Alt du skal vide om Phenylethylamine (PEA)

Phenylethylamine (Phenethylamin på dansk) eller β-phenylethylamine er et sporamin, der påvirker "lykkehormonerne” dopamin og serotonin. Det er selvsagt et vigtigt molekyle i hjernen, men det har begrænset anvendelse som kosttilskud, da det hurtigt nedbrydes.

Phenylethylamin, ofte forkortet PEA, er et stof, der findes naturligt i kroppen. Det er en type organisk forbindelse og virker som en neurotransmitter, hvilket betyder, at det hjælper med at overføre signaler i hjernen. PEA er relateret til en række processer i kroppen, herunder humør og opfattelse af velvære.

Interessant nok undersøger forskere også PEA’s potentiale i behandlingen af visse medicinske tilstande, som for eksempel depression og ADHD. Selvom der er nogen beviser for, at PEA kan have en positiv effekt på disse tilstande, er der behov for yderligere forskning for at forstå dets fulde potentiale og sikkerhed.

Note: Phenethylamine benyttes af nogle til at forbedre sportspræstationer, bekæmpe depression, bekæmpe fedme og andre tilstande. Der er dog ingen solid videnskabelig evidens, der understøtter disse anvendelser.

Bivirkninger


Når phenylethylamin (PEA) indtages gennem munden, kan det medføre nogle bivirkninger, der skyldes dets kemiske lighed med stoffet amfetamin. PEA kan påvirke kroppen på måder, der ligner amfetamins virkning, hvilket kan lede til forskellige fysiske og psykologiske reaktioner.

En af de mest bemærkelsesværdige bivirkninger er en hurtig hjertefrekvens. Dette sker, fordi PEA kan stimulere hjerte-kar-systemet, hvilket kan få hjertet til at slå hurtigere end normalt. Det kan være særligt bekymrende for personer med eksisterende hjerteproblemer.

Angst og agitation er også almindelige bivirkninger. Disse psykologiske reaktioner skyldes PEA’s evne til at påvirke hjernens kemiske balance, især relateret til neurotransmittere som dopamin og serotonin. En forøgelse af disse kemikalier kan føre til ændringer i humør og opførsel, som kan manifestere sig som øget nervøsitet eller rastløshed.

Hvem bør undgå PEA?

Phenylethylamin nedbrydes hurtigt i kroppen af enzymet monoaminoxidase B (MAO-B), og det er en af grundene til, at virkningen af et tilskud er kortvarig. Nedbrydningen forklarer også den vigtigste interaktion: hæmmes enzymet af medicin (MAO-hæmmere), bliver stoffet længere i kroppen, og blodtrykket kan stige kraftigt. Tal derfor med din læge, før du tager et tilskud, hvis du er i behandling med den type medicin. Det samme gælder, hvis du:

  • tager antidepressiv medicin eller anden medicin, der påvirker dopamin og serotonin
  • har forhøjet blodtryk, hjerterytmeforstyrrelser eller anden hjerte-kar-sygdom
  • er gravid eller ammer
  • har phenylketonuri (PKU) eller af andre grunde skal holde indtaget af fenylalanin nede

Fødevarer

β-phenylethylamine findes naturligt i forskellige alger og bakterier.

Det kan også blive produceret ved hjælp af fermentering. Det findes eksempelvis i Natto, som er en japansk ret, der består af fermenterede sojabønner. Det er en traditionel del af japansk morgenmad og er kendt for sin karakteristiske konsistens og smag. Natto er også kendt for at være en kilde til probiotika og andre næringsstoffer.1

Det er også blevet påvist i æg samt chokolade, hvor det dannes under termisk nedbrydning af L-phenylalanine.2

β-phenylethylamine kan også omdannes fra kostens indhold af L-phenylalanine, som anslås at være omkring 4 g i den gennemsnitlige kost. Dog omdannes ikke alt L-phenylalanine til β-phenylethylamine, da det kan omdannes til L-tyrosine via enzymet phenylalanine hydroxylase.

Biologi

β-phenylethylamine (2-phenylethylamine) er et lille aminholdigt alkaloid, der er synonymt med phenethylamine og forkortelsen PEA.

