Der findes mange typer af mælkesyrebakterier, men nogle af dem er mere gavnlige end andre. Desværre tilføjer nogle producenter af kosttilskud ikke de bedste eller tilstrækkelige mængder af disse bakterier. Derfor har vi skrevet denne artikel for at give dig en oversigt over de bedste mælkesyrebakterier, der er tilgængelige på markedet. Artiklen vil også give dig al den information, du behøver at vide om mælkesyrebakterier.

Vi har gennemgået den videnskabelige litteratur og fundet de typer af mælkesyrebakterier, der har en videnskabeligt undersøgt effekt. Se gennemgangen af den videnskabelige litteratur her.

De bedste mælkesyrebakterier

• WeightWorlds Bio Culture
• Solaray multidophilus 24
• Lacto Seven Kids
• Udo S Choice Super Infant

Bedste: WeightWorlds Bio Culture

WeightWorlds Bio Culture er vores valg som testvinder inden for mælkesyrebakterier. Produktet indeholder hele 20 forskellige sunde bakteriestammer, hvilket er flere stammer end de fleste andre tilskud på markedet. Men det mest imponerende er den høje mængde af mælkesyrebakterier, da hver daglige dosis indeholder hele 77 milliarder. Dette er en betydeligt højere koncentration end de fleste andre kosttilskud på markedet og giver dig mulighed for at få en effektiv og kraftfuld dosis af de gavnlige bakterier, som kan forbedre din tarmsundhed og fordøjelse.

Sådan valgte vi

Vi har foretaget en omfattende undersøgelse af markedet for mælkesyre-kosttilskud for at finde de bedste produkter. Vi kiggede på flere forskellige faktorer, herunder antallet af mælkesyrebakterier, antallet af forskellige stammer, eksisterende kunders anmeldelser og virksomhedens Trustpilot-anmeldelser.

For at evaluere antallet af mælkesyrebakterier kiggede vi på antallet pr. daglig dosis og sammenlignede dette med andre produkter på markedet.

Vi undersøgte også, hvor mange forskellige stammer af mælkesyrebakterier der var til stede i produktet. Vi fandt ud af, at kosttilskud med flere forskellige stammer har tendens til at have en bredere virkning på fordøjelsessystemet og være mere effektive.

For at vurdere kundernes tilfredshed med produktet gennemgik vi eksisterende kundebedømmelser på forskellige online butikker. Vi kiggede på, hvad kunderne havde at sige om produktets effektivitet og pålidelighed.

Endelig undersøgte vi også virksomhedernes Trustpilot-anmeldelser for at se, hvordan de blev vurderet af tidligere kunder. Vi ønskede at sikre os, at vi kun anbefalede produkter fra virksomheder med et godt omdømme og pålidelig kundeservice.

Seks andre gode mælkesyre

Herunder finder du en liste med andre af de bedste mælkesyrebakterie-kosttilskud, vi har fundet. De har opnået høje karakterer i forskellige tests og anmeldelser.

Solaray Multidophilus 24

Dette produkt indeholder 24 forskellige mælkesyrebakteriestammer, i alt 30 milliarder mælkesyrebakterier pr. dosis af 2 tabletter. Både diversiteten af mælkesyrebakterier og antallet af dem er højere end mange af de andre mælkesyrebakterier, vi har undersøgt.

Mælkesyrebakterier til børn: Lacto Seven Kids

En tyggetablet med mælkesyrebakterier og D-vitamin til børn fra 1 år. Smagen er jordbær og hindbær, og tabletten indeholder 7 forskellige stammer af mælkesyrebakterier. Produktet er sukkerfrit, men indeholder sødemiddel. Der er 50 tabletter i en pakning, og en daglig dosis er en enkelt tablet.

Mælkesyrebakterier til spædbørn:  Udo S Choice Super Infant  

Dette produkt er specielt udviklet til spædbørn og mindre børn med dårlig tarmflora. Det indeholder mælkesyrebakterier fra syv forskellige stammer og er i pulverform. Pulveret kan blandes i vand, modermælk eller modermælkserstatning og gives i sutteflasken. En pakke indeholder 75 gram, og den daglige dosis er på 1 gram (cirka en halv teskefuld). Produktet er særligt egnet til børn i alderen 0-4 år og til børn med tendens til forstoppelse.

