foreslår, at for at opnå samme niveau af thiamin i blodet, er kun 40% af en oral dosis benfotiamine nødvendig.3
Denne forbedrede biotilgængelighed antages at skyldes benfotiamines struktur. Benfotiamines unikke åbne thiazolring muliggør en passiv transport gennem membraner. Dette sker, efter at benfotiamine er omdannet til S-benzoylthiamin ved hjælp af enzymet ecto-alkaline phosphatase i tarmens børstesømsmembran.
Sammenlignet med andre thiamin-relaterede strukturer, der metaboliseres til frit thiamin, viser benfotiamine sig at have en betydeligt bedre absorption.
Studier om Benfotiamine
Studier om benfotiamines effektivitet er generelt blandende.
Diabetisk neuropati
Studier om benfotiamines effektivitet i behandlingen af neuropati har vist blandede resultater.
Nogle tidligere studier fra 2005 og 2008 viste positive effekter på diabetisk neuropati, hvor benfotiamine mindskede smerte og forbedrede tilstanden.4 5
Men et mindre studie fra 2012 fandt ingen signifikante forbedringer i nervefunktion eller inflammation hos personer med type 1-diabetes, selv efter at have taget 300 mg benfotiamine dagligt i 24 måneder.6
Derfor er der behov for yderligere forskning for at udbygge disse fund, og det er også vigtigt at undersøge effekterne af benfotiamine i kombination med andre B-vitaminer.
Alzheimers sygdom
Symptomerne på Alzheimers sygdom menes at være forbundet med unormale klumper af proteiner i hjernen, kendt som amyloidplaques. Disse kan være relateret til processer i kroppen, der afhænger af thiamin (vitamin B1). Desværre har thiamintilskud vist sig at være ineffektive til at bremse sygdommens progression eller reducere symptomerne, selv ved høje doser på 3 gram om dagen i et år.7
Dette kan skyldes, at thiamin har dårlig biotilgængelighed eller ikke anvendes effektivt af kroppen. På grund af Benfotiamins bedre biotilgængelighed er det blevet undersøgt for dets effekt på Alzheimers symptomer.
I et studie tog fem personer med Alzheimers 300 mg benfotiamine dagligt i 18 måneder, hvilket resulterede i en vis kognitiv forbedring. Men studiets begrænsede størrelse og manglen på en placebo-kontrolgruppe begrænser dets konklusioner.8
Et andet studie med 70 patienter, der enten havde mild kognitiv svækkelse eller mild Alzheimers, viste, at 300 mg benfotiamine taget to gange dagligt i 12 måneder øgede thiaminniveauerne og forbedrede kognitiv funktion, som målt ved flere tests. Disse resultater tyder på, at benfotiamine kan være gavnligt for mild Alzheimers, men der er behov for yderligere forskning.9
Benfotiamine og tinnitus
Der er mange, der har bruger benfotiamine mod tinnitus, da en amerikansk læge, Dr. Eric Berg har anbefalet det. Der er dog ingen videnskabelig litteratur, der understøtter hans påstand.
Kilder
- Sheng, L., Cao, W., Lin, P., Chen, W., Xu, H., & Zhong, C. Safety, Tolerability and Pharmacokinetics of Single and Multiple Ascending Doses of Benfotiamine in Healthy Subjects, vol. 15, 2021. ↩︎
- Loew D. (1996). Pharmacokinetics of thiamine derivatives especially of benfotiamine. International journal of clinical pharmacology and therapeutics, 34(2), 47–50. ↩︎
- Bitsch, R., Wolf, M., Möller, J., Heuzeroth, L., & Grüneklee, D. (1991). Bioavailability assessment of the lipophilic benfotiamine as compared to a water-soluble thiamin derivative. Annals of nutrition & metabolism, 35(5), 292–296. https://doi.org/10.1159/000177659 ↩︎
- Haupt, E., Ledermann, H., & Köpcke, W. (2005). Benfotiamine in the treatment of diabetic polyneuropathy–a three-week randomized, controlled pilot study (BEDIP study). International journal of clinical pharmacology and therapeutics, 43(2), 71–77. https://doi.org/10.5414/cpp43071 ↩︎
- Stracke, H., Gaus, W., Achenbach, U., Federlin, K., & Bretzel, R. G. (2008). Benfotiamine in diabetic polyneuropathy (BENDIP): results of a randomised, double blind, placebo-controlled clinical study. Experimental and clinical endocrinology & diabetes : official journal, German Society of Endocrinology [and] German Diabetes Association, 116(10), 600–605. https://doi.org/10.1055/s-2008-1065351 ↩︎
- Fraser, D. A., Diep, L. M., Hovden, I. A., Nilsen, K. B., Sveen, K. A., Seljeflot, I., & Hanssen, K. F. (2012). The effects of long-term oral benfotiamine supplementation on peripheral nerve function and inflammatory markers in patients with type 1 diabetes: a 24-month, double-blind, randomized, placebo-controlled trial. Diabetes Care, 35(5), 1095-1097. ↩︎
- Sambon, M., Wins, P., & Bettendorff, L. (2021). Neuroprotective effects of thiamine and precursors with higher bioavailability: focus on benfotiamine and dibenzoylthiamine. International Journal of Molecular Sciences, 22(11), 5418. ↩︎
- Pan, X., Chen, Z., Fei, G., Pan, S., Bao, W., Ren, S., … & Zhong, C. (2016). Long-term cognitive improvement after benfotiamine administration in patients with Alzheimer’s disease. Neuroscience bulletin, 32, 591-596. ↩︎
- Gibson, G. E., Luchsinger, J. A., Cirio, R., Chen, H., Franchino-Elder, J., Hirsch, J. A., … & Fonzetti, P. (2020). Benfotiamine and cognitive decline in Alzheimer’s disease: results of a randomized placebo-controlled phase IIa clinical trial. Journal of Alzheimer’s disease, 78(3), 989-1010. ↩︎