Et “aminholdigt alkaloid” er en kemisk forbindelse, der indeholder både en aminogruppe og en alkaloidgruppe. Alkaloider er naturligt forekommende stoffer, der ofte findes i planter og kan have forskellige biologiske virkninger.

I den menneskelige krop har det en rolle som neurotransmitter og er kendt som et sporamin, da det findes i små mængder sammenlignet med andre bioaktive aminer.

”Sporamin” er betegnelsen for en amin, som kroppen kun danner i meget små mængder sammenlignet med de klassiske neurotransmittere som dopamin og serotonin. På engelsk kaldes gruppen ”trace amines”.

β-phenylethylamine dannes fra L-phenylalanine, som også kan omdannes til L-tyrosine via enzymet phenylalanine hydroxylase. Vedvarende hæmning af dette enzym eller genetisk insufficiens fører til ophobning af L-phenylalanine, hvilket resulterer i en form for hyperfenylalaninæmi og er involveret i nogle tilfælde af phenylketonuri (PKU). Personer i denne situation er ofte mere følsomme over for biogene aminer, herunder β-phenylethylamine.3 4 5 6

”Hyperfenylalaninæmi” er en sjælden arvelig sygdom, hvor kroppen ikke kan nedbryde aminosyren phenylalanin korrekt. Dette fører til ophobning af phenylalanin i blodet, hvilket kan skade hjernen og føre til mentale problemer og forsinket udvikling. Behandling involverer en diæt med lavt indhold af phenylalanin.

”Phenylketonuri (PKU)” er en sjælden genetisk sygdom, hvor kroppen ikke kan nedbryde aminosyren phenylalanin. Dette kan føre til ophobning af toksiske stoffer i hjernen og kan medføre mental retardering og andre neurologiske problemer. Behandling involverer en diæt med lavt indhold af phenylalanin.

Kilder

  1. Kim, B., Byun, B. Y., & Mah, J. H. (2012). Biogenic amine formation and bacterial contribution in Natto products. Food chemistry, 135(3), 2005–2011. https://doi.org/10.1016/j.foodchem.2012.06.091 ↩︎
  2. Figueiredo, T. C., Viegas, R. P., Lara, L. J., Baião, N. C., Souza, M. R., Heneine, L. G., & Cançado, S. V. (2013). Bioactive amines and internal quality of commercial eggs. Poultry science, 92(5), 1376–1384. https://doi.org/10.3382/ps.2012-02735 ↩︎
  3. Guldberg, P., & Güttler, F. (1994). Mutations in the phenylalanine hydroxylase gene: methods for their characterization. Acta paediatrica (Oslo, Norway : 1992). Supplement, 407, 27–33. https://doi.org/10.1111/j.1651-2227.1994.tb13443.x ↩︎
  4. Eisensmith, R. C., Martinez, D. R., Kuzmin, A. I., Goltsov, A. A., Brown, A., Singh, R., Elsas LJ, I. I., & Woo, S. L. (1996). Molecular basis of phenylketonuria and a correlation between genotype and phenotype in a heterogeneous southeastern US population. Pediatrics, 97(4), 512–516. ↩︎
  5. Flydal, M. I., & Martinez, A. (2013). Phenylalanine hydroxylase: function, structure, and regulation. IUBMB life, 65(4), 341–349. https://doi.org/10.1002/iub.1150 ↩︎
  6. Mitchell, J. J., Trakadis, Y. J., & Scriver, C. R. (2011). Phenylalanine hydroxylase deficiency. Genetics in medicine : official journal of the American College of Medical Genetics, 13(8), 697–707. https://doi.org/10.1097/GIM.0b013e3182141b48 ↩︎
Vurder post

Nyhedsbrev

Hver uge udforsker vi et nyt sundhedsområde, såsom hukommelse, depression eller muskelopbygning, og leverer et komplet overblik over de kosttilskud, aktiviteter og diæter, der er videnskabeligt bevist at have effekt. Følg med for at få klar indsigt i, hvad der rent faktisk gør en forskel.

Ved at trykke ‘Tilmeld’ accepterer du vores privatlivspolitik.