Puori SB3 Probiotika

SB3 indeholder 13 milliarder levende mælkesyrebakterier fordelt på to bakteriestammer. SB3 er også tilsat fibre, der nærer de gode mælkesyrebakterier, og C-vitamin, en effektiv antioxidant. C-vitaminet hjælper med at bevare immunforsvarets funktion. Anbefalet daglig dosis er en stick, der kan blandes i vand, juice eller yoghurt.

Mælkesyrebakterier

Mælkesyrebakterier er en type gavnlige bakterier. De findes i en række forskellige fødevarer og i menneskers tarmkanal. Disse bakterier kan omdanne sukkerarter til mælkesyre, hvilket forlænger holdbarheden af fermenterede fødevarer. De er de mest almindeligt anvendte probiotika i fødevarer og kosttilskud. Selvom forskerne ikke ved, hvordan probiotika giver deres sundhedsfordele, er det velkendt, at de har mange gavnlige effekter.

Mælkesyrebakterier kommer ikke fra mælk

Mælkesyrebakterier omdanner mælkesukker til mælkesyre gennem en proces kaldet fermentering. Dette har intet at gøre med mælk som sådan, selvom mælkesyrebakterier ofte forbindes med mælkeprodukter som kærnemælk. De findes også i mange andre syrnede og fermenterede madvarer som sauerkraut og kimchi.

Lactobacillus

Den mest almindeligt brugte art af mælkesyrebakterier tilhører Lactobacillus-slægten. Herunder finder du en liste over de mest almindelige.

• L. acidophilus
• L. casei
• L. fermentum
• L. johnsonii
• L. lactis
• L. plantarum
• L. reuteri
• L. rhamnosus
• L. salivarius

Lactobacillus acidophilus (L. acidophilus)

Lactobacillus acidophilus er en type mælkesyrebakterie, der findes i tarmene.

Lactobacillus acidophilus kaldes også L. acidophilus eller bare acidophilus. Det bruges ofte som probiotikum, som er mikroorganismer, der giver sundhedsfordel til værten. L. acidophilus er blevet grundigt undersøgt og kan give mange fordele for din sundhed. Men der er forskellige stammer af L. acidophilus, og de kan påvirke din krop forskelligt.

Du kan finde L. acidophilus naturligt i fermenterede fødevarer som surkål, miso og tempeh. Det tilsættes også som probiotikum i andre fødevarer som ost og yoghurt.

Herunder har vi samlet en række studier vedrørende Lactobacillus acidophilus.

L. acidophilus kan forbygge diarre

Flere studier har vist, at probiotika som L. acidophilus kan være med til at forebygge og mindske diarré, som er forbundet med forskellige sygdomme.^{1 2 3}

En gennemgang af 12 undersøgelser konkluderede, at probiotika er effektive til at forebygge rejsediarré, og at kombinationen af Lactobacillus acidophilus og en anden probiotisk bakterie var mest effektiv til dette formål.⁴

L. acidophilus kan forebygge og reducere forkølelses- og influenzasymptomer.

I en undersøgelse med 326 børn blev daglig indtagelse af L. acidophilus probiotika i seks måneder vist at reducere feber med 53%, hoste med 41%, antibiotikaforbrug med 68% og antal skoledage med 32%. Kombineret med andre probiotika var det endnu mere effekt.⁵

Probiotika vs. mælkesyre bakterier

Probiotika er levende bakterier, som kan bidrage til kroppens sundhed, hvis du tager dem i tilstrækkelige mængder.

Mælkesyrebakterier er en type probiotika, som hjælper med at styrke dit immunsystem. De kan angiveligt også hjælpe med at forebygge visse sygdomme.

I denne artikel har vi undersøgt mælkesyrebakterier, deres klassificering og hvordan de kan bruges i industrien, især når det kommer til fødevaresikkerhed og fordele for din sundhed.

Mælkesyre baktier i fødevareindustrien

Mælkesyrebakterier bruges i fødevareindustrien til at fermentere råvarer. Det bidrager i høj grad til de mange forskellige smage og teksturer, du får. Mælkesyrebakterier bruges eksempelvis til at lave vin og yoghurt.

Mælkesyrebakterier bruges i produktionen af mejeriprodukter. Bakterierne S. Thermophilus og Lactobacillus delbrueckii bruges eksempelvis til at lave yoghurt. Og Lactococcus lactis bruges til at lave cheddar.

---

Forskning

Indtil nu er der kun blevet udført et begrænset antal undersøgelser, der specifikt undersøger virkningerne af fermenterede produkter fra mælkesyrebakterier på tarmens sundhed.

Nyligt er der dog blevet lavet nogle spændende fund. I mange tilfælde er de præcise mekanismer for disse sundhedsfordele endnu ikke afklaret, og der er derfor brug for yderligere in vitro-, in vivo- og kliniske forsøg for at afsløre de komplekse mekanismer.

Tarmsundhed
I et nyligt patent blev virkningerne af fermenterede produkter fra mælkesyrebakterien Lactobacillus paracasei. Mælkesyrebakterien blev undersøgt med henblik på at lindre glutenrelaterede sygdomme som glutenfølsomhed og cøliaki.

Nogle undersøgelser vist, at Propionibacterium spp. kan producere β-galactosidase (laktase), som nedbryder lactose og dermed mindsker symptomerne forbundet med lactoseintolerance. ^{6 7}

Bifidobacterium-stammer kan også hjælpe med at nedbryde lactose ved at producere mælkesyre, hvilket kan mindske symptomerne på lactoseintolerance. Evnen til at nedbryde lactose deles sandsynligvis til en vis grad af alle mælkesyrebakterier og bifidobakterier.⁸

Appetit og vægttab

En forskningsgruppe ved navn Food for Health Ireland (FHI) har undersøgt, hvordan fermenterede mælkeprodukter påvirker appetit og vægtøgning.

Mælkesyrebakterierne blev testet for deres evne til at hæmme fordøjelsen af fedt i tarmen. Det viste sig, at nogle af fermentaterne kunne reducere aktiviteten af ​​fedtfordøjelsesenzymet lipase med op til 50%.⁹

En anden undersøgelse viste, at mælkesyrebakterierne (Lactobacillus helveticus) kan stimulere produktionen af ​​GLP-1, som er en hormon, der hæmmer appetitten. Begge undersøgelser kan have potentiale som terapi mod fedme og type 2-diabetes. Forskerne fortæller at der er behov for yderligere forskning.^{10 11}

---

FAQ

I denne FAQ vil vi besvare nogle af de mest almindelige spørgsmål om mælkesyrebakterier og deres virkninger på kroppen.

Hvad gør Lactobacillus acidophilus?

Lactobacillus acidophilus (L. acidophilus) er blevet omfattende undersøgt som et probiotikum, og beviser tyder på, at det kan give en række sundhedsmæssige fordele. Det er dog vigtigt at huske, at der er mange forskellige stammer af L. acidophilus, og at de kan have forskellige virkninger på din krop. Her er nogle mulige fordele ved at indtage L. acidophilus:

• Kan muligvis reducere kolesterol
• Kan muligvis forebygge og reducere diarré
• Kan muligvis forbedre symptomer på irritabel tarm-syndrom
• Kan muligvis fremme vægttab
• Kan muligvis forebygge og reducere symptomer på forkølelse og influenza
• Kan muligvis forebygge og reducere symptomer på allergi
• Kan muligvis forebygge og reducere symptomer på eksem
• Det er godt for dit tarmhelbred

Kan mælkesyrebakterier hjælpe til vægttab?

Bakterierne i dine tarme hjælper med at kontrollere fordøjelsen af mad og en række andre kropsprocesser. Derfor påvirker de også din vægt.

Der er nogle beviser for, at probiotika kan hjælpe dig med at tabe dig, især når flere arter indtages sammen. Der er dog behov for flere undersøgelse på dette område, forklarer forskerne.¹²

Hvornår på dagen skal man tage mælkesyrebakterier?

Du kan tage mælkesyrebakterier til morgenmaden. Det er også fint at sprede det ud over flere måltider, eksempelvis til morgenmad og aftensmad.

Kan man få for meget mælkesyrebakterier?

Ifølge Matthew A. Ciorba, M.D., der er professor i medicin i gastroenterologi på Washington University School of Medicine i St. Louis, er det generelt ikke muligt at tage for mange probiotika. Hvis man tager for høje doser, kan man dog opleve mave-tarmproblemer eller oppustethed, afhængigt af typen af probiotika. Dette vil dog ikke betragtes som en overdosis.

Kan man tage mælkesyrebakterier hver dag?

Overordnet set siger de fleste eksperter, at du kan tage mælkesyrebakterier hver dag.

Et studie med 19 deltagere indtog mælkesyrebakterier to gange om dage i to uger. Forskerne skrev, at de ikke observerede nogle bivirkninger.¹³

Kilder

1. Sazawal, S., Hiremath, G., Dhingra, U., Malik, P., Deb, S., & Black, R. E. (2006). Efficacy of probiotics in prevention of acute diarrhoea: a meta-analysis of masked, randomised, placebo-controlled trials. The Lancet. Infectious diseases, 6(6), 374–382. https://doi.org/10.1016/S1473-3099(06)70495-9 ↩︎
2. Szajewska, H., Ruszczyński, M., & Kolaček, S. (2014). Meta-analysis shows limited evidence for using Lactobacillus acidophilus LB to treat acute gastroenteritis in children. Acta paediatrica (Oslo, Norway : 1992), 103(3), 249–255. https://doi.org/10.1111/apa.12487 ↩︎
3. Gao, X. W., Mubasher, M., Fang, C. Y., Reifer, C., & Miller, L. E. (2010). Dose-response efficacy of a proprietary probiotic formula of Lactobacillus acidophilus CL1285 and Lactobacillus casei LBC80R for antibiotic-associated diarrhea and Clostridium difficile-associated diarrhea prophylaxis in adult patients. The American journal of gastroenterology, 105(7), 1636–1641. https://doi.org/10.1038/ajg.2010.11 ↩︎
4. McFarland L. V. (2007). Meta-analysis of probiotics for the prevention of traveler’s diarrhea. Travel medicine and infectious disease, 5(2), 97–105. https://doi.org/10.1016/j.tmaid.2005.10.003 ↩︎
5. Leyer, G. J., Li, S., Mubasher, M. E., Reifer, C., & Ouwehand, A. C. (2009). Probiotic effects on cold and influenza-like symptom incidence and duration in children. Pediatrics, 124(2), e172–e179. https://doi.org/10.1542/peds.2008-2666 ↩︎
6. Parvez, S., Malik, K. A., Ah Kang, S., & Kim, H. Y. (2006). Probiotics and their fermented food products are beneficial for health. Journal of applied microbiology, 100(6), 1171–1185. https://doi.org/10.1111/j.1365-2672.2006.02963.x ↩︎
7. Saqib, S., Akram, A., Halim, S. A., & Tassaduq, R. (2017). Sources of β-galactosidase and its applications in food industry. 3 Biotech, 7(1), 79. https://doi.org/10.1007/s13205-017-0645-5 ↩︎
8. Jiang, T., Mustapha, A., & Savaiano, D. A. (1996). Improvement of lactose digestion in humans by ingestion of unfermented milk containing Bifidobacterium longum. Journal of dairy science, 79(5), 750–757. https://doi.org/10.3168/jds.S0022-0302(96)76422-6 ↩︎
9. Gil-Rodríguez, A. M., & Beresford, T. P. (2019). Lipase inhibitory activity of skim milk fermented with different strains of lactic acid bacteria. Journal of Functional Foods, 60, 103413. ↩︎
10. van Bloemendaal, L., IJzerman, R. G., Ten Kulve, J. S., Barkhof, F., Konrad, R. J., Drent, M. L., Veltman, D. J., & Diamant, M. (2014). GLP-1 receptor activation modulates appetite- and reward-related brain areas in humans. Diabetes, 63(12), 4186–4196. https://doi.org/10.2337/db14-0849 ↩︎
11. Chaudhari, D. D., Singh, R., Mallappa, R. H., Rokana, N., Kaushik, J. K., Bajaj, R., Batish, V. K., & Grover, S. (2017). Evaluation of casein & whey protein hydrolysates as well as milk fermentates from Lactobacillus helveticus for expression of gut hormones. The Indian journal of medical research, 146(3), 409–419. https://doi.org/10.4103/ijmr.IJMR_802_15 ↩︎
12. Zhang, Q., Wu, Y., & Fei, X. (2015). Effect of probiotics on body weight and body-mass index: a systematic review and meta-analysis of randomized, controlled trials. International journal of food sciences and nutrition, 67(5), 571–580. https://doi.org/10.1080/09637486.2016.1181156 ↩︎
13. An, H. M., Baek, E. H., Jang, S., Lee, D. K., Kim, M. J., Kim, J. R., Lee, K. O., Park, J. G., & Ha, N. J. (2010). Efficacy of Lactic Acid Bacteria (LAB) supplement in management of constipation among nursing home residents. Nutrition journal, 9, 5. https://doi.org/10.1186/1475-2891-9-5 ↩︎